Interview
Læsetid: 2 min.

Sprød svær og cha-cha-cha

Cirkusrevyen har snart premiere, så gastronomien er den sidste uges tid kommet i anden række hjemme ved kapelmesteren
Kultur
19. maj 2011

Direkte i den private telefon hos James Price, kulinarisk orkesterleder på Cirkusrevyens musik:

Står du på hovedet i gryderne?

»I denne tid står den mest på færdigretter, må jeg indrømme ...«

Svend Asmussens Orkester havde i sin tid en joke med, at man over højttaleranlægget kunne høre, hvad de enkelte musikere tænkte, mens de spillede oppe på scenen. Bassisten glædede sig for eksempel til et stykke medisterpølse, der åbenbart ventede på ham hjemme i spisekammeret. Har du det af og til ligesådan?

»Så skal det i alt fald være længere henne i sæsonen, når vi er blevet lidt mere rutinerede i forestillingen. Den første lange tid gælder det om at koncentrere sig, og i det hele taget skal hver aften helst føles som ny ...«

Nu får jeg dig jo ikke til på forhånd at røbe, hvad årets revy byder på ...

»Næ, men hvis man har set de sidste års revyer, har man jo lov at gætte ...«

Kunne man for eksempel tænke sig, at damen i den blomstrede sommerkjole dukker op med sin håndskrevne sang?

»Man kan aldrig vide, om den dame dukker op!«

Men hvis hun er der, er nummeret så ens hver aften?

»Det har altid levet på et vist mål af spontanitet, så hun har altid gjort mærkelige ting indimellem, som vi har svært ved at følge med til ...«

Hvad er tricket rent musikalsk for at få musik og tekst til at hænge sammen mellem dig og orkestret og Lisbeth Dahl?

»Det er Carl Erik Sørensen, der har skrevet begge dele, men da vi skulle prøve det første gang tilbage i 2005, gad hun ikke rigtig prøve nummeret. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle stille op med det, og jo slet ikke at det nærmest gik hen og blev hendes maskotnummer!«

Det er en cha-cha-cha, ikke?

»Jo en slags ...«

Men tilbage til gastronomien. Da du og din bror for nylig holdt grisefest i tv, brugte I en gasgrill til rullestegen. Hvad er fordelen ved det?

»Den jævne varme over rigtig lang tid! Men det er rigtigt, at det ikke giver nogen barbecuesmag, sådan som trækul eller ordentlige briketter ...«

I øvrigt var porchettaen branket, så vidt jeg kunne se ...

»Den var nøddebrun og fantastisk sprød!«

Du er ud af en gøglerfamilie?

»Det må man sige!«

Ville du hellere have været del af et advokatdynasti?

»Jamen, det er jeg også! Min morfar var landsretssagfører ...«

Jeg spørger, fordi der nogle gange kan være noget prokuratortype over dig, når du procederer for din mad ...

»Man er nødt til at forsvare tingene!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her