Læsetid: 5 min.

Litterær institution i fare

Med indstillingen af sommerens debutantseminar på Nordens Biskops-Arnö i Sverige er den nordiske litterære offentlighed i fare for at miste et vigtigt samlingssted. Forfattere og foreninger protesterer. I sidste time er en privat stiftelse trådt til med midlertidig bistand
Norske Karl Ove Knausgård er en af de mange forfattere, der har været på Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö, som nu går en usikker fremtid i møde på grund af manglende langsigtet økonomisk støtte.

Norske Karl Ove Knausgård er en af de mange forfattere, der har været på Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö, som nu går en usikker fremtid i møde på grund af manglende langsigtet økonomisk støtte.

Erik Refner

17. juni 2011

Intet menneske er en ø, ej heller en forfatter, der har gavn af at læse og blive læst af andre forfattere og mødes med sine kolleger for at sparre, diskutere og socialisere i inspirerende og uformelle omgivelser. I disse dage skulle det årligt tilbagevendende seminar for debuterende nordiske forfattere have fundet sted på Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö på den lille ø i Mälaren. Men i sommeren 2011 bliver debutantseminaret for første gang i 50 år ikke afholdt. Ingen har truffet egentlig beslutning herom, men det sker som konsekvens af manglende støtte fra de nordiske støtteordninger. Og det begrædes af mange.

»Igennem årene har en stor procentdel af de nordiske forfattere knyttet varige bånd på debutantseminarerne på Biskops-Arnö, som har været en vigtig institution for de nordiske forfatterforeninger. Og derfor har mange forfattere og Nordisk forfatterråd reageret,« fortæller Ingmar Lemhagen, der har været lærer på stedet i mange år. Støttefrafaldet er resultatet af en strukturreform af det nordiske kultursamarbejde, som de nordiske kulturministre gennemførte i 2007.

»Nu giver man i højere grad projektstøtte i stedet for kontinuerlig støtte,« siger han. Biskops-Arnö fik en omstillingsperiode på to år til at finde andre finansieringskilder, men det er trods flere ansøgninger ikke lykkedes.

»Seminarerne er ikke som sådan nedlagt, men bevillingerne er ophørt, og uden støtte er det ikke længere økonomisk muligt at opretholde dem.«

I sidste time har Vera och Greta Oldbergs Stiftelse dog besluttet at reservere hele sin årlige uddeling på 150.000 svenske kroner til Biskops-Arnö i en femårsperiode. Beslutningen er en »kulturpolitisk markering mod tidens kortsigtede støtteformer«, siger professor Peter Englund, som er talsmand for stiftelsen, fast sekretær for Svenska Akademien og en af Sveriges mest centralt placerede litterære skikkelser.

Litterært landskab

Biskops-Arnö er en institution under Foreningen Norden, men også en institution i det nordiske litterære landskab, kendt for sine dagsordenssættende og netværksskabende forfatterseminarer med deltagelse af flere modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris. Det var her, den norske forfatter Karl Ove Knausgård første gang mødte den svenske forfatter Linda, som senere skulle blive hans hustru. Men gennem tiderne har også Poul Borum, Sven Holm og Klaus Rifbjerg slået deres folder og foldet deres værker ud på stedet.

»Debutantkurserne er en gammel institution og et godt eksempel på progressiv nordisk kulturpolitik,« siger Marianne Ping-Huang, der er institutleder for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, »men den nordiske kulturstøtte er under forandring og har foretaget en bevægelse i retning af noget mere projektorienteret på bekostning af fortsat drift.«

Og det er ærgerligt i tilfældet Biskops-Arnö, mener hun. »Kurserne har haft meget stor betydning. Man kan jo bare se på, hvem der var med fra starten af store forfattere, der har deltaget som unge.« Forfatterne mener, debutantseminarerne har bidraget til fremkomsten af en nordisk litterær offentlighed og ser dem som en uerstattelig kunstnerisk mødested. Derfor er mange indignerede over frafaldet af støtte til stedet:

»Jeg synes, det er en skam. Jeg var selv inviteret til at deltage i år og ville enormt gerne have været der,« siger digteren Mette Moestrup, der både har undervist på Forfatterskolen i København, været vejleder på Litterär Gestaltning i Göteborg og gæstelærer på Skrivekunst-akademiet i Bergen.

»Biskop-Arnö er et centralt sted, hvor man kan udvide sit felt i forhold til den samtid, man skriver sig ind i og få en større horisont som læsende og skrivende. Det er et samlingssted for forfattere, der møder hinanden i deres forløb.«

Hun påpeger vigtigheden af, at unge forfattere får lov til at træde sammen og udveksle tanker, meninger og ideer. »Man møder flere forskellige mennesker, end man gør i det danske miljø. Og det er afgørende at stifte bekendtskab med nogle, som skriver ret tæt på en,« siger hun. »Jeg er kommet der jævnligt gennem årene. Ikke til selve debutantseminaret, men i andre sammenhænge med tekstlæsning, diskussioner og fremlæggelser, hvor jeg har truffet mange af de mennesker, jeg arbejder sammen med i dag.«

Det har lige fra starten været hensigten at arbejde nordisk og skabe et sted, hvor forfatterne får kendskab til hinanden, fortæller Ingmar Lemhagen: »Et arnested og en ansats til en nordisk litterær offentlighed, hvor forfatterne og teksterne eksisterer i et fælles nordisk rum og bliver læst.«

Det fællesnordiske

Hos Nordisk Ministerråd påpeger man, at strukturreformen blandt andet har som mål at forhindre institutionalisering, hvor midlerne er låst til faste bidragsmodtagere. Desuden lægges der vægt på, at projekterne er nyskabende.

»Derfor besluttede ministrene at nedlægge et antal kunstkomiteer, som har haft en bidragende funktion,« siger Michael Matz, der er seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd. Og det er blandt andet gået ud over Biskops-Arnö. »I stedet etablerede man Kulturkontakt Nord, som har til opdrag at administrere Kultur- og kunstprogrammet og Nordiskt-Baltiskt Mobilitetsprogram, hvor kunstnere, kulturarbejdere og organisationer kan søge støtte. Beslutningerne træffes af faggrupper uden indflydelse fra kulturministrene i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Desuden findes Nordisk kulturfond, som i vid udstrækning støtter nordisk kultursamarbejde.«

Mette Moestrup har arbejdet meget tværnordisk, men interesserer sig ikke for det fællesnordiske. »Jeg tror ikke, vi på den måde er be-slægtede, men de nordiske lande er nogle små og lukkede miljøer, som har godt af at åbne sig lidt op for hinanden og give energi til hinanden, så der kommer mere blodgennemstrømning.«

Marianne Ping-Huang mener, det er vigtigt, at unge forfattere har et rum, hvor de kan diskutere vigtige problemstillinger: »Det er en transnational udveksling af forfattere og den nordiske litteratur, som er skåret efter den nordiske kulturmodel, hvor forfattere rejser rundt og inspirerer hinanden. Den nordiske tanke er i meget høj grad en kulturpolitisk union, hvor man tror på kulturen som demokratiskabende. Vi har jo en velfærdsmodel, hvor kunsten spiller en rolle, der generer diskussion og sammenhæng.«

Bevillingen fra stiftelsen betyder ikke, at debutantseminarerne er reddet, men den sikrer deres kontinuitet. Nu har man de næste fem år arbejdsro til at overveje mere langsigtede driftsmuligheder for fremtiden, og med de nye midler satser man på at afholde debutantseminaret i november.

»Biskops-Arnö har været en fysisk mødeplads for forfattere, der har eksisteret længere end Nordisk Råds Litteraturpris og længe før internettet og de sociale medier. Siden opstod elektroniske fællesskaber og fora som Afsnit P, og derfor er Biskops-Arnös rolle en anden i dag. Men for mange forfattere opstår den første kontakt stadig på Biskops-Arnö,« konstaterer Ingmar Lemhagen, der beklager, at forfatterne i fremtiden måske ikke får den mulighed på grund af den kortsigtede kulturpolitik, reformen er udtryk for. »Det er et tab af erfaring.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu