Læsetid: 3 min.

En eftermiddag med respektfulde nederlag

Kvartfinalerne bød på en vældig overraskelse i mændenes singlerække, og det var der ingen grund til at tale dårligt om
Franske Jo-Wilfried Tsonga slog noget overraskende Roger Federer i fem sæt i går i kvartfinalen i Wimbledon.

Franske Jo-Wilfried Tsonga slog noget overraskende Roger Federer i fem sæt i går i kvartfinalen i Wimbledon.

Leon Neal

30. juni 2011

Man var vel tilgivet for at forlade Centre Court, da Roger Federer servede sig foran 2-0 i sæt mod franske Jo-Wilfried Tsonga. 178 gange før har den schweiziske elegantier i grand slam-sammenhæng vundet de første to sæt i en bedst-af-fem-sæts-kamp. Aldrig nogensinde er han endt med at tabe.

Heller intet tydede på, at det skulle ske denne onsdag. Fra første parti blev man mindet om, hvorfor folk camperer i kø uden foran The All England Lawn Tennis and Croquet Club for at se Federer spille ved Wimbledon: hans silkebløde bevægelser og lydløse benarbejde henover det bløde græs, det karakteristiske dump af bold mod ketsjerstrenge, der er strenget blødere op end de flestes.

Det er en af grundene til, at Roger Federers spil ser så ubesværet ud. Han generer stor fart med få kræfter, fordi strengenes trampolineffekt hjælper bolden på vej. Det gør selvfølgelig også slaget sværere at styre, hvilket kun bliver yderligere vanskeliggjort af hans usædvanligt lille ketsjerhoved og nærige sweet spot.

Det kræver den allermest forfinede føling med bolden at undgå skævskud med sådan udstyr. Af samme grund er det Federers udstyr.

Men altså: favoritten så ud til at være sikkert på vej mod sin karrieres 29. grand slam-semifinale, så deres udsendte medarbejder listede langs blomsterbedene over til Court 1, hvor unge Bernard Tomic var i færd med at skabe en mindre sensation mod sin nyfundne mentor og træningsmakker, andenseedede Novak Djokovic.

Han er en stor fyr, Tomic, 193 centimeter høj, uden at være en stor atlet. Det ser af og til gumpetungt ud, når han bevæger sig rundt på banen, men for pokker, hvor slår han rent til bolden.

Man kan vel sige, at den 18-årige australier er tennisspiller, før han er idrætsmenneske.

Foran 3-1 i tredje sæt efter at have vundet andet og på det nærmeste udspillet ellers uovervindelige Djokovic, tabte Tomic seks partier i træk, og snart servede Djokovic sejren hjem.

»Jeg slappede bare en lille smule af,« sagde Tomic efterfølgende.

»Det var en dårlig ide. Jeg havde ikke samme koncentrationsniveau som i andet sæt,« lød det fra australieren, der ikke lagde skjul på sine høje karriereambitioner.

»Jeg har spillet til det, og hvis jeg også får den mentale styrke, så kan jeg forhåbentlig vinde en grand slam-titel inden for to år.«

Efter kampen fløj Tomic til Monte Carlo – skulle han mon på casino med nogle af sine 137.500 præmiepengepund? – men han lovede at være tilbage fredag, klar til at agere sparringspartner for sin banemand.

»Jeg ville elske at varme ham op før semifinalen.«

I semifinalen var det meningen, at Djokovic skulle møde Roger Federer. Men netop som serberen gjorde sig færdig på Court 1, tvang Tsonga kampen på Centre Court ud i et femte sæt. Her brød den franske kraftkarl straks sin modstanders serv. Han servede for kampen en halv time senere og faldt i knæ med ansigtet skjult i hænderne, da hans hårde serv sejlede ukontrollabelt langt fra Federers bløde strenge.

De gav håndslag ved nettet, og den seksdobbelte Wimbledon-mester ventede respektfuldt med tasken på skulderen, mens en storsmilende Tsonga sprang rundt i jubel og kastede sit håndklæde ud til publikum, der gav stående ovationer, da d'herrer endelig trådte fra banen side om side.Det er nu andet år i træk, at Federer forlader Wimbledon i kvartfinalen, og den tidligere så suveræne verdensetter er uden sejr i de seneste seks grand slam-turneringer. På pressemødet efter kampen blev han spurgt, om en æra er ved at være forbi.

»Nej,« svarede Federer prompte.

Han fortalte, at han er i fin form, og at det var en god tenniskamp, som han satte stor pris på.

»Der er ingen grund til at tale dårligt om denne kamp. Jeg spillede virkelig godt, og jeg synes også, at Jo spillede en fantastisk kamp – så godt som jeg har set ham spille i så lang tid. Det kan man kun respektere. Det gør jeg.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu