Med von Trier og Refn på den røde løber

Med både Nicolas Winding Refn og Lars von Trier i hovedkonkurrencen er filmfestivalen i Cannes, der begynder i morgen, lidt af en begivenhed set med danske øjne. Det er ikke sket siden 1998, hvor Trier og Thomas Vinterberg begge deltog med hhv. Idioterne og Festen, at to danske instruktører har bejlet til Guldpalmen samme år. Den økonomiske og kreative krise i dansk film er ikke aflyst, men for en tid kan man glemme den.

Det er to markante filmkunstnere med hver sin særegne stil, som deltager i det store filmkapløb.

Billedstormere er de begge, Trier, som for 9. gang er udvalgt, og Refn, som for første gang skal bevæge sig op ad den røde løber til festivalpalæets hovedbiograf, Grand Théâtre Lumière, og forhåbentlig modtage publikums og kritikernes hyldest.

Hvor alle havde forventet, at Trier ville blive udtaget med Melancholia det forventer man hver gang, han laver en ny film var det de færreste, som havde forudset, at Refns første amerikanske film, Drive, ville blive blandt de 20 film i hovedkonkurrencen, som skal repræsentere det ypperste, verdensfilmen kan præstere lige nu og her.

Men selv om Drive er en studieproduktion altså bestilt og betalt af et af de store Hollywood-selskaber er Refn (Pusher-trilogien og Valhalla Rising) samtidig så kompromisløs og egensindig en filmmager, at det er svært ikke at forvente sig noget særligt af Drive. En af Refns nyere film, den engelske Bronson, var også en bestillingsopgave, men den danske instruktør forvandlede det, der var tænkt som en konventionel biografisk film, til et visuelt sprudlende og narrativt opfindsomt metadrama om selviscenesættelse og kunstnerisk virketrang.

Refns feberdrøm

Man håber, at Nicolas Winding Refn har gjort noget lignende med Drive, der har manuskript af iranskfødte Hossein Amini han har tidligere skrevet både klassikerfilmatiseringer og actionfilm og er baseret på en bog af den amerikanske krimiforfatter James Sallis. Filmen, der har Ryan Gosling, Carey Mulligan og Ron Perlman på rollelisten, handler om en Hollywood-stuntman, der også står til tjeneste, hvis den kriminelle underverden har brug for en dygtig chauffør. Men da han indvilger i at hjælpe sin nabo, går alting galt, og han ser sig forfulgt af farlige gangstere.

I det korte klip fra Drive, som filmfestivalen i Cannes har lagt ud på sin hjemmeside, ser man, hvorledes stuntmanden (Ryan Gosling) agerer flugtchauffør ved et kup af en slags, og det er indlysende, at man har at gøre med en mand, der kan holde hovedet koldt og er god til sit arbejde. Det er et klip, som giver lyst til at se mere, og som tegner godt for en film, der ellers umiddelbart læner sig op ad mangen en kliché inden for den amerikanske spændingsfilm.

»En styrke ved at arbejde med genrer er, at de fungerer kommercielt, men man kan sagtens samtidig arbejde med flere dimensioner og planer,« siger Nicolas Winding Refn om arbejdet med Drive til FILM, Det Danske Filminstituts magasin, som distribueres på engelsk på filmfestivalen i Cannes.

Åbenbart fik han friheden til at lave det, han ville, og det var en positiv oplevelse trods alle advarslerne om en filmbranche, der er kendt for at tryne lidt for selvstændige instruktører.

»Det er kunstnerisk tilfredsstillende at arbejde i genrer, og det er jo kun en styrke, at genrefilm kan distribueres. Jeg elsker ting, som er meget sentimentale, og jeg har altid godt kunnet tænke mig at lave et eventyr i L.A. På den måde var Drive perfekt. Bogen er ret eksperimenterende og springer meget i tid og rum. Det gør filmen ikke. Til gengæld har den fornemmelsen af en feberdrøm.«

En smuk undergang

Det er svært ikke også at glæde sig til Lars von Triers nye film, Melancholia. Den slagfærdige instruktør indfrier som regel ens forventninger ved på ingen måde at gøre, som man forventer, og han har om noget pirret ens nysgerrighed med udtalelser som »en smuk film om verdens undergang,« »en psykologisk katastrofefilm« og »ikke flere lykkelige slutninger.« Og så lover traileren endnu en visuelt betagende og indholdsmæssigt kompleks film om forholdet mellem mænd og kvinder. Tilsyneladende en mindre eksplicit og fysisk voldsom film end Antichrist, men stadig en film, hvor kønnene kriges, og mennesker gør hinanden ondt.

I Nils Thorsens bog om Trier, Geniet, afslører filmskaberen, at filmen begynder med slutningen verdens undergang og fortsætter med at skildre timerne inden, hvor Justine (Kirsten Dunst) og Michaels (Alexander Skarsgård) fejrer deres bryllup med en stor fest hos hendes søster, Claire (Charlotte Gainsbourg), og svoger, John (Kiefer Sutherland).

Planeten Melancholia har kurs mod jorden, og det kommer samtidig til et opgør mellem de væsensforskellige søstre, hvilket man får en lille forsmag på i traileren. Og at dømme ud fra den ligner Melancholia på ingen måder den grimme film, Trier selv talte om, da han sidste år under optagelserne mødte pressen.

Der er nogle på én gang foruroligende og fortryllende øjeblikke i traileren, hvor instruktøren blandt andet benytter sig af den ultraslowmotion-teknik, som gjorde nogle scener i Antichrist så uforglemmelige. Alt sammen et resultat af Triers nyslåede samarbejde med den blændende dygtige filmfotograf Manuel Alberto Claro. Men inden det hele går op i Refn og Trier, er det vigtigt at understrege, at de to instruktører selvfølgelig ikke er alene om at repræsentere filmkunsten eller Danmark for den sags skyld på en festival, som på papiret tager sig ganske storslået ud.

Norsk, svensk, islandsk

I det officielle program uden for hovedkonkurrencen viser Frederikke Aspöck sin debutfilm, Labrador, der handler om gravide Stella, der på en vindblæst, isoleret ø fanges i et opgør mellem to mænd, sin far og sin kæreste.

Og i både sideprogrammet Un Certain Regard og i de selvstændige programserier Semaine de la Critique og Quinzaine des Réalisateurs optræder nogle af tidens mest talentfulde norske, svenske og islandske instruktører Joachim Trier, Ruben Östlund og Rúnar Rúnarsson med nye film, hvoraf flere endda er danske coproduktioner.

Og således kunne man blive ved med at opremse titler fra en festival, som i morgen sættes i gang med Woody Allens nye film, komedien Midnight in Paris. Den er ikke i konkurrence, men foregår ganske passende i Frankrig og har landets førstedame, Carla Bruni-Sarkozy på rollelisten. Mon ikke hun og præsidenten selv dukker op og gaster glans over åbningsceremonien!?

Filmfestivalen i Cannes begynder i morgen og løber frem til den 22. maj, og Information er naturligvis på pletten. Se festival-cannes.fr

Mere fra Cannes på information.dk/film og twitter.com/monggaard