En videbegærlig victorianer

Fascination. Den bulgarsk-tysk-kenyanske forfatter Ilija Trojanow er fulgt i Richard Francis Burtons fodspor, en britisk officer i Indien, der søgte efter Nilens kilder i Afrika, talte 35 sprog og havde et temperament som en rutsjebane
Grundig. I forbindelse med sin research til 'Verdenssamleren' rejste Ilija Trojanow bogstaveligt talt i Richard Francis Burtons fodspor, da han fulgte Burtons rute i Tanzania til fods. Det var for at sikre, at han fik det rette tempo i beskrivelsen af rejsen.

Grundig. I forbindelse med sin research til 'Verdenssamleren' rejste Ilija Trojanow bogstaveligt talt i Richard Francis Burtons fodspor, da han fulgte Burtons rute i Tanzania til fods. Det var for at sikre, at han fik det rette tempo i beskrivelsen af rejsen.

Sofie Amalie Klougart
13. maj 2011

Man kan godt blive lidt forpustet, når man læser Ilija Trojanows Verdenssamleren. For mage til eventyrer og mage til uigennemskuelig person, han var, denne Richard Francis Burton (1821 1890), britisk officer, geograf, opdagelsesrejsende, oversætter, forfatter, orientalist, kartograf, etnolog og spion, foruden lærd lingvist, der talte 35 sprog, herunder adskillige indiske samt arabisk. Hvortil kommer, at han skrev digte, var en adræt fægter og endte som britisk diplomat i Trieste. Han var først udstationeret i Britisk Indien. Så drog han på pilgrimsfærd til Medina og Mekka. Siden gennem Østafrika for at finde Nilens kilder. Titlen, Verdenssamleren, kunne næppe være mere præcis.

Man fascineres især af Burtons indlevelsesevne i de fremmede kulturer, som han havner eller anbringer sig i. I en grad, så han lod sig omskære, før han forklædt som pashtuner drog på pilgrimsfærd til Mekka. Om det var for at virke mere overbe- visende, eller om han faktisk tilsluttede sig islam i sufismens udgave, er dog et af de mange spørgsmål, der aldrig vil blive besvaret.

Hans katolske kone brændte hans notesbøger efter hans død. På nær en, som ikke var i hendes varetægt. Så meget desto mere er der stof at digte af, og derfor spørger jeg Trojanow, hvilke der specielt har fascineret ham af Burtons mange fascinerende egenskaber.

»For det første: Selvmodsigelserne,« svarer han uden at tøve.

»Det bedste stof, når man skal skabe en person, er gådefuldhed. Og Burton er en følelsesmæssig og psykisk rutsjebane. Desuden er han en kamæleon. Hans mimetiske evner er uovertrufne, han er i stand til at smyge sig ind i en hvilken som helst rolle.«

For det andet er Trojanow selv opvokset i Kenya og kender Østafrika, siger han. Og Burton var den første europæer, der udforskede Østafrika. Desuden elsker han Indien, hvor den excentriske brite var udstationeret i syv år. Det har givet ham en levende baggrund for at kunne indleve sig i sin hovedperson, og det er nødvendigt at man er betaget af sit emne, hvis man skal gennemføre en så omfattende research som en roman af denne karakter kræver, forklarer han. Det har taget ham fire år.

»Desuden deler vi inte-ressen for religion, for diversiteten i de religiøse former,« tilføjer han.

Kan han så forklare, hvorfor Burton valgte islam og ikke hinduismen i Indien?

»Det, der fascinerede ham ved religion, var de filosofiske aspekter, og her er islam mere overbevisende end hinduismen. I forhold til den gængse hinduisme med den vrimmel af guder har islam et mere abstrakt gudsbegreb og i det hele taget en klarhed, som hinduismen mangler. Den synlige hinduisme er teatralsk, og Burton var ikke vild med det teatralske. Min sanskritlærer, der er professor i Bombay, sagde altid: 'Don't trust a brahman',« siger Trojanow og fortæller, at mange provinsbrahminer var meget ulærde. De tjente deres penge på at fremsige de religiøse ritualer ved ofringer til de mangfoldige guder, men i virkeligheden kunne de kun nogle få ord sanskrit, så de snakkede sort i timevis isprængt enkelte sanskrit-glose. Trojanow kaster sig for at illustrere sine ord ud i en messende strøm af lyd, hvor der ind i mellem dukker et 'shakti' op. Det lyder overbevisende!

Vidsyn og tolerance

Jeg bemærker, at Burton af en victoriansk officer at være virker som en mand med et stort vidsyn og stor tolerance, men det er til dels Trojanows fortjeneste, forstår jeg.

Han har moderniseret ham og ændret ham i retning af det vidsynede, siger han, men tilføjer så, at hans pointe er den, at en, der har en dybtgående viden om de forskellige kulturer, nødvendigvis må være vidsynet.

»Han har en viden, som han kan sætte begivenhederne i forhold til, han kan drage sammenligninger og forstå, hvad der bare er normalt for kulturen, og hvad der er usædvanligt. Han er i stand til at differentiere. Det siges, at folk, der har trænet øjet, kan se mange flere nuancer af gråt end andre. På samme måde er viden en forudsætning for sensitiviteten, og det er vigtigt i en globaliseret verden.«

»For det første er man nødt til at have øje for det hele for at kunne være en overbevisende kamæleon. Men om man har øje for detaljerne, afhænger også af, hvordan man rejser. Mange nutidige rejsende kommer kun til turistghettoerne. Bagefter udbreder de sig om landet og dets indbyggere, men i virkeligheden er det en virtuel verden, de har set.«

Ilija Trojanow taler med sin egen baggrunds vægt i bagagen. Hans forældre flygtede fra Bulgarien til Tyskland, da han var lille. Fra han var syv, til han var 19, boede han i Kenya med en enkelt afbrydelse. Farens kontrakt udløb, og familien tilbragte to år i det Tyskland, hvor de tidligere havde opnået politisk asyl, før den vendte tilbage til Østafrika.

I forbindelse med sin re-search til Verdenssamleren har Ilija Trojanow des- uden selv rejst i Burtons fodspor.

»Jeg har fulgt hans rute i Tanzania til fods,« fortæller han. »Jeg gjorde det, fordi jeg var bange for at tage fejl af tempoet, hvis jeg rejste med motorcykel eller bil. Jeg måtte have fornemmelsen af, hvor ekstremt langsomt Burtons ekspedition var kommet fremad. Ellers ville jeg ikke kunne beskrive det.«

Mangoalléer

Desuden ville han heller ikke få alle detaljerne med. Nu genkendte han gang på gang detaljer, som Burton havde beskrevet, fortæller han. Eksempelvis plantede slavehandlerne lange alleer med mangotræer, hvor de kom frem. Ikke til mad, men af æstetiske grunde.

»En allé med mangotræer er et betagende syn. Når de vokser til, danner de en grøn baldakin over vejen, så man kan rejse i kølige skygger. Siden Burtons tid er der kommet andre veje, ruterne er blevet lagt om, men bedst som man følger en vej, opdager man inde i landskabet pludselig 500 meter med mangoallé. Så ved man, at der løber den vej, Burton fulgte.«

»Europæerne brugte slavehandlernes ruter, samtidig med at de officielt bekæmpede slaveriet,« bemærker Trojanow,og tilføjer, at det er typisk for deres dobbeltmoral.

Jeg spørger, om han rejste alene, og han svarer selvbevidst, at fare afhænger af ens viden.

»Jeg kender Østafrika, jeg taler swahili, jeg ved, hvordan man opfører sig. Både over for politi og soldater og over for de vilde dyr,« siger Trojanow og giver mig et par gode råd med på vejen:

»Man skal aldrig begynde at løbe væk fra en elefant. Og møder man et næsehorn, skal man klatre op i et træ. Så taber de interessen.« Værd at skrive sig bag øret!

Han rejste dog ikke alene, men sammen med en, der ligesom ham selv er opvokset i Kenya.

»Man kan komme ud for uheld. Hvis man forvrider en ankel, er det farligt at være alene, og man får også mere hvile, hvis man er to og kan skiftes til at holde vagt.«

Det lader i det hele taget til, at meget i romanen er baseret på kendsgerninger, noget der overraskede mig, da jeg efter endt eventyrlig læsning googlede Burton.

»De, der ikke på forhånd kendte Burton, er overraskede over mængden af virkelige begivenheder i bogen,« griner Trojanow. »De, der på forhånd kendte ham, er overraskede over, hvor meget der er digtet.«

Hans guide på afrikaekspeditionen, den frigivne slave Mubarak Bombay er ikke opfundet?

»Nej, men jeg er den første, der har opdaget hans betydning. Han er yderst betydningsfuld. Mellem 1856 and 1876 var han med på fire ekspeditioner, Herunder Stanleys. Da Stanley tog ud for at finde Livingstone, var Bombay leder af karavanen. På alle ekspeditionerne var det ham, der kendte vejen. Han kunne manipulere med dem efter forgodtbefindende. Man overser, at det ikke kun var europæere, der opdagede landet, det var også alle de folk, der var med på ekspeditionerne, og ikke mindst deres guider.«

Masochister

Det er også en bog om magtforhold?

»I det imperialistiske system er det nemmeste at se på herre-tjenerforholdet for at få indblik i magtsystemerne. Et emne som 'upstairs and downstairs' er ikke populært uden grund. For det tvinger til at se sagen fra begge sider.«

Du lader Mubarak Bombay mene, at europæerne er afhængige af lidelse?

»Mubarak Bombays fremstilling af dem er også udtryk for afrikansk humor. Når man ved, hvordan afrikanere ser på europæerne, er det en åbenlyst træffende bemærkning at lægge ham i munden. Afrikanerne forstår ikke, hvorfor man vil gennemgå så mange pinsler uden nogen egentlig grund. Selv mine veluddannede afrikanske venner fattede for eksempel ikke, hvorfor jeg kunne finde på at bestige et bjerg. 'Hvad gør du dig dog alle de anstrengelser for? Nu har du kæmpet og udstået strabadser, mens vi har siddet på café og hygget os og drukket øl', kunne de sige,« fortæller han og fortsætter:

»Men jeg heller ikke i tvivl om, at der er et masochistisk træk hos folk som Burton og de øvrige europæiske opdagelsesrejsende. De fik alle tænkelige sygdomme, de blev stukket og bidt og såret, de tørstede og sultede og fik nedbrudt deres helbred. Ingen normale mennesker ville gennemgå, hvad de gennemgik, de ville være vendt om.«

Trojanow beskriver dog også fornuftige europæere, som den britiske general Charles Napier, og her ligger hans fremstilling tæt på virkeligheden, siger han.

»Det britiske imperium var spækket med idioter og nogle få brilliante personligheder, som oversatte indisk litteratur, udgav bøger og skrev om subkontinentet. Der fandtes skam sjældne folk, der både havde intellektet og sensitiviteten, og meget af det, vi ved om Indien, skyldes dem.«

»Napier var også en af dem, der havde blik for Mubarak Bombays kvaliteter. Og Bombay var hele vejen igennem frustreret over, at briterne ikke udnyttede hans evner. Det er det samme, som vi ser med USA, Pentagon og NATO i dag. Der er ikke mange af dem, der er blevet sendt til Afghanistan eller Irak, der har kendskab til de lokale forhold. Det er først nu, at man har forstået, at der er brug for lokalkendskab i den amerikanske hær. I dag er der antropologer med i Afghanistan.«

Tossede europæere

»Det har altid været Vestens problem. Vi har behersket verden uden at vide ret meget om den. Eller også har vi ikke villet lytte til dem, der vidste noget. Burton blev beundret i samtiden for sit mod, men man søgte ham ikke på grund af hans viden.«

Men imperialisme kender jeg vel ikke meget til som dansker, mener Trojanow, hvortil jeg i al stilfærdighed fremhæver Grønland, De vestindiske øer og Trankebar. Jeg tilføjer, at Burton faktisk har mindet mig om en dansker, nemlig Carsten Niebuhr, der også klarede sig ved at interessere sig for og følge lokale arabiske skikke.

»Selvfølgelig,« udbryder Trojanow. Ja, selvfølgelig kender han også ham og har læst alt om Arabia Felix på tysk.

»Europæere kommer ofte galt af sted, fordi de er så insisterende på deres ret,« tilføjer han.

»De ved eksempelvis ikke, hvordan de skal opføre sig, hvis de kommer til et militært checkpoint. Der er også mange helt forskellige regler for, hvad det er tilladt at fotografere, mange steder må man ikke tage billeder af offentlige bygninger, men de gør det alligevel, og når de så bliver tilbageholdt, insisterer de på, at det vil de havde lov til. Så ender de i fængsel,« slutter Trojanow hovedrystende.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Født 1965 i Bulgarien. Familien flygtede til Vest-tyskland. Voksede op i Kenya. Har skrevet romaner, rejseskildringer, essays og debatbøger. Hans seneste roman, der udkommer i år, handler om klimakrisen. ’Verdenssamleren’ udkom på tysk i 2006. Han har mod-taget adskillige litterære priser, bl.a. Preis der Leip-ziger Buchmesse for skønlitteratur (2006) og Berliner Literaturpreis (2007).

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu