Læsetid: 4 min.

Ære og værdighed

For gammel til at være venstreorienteret kommentator for Politiken? Pø! siger jeg
For gammel til at være venstreorienteret kommentator for Politiken? Pø! siger jeg
17. juni 2011

Du er alt for gammel, siger fruen. Man sænker forbavset sit eksemplar af De Kloges Avis og ser konsterneret på hende over halvbrillen. Mens den kun halvrøgede cigar af mærket Flora Danica hænger faretruende i ens underlæbe. Hva'ba? Alt for gammel til hvad, lækre frue? spørger man smiskende og med en kendt folkesangers ord. Ih, altså, siger hun københavnsk og bebrejder én, at man da heller ikke følger med. Derefter oplyser hun om, at dagbladet Politiken har en stillingsannonce, hvor venstreorienterede kommentatorer kan søge om spalteplads mod leverance af 900 ord - til 'sædvanlige betaling'. Desuden, lokker Rådhuspladsens organ til bekræftelse af, at offentligt ansattes oplysningsniveau vel er o.k., vil en kommentar i Politiken 'erfaringsmæssigt' ofte medføre optræden i DR2's Deadline og andre debatprogrammer som f.eks. Debatten, der har en lands-kendt studievært som vi i denne sammenhæng kunne kalde Den Talende Mund. Men, tilføjer hustruen, for at komme i betragtning, skal man være 'yngre', og det vil efter Politikens mening sige max. 50.

Pø! udbryder man. Man skodder endegyldigt cigaren. Det er alligevel ikke noget for mig at blive interviewet af Adam Holm og sidde og udbrede mig om, at borgerlige debattører, dvs. det slæng der har befolket hans studie i årevis, er en flok lumre skvadderhoveder. Jeg vil simpelthen ikke høre på hustruens snak, jeg folder vredt min avis sammen og lægger den ind på bogreolen, hvor den kan hygge sig med Karl Marx ulæste skrifter og Jens Christian Grøndahls roman Hår & Stemme, en parisisk damefrisørs erindringer, 643 s., 499 kr. Div. forlag. Den får jeg nok heller aldrig læst. Ved du da ikke, kvinde, siger man opbragt, at fjernsynsprogrammer kun er for medieliderlige tumper og topdollar-idioter! Godt ord igen, siger hun, dog ikke så ydmygt som man kunne tænke sig. Hun gider vist bare ikke høre mere på mig. Men hvad, egentlig er der vel heller ikke mere at sige.

Bibelske snemasser

Man bliver tobakstrængende igen, denne gang en cigaret, og fisker avisen frem fra reolen igen. Der er en meget interessant artikel om forfatteren Knud Romer, der skælder ud på Kraks Blå Bog, som, han synes, er et rædselsfuldt snobbekatalog, men samtidig er han pissesur over, at han aldrig selv er blevet optaget, heller ikke denne gang, hvor det er Peter Rønnov-Jessen og andre i egen indbildning celebre folk, der har møvet sig ind. Der kan man bare se, det må være en meget slem ting, samt en skizofren oplevelse, at være miskendt geni fra Falster, tænker man og skutter sig i morgenkåben holdt i provinsens mørke herrekulør. Nåja, mæler man lidt senere, nu har jeg jo været i Deadline engang. En vinterdag, i streng snestorm, så det ikke var muligt for mig at komme til hovedstaden. Jeg fik 'ulempetillæg', fordi vejret var så grusseligt, og fordi det var nødvendigt for mig at tage til Vordingborg for at blive interviewet fra TV 2 Øst-studie. Man måtte transmittere mig! siger man med nogen stolthed, må det indrømmes. Men du kom da tilbage fra himmelhvælvet, siger kvinden i mit liv og rømmer sig på en lidt ufortolkelig måde. I øvrigt påstår hun, at hun overhovedet ikke kan huske, at jeg var i Deadline, men nok at jeg en vinterdag bidende frost, bibelske snemasser ned fra himlen absolut skulle tage en taxa til Vordingborg. Hun havde forstået det sådan, at jeg skulle indsamle materiale til en sædeskildring om kærlighedens vilkår på Sydsjælland og i den forbindelse ville bestige Gåsetårnet for at ryge min cigar oppe fra toppen. Mage til sludder! Mit ærinde var dybt seriøst, nemlig at debattere litteraturpolitik i 10 minutter. Da jeg var færdig, og mens jeg blev kørt hjem til bopælen, sagde taxachaufføren, at det havde været interessant at se TV2 Øst indvendigt. Nogle af de kendte studieværter var der stadig, selv om det var sen aften. Det var flinke folk, sagde chaufføren. Jeg spurgte ham, hvad han så syntes om mit bidrag til drøftelsen af litteraturens stilling i Danmark. Det var noget mærkeligt noget, svarede han.

For god smag

Jeg er ved at gøre mig færdig med læsningen af De Kloges Avis. Man letter sig lidt, øver sig i at forlade morfarstolen, for det er selvfølgelig meningen, at man skal bestille noget. Men man tøver lidt. 900 ord, det er kun lige knap så mange som i denne klumme. Og Politikens 'sædvanlige' betaling hvad mon det drejer sig om, sådan kronerøremæssigt? En hurtig vej til at blive kendt og frygtet som debattør og kommentator og samtidig bane vejen for en kommende S-SF-regering. Men det er nu lidt kunstigt, at Politiken er nødt til at annoncere efter folk. Når de naturligt venstreorienterede ikke gider deltage i den såkaldte værdidebat, kunne det jo skyldes, at de har god smag. Og derfor ikke gider udveksle synspunkter for og imod islam med ham der torsken, der mener at kunne bevise, at muslimer lader mandlige familiemedlemmer voldtage deres mindreårige døtre. Gad vide, om man kan få regulært papir på, at hvis bare man lover at ytre sig venstreorienteret, så vil Politiken være én behjælpelig med at forhandle en vis rimelig honorering også fra DR? man kan jo kalde det 'ulempetillæg', fordi man risikerer at komme til at diskutere med Søren Pind.

Men skid hul. Som fruen siger, så er man alligevel for gammel. Adam Holm kan interviewe Knud Romer i stedet. Så kommer de med garanti begge to i Kraks Blå Bog.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer