Sgu – ikke længere et bandeord

Vi har 'vist' brugt dem længe. Men vi har 'nok' ikke tillagt dem så stor betydning. De er 'jo' så små. De undseelige småord partikler som de også kaldes inden for sprogvidenskaben er et af de vigtigste kendetegn ved dansk og en væsentlig forskel mellem vores modersmål og de fleste andre sprog i verden. Alligevel er de i grammatikken altid blevet behandlet som forsømte stedbørn.

»Faktisk er de aldrig rigtig blevet beskrevet men det er det, vi gør nu,« siger professor i dansk sprog på RUC Lars Heltoft.

Sammen med professor emeritus Erik Hansen fra Københavns Universitet er han aktuel med, hvad der må betragtes som en milepæl i beskrivelsen af moderne dansk. I mere end 15 år har de to forskere arbejdet på en ny Grammatik over det Danske Sprog. Trebindsværket, der i omfang fylder 1.842 tætskrevne sider, vil blive det nye standardværk for forskere, studerende, undervisere, professionelle skribenter og andre sproginteresserede. Det er på flere måder tale om et nyskabende værk, der både giver et bud på en ny funktionel grammatik, reviderer det klassiske sætningsskema og foreslår en ny systematik for sætningsleddene. Samtidig fremhæver de to forfattere de hidtil oversete småords betydning for den løbende samtale, og sletter ved samme lejlighed 'sgu' fra listen over bandeord.

»Sgu kommer ganske vist af 'så Gud', men i praksis fungerer ordet ikke længere som en ed,« siger Lars Heltoft, der i stedet sammenligner det med ord som 'jo' og 'skam'.

»Når man sætter 'jo' ind i en sætning, betyder det, at man forventer, modtageren vil være enig i budskabet. Når man sætter 'skam' ind i en sætning, betyder det, at man forventer, budskabet vil overraske modtageren, men at han herefter vil være enig. På samme måde angiver 'sgu' en relation til modtageren. Når man sætter ordet ind i en sætning, betyder det, at man insisterer på det synspunkt, man fremfører, uanset hvad modtageren måtte mene,« siger Lars Heltoft, der understreger, at 'skam' historisk set har gennemgået samme betydningsmæssige transformation som 'sgu'.

»Skam var oprindeligt en underdrivelse for Fanden. I 1700-tallet kunne man finde på at sige 'skam tage dig' i stedet for 'Fanden tage dig'. Men det er der ikke længere nogen, der ved, og derfor har ordet heller ikke længere den betydning,« siger Lars Heltoft, som angiver endnu en grund til, at 'sgu' ikke bør henregnes til kategorien bandeord.

»Hvis du tager nogle rigtige eder som sateme eller fandeme, så kan de stå hvor som helst i en sætning. De er ikke indskud lige som 'sgu' og 'skam', og det gør dem anderledes. Du kan sige 'satans' i stedet for at sige 'av' som en form for udråbsord. Men sgu og skam kan ikke på samme måde stå alene.«

Uoversættelige

Ifølge Lars Heltoft er småordene et helt essentielt element i forståelsen af både det talte dansk og danske skønlitterære værker. For eksempel er H.C. Andersen næsten uoversættelig til engelsk, fordi så mange pointer ligger i småordene.

»Småordene er en guldgrube af små bitte betydningsnuancer, som bliver et problem, når man skal oversætte H.C. Andersen. Når man på engelsk skal sige 'jo', hvad gør man så? Så føjer man måske et eller andet 'indeed' eller 'for sure' på til sidst, men det matcher overhovedet ikke 'jo'. Så mange af pointerne i en H.C. Andersen-oversættelse risikerer at gå tabt.«

Men hvis småordene er så vigtige for dansk grammatik, hvorfor han man så ikke tidligere beskrevet dem?

»Fordi man ikke har haft begreber til at beskrive dem med. Det er først inden for de sidste 50 år, man blevet opmærksom på de pragmatiske funktioner i sproget hvordan samtaler fungerer, og hvordan relationen til modtageren kan markeres i en tekst. Og man skal jo have øje for de dialogiske funktioner i sproget, før man kan beskrive dem i praksis i en grammatik«.

Betyder det, at dansk slet ikke er så fladt, som mange siger?

»Hele den idé om at dansk skulle være fladt, ulogisk og kommunikativt mindre egnet end andre sprog, er det rene nonsens. Vi har en uendelig række af fine semantiske distinktioner, som vi kan markere grammatisk med småord. Det kan man ikke i andre sprog, og det er faktisk et problem.«

Fordi det gør det svært at lære dansk?

»Ja, det er en klar vanskelighed at småordene mangler modstykker i andre sprog. Jeg skal til Japan til august og netop forsøge at forklare japanske danskstuderende (jo, de findes også!), hvordan det er, de partikler kører på dansk, for de har intet tilsvarende på japansk.«

Fuck kom også med

Som noget nyt har udråbsordene i jeres grammatik også fået deres eget fyldige afsnit. Bl.a. medtager I ord som 'okay' og 'fuck'. Hvorfor skal de med ind i det danske sprog?

»De skal ikke med ind, de er allerede inde. Vores værk er ikke en normativ beskrivelse af, hvad der er rigtigt og forkert at sige. Det er en deskriptiv beskrivelse af, hvad sproget giver mulighed for at sige. Det er den viden, som er en forudsætning for, at man kan føre en normativ diskussion.«

Og hvad er 'fuck' så?

»Det er et emotionelt udråbsord på linje med ord som 'ih', 'nej' og 'øv'. Hvis man siger: 'Fuck, jeg har glemt mine nøgler', betyder det sådan set bare: 'Øv, jeg har glemt mine nøgler'. Det, der er sket med 'fuck', er, at det i rasende fart er ved at miste enhver forbindelse til sin engelske oprindelse. Da jeg var dreng fnes vi af ordet, fordi vi vidste det betød 'at pule' på engelsk. Men som småord i dansk betegner det ikke en seksuel handling. Det er bare et udråb på linje med alle mulige andre udråb.«

15 år har jeres grammatik været undervejs. Hvordan føles det endelig at skulle lægge det fra sig?

»Det er en sten fra hjertet, men der også en tomhed efter den. Det er en mærkelig ambivalent følelse,« siger Lars Heltoft, der dog understreger, at værket ikke kun er resultatet af hans og kollegaen Erik Hansens arbejde.

»Det er ikke noget to mand kan lave alene. Det forudsætter man har et forskningsmiljø inden for grammatik, og det har vi haft inden for RUC. RUC er normalt mest kendt for tværfaglighed, men der foregår faktisk også grundforskning herude. Det må du gerne få med.«