Læsetid: 2 min.

Med Bournonville som trumfkort ...

... og dronningen som lokkemad. Det er vidunderligt, at Den Kgl. Ballet er på turné i USA. Men pinligt, at nationalscenen angler efter internationale sponsorer
15. juni 2011

Nikolaj Hübbe er en modig mand. Ikke alene bringer han Den Kgl. Ballet til USA. Han profilerer også i høj grad kompagniet gennem sine egne opsætninger af Bournonvilles tre klassikere: Hans traditionelle Sylfiden, den 1950'er-omplantede Napoli og den dæmonisk-liderligt natsværmertransformation af Et Folkesagn.

Turneen kan følges på rdballet.blogspot.com, sådan som den opleves af kompagniet selv. Men selvfølgelig er det mere interessant at læse de amerikanske kritikeres modtagelse.

Amerikanerne er generelt positive. Hübbe har goodwill fra sine egne år som stjerne ved New York City Ballet. Og det er tydeligt, at Den Kgl. Ballets spejles i Hübbes egne danserkvaliteter: Hans dramatiske instinkt og fandenivoldskhed.

Fjederdanser

Da Caroline Cavallo dansede Sylfiden i Berkeley forrige uge, skrev kritikeren Ann Murphy, at hun var »fortryllende« og at Mads Blangstrup som James sprang »som om han satte af fra fjedre«. (At Caroline Cavallo dansede af i december, men er blevet indkaldt til turneen, fordi Nikolaj Hübbe ikke reelt havde andre sylfideegnede danserinder i sit 90 danser store kompagni det er så en anden, interessant snak.)

Men Ann Murphy var også i høj grad betaget af Thomas Lund som læreren i Enetime, fordi han »krøb ind på scenen som en giftig edderkop«. Og hun roste også den purunge Ida Praetorius som eleven og Maria Bernholdt som pianistinden for deres meget fysiske drama.

Fra Washington i sidste uge rapporterede The New York Times' Alistair Macauley ligefrem, at Hübbe har reddet Et Folkesagn ved at gøre den »hjertefangende« igen. Og Sarah Kaufman fra The Washington Post roste Nikolaj Hübbe for »ikke bare at spille med sikre kort«. Men hun understregede f.eks. også, at »Susanne Grinder er ikke den stærkeste tekniker, jeg nogensinde har set«.

Lokkedronning

Turneen til USA har kostet 10 millioner kroner ud over fragt af kulisser og kostumer, alt sammen sponseret af A. P. Møller. I lørdagens Politiken kunne man under rubrikken »Dollardansen« læse, hvordan Den Kgl. Ballets turné måske mest af alt er et stunt for at skaffe en ny megasponsor og hvordan denne strategi kaldes 'innovativ'. Med Dronning Margrethe som lokkemad.

Set med kulturpolitiske øjne er det imidlertid mærkeligt, at Den Kgl. Ballet nu også skal gå tiggergang i udlandet. Det er rigeligt, at nationalscenen dræner de danske fonde, der ellers kunne have støttet landets øvrige kunst. Koproduktioner ville være interessante, fordi de udfordrer et kreativt samarbejde internationalt. Men ren sponsorstøtte er udelukkende magtovergivelse.Jovist, det er vidunderligt, at det er lykkedes Den Kongelige Ballet at komme på denne turné. Men det er også skrøbeligt, fordi kompagniets dansere tydeligvis ikke matcher niveauet ved New Yorks egne to kompagnier, New York City Ballet og American Ballet Theatre.

Omvendt kan det jo så blive indlysende, at Nikolaj Hübbe skal sætte endnu flere kræfter ind på at vælge dansere, der æstetisk har balletmesterens foretrukne linjer, men som også samtidig kan levere dansen på internationalt højniveau. Både hvad angår dramatisk udstråling og hardcore teknik. Dansere, der kan dreje piruetter uden at tvivle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu