Nyhed
Læsetid: 3 min.

Refn kører sig ind i favoritfeltet

Nicolas Winding Refns 'Drive' er en effektiv spændingsfilm og storbywestern, som blander sig i topstriden på filmfestivalen i Cannes
Nicolas Winding Refns 'Drive' er en effektiv spændingsfilm og storbywestern, som blander sig i topstriden på filmfestivalen i Cannes
Kultur
21. maj 2011

CANNES – På en dag, hvor alt ellers handlede om Lars von Trier og hans bandlysning fra filmfestivalen i Cannes, kom hovedkonkurrencens anden dansker, Nicolas Winding Refn, og hans nye film, Drive, susende ind i topstriden om Den Gyldne Palme. Drive er en barsk og blodig storbywestern med Ryan Gosling i hovedrollen som stuntmanden, der også bijobber som getaway-chauffør for folk og røvere i Los Angeles.

Den navnløse chauffør taler ikke meget, men er en cool fyr, gennemført professionel og voldsomt god til sit job. Med tandstikken i den ene mundvig udfører han skiftevis livsfarlige stunts og kører sine kunder fra A til B uden at stille spørgsmål, og uden at politiet får fat på dem. Men da han indvilger i at hjælpe sin tiltrækkende nabo (Carey Mulligan), eller rettere hendes mand, der lige er kommet ud af spjældet, får han et par lokale gangstere (Albert Brooks og Ron Perlman) på nakken og må nu køre det bedste, han har lært.

Hollywoods nye original

Driveer Winding Refns første amerikanske produktion, og selv om han mange gange tidligere i Pusher-trilogien, Bronson og Valhalla Rising har vist, at han mestrer både det visuelle og det fortælletekniske, kan Drive kun gøre ham endnu mere eftertragtet i et Hollywood, som guderne skal vide har brug for nye, originale stemmer. Selv om Refn i filmen står på skuldrene af alt fra Shane, den tavse rytter og Taxi Driver til Michael Mann og Steve McQueen og mange andre film og instruktører indimellem er Drive alligevel helt hans egen.

Den maskulinitet og brutalitet og det vanvid, der også hører underverdenen til, og som Refn har udforsket i de fleste af sine film, ikke mindst Pusher-trilogien og Bronson, er også et tema i Drive, der er baseret på en bog af James Sallis og et manuskript af Hossein Amini. Bag chaufførens rolige, beherskede ydre lurer et raseri, som ikke kommer til udtryk, når han er presset i bilen, men når han og de mennesker, han holder af trues på livet, reagerer han voldsomt, ukontrollabelt, psykopatisk.

Vi ved ikke meget om den enigmatiske chauffør, blot at han kom til Los Angeles fem-seks år tidligere, og at han er en ren troldmand bag rattet i en bil. At han længes efter et mere almindeligt og stille liv, fornemmer man i de scener, Ryan Gosling og Carey Mulligan har sammen, og hvor han ikke siger meget, men blot ser på hende og smiler sit skæve, charmerende smil. Det kræver sin skuespiller at forlade sig på sit ansigt det meste af en film igennem og mod af instruktøren men Gosling kan bære det. Han er en flot fyr med en umiddelbar blidhed, men han er også i besiddelse af en uudgrundelighed og hårdhed i sin mimik og sine øjne, som kun gør én mere nysgerrig på, hvem han er, og hvor han kommer fra.

Vanvittig flot

Nicolas Winding Refn giver Ryan Gosling tid og plads til bare at være til stede på lærredet. Drive er nok en genrefilm en begavet blanding af noir, western og gangsterfilm men det er også en film, hvor instruktøren mellem de veliscenesatte biljagter tillader sig at tage tempoet ud af handlingen for at fokusere på personerne, smider nyskrevet 1980'er-agtig, handlingskommenterende popmusik på lydsporet og æstetiserer og stiliserer billedsiden med masser af slowmotion, trackingskud, varme farver og en næsten impressionistisk lyssætning.

Det er vanvittig flot, og med den begejstrede modtagelse, Drive fik ved pressevisningen torsdag aften, kunne Nicolas Winding Refn godt ende med at få succes i Cannes i år.

Han skal blot lade være med at nævne Hitler på sit pressemøde.

'Drive' har dansk premiere den 4. august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her