Læsetid: 5 min.

'Man skal se sin egen djævel i øjnene'

Hanne Richardt Beck forfærdes over, hvordan sproget er i debatten om bestemte grupper i Danmark, og hvor negative vi er over for folk, der ikke er danske. Det kritiserer hun i sin nyeste bog, '7 Sydøst'
'Det fokus, der er på, at vi i dag skal kunne klare os selv, gør mennesker så indfiltret   i egoisme og angst. Vi kommer i primitive følelsers vold og bliver lette ofre for politikeres og mediers følelsesmanipulation,' siger Hanne Richardt Beck.

'Det fokus, der er på, at vi i dag skal kunne klare os selv, gør mennesker så indfiltret i egoisme og angst. Vi kommer i primitive følelsers vold og bliver lette ofre for politikeres og mediers følelsesmanipulation,' siger Hanne Richardt Beck.

Sofie Amalie Klougart

17. maj 2011

Hanne Richardt Beck bor med sin mand, Steen, på Frederiksberg, tæt på det indre København. I pauserne mellem sine daglige skriverier slentrer hun ofte en tur i Landbohøjskolens Have eller slubrer te på sin stamcafé. Hun har lige udgivet sin ottende bog, 7 Sydøst, som Informations anmelder kaldte »den mest vellykkede dystopi, jeg har læst meget længe«. Og lige nu synger fuglene, mens solen står ind ad vinduerne i køkkenet, hvor kaffekandens bryggen brummer monotont. Derfor er det lige nu svært at være andet end opstemt, når man er Hanne Richardt Beck.

»Jeg er da grundlæggende glad for tiden,« udbryder hun, og fortsætter:

»Men det er ikke altid, det er sådan.«

Et fremtidsscenarie

Forfatteren har skrevet en bog, som viser dystre udsigter for det europæiske folk.

I året 2034 er det nemlig ikke fuglenes sang og solskin, der råder i Fort Europa. Partiet Konsekvente Demokrater har magten i det, der hedder Region Nord, og styrer staten med konsekvent hånd. Klimakatastrofen har sat regionen under pres, og superøkonomierne tryner de mindre bemidlede. Borgerne bliver rangeret efter nytteværdi, det sørger et hjernescanningssystem for. Det er blevet bramfrit at vise sine nøgne hænder, så alle går med handsker. Og polariseringen hærger folket og betyder, at borgerne i slumkvarteret 7 Sydøst er udstødt fra samfundet og overladt til sig selv. Det er ifølge Hanne Richardt Beck tendenser, der raserer i dagens Danmark, der er fremskrevet i hendes bog.

»Vi har i dag et skarpt opdelt samfund med stejle trin ned til socialgruppe 5. De folk, der ikke kan tilpasse sig og ikke er nyttige for samfundet, kan passe sig selv,« siger hun og fortsætter:

»Man taler om, at folk skal have en nytteværdi, og det ændrer ikke bare sproget, men også hele vores mentale beredskab over for andre mennesker.«

Hanne Richardt Beck er bare ikke sikker på, om hun kan ændre noget. Men dét, siger hun det kan vi lige vende tilbage til.

Ordsmed og ordkløver

Som 4-5-årig havde Hanne Richardt Beck en periode, hvor hun udtalte alle ord to gange i træk. Ifølge hende selv fordi hun syntes, det var synd for ordene, at de skulle være alene som forfatter nærer hun naturligvis respekt for sprogets betydning. Hun ser en form for propaganda i de ord, der fylder debatten, og den diskurs, vi fører over for en række samfundsgrupper.

»For eksempel var der et ord som Udlændingestyrelsen, som lugter af kontrol, men i det mindste var reelt, der blev til Udlændingeservice. Vi snakker også om hjemsendelse af flygtningebørn, når virkeligheden er, at vi smider dem ud. På den måde kan man med enkle ord fjerne fokus fra de ting, vi er i gang med,« siger hun og peger på sammensatte ord som pointsystem og aktivt medborgerskab, som ord, der har en positivt klingende effekt og derfor er svære at bringe op til diskussion.

»Og hvad siger man, når en politiker proklamerer, at vi ikke kan have en ladeport åben ved grænserne og blive overrendt med indvandrere. Det kan man jo ikke erklære sig uenig i. Og den måde, vi omtaler bestemte grupper på, har fodret den lille djævel i os alle sammen,« mener hun.

Djævelen, siger hun, ligger dér, lige under overfladen, klar til at æde sig frem i lyset, når vi står over for personer, vi ikke kan identificere os med.

»Det er noget, der sker i krisetider. Vi bliver presset på flere fronter, blandt andet økonomisk, og det trigger den lille affinitet til racisme, som ligger i alle mennesker og har let ved at springe frem, når man ikke har overskud. Vi vil helst ikke indrømme det, men vi er bange for noget, der ikke ligner os. Jeg tror, man skal se sin egen djævel i øjnene,« siger forfatteren, der selv føler sig påvirket af de lukkede grænser og det, hun kalder »den indre racist«.

»Nogle gange kan vi stereotypt kigge på folk med tørklæde og mænd med langt skæg og flygtigt tænke: 'Bare de ikke har en bombe på sig'. Sådan tænker jeg selv, og det er så irrationelt og skrækkeligt.«

I forfatterens nyeste bog portrætterer hun det lidt mærkelige barn, Thalia. Hun skal ifølge Hanne Richardt Beck røre ved de førnævnte stereotyper. Hovedpersonen My synes, Thalia lugter, og at hun konstant stirrer på hende. Men at Thalia skulle være ond, er der ingen beviser for.

Fiktion der vækker debat

Vil du gerne have, at man læser din bog som et politisk indspark?

»Altså, det er jo ikke et debatindlæg, jeg har skrevet,« siger hun og drejer hovedet mod vinduet ud mod det blomstrende Frederiksberg, der så langtfra ligner den verden, hendes bog beskriver.

»Jeg har arbejdet med, at forholdet mellem min bog og virkeligheden ikke skulle være en til en. Du kan ikke sige, at lavområderne er ghettoer, eller at Konsekvente Demokrater er Dansk Folkeparti, men derimod elementer af de samme ting.«

Det sker fra tid til anden, at Hanne Richardt Beck bliver påvirket af de ting, hun mener sker i Danmark.

»Det påvirker mig hele tiden at skulle være en del af dem, der lægger nogle mennesker for had. Jeg føler modløshed og synes, det er rigtig svært at finde ud af, hvad jeg som individ kan gøre mod den større samfundsbølge,« siger hun. »Sådan er det, og sådan kan jeg godt være«.

»Det fokus, der er på, at vi i dag skal kunne klare os selv, gør mennesker så indfiltret i egoisme og angst. Vi kommer i primitive følelsers vold og bliver lette ofre for politikeres og mediers følelsesmanipulation.«

Og så er vi tilbage ved det med at ændre noget som forfatter.

Tror du, at en bog som den her kan ændre holdninger for de mennesker, der læser den ?

»Nogle gange kan litteratur rykke noget i mit eget hoved hvert fald,« siger hun og nævner Jakob Ejersbos Afrika-trilogi.

»De bøger har rykket på mine holdninger, og det er jo altså første sted, man skal rykke noget,« siger hun.

Hun skutter sig i sin trøje og tager et fast greb om koppen. Så bliver der stille et kort øjeblik. Det er første gang, siden interviewet startede, at man kan høre et ur tikke og en bil køre forbi.

»Rationelt kan jeg måske godt se, det ikke kommer til at ændre det store, men jeg vælger at tro, at det kan sætte tanker i gang hos læseren. Det er et valg, jeg træffer, og sådan tror jeg meget, jeg er.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kasper Hviid

Af dystopier kan også nævnes Allan Moores klassiske tegneserie V for Vendetta, det blev filmatiseret i 2006. Der er også lige udkommet en tegneserie kaldet Ruiner, som giver en imponerende detaljeret tur gennem København i tiden efter dommedag.