Læsetid: 5 min.

I populær-kulturen er singlen en kvinde

Det er ikke mændene, der bærer singlerollen i tv-serier eller litteratur. Kvinderollen er nemlig en bedre karakter, hvis man vil fortælle en historie, der fanger publikum. Og så er det desuden kvinderne, der styrer fjernbetjeningerne i de danske hjem
Det er ikke mændene, der bærer singlerollen i tv-serier eller litteratur. Kvinderollen er nemlig en bedre karakter, hvis man vil fortælle en historie, der fanger publikum. Og så er det desuden kvinderne, der styrer fjernbetjeningerne i de danske hjem
7. juni 2011

Vi ser dem i fjernsynet og læser om dem i bøgerne singlekvinderne. Karakterer som Carrie Bradshaw, Nynne, Bridget Jones, Katrine Fønsmark, Sarah Lund, Lykke Leth og Ingrid Dahl.

Og der er en bestemt grund til, at de populære karakterer er singlekvinder, for rollen som kvinde er ganske simpelt en bedre figur end manden, når man skal fortælle en fængende historie.

Ifølge Anne Jerslev, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, eksisterer den mandlige udgave af Carrie Bradshaw i Sex and the City desuden ikke. Singlen er nemlig opstået med kvindernes frigørelse, og derfor er singlelivet tæt forbundet med kvinden.

»Singlekvinden kan udvikles hun kan blive stærkere, hun kan længes, hun kan gå i hundene ud over at hun kan gå i byen med veninderne. I modsætning til singlemanden er singlekvinden en dramatisk figur med udviklingsmuligheder,« siger hun.

Singlemanden findes ikke

Men hvor er singlemanden så? Ifølge Anne Jerslev eksisterer han bare ikke som den karrieremindede storbysingle, som Carrie Bradshaw og Lykke Leth repræsenterer.

»Singleeksistensen er et projekt for en kvinde. Hun beskrives som en, der ser sig selv udefra og er sig selv fuldt bevidst. På den måde bliver hun et tidsbillede, mens manden installeres i en række mere traditionelle, næsten gammeldags former,« siger Anne Jerslev.

Adam Price, manuskriptforfatter til blandt andet tv-serien Borgen, mener også, at singlekvinden har egenskaber, som ikke kan fortælles igennem manden. Det er en af grundene til, at en af de bærende hovedroller, journalisten Katrine Fønsmark, er en kvinde.

»Der er mange interessante detaljer, som afslører sig, når vi taler om kvindelige tv-journalister, som er problemstillinger, der på visse områder er betonet yderligere i, at de er kvinder. Det ville være en anden fortælling, hvis Katrine Fønsmark var en mand.«

Også Stig Thorsboe, manuskriptforfatter til blandt andet tv-serien Lykke, mener, at den kvindelige singlerolle er en bedre fortælling end den mandlige.

»I historien er det kvindernes situation, der er ny og dermed mest interessant. Når vi taler om de mest fremadstormende og højtuddannede personer, er det pigerne, vi tænker på. De kvinder, der er så karrieremindede, at de også har problemer med at finde mænd, hører man om hele tiden, så det er et blik ind i virkeligheden,« siger han.

Fire kategorier af mænd

»Det korte af det lange er, at den mandlige single i virkeligheden ikke er en single, men altid noget andet,« siger Anne Jerslev, der deler ham op i fire kategorier ungkarlen, enkemanden, drenge- røven og arbejdsnarkomanen.

Alle fire typer, der ikke længes efter kærligheden og derfor ikke kan gennemgå en udvikling gennem en tv- serie.

Ungkarlen er en mand som Mr. Big i Sex and the City. Karakteristisk for ham er, at han i modsætning til singlekvinden ikke længes efter den faste kærlighed. Det gør ham så fattig på muligheder for at udvikle sig, at han altid forbliver i en birolle, forklarer Anne Jerslev.

Enkemanden ses i Strisser på Samsø, hvor Lars Bom spiller politimanden, der flytter til Samsø med sin datter efter konens død. Men konen var den eneste ene og spøger hele tiden i kulissen, og dermed fastholdes enkemanden i sin enlige tilværelse.

I en noget anden boldgade finder man drengerøven, der prioriterer venskabet med sine kammerater over kvinderne. Og sidst er der arbejdsnarkomanen, som især går igen i krimi efter krimi.

Karikaturer af manden

Men arbejdsnarkomanen er ikke forbeholdt mandlige roller. Det siger medieforsker ved Aarhus Universitet Karen Klitgaard Povlsen, som har forsket i den nordiske krimigenre. Ifølge hende har kvinder i stigende grad overtaget hovedrollerne i krimierne.

»Det karakteristiske ved de moderne, skandinaviske tv-serier er, at begge køn er der. Der er ofte et makkerpar med en kvindelig leder og en mandlig næstkommanderende. Og den kvindelige leder har så en mandlig chef,« siger hun.

Og det interessante er, at mange af de kvindelige hovedroller i krimiserierne faktisk minder om de mænd, de har afløst, fortæller Karen Klitgaard og peger på Sarah Lund i tv-serien Forbrydelsen som et eksempel på det.

»Det er tydeligt, at krimigenren deler sig i forskellige tråde, hvor Sarah Lund er en af dem. Kvinden, der optræder, som en traditionel mandlig politibetjent ville have gjort. Som en, der er så besat af sit arbejde, at vedkommende ødelægger alle sine familiære relationer,« siger hun og uddyber:

»De bliver ikke bare karikaturer af singlekvinden, de er også næsten karikaturer af den klassiske mand, der ikke er i stand til at leve i familien. Og når den slags karikaturer ikke bare opstår, men bliver så populære at millioner af danskere samles for at se på, er det, fordi de tematiserer nogle overvejelser, der ligger i tiden. En af dem er, at det er attraktivt at danne familie, få børn og være en god forælder.«

Kvinden styrer tv

Sammen med Adam Price og Søren Sveistrup står Stig Thorsboe bag mange af de populære tv-serier, der holder danskerne klinet til skærmen søndag aften. Så bag mange af singlekvinderne står der faktisk en mand, men det er ikke helt overraskende, mener Stig Thorsboe.

»Jeg har beskæftiget mig med kvinder i det meste, jeg har lavet. Det elementære er at sige, at jeg som mandlig forfatter er fascineret af det, man ikke forstår. Der er også nogen, der mener, at hvis man henvender sig til kvinderne, så følger deres kærester med. Uden at det er det, der er min ånd,« siger han.

Ifølge Karen Klitgaard Povlsen har undersøgelser faktisk vist, at kvindelige seeres tv-forbrug smitter af på deres mænd og kærester. Og det skinner igennem i tv- serierne, der ofte skrives efter et bestemt publikum oftest kvinderne.

»Der sker nemlig det, at når der kommer kvinder ind i de her serier, og de får nogle mere markante roller, kommer der mere fokus på familielivet og på følelsesmæssige relationer, og det er noget af det, folk synes er attraktivt i en krimiserie. At det ikke bare er spænding, men også følelser,« siger hun.

Som eksempel fortæller hun, at TV 2 hyrede Adam Price til at skaffe kvindelige seere mellem 19 og 49 år til TV 2 i primetime. Det kom der tv-serien Anna Pihl ud af, hvor man fulgte en kvindelig politibetjents arbejds- og privatliv.

Serie

Singler – kærlighedens tabere eller vindere?

Singlekulturen er blevet et populært alternativ til livet i kernefamilien. Det skyldes ikke mindst litteratur og film, der dyrker forestillingen om det perfekte liv alene og uden ansvar for andet end ens egen lykke.

Men hvor, hvornår og hvordan opstod singlekulturen. Og hvem er singlerne, hvordan fremstilles de, og hvad betyder singlekulturen for vores samfund? Vi ser nærmere på fænomenet.

Seneste artikler

  • Singlespillet

    24. juni 2011
    Det kan blive et demokratisk problem, hvis vi i stigende grad placerer os i enklaver i samfundet, for at kæreste rundt med folk, der bekræfter os i alt hvad vi gør, fordi de ligner os selv
  • 30.000 uskønne personer i skønhedsland

    21. juni 2011
    Datingsiden Beautifulpeople.com vil definere skønhed. Den optager nemlig kun dem, der bliver stemt ind som værende smukke af de øvrige medlemmer. Indtil sidste måned, hvor siden blev angrebet, og 30.000 grimme mennesker slap gennem nåleøjet til de smukkes slarafenland
  • Single er ikke et plusord

    20. juni 2011
    Alene termen singlekultur viser, at der ikke er tale om en overskudskultur. Singler er derimod det anderledes og undtagne i forhold til de normer, som både findes i sproget og i samfundets registrering og opfattelse af os
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Singlen kan kun være mand. Ja. For hvor kvinder i sidste halvdel af forrige århundrede var succesfulde som mødre, var mænd det via karrieren.

Så måske Strisser på Samsø er eksemplet på manden, der er nødt til at komme på banen på hjemmefronten.

Her mangler vi nok bare nogle flere "jeg har valgt det selv" fædre. Altså en slags Alfons Åberg for voksne :)

Hvordan det så skal gøres spændende, ja det ved jeg ikke...

Søren Kristensen

Journalistens kæreste i "Borgen" er da også single. Men bortset fra det, så er der ikke nogen der skal styre min fjernbetjening. Blot én af grundene til at også jeg er single og har været det lige siden fjernbetjeningen blev opfundet.

Inger Sundsvald

Igen er det roller på film og i tv der bliver brugt som eksempel. Hvor mon folk får deres opfattelser fra om hvordan tingene hænger sammen? Er det mon fra film og tv?

Hvis de havde lavet en faktuel optælling af personer i bøger og TV, så havde jeg faktisk gidet beskæftige mig med udsagnet, nu er det jo bare en påstand. En da en tvivlsom en.

Maj-Britt Kent Hansen

Ungkarl, enkemand, drengerøv, arbejdsnarkoman er de fire kategorier.

Jeg tænker lige på, om singlekvinder så skal inddeles i fire tilsvarende kategorier og om de så vil være: pebermø, enke, backfisch, karrierekvinde.

Men jeg ser ikke rigtig, hvorledes drengerøv og arbejdsnarkoman specielt har noget at gøre med at være single. Spørg gifte kvinder og en del af dem vil vedgå, at de er gift enten med en drengerøv eller en arbejdsnarkoman.

Den amerikanske Seinfeld-serie handlede om fire singler - heraf var tre mænd. Hvilken kategori hørte de til i?

Hvis Kramer var drengerøven, må Costanza have været ungkarlen - og Seinfeld? Var han så enkemand eller arbejdsnarkoman? Men regnestykket skal måske ikke gå op.

Nej, vel. Det giver da ikke mening. I øvrigt er Jerry Seinfeld blevet gift som 45-årig og har nu tre børn, fortalte han i går aftes i Forum.

For nu at blive i artiklens jargon, så er det vel med Jerry Seinfeld bevist, at også singlemanden er en dramatisk figur med udviklingsmuligheder. Endog uden for scenen.

Anne Marie Pedersen

På den ene side har du selvfølgelig ret Søren. Men jeg tolker nu deres forståelse af singlen som en "state-of-mind"-single. Altså, at man er single som kvinde og fx kontorchef som mand.

Den ægteskabelige status definerer kvinden (ligesom skønhed kan siges at gøre :), mens manden defineres af så meget andet - dog typisk jobbet.

Derfor er kun kvinden single, mens manden aldrig defineres af velklædte børn med sløjfer og fletninger i håret.

Jeg ved ikke om jeg er enig, men jeg tror, at det er det, der er pointen.

Den fattede jeg godt Anne Marie, men de har stadig intet belæg for påstanden, men måske de kun forholder sig til "Mad Men", men det er jo netop seriens pointe.

Anne Marie Pedersen

Ok. Jeg misforstod bare din "faktuelle optælling", for man kan vel ikke tælle dem som sådan. Man kan kun tolke. Og det er vel her artiklen kommer til kort, for der anvises ikke en målemetode a la, "hvor mange gange måler hovedpersonen sit liv op mod et liv med famile" osv.