Læsetid: 4 min.

Mode på mode i kunstens verden

Moden sniger sig langsomt ind i kunstens verden. På flere kunstmuseer tager man imod den med åbne arme, på andre kalder man den et 'oplevelsesøkonomisk spektakel' i et desperat forsøg på at kapre publikum i krisetider
Moden sniger sig langsomt ind i kunstens verden. På flere kunstmuseer tager man imod den med åbne arme, på andre kalder man den et 'oplevelsesøkonomisk spektakel' i et desperat forsøg på at kapre publikum i krisetider
16. juni 2011

»Køen til Alexander McQueen starter dernede,« råber en ung kustode, da vi kommer op på anden sal, hvor udstillingen Savage Beauty er at finde forbi rummene med rækkerne af Monets åkander og Matisses dansende kvinder. Der er i hvert fald 20-30 minutters ventetid på at se den afdøde tøjdesigner Alexander McQueens kreationer på et af verdens største kunstmuseer, The Metropolitan Museum of Art i New York.

Udstillingen, der har kørt siden 4. maj, er besøgt af cirka en kvart million mennesker, og museet har i forbindelse med udstillingen haft sin næsttravleste dag målt på antallet af besøgende i museets historie kun overgået i 2005 med en særudstilling med Vincent van Goghs tegninger.

Den er blot et eksempel ud af flere, hvor moden har sneget sig ind på kunstmuseerne rundt om i verden. Modeverdenen klapper i hænderne over, at det er tegn på, at moden endelig er ved at blive anset som kunstart.

»Det er selvfølgelig langt fra al mode, der egner sig til en udstilling, men der er helt klart mode, der er berettiget til at bevæge sig ind i kunstverdenen. Det er positivt, hvis den endelig kan blive mere anerkendt,« siger Kim Grenaa, der er modeekspert og kreativ direktør i trendbureauet GrenaaBuchard.

Direktøren for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, mener, det går godt i spænd med, at de i de seneste par år har haft en ambition om at sætte moden ind i nogle mere kunstneriske og kulturelle sammenhænge.

»Moden har af en eller anden grund ikke fået lov til at bevæge sig på de gulve tidligere. Det er glædeligt at se, at det er ved at vende, for modedesign har en masse at byde på i den sammenhæng,« siger hun.

Krisetegn

Det er ikke første gang, kunsten forsøger sig med moden eller omvendt. I 1994 bragte den daværende kontroversielle museumsdirektør for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, sindene i kog hos kunstkritikere og kunstnere ved at vise modeskaberen Erik Mortensens haute couture-kreationer i sammenhæng med museets ældre udenlandske værker. Mens kunsteliten følte sig stærkt provokeret og kritiserede direktøren for at være populistisk, stod folket i kø uden for museet for at se udstillingen.

Også i dag er kunstverdenen mere skeptisk over for en tendens, som den ser som et krisetegn og en desperat krampetrækning til at bruge moden som trækplaster.

»Tendensen er et udtryk for, at museerne er i skarp konkurrence med andre institutioner om publikum i bestræbelserne på at få nogle flotte besøgstal, tilfredse bestyrelser eller ministerier. De sælger ud af deres kerneopgaver og går ind i en oplevelsesøkonomi, hvor det at trække publikum bliver et succes-parameter i sig selv. Det holder ikke set fra et kunstnerisk synspunkt. Det er vigtigere at holde en høj standard og måske kan færre besøgende gøre det. For så behøver man ikke gå på kompromis med kunsten,« lyder det fra Mikkel Bogh, der er rektor for Kunstakademiet i København.

Han mener, at det er en forkvaklet ambition at have høje besøgstal som et succesparameter, og at museerne nøje skal overveje, om den pågældende modeudstilling er relevant for det brede publikum.

»De går nødvendigvis ikke også hen og ser på den faste samling. Der er tale om oplevelsesøkonomiske spektakler, der ikke knytter interessante forbindelser til den kunst, der ellers er på museet. Derfor hører moden i de fleste tilfælde ikke hjemme på et kunstmuseum, men skal i stedet vises i sit rette element på et design- eller kunstindustrimuseum. Man har som kunstmuseum altid en forpligtelse til at udstille i den sammenhæng, der skaber relevans og perspektiv til museets øvrige samling,« siger Mikkel Bogh.

Kan lære af moden

Karsten Ohrt, der er direktør for Statens Museum for Kunst, slår fast, at man heller ikke kan forvente at se de store designeres kreationer på hans museum. Han anerkender bestemt moden som en kunstart men ikke som én, der har hjemme på et kunstmuseum. For Ohrt skelner kraftigt mellem kunst og anvendt kunst, som eksempelvis er mode, design og arkitektur, der alle har en funktion, hvor kunsten for ham handler mere om ren erkendelse.

»Jeg vil gerne lave klassisk med kant, ligesom da vi sidste år udstillede Bob Dylans malerier. Men jeg synes ikke, det ville være naturligt af vise Lagerfeld, Yamamoto eller Lacroix her,« siger Ohrt, der for nylig har haft fornøjelsen af designeren Yohji Yamamoto på kunstindustrimuseet Victoria and Albert i London.

»Modeudstillinger kan sagtens inspirere til, hvordan vi kan arrangere og kuratere tingene. De tør ofte gå et skridt videre, end vi gør. Men moden skal præsenteres i dets rette element, og det er ikke på et traditionelt kunstmuseum,« siger han.

På Louisiana nord for København har de allerede leget med tanken om en modeudstilling. Og havde det ikke været for økonomiske og logistiske udfordringer, så havde de også haft en stor modeudstilling på programmet, forklarer museets direktør, Poul Erik Tøjner, som kalder tendensen om moden på museum for »et gensidigt befrugtende forhold«. Louisiana er også mere kendt for at skabe forbindelser mellem kunst og andre verdener.

»Som museumsmenneske er jeg ikke primært optaget af mode, men jeg er meget optaget af de billeder, som moden rummer. Lige så meget som kunst handler om identitet, så handler moden på samme måde om, hvordan vi udtrykker os. Det er to sider af samme sag,« siger Tøjner, der sagtens kan forestille sig at se mode på programmet på Louisiana inden for nær fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kejserens nye klæder.

Men på den anden side er det som kunsterne Per Kirkeby og John Kørner laver, i mine øjne haute couture i kunsten!

Er der virkelig ingen der kan tage sig sammen og bare være lidt elitær og skille skidt fra kanel.

Som om at noget så dekadent og ubetydeligt som modetøj, har nogen kunstnerisk betydning. Og kokke er også på et tidspunkt blevet udråbt til at være kunstnere.

Snart sagt er alt kunst og alle kan kalde sig kunstnere. Begrebet er så fuldstændigt udvandet og det er bedrøvende og trist, at der ikke er nogen der tør sige det højt! Men de har vel en direktørpost, et dyrt hus og en dyr bil. 2 børn der skal have mad i munden og tøj på kroppen, så de har ikke råd til at miste stillingen og flyder bevidstløs med strømmen!

Hvor er det småt!