Læsetid: 7 min.

Den unge, den grumme og den virkeligt flove

Fra Copenhells bløde metalmænd over Copenhagen Jazz Festivals gråhårede pager til Strøm-festivalens pangfarvede plastiksmykker. Den danske sommer er fyldt med festivaler. Med hjælp fra reklamekvinden Anne Glad fra tv-programmet 'Kender du typen?' portrætterer Information festivalernes fem arketyper
Fra Copenhagen Jazz Festivals gråhårede pager til Copenhells bløde metalmænd. Information generaliserer groft over fem festivaltyper
9. juni 2011

Copenhell – heavy metal med blød kerne

Selv om solen skulle skinne fra en skyfri himmel over Holmen midt i juni, vil der til Copenhell Københavns nye festival for heavy metal være fyldt med lange, sorte lokker, ditto læderfrakker, sorte læderrør og spidse læderstøvler. For hedebølge eller ej: Copenhell-Carsten går ikke ned på udstyret.

Men selv om hans dramatiske påklædning, som i særlige tilfælde kan krydres med sort kohl om øjnene, ofte får de ældre damer til at krydse vejen, så lurer der bag det hårde ydre et hjertevarmt og hensynsfuldt menneske. Til Copenhell rydder man op efter sig selv, og politiet behøver ikke skille nogen ad. Den fysiske udfoldelse begrænser sig til den obligatoriske headbanging, og når det skal være rigtig sommerligt desuden den ritualiserede afklædningsgestus, hvor T-shirten med dødningehovederne flås i stykker.

Copenhell-Carsten er efterhånden blevet en fuldvoksen mand midt i fyrrerne, som har fulgt den hårde metal siden dengang i 1980'erne, da den havde større kommerciel gennemslagskraft. Når han ikke er til festival, arbejder Carsten med softwareprogrammering og bor i et parcelhus med sin familie lidt uden for Haderslev. Han har taget toget til København fra Sønderjylland, som huser en stor del af Danmarks skrumpende gruppe af heavy metal-fans. Til Copenhell vil han derfor også være omgivet af et hav af tyskere, svenskere og nordmænd, hvor den hårde tråd står stærkere.

Mens testosteronen strømmer fra scenen, hvor heavy metal-stjernerne er kendt for deres storforbrug af platinblonde og storbarmede babes, så er der langt mellem amorinerne blandt publikum. Det skyldes først og fremmest, at der er langt mellem kvinderne. Og da de følger stort set samme dresscode som mændene, kan de også være svære at spotte i mængden. Og så er det også bare svært at have en flirt kørende, samtidig med at man står og headbanger.

Hvor: Holmen, København

Hvornår: 17.18. juni læs mere på www.copenhell.dk

Hvem: Judas Priest, Korn, Bullet For My Valentine m.fl.

Favoritdrik: Bajere. Masser af bajere.

Favoritdrug: En fed i ny og næ.

Sexfaktor: Nej!

Copenhagen Jazz Festival – de grå pagers svingom

Her kunne vi have indsat et spejl, hvis ellers teknikken tillod det. For arketypen til Copenhagen Jazz Festival er også Informations kernelæser. Her tager hovedstadens intellektuelle og uddannelsesmæssige kapital sig en svingom; gymnasielæreren Flemming med konen til tonerne af Keith Jarrett, som de begge har holdt af, siden de mødte hinanden til lindebal på Regensen i 1974.

Flemming er i småkrøllet hørjakkesæt og åbentstående skjorte, konen Sus i løstsiddende, jordfarvet kjole, pyntet med rav og rigeligt med guldsmedearbejde. Begge i en lækker sandal i kernelæder, hornbriller og en grå pageklip a la Billy Cross. For guds skyld ikke for mange farver. Jazzparret har en forkærlighed for sand, beige og kaki 'naturens eget farvespektrum', som de siger.

De har begge en lang, akademisk uddannelse, er forholdsvis velbeslåede, men sætter en ære i ikke at skilte med deres økonomiske overskud. Alt hvad der signalerer branding og kommercialitet er barberet væk. No logos. Den eneste mærkevare på bordet er rødvinen, som efterhånden skal have en vis kvalitet. Og helst være fransk.

De er kommet på jazzfestivalen så længe, at de er kommet på fornavn med størstedelen af musikerne. Og efter den første flaske rødvin kunne Sus faktisk godt tænke sig at være på mere end fornavn med saxofonisten, mens manden flirter hæmningsløst med deres fælles veninde. Ligesom sidste år. Men det bliver ved snakken, og de følges hjem til villaen i Brønshøj klokken tolv. For i morgen kommer børnebørnene på besøg.

Hvor: København

Hvornår: 1.10. juli læs mere på www.jazz.dk

Hvem: Bobby McFerrin, Leon Russell, Keith Jarrett m.fl.

Favoritdrik: Rødvin. Helst en god flaske.

Favoritdrug: Det var dengang.

Sexfaktor: Flirt baseret på minderne om dengang.

Roskilde Festival – modedyrenes paradis

Der er 90.000 mennesker til Danmarks største festival, men kun én uniform. Den lyder ca. sådan her: et par stramme ACNE jeans, slidt T-shirt og ditto Converse All Stars til Christian på 36. Små sandaler (eller gummistøvler, hvis det regner), stramme jeans (hot pants, hvis det er varmt) og slidt T-shirt til Mette på 34. Det lyder ikke af meget. Men det er alt andet end tilfældigt.

Det var modellen og modeikonet Kate Moss, som lancerede den tilrettelagt skødesløse stil på Glastonbury i 2005 Roskildes engelske storebror. Siden har stilen i den grad dannet skole. Ikke mindst på Roskilde, som er modedyrenes festival.

Mette har da også sit helt særlige Roskilde-item i garderoben, som er slidt på den helt rigtige måde og kun kommer frem denne ene gang om året. Men i virkeligheden er mændene på Roskilde lige så forfængelige. Christians hår skal se uvasket ud på en særlig måde, og hans ganske vist nyindkøbte All Stars må for guds skyld ikke må se nyindkøbte ud.

Men på trods af eller måske netop fordi Roskilde-folket går så meget op i mode, ser de også meget ens ud. De har efterhånden også stødt ind i hinanden en del gange, i takt med at fyrrerne er blevet de nye tredivere. I den eftertragtede medieby kan man finde en veritabel horde af halvgamle kendisser, som hænger ud med cirka 1500 journalister, som er på Roskilde for at fortælle den samme historie, men i virkeligheden er der for øl, fisse og hornmusik.

Apropos. Roskilde er den klart mest gennemseksualiserede blandt sommerens festivaler. Det handler i al sin enkelhed om at knalde så mange som muligt mellem musiknumrene. Christian går efter Kate Moss eller én, der ligner, og Mette går efter en Vesterbro-type med moustache og skovmandsskjorte. Så selvom de ikke skulle finde hinanden, er der nok at tage af.

Hvor: Dyrskuepladsen, Roskilde

Hvornår: 30. juni-4. juli www.roskilde-festival.dk

Hvem: Arctic Monkeys, The Strokes, Iron Maiden, Kings of Leon m.fl.

Favoritdrik: Engang blev kassen med pokalpilsnere fra købmanden trukket i bæltet til festivalpladsen. Det er forbudt i dag, hvor gæsterne i stedet drikker stort set alt flydende.

Favoritdrug: Uofficielt er Roskilde Festival Danmarks årlige messe for euforiserende stoffer, så her er alt.

Sexfaktor: Ja!

Strøm – når KUA kommer til Vesterbro

Som navnet antyder handler Strøm-festival om elektronisk musik. Den er ikke så undergrund, som den har været, men Strøm Festivalen tiltrækker hovedsageligt et ungt, hipt, københavnerbaseret publikum. Hvor Roskilde er fyldt med wannabees, som leger undergrund og postulerer en kreativitet, de ikke rigtig besidder, så er Strøm Festival mødested for hovedstadens sande subkulturer. Eller i hvert fald det tætteste, man kommer det i København. Det er den 22-årige danskstuderende Cecilie, der sammen med resten af KUA kommer til Vesterbro hvor hun fyrer den af sammen med 26-årige Julius, som er arbejdsløs grafiker med kontorlokale i Kødbyen.

Det subkulturelle afspejler sig også i moden, som er langt mere eksperimenterende og farverig end f.eks. på Roskilde. Der er større opfindsomhed i påklædningen og derfor også flere unikke typer. Men som altid når man ser nærmere på subkulturens snævre sammenhænge, så har folk det med at være unikke på den samme måde: masser af farver, hardcore hængerøv, pangfarvede plastiksmykker, sjove sko og skægge hatte.

En slags hip gøgler med strøm til. Som kunne have været en beskrivelse af Cecilie, men som igen faktisk gælder for begge køn. Mainstream eller undergrund til de danske sommerfestivaler ligner mænd og kvinder hinanden.

Strøm har sommerfestivalernes yngste publikum. Det hænger formentlig sammen med, at de fleste koncerter er gratis. Størstedelen er studerende, som medbringer deres egne drikkevarer. Cecilie har taget en bag-in-box-hvidvin med til sig selv og veninderne. Julius supplerer med en omgang dåseøl fra kiosken. Der kan evt. byttes.

Hvor: Vesterbro, København

Hvornår: 15.20. august www.stromcph.dk

Hvem: Aphex Twin, Egyptrixx, Girl Unit m.fl.

Favoritdrik: Hvidvin og/eller dåseøl. Bare det er billigt.

Favoritdrug: Den elektroniske musikscene har været kendt for sin opfindsomhed, hvad angår stoffer. Men man kan sagtens gå på Strøm uden at være på dope.

Sexfaktor: Der må knaldes.

Tønder festival - folk-folkets havefest

Her bevæger vi os igen nogle trin op ad aldersstigen. For Tønder Festival er den årlige havefest for ikke mindst det københavnske folk-publikum, som for længst har rundet de 50. Folk-Jørgen har deltaget i den sydvestjyske folk-festival hele sit voksenliv. Til daglig har han en guitarbutik i Pisserenden, som han passer ved siden af sit job i konsulentbranchen. I Tønder kan han møde gutterne fra byens andre guitarbutikker, drikke en helvedes masse rødvin, høre de samme semikendte folk-sangere, som han hørt 50 gange før og bare ha' det 'pissehyggeligt'.

Der er flere berøringsflader mellem Tønder Festival og Copenhagen Jazz Festival, men med den væsentlige forskel, at Tønder er meget mere nede på jorden. Og modsat jazzpublikummet, kan Folk-Jørgen ligge i telt. Når han stiger ud af igloteltet om morgenen, er han iklædt et par low-key cowboybukser, en hvid reklame-T-shirt, en skjorte ud over og nogle praktiske, terrængående sandaler. Han har for alt i verden ikke gjort noget ud af sig selv. Det ses også i ansigtet, hvor skægget har fået lov at vokse sammen med den både vigende og strittende hårpragt.

Folk-Jørgen er ikke decideret antimaterialistisk. I hvert fald ikke på den bevidste måde. Han går bare overhovedet ikke op i mode. Det gør de intellektuelle på jazzfestivalen heller ikke, men det er bare noget, de siger. I virkeligheden vil de helst være lidt fine på den. I Tønder vil det være nærmest ekskluderende. Her er det eneste hierarki dét, hvor alle kan være med.

Folk-Jørgen har ikke sin kone med, men det er der mange af de andre, der har. Alligevel er der lir i folkemusikken, og musikerne i Tønder er lige så slemme som rockstjernerne på Copenhell. Det er bare med nogle andre kvinder.

Engang blev der røget pot i lange baner, men det er de fleste til Tønder Festival nu ved at være for gamle til. Folk-Jørgen holder sig til rødvinen, som også er hans motor til daglig. Der bliver bare skruet lidt op for kvantum.

Hvor: Tønder

Hvornår: 25.28. august www.tf.dk

Hvem: The Dubliners, The Avett Brothers, Benny Holst Trio m.fl.

Favoritdrik: Rødvin. Og den behøver ikke være fransk.

Favoritdrug: Bob Dylan

Sexfaktor: Jo-jo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kirsten Stjerne Svenningsen

Jeg tvivler på, at Anne Glad har været i kontakt med Metalmiljøet de sidste mange år. Sidst metalfolket så ud, som beskrives her var engang i 80'erne... Der er ikke meget læderudstyr over os (ja, jeg er en del af flokken) - derimod er den mest almindelige "uniform" bestående af ganske almindelige - gerne lidt slidte eller hullede - cowboybukser eller camouflagebukser og kortærmede band t-shirts. De tatoverede arme skal jo vises frem. De fleste fyre er (desværre) efterhånden allesammen super korthårede. En ting er dog helt korrekt. Metalfolket er et meget fredeligt folkefærd på trods af, at mange ser ud som om de spiser spædbørn. Jeg har aldrig oplevet nogen former for vold til metalkoncerter for det allervigtigste for os metalmennesker er selve musikken - og netop derfor er sexfaktoren lav. Det vigtigste er riffs, trommetrioler , tekster og musikere.
Horns up fra Kirsten (som vil være at finde på Copenhell iført Opeth fanclub-t-shirt).

Emil Skaarup

Det er den tristeste beskrivelse af Roskilde jeg længe har læst.

Enten er den (forhåbentlig) forkert, eller også er der et hav af naive Roskilde-gæster, der bliver taget grundigt ved næsen. Distortion er ikke nået til Roskilde endnu...

Jean Thierry

Her er så en mere korrekt beskrivelse:

(Det er lidt uprofessionelt at professionelle markedsføringsfolk ikke ved dette eller i det mindste kan tjekke det).

"31 % af publikum var i 2009 på Roskilde Festival for første gang.
Gennemsnitsalderen for publikum er ca. 23 år."

(og altså ikke 11-13 år ældre)

"Den typiske festivalgæst er studerende og bor i en skandinavisk storby."

Jon Detlefsen

Ja, metalkoncertgængere er yderst fredelige!

Ellers er denne artikel er noget af det mest idiotiske, misvisende og overflødige juks, jeg længe har læst.

Jeg har svært ved at forestille mig, at reklamekvinden nogensinde selv har befundet sig på en festival!

Jeg har både oplevet jazz- og folkfestivallerne og Copenhell, og jeg genkender ikke reklamekvindens beskrivelser...

Hvorfor dog skrive så tåbelig en artikel?

"Hvorfor dog skrive så tåbelig en artikel?"

Tjaa. Og hvorfor kalde reklamefolk for kreative, når de i 99% af tilfældende, med deres reklamer, beviser at det bare drejer sig om at råbe højest.

Men det er vel hvad man kan forvente af folk der bekender sig til minerva modeller og andet bras, til at sætte folk i bås.