Læsetid: 4 min.

Ulf bider bare bedst

Bertel Haarder er værste yndlingshadepolitiker i Cirkusrevyen 2011 og Milena Penkowa er lækreste lamselår. Men måske er det alligevel satiren over os helt almindelige danskere, der blomstrer vildest på Bakken i år
24. maj 2011

Carl-Erik Sørensen er en af Danmarks skarpeste revyforfattere. Men i Cirkusrevyen 2011 er hans stærkeste påfund faktisk at lade være med at digte. I sit ultraskarpe portræt af Bertel Haarder har han i hvert fald bare brugt de autentiske overfusningsord fra hint forulykkede tv-interview, som politikeren kastede sig ud i på trods af risengrød og al fornuft. Det interview, som enhver med netadgang har kunnet se igen og igen og som endda endte som temaudstilling på Danmarks Mediemuseum i Brandts. Pis mig i øret, siger jeg bare.

Ikke alene viser Carl-Erik Sørensen her den forkætrede politikers hidsighedsretorik og gentagelsesteknik. Som instruktør har Lisbet Dahl også renskrabet Bertel Haarder, så han står fuldstændig alene i verden som en bortkommen figur ude af trit med tiden og kampen.

Selvfølgelig er det Ulf Pilgaard, der hiver stikket hjem. Det er Ulf, der står og skælder og smælder med øjenkontakt til alle i Cirkusrevyens telt inklusive direkte blikke til selv samme Haarder, der ved premieren sad som inviteret gæst nede på en af de forreste rækker. Her er ikke noget med at kyllinge ud.

Ulfs stemme lyder fuldstændig som Haarders. Vejrtrækningen, opbremsningerne, forbitrelsen. Og så sætter vreden sig i hans skuldre, så de bliver kantede og uforsonlige, mens hans ben trasker rundt i alverdens retninger foran os tilskuere, der pludselig agerer kamera. Det er dokudrama i klasse. Det er ytringsfrihed, når den er mest uforudsigelig. Og det er frækhed, selv om det samtidig er uantastelig historiegenoprivning. For når det nu er mandens egne ord ...

Selvfed Blachman

Cirkusrevyen er i det hele taget i god form her i 2011, også til trods for den første uges aflyste forestillinger på grund af Lisbet Dahls stemmeproblemer. Madam Dahl har atter god bossklang i stemmen og turbokraft i kroppen, der tromler rundt på smækkertynde ben i tårnhøje stiletter. Sådan!

Politisk havde man måske forventet mere bid i de forudsigelige politikerparodier. For selvfølgelig spillede Lisbet Dahl rollen som Lars Løkke lige så bred som høj og Ditte Hansen krøb i det røde jakkesæt og den bløde blondinefrisure som Helle. Og selvfølgelig skulle Lisbet Dahl også prøve Birthe Rønn Hornbech-parykken en sidste gang.

Det rykkede bare ikke så meget. Nuvel, Henrik Lykkegaard fik sat dansk politik på plads i rollen som selvfed Thomas Blachman i sort læder og hysteridiktion. Og Ditte Hansen skabte en meget fysisk og jordnær Milena Penkowa, hvor 'diamanter' fermt kom til at rime på 'Helge Sander', da Tammi Øst og Louise Mieritz' tekst tog fat i fuskerforskeren med kvinde-til-kvinde-råhed.

Til gengæld er dette års Cirkusrevy i høj grad et billede af gennemsnitsdanskerne netop nu. Eller rettere sagt: Danskerne, sådan som vi helst vil forestille os, at vi tager os ud. Altså alle os, der gerne vil protestere over indvandrerpolitikkens pointsystemer. Etcetera.

Cirkusrevyens satire over almindelige folks relationer i dagligdagen er faktisk det, der får humoren til at boble mest uhæmmet. Ditte Hansens omvendte parodi på Joan Ørtings frigjorte sex er i hvert fald forunderligt besk. Hendes teoretiske hverdagssexolog i Vase & Fuglsangs muntre anti- historie om 'En hurtig indføring' rummer skønne bodystockingdetaljer ...

Ellegaard til zumba

Hele holdets evne til hele tiden at bytte rundt på fordomme og forventninger er yderst underholdende. Når Niels Ellegaard dyrker zumba, er der ikke en trusse tør. Og når Ditte Hansen og Lisbet Dahl kaster sig ud i netdating i Henrik Lykkegaards »Pigesnak«, så bliver der helt stille blandt tilskuerne, der også gerne vil tjekke ham Revisor-Carsten ud på nettet. Nu hvor han bor i Helsinge ...

Ondest er måske scenen om det fraskilte par, der mødes tilfældigt på en café hos Niels Ellegaards kold-i-røven-tjener. For har spiller Ulf Pilgaard den gamle desperado, der har scoret sig Ditte Hansens lækre youngster, mens Lisbet Dahl sidder alene med trøstespisningen og lader sig ydmyge som den usexede eks-kone tror vi da. I hvert fald indtil Henrik Lykkegaard sætter alt på plads med et par solbriller ...

Det visuelle styrer i det hele taget for vildt. Scenografen Nina Schiøttz har skabt et fortæppe, der glimter og glitrer, og det ændrer sig hele tiden, fordi der projiceres fotos op på det som at se verden gennem forskellige briller: Sjældent har Christiansborg set så majestætisk ud på billeder som her.

Cirkusrevyens danser- ensemble af fire par med strudsefjer og bar røv har en hæsblæsende energi, der klæder showet. Og alt kædes sammen af James Prices orkester, der listigt lader sørgmuntre melodier afbryde af vilde lydkulisser og sabotagepauser. Når James Price og Lisbet Dahl excellerer i deres føljeton om den talent- løse sangskriverinde og hendes akkompagnatør, er der tale om menneskeforståelse af højeste, musikalske kaliber.

Så der er noget om snakken: Man får høje hår på Bakken ...

Cirkusrevyen. Tekster: Carl-Erik Sørensen, Kent Bovin, Henrik Lykkegaard, James Price, Tammi Øst, Louise Mieritz, Vase & Fuglsang. Instruktion: Lisbet Dahl. Scenografi: Nina Schiøttz. Koreografi: René Vinther. Kapelmester: James Price. Cirkusrevyen på Bakken til 27. aug. Herefter i Aalborg 31. aug.- 4. sept. www.cirkusrevyen.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu