Athene frem for alt

Kasper Hvidt husker det som noget ganske særligt, da han som 21-årig rykkede teltpælene op sammen med sin kæreste, Sofie Kluge, for at flytte til Spanien. Hvidt skulle forfølge en karrieremulighed som professionel håndboldspiller i klubben Frigorificos del Morrazo Cangas. Flemming Hvidt valgte at følge sin søn derned. Bare de to sammen i en varevogn proppet med flyttesager og masser af tid til snak. Det tog på den forkerte side af 30 timer, fordi de ikke havde taget højde for alle bjergene.

»Der havde vi sådan en rigtig far-søn tur. Han ville ned og se; og når jeg også tog Sofie med som 21-årig, så syntes han nok også, han på en måde havde et ansvar over for hendes forældre. Hvad var det for mennesker, hvad var det for et sted, vi skulle bo? Jeg er den dag i dag stadig rimelig imponeret over, at han bare sagde, 'nu tager vi den tur sammen'. De fleste havde nok valgt at lade et flyttefirma klare den.«

Farens ansvarsfølelse og omsorg i den situation, der ligger 14 år tilbage i tiden, er symptomatisk for den måde, Flemming Hvidt har udfyldt faderrollen på op gennem Kasper Hvidts opvækst. Hvidt er også undtagelsen i Informations serie om faderopgør. Undtagelsen, fordi han på mange måder spejler sig i sin egen far og kan bruge meget af det, hans far har givet ham fra sin egen opvækst. Kasper Hvidt er modsat mange i sin generation vokset op med en nærværende og omsorgsfuld far. En far der tjener som inspirator i dag, efter den tidligere målmand for håndboldlandsholdet selv er blevet far.

»Han har altid støttet med alt det, han kunne og givet mig den mængde opmærksomhed og kærlighed, jeg har haft behov for. Sådan husker jeg det. Man har altid et eller andet billede af ens barndom, men det er jo ikke sikkert, at det har været sådan. Men jeg har i dag en følelse af, at jeg fik det, jeg havde behov for.«

Sats på én ting

I det hele taget er der ikke den store forskel på, hvordan Flemming Hvidt forvaltede faderrollen, og hvordan Kasper Hvidt selv er far over for sin toårige datter, Athene. De to har et fælles værdisæt, og Kasper Hvidt formulerer det som basisting, der bare skal være i orden:

»Opfør dig ordentligt over for andre mennesker, overhold tider og aftaler, lav dine lektier, er værdier, jeg er opvokset med. Da de opdagede, at jeg virkelig gerne ville spille håndbold, så lød det: 'Gør det ordentligt. Sats på det. Bliv rigtig god til én ting i stedet for at blive lidt god til en masse'.«

Flemming Hvidt var ikke patriark i den klassiske forstand. I hjemmet på Frederiksberg var der ikke en nogen good cop og bad cop-fordeling mellem mor og far. De har begge været lige gode om kys, kram og godnathistorier. Næsten. For på et enkelt område minder Kasper Hvidts barndomshjem lidt mere om hans generations måde at vokse op på. Faren, der er arkitekt, var på et tidspunkt i færd med at starte sit egen virksomhed. Her var Flemming Hvidt den, der tjente til terminen og tarteletterne. Det kostede en del timer væk fra hjemmet. Men ikke så mange, at Kasper Hvidt led et afsavn eller husker ham som en fraværende far. Men Kasper Hvidt har alligevel truffet en beslutning om, at Athene er vigtigere end håndboldmålene.

»Nu har vi selv en datter, og pludselig bliver man opmærksom på, hvad man gør, og hvad der er blevet gjort for en selv. Alle vil jo gerne give så meget kærlighed som muligt til sine børn.«

Plusset derhjemme

Hvad er der sket af ændringer i dit eget liv, efter du er blevet far?

»Først og fremmest beslutningen om ikke at være med på landsholdet mere. Det var ikke det eneste parameter, der spillede ind på den beslutning, men det var det tungeste. For så er man væk i to til tre måneder om året i hvert fald. Der var plusser og minusser, og det plus, der var derhjemme, var kæmpestort og det kunne landsholdet ikke opveje.«

Til trods for, at Kasper Hvidt ikke lægger skjul på, at han prioriterer sin datter højt, også i forhold til håndboldkarrieren, bliver der stadig grinet i omklædningsrummet hos AG København, når talen falder på barsel. For når man spiller håndbold på højt plan, gælder det stadig om at være i form og komme til samtlige kampe.

Derfor er ordet 'barselsorlov' en sjældenhed i de kredse.

»Mine holdkammerater og jeg har grinet af, hvis nogen kom og sagde: 'Jeg går lige på barsel'. Men det forekommer ikke. Vi hører godt nok under arbejdsmarkedsloven, så retten eksisterer naturligvis, men bliver ikke brugt i min profession. Alligevel er fædre i min generation meget privilegerede. De har det nemmere og har mange flere muligheder, end vores fædre havde. Men med de mange muligheder kommer der også en masse krav til vores generation. Barsel for vores fædre var helt uhørt. Nu er det nok mere omvendt, at hvis du ikke tager barsel, så bliver du måske anset for at være afstumpet.«