Den sproglige køkkenmødding

Den flersprogede digter graver i engelsk og dermed også i de skandinaviske sprog som en arkæolog i en køkkenmødding. Ud af dyngen dukker bl.a. det globaliserede menneske op
27. maj 2011

Bogen, jeg har været optaget af den seneste tid, hedder Meddle English og forfatteren Caroline Bergvall. Det er første gang, jeg rigtig læser Bergvall, for for mig har hun indtil nu været en stemme en performer en digter, hvis tekster, man skal høre. Det gjorde jeg, da Mette Moe-strup introducerede Bergvall i København i 2008, og det har jeg sidenhen gjort ved at gå på nettet, hvor der ligger flere lydklip med hendes suggestive fremførelser. Bl.a. »Ambient fish fuckflowers bloom in your mouth will choke your troubles away«, som nu udgives på tryk sammen med en række nye og lettere reviderede tekster på det amerikanske forlag Nightboat under titlen Meddle English. I bogform viser Bergvall sig at være poesi, essayistik og billedkunst med overlap imellem de tre.

Lyrik som billedkunst

Når Caroline Bergvall præsenteres, er det obligatorisk at nævne, at hun er tresproget kunstner (engelsk, norsk og fransk), dernæst at hun arbejder på tværs af kunstarterne, især billedkunst og poesi. Men interessant nok bliver hun gerne opfattet som digter, selv om poesi strengt taget kun er et af de felter, hun arbejder inden for.

Det lille hæfte Plessjør (en norsk forvanskning af det engelske pleasure) fra 2008 er et godt eksempel på dette, udgivet nemlig af norske H Press i en strøm af poesi, men strengt taget ikke til at læse, men mere til at se på som billedkunst er det.

Den første tekst i Meddle English er et visuelt digt, der består af fire linjers sjusket blyantsskrift.

'Heap of language' står der i den øverste linje og så tre gange 'A heap of Language' nedenunder. Inden hånden har fundet frem til de rigtige ord, har den afstedkommet en krusedulle eller en overstregning. Nogle bogstaver er næsten gnedet væk, eller stregen er så tynd, at den er ved at forsvinde.

Trafik og trafficking

Efter denne kladde eller skoletavleagtige gentagelse af ordene 'dynge' og 'sprog' følger essayet »Middling English«, hvis indledning både lyder strengt komponeret og som en sangtekst, der bare fødtes:
»I would like to make four points. Four short points about Middling English. The point about the midden. The point about the middling. The point about the middle. The point about the meddle. The midden, the middling, the middel, the meddle.«

Som essayist er Bergvall talende som Gertrude Stein og tænkende som Anne Carson. Hun væver omhyggeligt teksten, der ender med at fremstå som et sært mix af associationer (lianer, sanglinjer og telefonkabler) og gennemført komposition og stærkt afgrænset billedsprog.

Når Bergvall skriver om sprog, bruger hun ord som at grave, jord, mudder og ler. Digteren er en arkæolog eller en, der arbejder i marken. En af hendes vigtige pointer er, at
»the fieldwork has to change the fieldworker«.

Det er altså ikke vigtigt at positionere sig, det ville minde om en magtposition, men netop at åbne et felt og gøre det tilgængeligt.

Bergvall går til det engelske sprog som var det en køkkenmødding, hvilket vil sige, at hun går tilbage til Middle English (1150-1470) og til en vigtig begivenhed i det engelske sprogs historie, nemlig Chaucers
Canterbury Tales(1387-1400). Hun har blandt andet skrevet nye tekster i den ældgamle digtform og fører således det engelske sprog tilbage til tiden, før det blev et verdenssprog og før, England blev en kolonimagt.

På den måde interesserer Caroline Bergvall sig ligesom en stor gruppe digtere (f.eks. Ida Börjel, Rasmus Graff, Naja Marie Aidt, Mette Moe-strup, Martin Glaz Serup) for, hvordan sproget afspejler magtfaktorer, kolonitid, handel og trafik rundt i verden.

Bergvall har vist sig at være inspirerende for en vis portion digtere i Skandinavien, og netop i denne weekend deltager hun i konferencen Literature in the Expanded Field på Københavns Universitet. Men interessant nok viser Meddle English også en sproghistorisk forbindelse mellem de skandinaviske sprog og engelsk, mellem ord som middingog mødding mellem runer og Old English.

Tilbage til Chaucer

Et af de nye ord, der opstår med Bergvalls blandingssprog er substantivet crop (dannet af det norske kropp) eller i pluralis cropper, som et afsnit i bogen hedder. Her repeterer og varierer Bergvall på henholdsvis engelsk, norsk og fransk ordene om, at nogle mennesker aldrig nåede at betragte deres kroppe som deres egne, før de blev taget fra dem.

At gå tilbage til Chaucers tekster og dermed Chaucers valg om at skrive på en engelsk dialekt er også gennem sprogets arkæologi at forbinde fortiden og nutiden.

Dengang Chaucer skrev sine tekster, var alt omkring middelalderengelsk et »mash-up on the rise«, som Bergvall udtrykker det. Hun drager en parallel mellem Middle English på Chaucers tid og så de sproglige forandringer, der sker i de regionale, anglo-prægede sprog i dag.

Militær, kommercielle interesser, kulturel udveksling og trafficking er nogle af de globale fænomener, der afstedkommer, at sprog transporteres rundt i verden. Som luftbårne frø.

Således bliver det sværere og sværere at tale om nationalstater og én national identitet pr. verdensborger. Flere og flere af os hører hjemme i flere sprog og køkkenmøddinger.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu