Læsetid: 5 min.

En single fødes

Singlelivet er blevet et attraktivt alternativ til kernefamilien i dag, og singlen beskrives i populærkulturens litteratur og film. Men billedet af den enlige har været uskønt og ensomt gennem historien. Dette er historien om singlens vej fra enlig tabertype til succesrig individualist
Singlelivet er blevet et attraktivt alternativ til kernefamilien i dag, og singlen beskrives i populærkulturens litteratur og film. Men billedet af den enlige har været uskønt og ensomt gennem historien. Dette er historien om singlens vej fra enlig tabertype til succesrig individualist
1. juni 2011

I dag kan vi shoppe hinandens udelte opmærksomhed på skift, og leve i serier af korte forhold. Og netop det liv vælger stadigt flere borgere men sådan har det ikke altid været. Der var nemlig engang, hvor en kvinde havde brug for en mand som forsørger og en stærk beskytter. Men i takt med at samfundet slap grebet om kvindens fastlåste rolle, opstod begrebet single.

Frem til 1800-tallets slutning var en person, der ikke var havde indgået ægteskab, et udtryk for en person med et problem. Den enlige, udstødte vanskabning, der på ulykkelig vis var for unormal til kærligheden.

»De undtagelser på folk, der levede i forhold, der optræder i kulturhistorien, er forbundet med kriminalitet, seksuel perversitet eller kvinder, som mænd er gift med til højre og venstre,« siger Jens Hougaard, der er ekspert i kærlighedens kulturhistorie ved Aarhus Universitet. Særligt i litteraturen, kan man finde sandhedsvidne om, hvordan singlen er opstået, fortæller Jens Hougaard.

»Forfatterne skriver noget, der langt hen ad vejen er historisk korrekt. De billeder af kvinder, vi ser i litteraturen, passer på virkeligheden. Specielt i 1900-tallet er litteraturen en realisme, og derfor endnu mindre omskrevet end tidligere.«

Kærlighed træder frem

Under Det Moderne Gennembrud udstiller forfatterne de traditionelle kønsrolteler, seksualitet og religion som et problem. Historierne handler nu mere om kvindernes følelser og behov, end det tidligere var tilfældet. Den bølge rider Herman Bang på, da han i 1886 udgiver novellen Ved Vejen. Den handler om den ulykkeligt gifte Katinka Bai, som længes efter sit livs virkelige kærlighed; forvalteren Hr. Huus. Men Katinka Bai forbliver sin mand tro, og får aldrig has på lysten til Huus.

Hendes længsel efter at leve sit eget liv, lykkes derfor aldrig, og som hun selv siger: »Saa mange Chanser har vi 'Kvinder' egentlig ikke: de første fem og tyve Aar af vor Tilværelse danser vi rundt og venter paa at blive gifte de sidste fem og tyve sidder vi hen og venter paa at blive begravet.«

Herman Bangs fortælling er et af de spæde tegn på, at også kvindens følelser og kærlighedsliv tages alvorligt.

»Det problem, som Herman Bang står over for, er, at man er blevet klar over, at ægteskabet ikke gør folk lykkelige. Folk bliver af forskellige grunde gift med nogle, de ikke kan lide. Hos Bang elsker de så en anden, og det er endnu værre, at der er en, man elsker, som man ikke kan få,« siger Jens Hougaard.

Kvindebevægelsen

Da den tidlige kvindebevægelse marcherede i slutningen af 1800-tallet, var et af deres mål at gøre det økonomisk muligt for kvinder at overleve uden en ægtemand. Alternativet var ofte et liv som 'skyggetante' en ugift slægtning, der ikke kunne opnå ægteskabets hellighed, og derfor måtte bo hos sin familie. Det mål når kvinderne i 1900-tallet, da den nye økonomi for alvor slår igennem. Det blev et springende punkt for dem, der senere skulle blive kendt som singler og visionen om, at kvinder skulle kunne klare sig uden en mand, blev realiseret.

»Der er kontante historiske, økonomiske og politiske årsager til, at singlelivet også kan synes at være attraktivt. Det handler selvfølgelig om adgangen til uddannelse, til arbejdsmarkedet, til borgerskabet, det vil sige det at være ligestillet borger, til en lige løn. Samtidig sker der sociologiske ændringer i familiestrukturen og ændringer i moral og kønsroller,« fortæller kulturhistoriker ved Roskilde Universitet Anne Birgitte Richard. Forskellige former for arbejde dukker op, hvor der nu også er brug for kvinderne. Igen er litteraturhistorien et vidne om udviklingen.

»Kontordamer er beskrevet op og ned ad stolper i 1930'erne. Det er mennesker, som er raske, rørige og i 20'erne, og de risikerer ofte ikke at blive gift. Der er altså en form for singlekultur det kalder man den bare ikke,« siger Jens Hougaard, der nævner »Cykelsangen« i Poul Henningsens Danmarksfilm som et eksempel.

»Den handler om, hvordan man cykler gennem København og er fri. Det er en rytmisk glæde, og det er også lidt orienteret mod det kønslige, eftersom det er glade cykelpiger. Raske unge piger, som måske er på vej ud af en kultur, der vil have, at folk gifter sig. PH's cykelsang handler om folk, der er frie, som ikke har behov for at være noget bestemt for at kunne være. Det er nok en af de første beskrivelser af en kvinde, der føler sig fri.«

Familieformen udfordres

Fra 1960'erne og frem sker der et brud med de traditionelle forestillinger om familielivet. Det kommer blandt andet til udtryk i den nye kvinde- og mandelitteratur, fortæller medieforsker Karen Klitgaard Povlsen, der er lektor ved Aarhus Universitet.

»Projektet bliver at beskrive, at hvert køn kan leve hver for sig. At der er alternativer til den heteroseksuelle par- og familiedannelse. Der går en lige linje fra Vita Andersen til Sex and the City. I beskrivelsen af, at det kan lade sig gøre at leve alene, ligger der samtidig en enorm længsel efter at finde den rigtige mand.«

Opgøret med de gængse familieformer eksisterer også i den nye bølge i fransk film, som i François Truffauts Jules et Jim(1962). Den nye bølge inspirerer også Klaus Rifbjerg, der skriver manuskriptet til den danske film Weekend, hvor tre par ender med at være sammen på kryds og tværs.

»Begge film handler om, at man kan lave nye mønstre. At den traditionelle familie med en mand, en kvinde og nogle børn ikke er den eneste løsning på, hvordan man kan leve sit voksne liv. Man kan have trekantsforhold og eksperimentere frem og tilbage,« siger Karen Klitgaard, der peger på, at singlekulturen indtil da var en udpræget nichekultur, som f.eks. i bohememiljøerne, hvor mænd og kvinder levede alene, men var tilfældigt sammen i kortere eller længere perioder. Men som hun siger: »Fra 1970'erne og frem bliver det en bred middelklassekultur.«

Singlen i dag

I midten af 1990'erne dukker en helt ny genre op i blandt andet litteraturen. Chick lit som Bridget Jones' Dagbog, den danske Nynnes Dagbog og tv-serien Sex and the City viser den moderne, karrieremindede singlekvindes liv i storbyen. Fælles for Carrie Bradshaw i Sex And The City, Bridget Jones og Nynne er, at de leder efter den eneste ene, der ofte er et luftkastel.

»Uanset hvordan man analyserer Sex and the City, handler det om, at de alle sammen gerne vil have en mand og slå sig til ro. Det er også det, Bridget Jonesog Nynne handler om. Det, at vi har fået de her fiktioner om at være single, er et udtryk for, at det er blevet et projekt i de moderne tider at finde en mand, der er den eneste ene. Den rigtige mand,« siger Karen Klitgaard.

På lige fod med kvinderne i Det Moderne Gennembruds litteratur, har de overskudsagtige singler i chick lit-genren inspireret og smittet af på nutidens kvindesyn. Nogle vil mene, at det er mere attraktivt at være karriereminded single end triviel familiemor.

»Single ser jeg som et powerbrand, der signalerer overskud, netværk og et attraktivt frit liv, og som et sociologisk meget blandet fænomen, der også handler om en kultur, hvor udstødning og ensomhed for både unge, midaldrende og ældre er et vilkår, de ikke har valgt,« siger Anne Birgitte Richard.

Serie

Singler – kærlighedens tabere eller vindere?

Singlekulturen er blevet et populært alternativ til livet i kernefamilien. Det skyldes ikke mindst litteratur og film, der dyrker forestillingen om det perfekte liv alene og uden ansvar for andet end ens egen lykke.

Men hvor, hvornår og hvordan opstod singlekulturen. Og hvem er singlerne, hvordan fremstilles de, og hvad betyder singlekulturen for vores samfund? Vi ser nærmere på fænomenet.

Seneste artikler

  • Singlespillet

    24. juni 2011
    Det kan blive et demokratisk problem, hvis vi i stigende grad placerer os i enklaver i samfundet, for at kæreste rundt med folk, der bekræfter os i alt hvad vi gør, fordi de ligner os selv
  • 30.000 uskønne personer i skønhedsland

    21. juni 2011
    Datingsiden Beautifulpeople.com vil definere skønhed. Den optager nemlig kun dem, der bliver stemt ind som værende smukke af de øvrige medlemmer. Indtil sidste måned, hvor siden blev angrebet, og 30.000 grimme mennesker slap gennem nåleøjet til de smukkes slarafenland
  • Single er ikke et plusord

    20. juni 2011
    Alene termen singlekultur viser, at der ikke er tale om en overskudskultur. Singler er derimod det anderledes og undtagne i forhold til de normer, som både findes i sproget og i samfundets registrering og opfattelse af os
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan ikke lade være med at opfatte den sågkaldte "single-kultur" som til en vis grad at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Det er da indlysende, at nogle lever bedst alene, men at det ligefrem skulle være flertallet, lyder som en myte, der skal dække over manglende sociale færdigheder.
Og så ville jeg altså nødig se et samfund, der kom så vidt, at det blev styret af fx et folketing, hvor det store flertal havde valgt parforhold og børn fra. Politikere er sgu kortsynede nok endda.

Single-fænomenet had både gode og dårlige sider. De gode er naturligvis, at det rummer et væsentligt mål af frigørelse, især for kvinderne. Den dårlige side er, at det også er udtryk for at forbrugersamfundsmentaliteten har sneget sig ind i intimsfæren, og at man skifter forhold som man skifter bil, eller endnu hyppigere, som man skifter sokker, eller et sted ind imellem.
Personligt har jeg været ind imellem, med forhold på et par måneder til et par år hele mit liv, og er nu 60, og helt ærligt må jeg indrømme, at skønt det har givet mig en vis frihed, så er det også udtryk for en vis narcissistisk mangel på evne til at tilpasse sig i stor stil, både hos mig, og de kvinder jeg har været sammen med. Og jeg mener at kunne observere det i andre lignende forhold også. Mine forældre, derimod har været gift i 60 år, og jeg tror faktisk de har det godt sammen. Og de har lært kompromissets kunst.

Nå men så noget andet: jo ældre vi bliver, jo sværere bliver det at holde den gående i single-livet, og rigtig mange af os ender med at blive ensomme, det sker i længere og længere perioder for mig, og det er for svært at trække det i den anden retning: Vi har alle selv hus, som vi helst vil beholde eller noget andet som får det til at blive endnu sværere at flytte ud af ensomheden. Men hvis vi ikke kunne lære at gå på kompromis mens vi var unge lærer vi det da aldrig i 50'erne.
Iøvrigt ser det ud til at kvinderne generelt befinder sig udmærket med single-livet hen i 50'erne og 60'erne, mens mændene har det meget sværere med det.

Søren Kristensen

Et eller andet sted er vi jo alle singler. Men alright, der er selvfølgelig forskel på at bo hver for sig eller at bo alene eller at bo i kollektiv, ligesom der er forskel på at sove i samme seng eller hver for sig under sammet tag. Der er nok mange flere samlivsmuligheder også praktiseret, end man sådan lige går og forestiller sig. Der hvor problemerne opstår er når rammerne snerrer, når. boligforholdene eller økonomien sætter ubrydelige græser for mulighederne eller hvor du fx kommer hjem med fire koteletter til dig selv, alene fordi supermarkederne udelukkende tænker i børnefamilier og storpak. Man kunne på den baggrund godt ønske sig lidt mere af halvfjerdsernes forståelse for alternative samlivsformer tilbage, dog i en ikke så sex- og kønsfikseret udgave. At fokusere på mænds problemer i 2011 ville være nærliggende, fordi de tilsyneladende klarere sig dårligere alene. Men egentlig tror jeg der er behov for en univesel frisættelse, med en langt mere fleksibel boligstruktur og en generel erkendelse i erhvervsliv og på arbejdsmarkedet af at folk lever meget forskelligt i forskellige perioder af deres liv og at alle ikke behøver at lege far, mor og børn hele livet.

Lars Poulsen

Mange (de fleste?) singler lever i den selvillusion at de har 'valgt' at være single.
Men i virkeligheden er de bare så kræsne at de aldrig finder den perfekte partner eller så uattraktive og med derved hørende manglende selvtillid at de aldrig finder en partner. For kvindernes vedkommende har de en lang ønskeliste der består af de bedste egenskaber fra tidligere kærester men som ingen enkelt mand alle besidder. For mændenes vedkommende er singlerne de grimme, underuddannede og fattige.

Fælles for dem alle er at de i under overfladen er dybt ensomme.

Agnethe Poulsen

Ærligt talt, hvorfor skal singler altid dæmoniseres? 'Det er deres egen skyld, de er for kræsne eller for grimme'. Lars, din kommentar om kræsne kvinder, er det noget du selv har oplevet, helt konkret, eller er det baseret på fordomme?
Er selv kronisk single og ja, som veluddannet kvinde har jeg da krav, men kan simpelthen ikke genkende hverken mig selv eller min omgangskreds (overvejende singler) i det billede du stiller op.
Sagen er, at kærlighed ikke kommer på kommando for hverken mænd eller kvinder, og vi er opdraget til, at parforhold handler om kærlighed, ikke om at lade sig nøje.
De fleste kvinder jeg kender er intelligente og attraktive, men ingen af dem forlanger en dansk version af Brad Pitt. Og kender mange mandlige singler, som er søde, attraktive og veluddannede. Og jeg kender knap så attraktive og charmerende mennesker af begge køn, som ikke har problemer med at få en kæreste.

Fælles for os der har svært ved kærligheden er måske nok, at vi stiller krav. Men jeg vil hellere være single end have en dårlig kæreste, jeg har haft for mange dårlige kærester og set for mange venner i dårlige parforhold til ikke at se mig grundigt for, når jeg møder en ny mand. Giver Per ret, singlekultur er at 'gøre en dyd ud af nødvendigheden', men hver gang jeg er kommet ud af et forlist forhold, priser jeg mig lykkelig i min singletilstand. Kærlighed handler i mine øjne om held, nogle er bare mere heldige end andre.

Så lad være med at gøre det at være single til et spørgsmål om veluddannede, kræsne kvinder og uuddannede, grimme mænd. Det er overfladisk og ensidigt.

Peter Hansen

"I'm not meant to live alone" står der i en dejlig David/Bacharach-sang, og selvom jeg skyer parforhold, har jeg stort set aldrig boet alene. Økonomisk er en singletilværelse et valg af relativ fattigdom.

Men nogen skal jo for pokker da føde børnene, ikke? Og det er et uomgængeligt faktum, at børn IKKE trives med forældre, der jævnligt skifter partnere. Så hvis de såkaldt "selvvalgte singler" ikke ønsker et fast forhold, må de anstændigvis også fravælge børn.

Her taler jeg selvfølgelig ikke om dem, der får børn, hvorefter det viser sig, at parfortholdet trods alle forsøg ikke kan holde, men om dem, der allerede når de indgår i et forhold, har den indstilling, at det er noget midlertidigt.

Og så er det i øvrigt mit klare indtryk, at langtfra alle virkelig gør sig umage for at bevare et parforhold, når de første knaster dukker op - heller ikke, hvis der er børn.

Majbritt Nielsen

"sætter ubrydelige græser for mulighederne eller hvor du fx kommer hjem med fire koteletter til dig selv"
Så har du/man forhåbentligt en fryser. Jeg køber til enhver tid, hellere 4 eller 8 koteltter og fryser dem der ikke skal bruges her og nu. ;)

@Per Vandmand
Selvfølgelig skal nogen føde børnene. Og de bliver de. He, he. Men desvære hører vi kvinder ikke så godt efter længere her til lands. Nogen gange er det bare nemmere at leve uden manden. Når vores forældre har op draget os som de har. Og vi ikke går så meget på kompromis mere. Kvinder var tvunget til det færhen.
Men vi kan tjene vores egne penge og det gør at manden ikke er tvingende nødvendig at underlægge sig længere.
Det er ikke ham der ultimativt sidder på flæsket længere. Derfor er vi kvinder så egotistiske at få børn alene. Lige så egoistiske som mænd. Ikk? Der tror jeg grundlæggende ikke vi er så forskellige.

Men helt klart tror jeg du med din formodning. Vi bør gøre os mere umage, før knasterne stikker frem. Hvordan skal det så gå curlingbørnene?

Min anbefaling går faktisk snarere på, at man skal blive bedre til at acceptere i hvert fald nogle af knasterne, fordi folk er forskellige. Og ja, det er i mine øjne egoistisk, at kvinder får børn alene. Det er at pisse på både faderen og børnene. At et parforhold mislykkes, er en ærlig sag og kan ske for alle.
Men vælger man det bevidst på forhånd fra og foretrækker "serielt monogami" eller bare skiftende partnere, bør man også efter min mening anstændigvis fravælge børn.
Det sidste, du skriver, er simpelthen noget vrøvl - mænd kan af indlysende grunde ikke vælge at få børn alene.
Og i øvrigt handler det her ikke om kønskamp, men om, at hvis vi er ved at få et samfund, hvis medlemmer har en sådan mangel på sociale færdigheder, at et ganske almindeligt parforhold bare ikke kan fungere, så ser det fandeme sort ud.

Majbritt Nielsen

Du har ganske ret i at vi kan gøre det bedere. At forebygge knaster i familielivet. Jeg tror også at børn der er vokset op i skilte eller ved enlige forældre, måske vil gå det længere i at forebygge skilsmisse. De har jo haft minuserne tæt på og er nok i flere tilfælde mere motiveret til det.(et lille håb?)

Og desvære misforstod du punktet med egoisme. Jeg var ude med at både kvinder og mænd er egoistiske.

Og jeg har ikke riven ude med at det er en kønskamp, når jeg skriver at kvinder ikke er tvunget, af samfundsnormer til at blive i et ægteskab og ikke behøver det i dag. Det er en effekt at kønskampen at kvinder ikke er tvunget til at tilpasse sig en mand i dag.
Men at vi i dag har større mulighed for at forsørge os selv i dag. Og dermed kommer egoismen mere frem. Vi kan tillade os at være egoistiske i dag.

Før hen var det absolut en social deroute at gøre som kvinder har mulighed for i dag.
Det giver også mangel på sociale færdigheder som du er ude med. Det giver en negativ spiral. Da det bliver mere udpræget. Måske skulle en med forstand på den slags, lave en undersøgelse i Kina. Og se hvad konsekvanserne er. De har nok en negativ effet på det plan med deres et-barns politik.
Det kunne måske være en øjenåbner?

Lars Poulsen

@Louise Kann:
Det er ikke for at dæmonisere, men måske næremere en kold spand realitet.
Mht. shoppinglisten af menneskelige attributter, så kan enhver oprette en mandlig profil på en tilfældig dating site og observere de kvindelige profiler. Der er også skrevet artikler om fænomenet. Mange profiler søger ikke en 'brad pitt' (de ord du lægger i min mund) men søger bestemte attributter, f.eks. en bestemt højde +/- 10 cm, en bestemt øjenfarve, en bestemt vægtklasse +/- 20 kg, en bestemt kropstype (eg. muskulløs eller bamset), skal have et velbetalt arbejde, osv osv.

Problemet er så at ingen mand kan leve op til alle de bestemte attributter, og teorien er så som sagt at det er derfor de kvindelige singler er single (jeg taler her om dem der nærmest er kronisk single).

Hvis du har haft for mange dårlige kærester så er det måske en ide at spørge dig selv om det enten er dig der tiltrækker 'dårlige' mænd eller også har du for høje krav of forventer for meget (se ovenstående shoppingliste).

Kærlighed er efter min mening ikke held. Det er hårdt arbejde og kompromier. At 'gøre en dyd ud af nødvendigheden’ lyder som en selv-illusion lidt ligesom når overvægtige snupper et stykke kage mere og fortæller sig selv at 'tyk er smukt' for derefter at smide et nyt facebook profilfoto op der er taget oppefra så deres ansigter bliver strammet ud og man ikke kan se dobbelthagerne..

Det er endvidere et velkendt fænomen der har været beskrevet i pressen hvordan taber-mændene ikke kan finde sig en kæreste fordi kvinderne ikke vil have dem.
Bemærk at jeg ikke bebrejder kvinderne dette, men blot konstaterer at sådan er det.

Det er et samfunds/kulturelt problem som jeg ikke mener er tjent med en selv-illusorisk opfattelse af at det slet ikke er et problem.

Majbritt Nielsen

@Lars Poulsen
Tror du kun det er kvinder der laver "shoppinglister"? Men det er så nok fordi du ikke har haft interesse i at kigge efter hvad mænner gerne vil have og som de ofte er lige så specifikke med. ;)
Og jeg tvivler på der er sådan en overvægt at "tabermænd". Ærlig talt. Der findes også taberkvinder. Men de finder nok derhen hvor de lejet boliger er, frem for at købe en ude på landet. Hvad ved jeg?
Men det skure sådan i mine øre at der åbentbart kun er tabermænd.
Men hvor er fakta? Jeg betvivler ikke de er der. Dog skal du lige have en fakta med. Ligesom kvinder snobber opaf med hensyn til en mand.
Så snobber mænd også. En kvinde må helst ikke være kloger end ham , ikke tjene mere, men hun skal gerne se godt ud. Selv om hans ynglingstøj er udslidte jogging sæt.
Tror du ikke også at tabermændene, heller ikke vil have taberkvinderne?
Måske er det der hunden ligger begrave???. Alle vil have mere, men helst til indkøbspris. ???

Gad vide om der er nogen(med forstand påd et) der rigtig har sat sig ind i hvad der røre sig der på landet.

Nu du har fat i atributter på datingsites. Så kunne det være interesant at se om den ønskede sammensætning, også matcher den enkelte profil og vedkommende(M som K) ikke formaster sig at snobber opaf. ;) ;)
Altså hvor vover de???

Og ikke bare har gengivet hvad en anden formoder.