Læsetid: 3 min.

Der var engang, da Hewitt vandt

Tiden er for længst løbet fra 30-årige Lleyton Hewitt, den tidligere suveræne verdensetter, der nu er langt fra de store titler, men stadig springer og slider og råber til det sidste
Kultur
24. juni 2011

Det er mange år siden efterhånden, men Lleyton Hewitt var engang verdens bedste tennisspiller. Allerede som 20-årig udspillede han selveste Pete Sampras i US Open-finalen. Det var i 2001, samme år som han indtog førstepladsen på verdensranglisten. Han sad tungt på tennistronen det næste halvandet år, vandt Wimbledon i 2002 og lignede spilleren, der skulle dominere 00'erne. Sådan gik det ikke.

Den nu 30-årige australier er kommet til dette års Wimbledon som nummer 130 i verden, og stod i går på Centre Court over for den femteseedede svensker, Robin Söderling, i anden runde. Efter halvanden time var australieren foran 2-0 i sæt. Han pumpede sig selv op med sit velkendte »ComeAwwwn!« og fik publikum med sig takket være et par flyvende baghåndsflugtninger a la Boris Becker.

Det er aldrig blevet til mere end de to grand slam-titler for Hewitt, og i de seneste fem år har han mest af alt haft rollen som journeyman en habil spiller, der tjener godt til dagen og vejen, vinder en lille titel i ny og næ og ellers fungerer som kanonføde for de store stjerner, når det virkelig gælder.

Undtagen ved Wimbledon. Her kan han stadig noget, Hewitt, der ellers, som Pete Sampras formulerer det i sin selvbiografi, »blev et offer for sin tid«. Han blev et offer for teknologiske fremskridt. Hewitt vandt, lidt som Caroline Wozniacki gør, på at holde bolden i spil og slå igen på modstanderens angrebsslag. Han var en baglinjespiller, der havde det bedst mod offensive typer. Netsøgende folk som Sampras, Patrick Rafter og Tim Henman lagde alle ketsjeren på hylden med negativ statistik mod den australske counter puncher.

Desværre for Hewitt kom der nye typer polyesterstrenge på markedet, der gjorde det nemmere for hans modstandere at hamre hårdt, topspundent og kontrolleret til bolden fra baglinjen. Banerne og boldene blev langsommere, flugtspil hørte pludselig fortiden til, og Hewitts force stabilitet og kontraslag var allemandseje. Og stort set alle mand slår hårdere til bolden end Hewitt.

Kone og tre børn på slæb

Ingen slår hårdere end Robin Söderling. Selv under den mest hidsige grundslagsduel, hvor begge spillere ser ud til at slå sig fuldt ud, kan den storsvingende svensker trække armen tilbage og træffe bolden med et ekstra niveau af renhed og kraft, så det gyser gennem publikum. Med sin Luxilon Big Banger-streng lavede han sølle ti fejl i tredje og fjerde sæt mod Hewitt. Det blev til 29 vinderslag, og kampen måtte afgøres i femte sæt.

For to år siden var Lleyton Hewitt ude i fem sæt mod Andy Roddick. Det var kvartfinalen ved Wimbledon, det var på court 1, og Lleyton Hewitt havde, vist nok ved stillingen 4-4, breakbold i Roddicks serv. Af og til undrer man sig over, hvad der får en multimillionær som Hewitt til fortsat at rejse verden rundt med sin kone og tre børn på slæb, når nu hans storhedstid ligger langt bag ham. Den mandag aften var en af de kampe, der gjorde det hele besværet værd. Ikke fordi Hewitt vandt – Roddick fløj frem til nettet bag sin serv, fik den hårdt tilbage i fødderne og måtte med sine egne ord »finde mit livs bedste halvflugtning frem«, hvilket han gjorde, holdt serv, brød Hewitt og vandt kampen men fordi det var så bister en konkurrence, i fire timer, på det højeste niveau på den store scene foran et medlevende publikum af kendere, der efterfølgende rejste sig op i langvarig applaus.

Der var engang, Lleyton Hewitt ville have vundet sådan en kvartfinale. Der var engang, han ville have vundet over Robin Söderling. Det var en anden tid. Foran 5-4 i afgørende sæt skaffede svenskeren sig matchbold takket være en løbende forhåndsvinder – hans vinderslag nummer 75 i kampen – der strøg på tværs af banen og landede på linjen. Kort efter sendte Hewitt, sikkerheden selv, et grundslag i nettet.

»Hvad skal der ske nu,« blev han spurgt på det efterfølgende pressemøde.

»Jeg skal ud og spille double,« svarede Hewitt, der stiller op i doublerækken med sin landsmand Peter Luczak.

»Hvor kommer motivationen fra?« lød det fra salen.

»Jeg er ikke helt sikker. Jeg elsker at konkurrere,« svarede Hewitt.

»Når man først er pensioneret, så er man pensioneret i lang tid.«

Udvalgte resultater fra anden runde:

Robin Söderling, Sverige (5) Lleyton Hewitt, Australien, 6-7, 3-6, 7-5, 6-4, 6-4

Novak Djokovic, Serbien (2) Kevin Anderson, Sydafrika, 6-3, 6-4, 6-2

Serena Williams, USA (7) Simona Halep, Rumænien, 3-6, 6-2, 6-1

Francesca Schiavone, Italien (6) Barbora Strycova, Tjekkiet, 7-5, 6-3

Serie

Wimbledon

Verdens bedste tennisspillere er samlet i det sydvestlige London, og Informations An- ders Haahr Rasmussen rap- porterer fra kampene på græsset og i korridorerne. Følg med på information.dk og twitter.com, hvor @AndersHaahr livetweetter fra Caroline Wozniackis forsøg på at vinde sin første grand slam-titel.

Seneste artikler

  • Han var klar til kamp, og han tabte

    4. juli 2011
    Så har man også set det med: En sund og rask Rafael Nadal udspillet i en grand slam-finale
  • Sensationen udeblev, men håbet lever videre

    1. juli 2011
    Der blev slået til bolden med urealistisk optimisme, da Sabine Lisicki og Maria Sharapova spillede om en plads i finalen
  • Boom Boom brager igen

    29. juni 2011
    Hun har været frygtelig meget igennem, tyske Sabine Lisicki, der nu er klar til semifinalen ved årets Wimbledon, hvor en særdeles dedikeret Maria Sharapova venter
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her