Læsetid: 4 min.

Sladrehankens forbandelse

Ny spillefilm fortæller historien om den kvindelige politibetjent, Kathryn Bolkovac, der afslørede internationale FN-udsendinges involvering i prostitution og menneskehandel under krigen på Balkan. I filmen har Bolkovac helterollen, men i virkeligheden blev hun fyret, udstødt og har nu mere end 10 år efter stadig ikke kunnet få nyt arbejde inden for sit felt
Virkelighedens Kathryn Bolkovac (th.), der har betalt prisen for sin oprigtighed, spilles af Oscar-vinderen Rachel Weisz (tv.). Her ses de to ved en filmfestival i Toronto.

Virkelighedens Kathryn Bolkovac (th.), der har betalt prisen for sin oprigtighed, spilles af Oscar-vinderen Rachel Weisz (tv.). Her ses de to ved en filmfestival i Toronto.

22. juni 2011

Den kvindelige politibetjent Kathryn Bolkovac fra Nebraska USA får i 1999 sit drømmejob som udsending til FN-missionen i Bosnien. Ansat af det amerikanske sikkerhedsfirma DynCorp skal hun træne og monitorere det lokale politi samt bekæmpe tvangsprostitution og menneskehandel i det krigshærgede land.

Men der går ikke længe, før hun opdager, at hendes kolleger og samarbejdspartnere selv er skyld i den industri, som hun er sendt ud for at bekæmpe.

»Det var ikke lokale, der skabte den her handel, for de havde ingen penge. Efterspørgslen efter de sexhandlede kvinder kom fra ansatte i de internationale institutioner, der kom til landet med flere hundredetusinde dollars,« forklarer Kathryn Bol kovac til Information. »Menneskehandel og sexslaver var jo ikke noget nyt under de her missioner. Men så snart en international udsendt, en diplomat eller en betjent blev opdaget i at være involveret med en af de prostituerede, så blev det skjult,« siger hun.

Bolkovac begynder rutinemæssigt at rapportere om de internationale udsendinges rolle i prostitutionen til først sine overordnede og siden til firmaets afdeling for Interne Anliggender. Men hver gang afvises sagerne med henvisning til manglende beviser. Samtidigt begynder hun at mærke de interne relationer på, at hun vender blikket indad i organisationen og anmelder kolleger og diplomater for prostitutionsbesøgende:

»Jeg blev udstødt, og ingen ville sidde ved siden af mig i frokoststuen. Jeg følte mig alene og begyndte at miste tillid til mine kolleger blandt de internationale politibetjente og hele FN-missionen. Det var en syg, syg situation,« siger hun.

Den interne udstødelse bliver fulgt op af flere intimideringsforsøg, og efter hun i frustration over ikke at blive hørt sender en mail med informationer om hendes skrinlagte efterforskninger til 50 ansatte i FN-systemet, reagerer DynCorp ved først at forflytte hende og siden fyre hende med anklager om, at hun har forfalsket sine timesedler. Dybt frustreret forlader hun landet, men tager en række bevismaterialer med sig. Og efter råd fra en højerestående FN-ansat beslutter hun sig for, at den eneste måde at ændre på tingene er at gå til pressen med historien, hvad der får den kæmpe skandale til at rulle.

Stemplet som sladrehank

Spillefilmen om Bolkovac med titlen The Whistleblower er en klassisk og fascinerende fortælling om heltinden, der sætter sin egen moral og retfærdighedsfølelse højere end sine overordnedes ordrer og hensynet til egen karriere.

Hun ignorerer trusler i sin kamp for sandheden og afslører dem, der er sendt ud for at kæmpe for det gode, men som viser sig selv at være involveret i de mest forfærdelige forbrydelser. Nu mere end 10 år efter begivenhederne lever Kathryn Bolkovac en forholdsvis anonym tilværelse i Breda i Holland. En tilværelse, der absolut ikke bærer præg af den helterolle, som spillefilmen lægger op til. For selv om hendes fyring efterfølgende blev erklæret uberettiget, og hun fik tilkendt en erstatning, har hun mistet muligheden for at få job inden for den sektor, hun er uddannet i med store både personlige og økonomiske følger:

»Hvis du først er whistleblower, så er du stemplet. Særligt private firmaer er absolut ikke interesserede i folk, der er for åbenmundede. Jeg har haft masser af jobsamtaler, føler mig kvalificeret og har gode referencer. Men af en eller anden grund bliver jeg aldrig rigtigt valgt i sidste ende ...,« siger hun, der dog stadig søger job med et håb om, at det en dag vil lykkes at komme tilbage.

»Jeg ville gerne være en del af retshåndhævelsen igen, som international politibetjent. Foretage efterforskninger, hvor jeg kunne føle, at jeg udrettede noget godt. Men det kommer nok aldrig til at ske,« siger hun.

DynCorp gik fri

Mens konsekvenserne for Bolkovac var store spiller det amerikanske selskab DynCorp stadig en central rolle i konflikter over hele verden med millionkontrakter i sikkerhedsindsatsen i både Irak og Afghanistan. Hvad der kun gør det endnu sværere for hende at vende tilbage til et job i den sektor.

»Jeg kan ikke arbejde i de internationale missioner i den monitorerende position, jeg havde før. Stort set alle sammen bliver stadig kontrolleret af DynCorp, og da de samme mennesker, som fyrede mig, aldrig er blevet straffet, men tværtimod forfremmet, kan jeg ikke aldrig arbejde der igen,« siger hun.

Bolkovac har siden sin fyring kæmpet imod de private sikkerhedsfirmaers involvering i træningen af politistyrker i genopbygningsmissionerne og har forsøgt at bane vejen for lovændringer i USA, så det i højere grad er muligt at drage de udsendte til ansvar for deres handlinger. Der er nogle afgørende strukturelle problemer hos de private firmaer, der gør dem uegnede til at udføre opgaven, mener hun:

»Hvis et firmas ansatte bliver involveret i ulovligheder som menneskehandel, så er det op til firmaet selv at straffe, fjerne eller alternativt dække over begivenheden. Der vælger de beklageligvis ofte at dække over det af frygt for at miste deres lukrative kontrakter. De har et incentiv til at dække over de ulovlige aktiviteter i stedet for at lægge det frem i det åbne og efterforske«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At tænke sig, her gik man og troede, at FN udsendinge var folk uden sexuelle drifter, og at de var moralsk uangribelige.

Og så er de som folk er flest. Tsk, tsk.

Marianne Mandoe

@ Ole Olsen

Nu ved jeg jo af gode grunde ikke hvilke kredse du færdes i, men jeg tvivler på at "folk som flest" beskæftiger sig med menneskehandel og sexslaver.

Der er for tiden påstande om, at NATO dræber civile i Libyen, på akkurat samme grusomme måde som Gaddafi´s styrker..

Jette Abildgaard

Endnu et resultat af den "vidunderlige" vestlige verdens administratorer.......

Kathryn Bolkovac's oplevelser kunne jo desvaerre have vaeret hos en hvilken som helst dansk offentlig eller statslig forvaltning....

Sejt gaaet af hende...lad os faa flere af den slags......

Anders Jensen

Ahr Jette. Mener du i fuldt alvor at alle danske offentlige forvaltninger aktivt er involveret i at fremme menneskehandel og sexslaveri ? ? ?

Jette Abildgaard

Ahr Anders,

Nej, og det sagde jeg heller ikke, men desvaerre ved jeg alt om at det sker nogle steder inden for det danske system, - kun alt for godt!!

Muligt det ogsaa sker i det private...nu var dette blot et eksempel paa offentligt ansatte....hvilket umiddelbart skulle vaere ligegyldigt, men det er det blot alligevel ikke, for disse mennesker sidder paa deres pladser for at servicere os, - IKKE for at oedelaegge, misbruge eller saelge os, hvilket mange af dem bestemt ikke mener! MIsbruget af magt stiger og stiger devaerre og, uhyrligheder som naevnt i denne artikel er jo devaerre kun toppen af isbjerget, ikke!

Når der kan laves så uhyggelig vigtig dokufaktion som The Whistleblowers, må man undre sig over hvad andre store filmånder i øvrigt, mon indtager for at beskytte sig og biografgængerne mod virkeligheden...

...alle bør byde sig denne skam, og gå ind og se filmen.