Læsetid: 4 min.

Man kan jo ikke danse en efterlønsreform

Trafficking, våben og narko er bare nogle af de emner, der bliver taget fat på, når der i dag opføres danseforestillinger. Overalt i det moderne dansemiljø har man fokus på hardcore politiske emner, for hvis man ikke er enig i den politik, der føres, må man svare igen
Alvor. °ØKnock on Unpainted Wood°Ø handler om trafficking og er en af de mange danse°©forestillinger, der har tunge politiske emner p? programmet.

Alvor. °ØKnock on Unpainted Wood°Ø handler om trafficking og er en af de mange danse°©forestillinger, der har tunge politiske emner p? programmet.

Mathilde Luna Stage

9. juni 2011

Vi er ved Dansehallerne, nærmere betegnet under jorden på det Gamle Carlsberg Bryggeri. Her bliver publikum ført ned ad snævre gange, langs fugtige vægge og dårligt oplyste kælderkorridorer. Man bevæger man sig dybere og dybere ned under jorden, anført af en person, der kommer med korte kommandoer på et sprog, man ikke forstår. Desorienteret og med et let ubehag i kroppen ender man lettet på tilskuerrækkerne, hvor scenen er sat for en danseforestilling om trafficking.

Sådan starter dansekompagniet Mute Comp sin første del af en trilogi om de tre store kriminelle økonomier: trafficking, våben og narko. Og de er langtfra de eneste, der tager fat på tunge emner, når dansepublikummet anno 2011 skal underholdes. LiminalDK gør i sin forestilling Jagten på et plot op med ideen om danskernes fælles værdier. Således er der i den kommende tid planlagt en lang række danseforestillinger med afsæt i det ekstrempolitiske; for dans i dag byder på meget andet end veltrimmede kroppe og æstetiske hop på stedet.

»Hvor nogle forsøger at sætte klassikere op i en nutidig kontekst, prøver vi at se på det, der sker lige nu død og ødelæggelse i Sierra Leone eller trafficking i Østeuropa. Det ønsker vi at forholde os til, og det bruger vi som brændstof til et scenekunstnerisk udtryk,« siger Jacob Stage, danser, instruktør og en af hovedmændene i Mute Comp. Han mener, at en af grundene til, at dansen er blevet politisk, er, at verden og de omstændigheder, vi lever under, er blevet mere ekstreme:

»Verden bliver mindre og samtidig mere kompleks. Vi kender alle sammen nogen, der har oplevet en tsunami eller en high school-shooting. Det kommer tættere på. Jeg ønsker at forstå den verden, vi er en del af, og det afspejler sig selvfølgelig i dansen. Med trilogien ønsker vi at undersøge, hvad der får os til at opføre os, som vi gør. Vi er drevet af en stor undren, men også af en fascination over vores samtid.«

Refleksion over vores samtid

Og det er da også netop koreografernes engagement, der afgør, om dansen bliver politisk, siger Erik Aschengreen, tidligere docent ved Københavns Universitet, balletteoretiker og anmelder. Den politiske scenekunst kommer i bølger, forklarer han og tilføjer, at selv om dansen er nonverbal, formår den på en ganske særlig måde at formidle situationer scenisk. Som et historisk eksempel nævner han tyske Kurt Jooss berømte ballet fra 1932 Det grønne bord:

»Det var en politisk ballet, der handlede om, at de store lande mødtes og diskuterede rundt om det grønne bord for at holde fred. Til sidst slog de i bordet, og så blev der krig alligevel. Det var en satirisk ballet, hvor man så forløbet fra diskussion til krigsscener, hvorefter statslederne alligevel blev enige om, at der måtte kunne findes en løsning og endte med at sætte sig ved samme bord for at diskutere igen.«

Situationens absurditet talte for sig selv. Men selv om dansen også tidligere har været samfundsengageret og politisk, ser vi nu en ny form, siger Erik Pold, kunstnerisk leder af dansekompagniet LiminalDK, koreograf og medlem af Statens Scenekunstudvalg. Den politiske tendens har gjort dansen antropologisk eller dokumentarisk, mener Pold:

»Det dokumentariske greb er blevet mere tydeligt. Man vil gerne inddrage en antropologisk tilgang til materialet og lave et stykke ud fra virkeligheden. I vores nyeste forestilling, Jagten på et plot, sætter vi spørgsmålstegn ved, hvor de forestillinger, vi gør os om os selv og verden, kommer fra. Det politiske indgår i formatet som en overbygning og en refleksion over vores samtid.«

Dans er altid i nutid

At kunsten igen er blevet politisk skyldes blandt andet, at danske politikere har brugt kultur som redskab til at få en bestemt politik gennemført, siger Jacob Stage:

»Regeringen har brugt en værdidebat, og dér har kunstnerne pludselig fået modspil. For at ændre en kultur må man bruge en kultur. Og hvis man ikke er enig i den politik, der føres, må man svare igen.«

Danseteater taler gennem vores sanser til vores intellekt. Vi kan relatere til det, vi ser og hører på scenen, fordi vi har en krop. At budskabet ikke er direkte udsagt er ikke så vigtigt, for vi afkoder det instinktivt, forklarer Jacob Stage. På spørgsmålet om, hvorvidt man så kan danse politiske emner som en efterlønsreform, en 2020-plan eller en lukkelov, trækker han dog i land og griner: »Jeg ville nok aldrig kaste mig ud i en efterlønsdans. Men hvis det betyder nok for én, kan man nok godt finde et udtryk for det. Der er ingen grænser, så længe man forholder sig respektfuldt og ydmygt til det emne, man arbejder med.«

Både Pold, Stage og Aschengreen betoner dansens evne til at kommunikere umiddelbart til modtageren. Den taler til os på samme måde som musik og billedkunst gør:

»Der er handlingsballetter, og så er der balletter, der mere ligner malerier, der bevæger sig. I handlingsballetten kan de utroligste ting fortælles. Ikke hvad man fik at spise i går, eller hvad man skal i morgen, for dans er altid i nutid. Men med kunstneriske greb kan man sagtens formidle store emner,« siger Erik Aschengreen.

Jacob Stage mener, at det netop er de store emner, der vinder indpas i en tid, der er domineret af en global mediestrøm, hvor alle taler i munden på hinanden.

»Vi har naturkatastrofer og regimer, som falder efter Facebookkampagner. Der er ikke noget, der er, som det plejede at være. Derfor kan man ikke bare sige, 'nu vil jeg danse en forestilling om temaet efterår'. Jeg bliver nødt til at forholde mig til det, der sker. Alt andet vil være spild af tid også af publikums.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu