Læsetid: 4 min.

Politisk satire lever på revyscenen

Den politiske satire er forvist fra tv-skærmen, men stortrives fortsat på de danske revyscener. Her er den med til at samle befolkningen og rense ud, så en ny politisk sæson kan begynde
Komik. Lisbet Dahl giver den som Birthe Rønn Hornbech i årets Cirkusrevy, hvor også Bertel Haarder står for skud.

Komik. Lisbet Dahl giver den som Birthe Rønn Hornbech i årets Cirkusrevy, hvor også Bertel Haarder står for skud.

Jeppe Michael Jensen

26. maj 2011

»Det er jo ikke interessant at hænge et eller andet skvadderhoved ud. At blive satiriseret er en ære. Og det skal ofrene huske,« lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder. I år debuterer han som offer for den politiske satire i Cirkusrevyen. Spillet af en splitterravende gal Ulf Pilgaard.

Revyen er en særlig dansk genre fra midten af det 19. århundrede, som fortsat lever i bedste velgående. I søndags var der sæsonpremiere på den største og mest kendte af de danske revyer, Cirkusrevyen, som siden 1935 har underholdt hundredtusindvis af danskere på Dyrehavsbakken. Ikke mindst den politiske satire, som nærmest er forsvundet fra tv-skærmen, trives fortsat i revyteltenes parodier på Løkke, Thorning-Schmidt, Haarder og alle de andre politikere, vi skal forsøge at tage alvorligt resten af året.

»Revyens funktion er ligesom karnevallet at rense ud. Især den politiske satire har en nærmest terapeutisk funktion, som kan samle befolkningen og hele politiske sår; så vi bliver klar til en ny sæson,« siger lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, Jette Barnholdt Hansen.

At grine af sig selv

Historisk tager revyen elementer fra klassiske europæiske teatergenrer som kabaret, vaudeville og varieté, som forenes i den danske variant, hvor det forgangne års bemærkelsesværdige begivenheder sættes i scene. Revyen hører ind under den retoriske genre, som kaldes epideiktik, lejlighedsretorik. Den er karakteriseret ved at fokusere på nutiden og handle om værdier, dyder og laster. Formålet er oftest at skabe fællesskab og en følelse af identitet.

En erfaren herre udi den epideiktiske genre er Bertel Haarder, som har skrevet et utal af revy- og lejlighedssange. Ifølge ham er selvironien revyhumorens adelsmærke. I revyen kan danskerne grine af sig selv og deres folkevalgte politikere.

»Ingen er karikeret mere end Uffe Ellemann, og ingen lo mere af det end ham selv. Og ingen kan så mange vittigheder om de radikale som Niels Helveg,« fortæller Bertel Haarder.

Han peger også på den politiske satires rensende, nærmest helbredende effekt. Han fortæller om et regeringsseminar tilbage i Schlüters tid, hvor han og andre fra regeringen havde skændtes vildt og blodigt med Centrumdemokraterne om medicintilskud og andre lidet muntre sager. Til den efterfølgende middag havde Bertel Haarder forfattet en sang om skænderiet.

»Jeg tror, det bidrog til at hele sårene,« siger han.

Lærte vi noget?

Ud over den rene underholdning er revyens primære formål netop at hele og samle. Derfor nytter det heller ikke noget at gå over grænsen. Eller pege for meget fingre af bestemte politiske holdninger. Alle skal være med.

»Det går ikke, at revysatiren er meget skarp, fordi den så kommer til at dele publikum politisk. Den skal have bid, men samtidig være så inkluderende, at alle i salen føler sig tiltalt,« understreger Jette Barnholdt Hansen, som i flere sammenhænge har forsket i revygenrens særlige kendetegn.

Hun fremhæver Ulf Pilgaards prisbelønnede sketch 'Lærte vi noget?' fra 2006, som omhandlede Karikaturkrisen. Sketchen tager udgangspunkt i en tegning af Roald Als, hvor Anders Fogh Rasmussen fremstilles som kaptajnen på et skib, som styres af Pia Kjærsgaard.

»Med tegningen og den humoristiske tekst får man allegorisk anskueliggjort noget, som ellers er skjult, og som til dagligt ikke kan siges direkte,« siger Jette Barnholdt Hansen.

'Lærte vi noget?' er desuden et eksempel på en kombination af karikaturtegningens skriftlige satire og revyens mundtlighed. Traditionelt kan den skriftlige satire gå betydeligt længere end den mundtlige, som er bundet af den direkte kontakt til publikum. Men karikaturtegninger kan også være velkomne hos ofrene, påpeger Bertel Haarder.

»Der var ingen, der elskede Roald Als højere end Anders Fogh. Og når Roald Als har tegnet folk, så er de jo helt vilde efter at få fat i de tegninger,« siger Bertel Haarder.

Bertel skulle med

Mens det er revyveteranen Ulf Pilgaard, som tager sig af Haarder, så er det revykometen Ditte Hansen, som har fornøjelsen af at parodiere Helle Thorning-Schmidt. I år synger hun en duet med Lars Løkke Rasmussen på corny Chess-manér, hvor de begge lover guld og grønne skove, inden Thomas Blachman bryder ind og stopper valgfesten.

Netop de verserende valgrygter har givet mange grå hår i tiden op til premieren på Cirkusrevyen, fortæller Ditte Hansen. Men flygtigheden er en del af revyen og den politiske satires vilkår og også en del af charmen. Det gør det også vanskeligt at vurdere præcist, hvilke politiske begivenheder som kan bære sæsonen ud: »Det beror ofte på en mavefornemmelse. Men med Bertel var vi ikke i tvivl. Det var simpelthen for grotesk. Ham måtte vi have med,« siger Ditte Hansen.

Årets Cirkusrevy er imidlertid også andet end parodier. Sketchen '10 point' er tilrettelagt som et dansktopnummer, hvor to indvandrere er klar til at gøre hvad som helst for at blive danske statsborgere: se TV 2 Charlie, købe juleplatter, se porno, drikke alkohol og sende deres mor på plejehjem. Men lige meget hvad de gør, mangler der altid 10 point.

Men selv om budskabet i '10 point' har klar adresse, så er det helt afgørende for Cirkusrevyen at balancere politisk. Ifølge Ditte Hansen handler det om altid at være kritisk over for magthaverne, samtidig med at man undgår det snævert partipolitiske.

»Vi slår på dem, der har bolden, og prøver ikke at træde på dem, der ligger ned. Vi er ikke til den ene eller den anden side af folketingssalen, men vi ønsker at have en stærk social profil og også se nærmere på dem, der har det allersværest i vores samfund,« siger Ditte Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu