Læsetid: 4 min.

Nye tider, nye ordsprog

Ansvar. Det kan godt være, at Venstres integrationsminister ønsker at indføre apartheid i Danmark, men det betyder vel ikke, at jeg skal skamme mig på hans vegne eller på egne som dansker?
Ansvar. Det kan godt være, at Venstres integrationsminister ønsker at indføre apartheid i Danmark, men det betyder vel ikke, at jeg skal skamme mig på hans vegne  eller på egne som dansker?
3. juni 2011

Hvis man ikke kan gøre andet, kan man altid skamme sig. Det sker der ikke noget ved. Man kan skamme sig over at være rig, hvis andre må leve i fattigdom. Det får en til at føle sig lidt bedre tilpas, med en lidt renere samvittighed, vil jeg tro. Men det kommer ikke til at koste noget. Man kan også skamme sig over at være dansker, det er endda populært, især blandt folk, der ikke kan lide den siddende regering. Det kan jeg heller ikke, men jeg skammer mig nu ikke over at være dansker. Hvorfor skulle jeg det? Jeg ved da godt, hvad det går ud på, det med at skamme sig. Man vedkender sig en vis medskyld i verdens elendighed, men får samtidig fortalt, at man ikke har nogen andel i den. For nu at tage et eksempel: jeg skammer mig ikke over, at vi har en integrationsminister, der i ramme alvor og tilsyneladende uden at ryste det mindste på hænderne ønsker at indføre apartheid i Danmark. Danskere, der gifter sig med et menneske fra et vestligt orienteret land, kan uden særligt besvær få lov til at leve sammen med den udenlandske ægtefælle her i landet. Det kan en dansker, der gifter sig med et menneske fra et ikkevestligt orienteret land ikke. Det er apartheid, der findes ikke rigtig noget andet ord, der beskriver det.

Men hvorfor skulle jeg dog skamme mig over Søren Pind? Det ansvar, han pådrager sig ved at trække hans og mit fædreland ned til bundskraberne blandt de civiliserede lande, deler jeg ikke på nogen måde. Forskellen på mig og Søren Pind er, at jeg helst vil bo i et civiliseret land, hvor f.eks. et princip som lighed for loven er gældende. Det tager Søren ikke så nøje for ikke at sige, at han nærmest er ligeglad. Så længe det ikke går ud over hvide mennesker. Det bliver hans problem, når der engang skal skrives historie om vores nutid, ikke mit. Jeg synes heller ikke, Søren Pind behøver at skamme sig over at være dansker. Men hvis jeg var ham, ville jeg skamme mig over at være Søren Pind. Manden er ikke noget uvidende fjols, så om ikke andet må han da kunne sit eget partis historie. I alt fald indtil d.d. har der ikke stået et eneste ord i Venstres politiske program om indførelse af apartheid. Men der er åbenbart intet, der er så nagelfast, at det ikke står til at ændre. Vi kan jo prøve med en talemåde, evt. til opklæbning på Christiansborgs vægge til erstatning for Peder Laales noget slidte: Tider mildnes, sæder skærpes. Eller: Velnæret mand spiser helst i enrum. Eller hipt og moderne: Ud med perkerne.

Sans for retfærdighed

Men nu skal vi være rimelige. Man kan ikke påstå, at regeringen ikke tilstræber en vis ligevægt. Den har en så veludviklet sans for retfærdighed, at den ikke kunne drømme om at gøre livet surt for ikkevestlige indvandrere uden samtidig også at gøre livet surt for et passende antal etniske danskere. Så stemmer regnskabet. Den arbejdsløse langturschauffør, der ikke møder op til aktiveringskurset i ansigtets røgt og pleje, dvs. den korrekte placering af agurkeskiver på de alt for udhvilede, arbejdsløse øjenomgivelser, bør straffes prompte med at få så godt som halveret sin understøttelse. Så han kan lære det! At man må yde for at have ret til at nyde. Samtidig får han et kursus i, hvad det vil sige at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi man ikke både kan betale husleje og spise sig mæt for 6.000 kr. om måneden. Hans evt. børn vil selvfølgelig ved samme lejlighed, helt omkostningsfrit for samfundet, få et levende indtryk af, hvordan det går, når man, som farmand, ikke gør sig umage og aldrig har sørget for at få en ordentlig uddannelse. Det vil med sikkerhed stimulere de pågældende børn til et mere fremtidsrettet erhvervsvalg.

Prøv med uddannelse

Man ser det for sig: Måske ikke så meget af trang til viden og oplysning som af ren og skær skræk for at ende som langturschauffører, vil de strømme til universiteterne og andre højere læreranstalter. Det skal gøre ondt, før det bliver godt, som et agtværdigt, gammelt ordsprog siger. Med andre ord: det, der kunne ligne brutal og hensynsløs borgerlig politik, er i virkeligheden et tilbud om en bedre fremtid. Et kærligt spark i den rigtige retning. Hvis man selv hele sit liv har opført sig fornuftigt og efter få, sporadiske udskejelser i den tidligste ungdom levet op til sine velaflagte forældres forventninger og gået i deres fodspor, er det simpelthen indlysende, at kun den, der formår at arbejde hårdt og målrettet, lide afsavn og sammenbidt gennemføre sit studium uden anden hjælp hjemmefra end en forældrekøbt toværelsers på Østerbro, har gjort sig fortjent til borgerlige privilegier. Hvis man derimod vælger slet ikke at tage nogen uddannelse, men ender som vejarbejder på livsfarlige motorveje med travl trafik, må man naturligvis selv tage konsekvensen. Hvem skulle ellers gøre det? Som et ordsprog fra Det Vilde Vesten lyder: Når det siger bump, så siger det bump, og så er en mand færdig, hvis det ikke er ham, der sidder inde i bilen.

Ok, det er måske ikke helt ægte, det ordsprog, men meningen er vel til at forstå? Som den svenske konge sagde, da han besøgte Thailand efter tsunamien i 2004: Uddannelse, uddannelse og uddannelse! Det er det, der skal til! I situationen var det noget åndssvagt noget at sige, for det var jo en naturkatastrofe. Men det vidste kongen muligvis ikke. Og igen: meningen var god nok. Fattig mands ulykke er ikke rig mands byrde. Rig mand har nok i sig selv.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels G Madsen

Jeg skammer mig heller ikke over at være dansker, for det kalder jeg mid ikke længere. Jeg er forlængst begyndt at betegne mig som "indehaver af dansk pas". Dette skete da Socialdemokraterne og SF overtog VKO's racistiske værdier, og dermed udelukkede mulighederne for forbedringer på dette punkt i Danmark.

Men det bedste af det hele er at jeg snart kan kalde mig Eksdansker, eftersom min udanske ægtefælle og jeg snart immigrerer Tyskland, som trods visse tilbagevendende problemer alt i alt er blevet væsentlig bedre af-nazificeret end Danmark, som tilsyneladende slap alt for billigt efter 2. verdenskrig.

Ud over disse lyse fremtidsudsigter er det en yderlig fornøjelse at tænke på, at det økonomiske bidrag som vi nu flytter fra det danske til det tyske samfund, har relativt langt større indflydelse på dansk politik end den stemmeret som jeg mister i Danmark.

Jeg kan kun opfordre alle som "kan og vil" (som det er så populært at sige for tiden) til at trække teltpælene op, og søge grønnere græsgange. Og jo mere man har at bidrage med, jo mere vil et sådant valg rykke politisk i Danmark.

Karsten Aaen

-eh-

Jeg tror mange har misforstået det der med Venstre, Danmarks Liberale Parti. Partiet er (ultra) liberalistisk når det kommer til økonomi, men når det kommer til kultur, er det så nationalt som nogen, (læs: Dansk Folkeparti).

Og bønderne i Danmark har stort set altid haft den ovennævnte ideologi - økonomisk frihed er godt, men kulturelt er man nationalkonservativ...eller national-liberal...

Anne Marie Pedersen

@ Niels G Madsen

Både og. For hvis alle "frihedskæmpere" flytter, så er der jo ingen tilbage til at sikre ordentlige forhold for alle dem, som ikke selv har ressourcerne.

Men selvfølgelig kan man da godt blive fristet.

Tom W. Petersen

Man har i tidens løb undret sig over, at et højt kultiveret folk som de tyske kunne lade sig forføre af bl.a. den infame nazistiske race-ideologi. Det er så bl.a. blevet delvist forklaret ud fra den elendige økonomiske-sociale tilstand, tyskerne var i efter statsbankerotten i 1923 og krisen fra 1929 med arbejdsløshed, fallitter, nød og sult til følge.
Men hvordan skal man forklare, at statsministeren fra et parti som Venstre i det velstillede Danmark tillader, at hans minister proklamerer apartheidtendenser og racistiske tilbøjeligheder?
For det er jo statsministeren, der har valgt sin integrationsminister, vel vidende, hvilken person han er og hvilke holdninger, han har.