Interview
Læsetid: 4 min.

Den følsomme gut er igen tilbage på sporet

Bon Ivers frontfigur og bagmand synes nøjagtig så skrøbelig og letpåvirkelig, som hans sitrende stemme antyder. Men musikken hiver Justin Vernon op af hullet, og hans nye plade er endnu en invitation, endnu en skabelon, som andre tyngede skæbner, kan lægge deres egen historie ned over
Sangeren Justin Vernon har både været afhængig af sprut, stoffer og spil, men er nu sluppet af med dæmonerne og klar med et nyt udspil.

Sangeren Justin Vernon har både været afhængig af sprut, stoffer og spil, men er nu sluppet af med dæmonerne og klar med et nyt udspil.

Kultur
27. juni 2011

Justin Vernon smiler bag sine mørke solbriller og det alt andet end groomede skæg. Den tjavsede, nærmest forhutlede mand suger en ekstra gang på sin diskrete potjoint og begiver sig i kast med fortællingen om et af sine mest markante numre, »Re: stacks«. En hjertegribende hymne, der lukker og slukker, men samtidig tænder en vej ud af mørket på hans sensationelle 2008-debut under bandpseudonymet Bon Iver.

Sangen tager hånd om hans overståede poker-afhængighed. Midt i det foregående årti trak det vanedannende kortspil ham ned i nussede kældre, hvor øllet og jetonerne flød gennem natten og dryppede videre langt ud på de tidlige timer.

Han drak med egne ord for meget, og den efterhånden 30-årige folksangers vej ud af misbruget blev musikken og en selvvalgt isolation fra omverdenen.

»Jeg blev egentlig overrasket over at befinde mig i den situation. 'Wauw, jeg klarer mig ikke så hot', sagde jeg en dag til mig selv. Jeg indså, at jeg havde været på flugt. I stedet for hårde stoffer stod den på kortspil og øl, og selv om det ikke er lige så slemt, så måtte den tid være forbi. Jeg kunne ikke gemme mig bag stakkene af jetoner og flasker længere. Det var det sidste nummer, jeg færdiggjorde til den nye plade, og det var en god måde at afslutte den tid på. At lukke kærligheden ind i teksten i sidste vers og bruge det som afsæt for den nye plade,« forklarer Justin Vernon fra tagterrassen på Hotel Phoenix midt i København.

Han har lagt vejen forbi på en del af en flere uger lange promotionsturné, som hans europæiske distributører arrangerer for at sælge Bon Ivers selvbetitlede album nummer to bedst muligt.

»Det går meget lettere denne gang. Jeg har lige haft to dage fri i Amsterdam, sådan måtte det jo være, og jeg er i det hele taget roligere ved at rejse og al den slags nu. Jeg kommer fra en lille by i Wisconsin og vidste ikke rigtig, hvad jeg kunne forvente i første omgang.

Ved et tilfælde

For Emma, Forever Ago var egentlig tænkt som en demo til Justin Vernon selv. Som en vej ud af den deroute, der også havde pådraget ham et knust hjerte og et svært angreb af mononukleose, forskansede han sig i 2007 i sin fars vildmarkshytte i delstaten Wisconsin. Tilfældigvis havde musikeren haft en smule optageudstyr med sig i bagagerummet, og midt i ensomheden opstod en række skrabede sangskitser, der blev båret frem af hans melankolsk og karakteristisk klingende stemmepragt, ofte leveret i falset.

Ensomheden, den afsondrede nerve, strålede ud af optagelserne Da han vendte tilbage til sin hjemby og venner tre måneder senere, kunne de ikke give slip på den tyndhudede samling melodiske udkrængninger et sted mellem traditionel singersongwriting og eksperimentel folk. Justin Vernon endte med at udgive albummet på sit eget inferiøre indieselskab, og For Emma, Forever Ago bragede snart igennem. En række af USA's mest indflydelsesrige musikmedier, deriblandt hjemmesiden Pitchfork, hyldede ligefrem den skrøbelige størrelse i uhæmmede vendinger. Til Justin Vernons store forbavselse, ikke at forglemme:

»Folk reagerede med store følelser på sangene. Det føltes som en velsignelse, for Bon Iver er tænkt som et inkluderende projekt. Musikken lukker lytteren ind, og derfra skal sangene blive til dine egne.«

Så de bliver et soundtrack til andres knuste hjerter?

»Ja, til dit eget knuste hjerte. Andre gange skal musikken meget gerne have en healende effekt. Fx »Re: Stacks«, der jo anviser en vej videre.«

Hvordan reagerede du på succesen?

»Jeg har en meget grundfæstet og solid familie, men det var svært for mig med al den opmærksomhed. Den undrede mig. Omvendt blev jeg jo mødt med en nærmest udelt kærlighed, så jeg kunne have haft større problemer at slås med,« påpeger Justin Vernon og griner i fuldskægget.

Stadig den samme indeni

Helt smertefrit har det altså så langt fra været. Midt i medvinden, på en endeløs turné, der strakte sig langt ind i 2009, ramte Justin Vernon endnu en eksistentiel krise, som det nye album i høj grad har måttet trække ham op af.

»Turneen brød mig ned, og derfor faldt den nye studieproces også belejligt for mig. Jeg var jo ikke vant til at gå ud og drikke syv øl eller mere hver aften efter en koncert. Tre øl er cool nok, men man kan ikke operere sådan i længden. Da jeg kom hjem, føltes alt mærkeligt. Jeg måtte bruge lang tid på at genopbygge mig selv og min sindstilstand.«

Gennemlevede du en slags depression?

»Ja, men en anderledes depression end den første. Det var mere et spørgsmål om, hvorfor jeg ikke bare kunne være den gladeste mand på jorden. Den nye plade handler om at komme videre med livet, at alt det negative ligger i fortiden. At man ikke er en anden person. At man måske føler, man lever et anderledes liv, men at man stadig er den samme. Det var sådan, jeg håndterede de problemer.«

Dit nye album lyder mindre af et soloprojekt end forgængeren. Det er større orkestreret?

»Det er rigtigt, men musikken handler aldrig kun om mig, det er et projekt, du kan give noget af dig selv til, og så får du også noget tilbage. En person er defineret gennem sine omgivelser. Derfor kalder jeg også projektet Bon Iver frem for mit eget navn.«

Du har givet numrene på den nye plade bynavne. Hvorfor det?

»Hver by eller hvert navn på hver sang har forskellig meninger. Nogen steder har jeg opfundet, de eksisterer slet ikke, og det er egentlig pointen. Steder er forskellige for os alle. Steder, vi alle forestiller os, men måske aldrig finder vej til. Sangene undersøger på samme tid, hvor folk er i deres liv via stederne, og hvad de betyder for dem netop nu.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her