Læsetid: 4 min.

'Du er bare ved at blive gammel'

Sprogeksperten Ole Stig Andersen afviser, at dansk er truet som sprog, fordi de unge i dag taler mere engelsk. Det er en kamp mod vejrmøller at forsøge at stoppe de engelske ords indtrængen i det danske sprog
'Sprog er i høj grad et generationsfænomen lige som tøj, musik og madvarer. Man føler sig mest tryg inden for nogle specielle rammer,' mener sprogekspert og journalist Ole Stig Andersen.

'Sprog er i høj grad et generationsfænomen lige som tøj, musik og madvarer. Man føler sig mest tryg inden for nogle specielle rammer,' mener sprogekspert og journalist Ole Stig Andersen.

Sofie Amalise Klougart

29. juli 2011

I 1859 blev sangen »Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang.« skrevet under indtryk af sprogstridighederne i Sønderjylland, hvor det danske mindretal i Nordslesvig krævede retten til at tale dansk.

Det er lige før, at jeg på lignende vis hjemme hos os også må kræve retten til at udtrykke mig på modersmålet. I hvert fald bekymrer det mig, at mine tre teenagedrenge bruger mange engelske ord og udtryk, og jeg kan få den tanke, at det danske sprog er truet.

Og for at gøre det hele lidt mere kompliceret, så bekymrer det mig også, at jeg bekymrer mig ... Jeg mener, som gammel venstreorienteret burde jeg vel være højt hævet over nationalkvababbelse? Men hvis nu dansk er truet ...?

Men et sprog er ikke truet, hvis børnene lærer at tale det.

»Derfor er dansk ikke truet, fordi alle børn her i landet jo lærer dansk,« siger sprogeksperten og journalisten Ole Stig Andersen.

Den meget korte version af Ole Stig Andersens synspunkt er, at min trang til bekymring kun viser, at jeg er ved at blive gammel:

»Det er typisk for den ældre generation at mene sådan,« siger Ole Stig Andersen, der selv er endnu ældre.

»Sprog er i høj grad et generationsfænomen lige som tøj, musik og madvarer. Man føler sig mest tryg inden for nogle specielle rammer,« tilføjer Ole Stig Andersen og nævner et ord som »nederen« eller forstærkerudtrykket »herre-«:

»I min alder vil jeg kun kunne bruge de ord, hvis jeg sætter dem i gåseøjne,« forklarer han.

»For den enkelte er sprog det sprog, vi er vokset op med, og som vores erindringer er bygget op af,« siger han.

Men selv om dansk ikke er direkte truet, er modersmålet så alligevel en lille smule i fare? Bør vi samles igen på Skamlingsbanken og råbe vagt i gevær? Til det ved Ole Stig Andersen ikke rigtig, hvad han skal svare:

»Selvfølgelig har engelsk skiftet status, siden jeg var dreng. Dengang var engelsk et fremmedsprog, som næsten ikke fandtes i omgivelserne. Jo, der var nogle chokoladebarer, der havde engelske navne, men det var så det. I dag har børn engelsk allerede, mens de er i mors mave. Overalt strømmer det ud med engelsk, og vi er stort set alle sammen rimelig gode til det. Endda er det sådan inden for visse sektorer, at dansk falder helt bort og erstattes af engelsk. For børn i dag er engelsk et andetsprog, men ikke længere et fremmedsprog.«

Welcome mr. Swanson

Mine tre teenagedrenge synes, at engelske ord er sejere end dansk, og at der er ting, som bedre kan udtrykkes med engelske ord.

»Så man kan da godt sige, at engelsk er en trussel mod dansk, men i så fald er det en trussel, man ikke kun ser her i landet. Det er en dramatisk udvikling, som ses over hele verden, men som måske opleves særligt dramatisk her i Nordeuropa,« fortsætter Ole Stig Andersen.

Sprogbekymrede taler i den forbindelse ofte om såkaldte 'domænetab', hvor et sprog fordrives fra et funktionsområde. Som et eksempel nævner Ole Stig Andersen den fælles nordiske sprogforståelse.

»Det har altid givet en særlig nordisk samhørighed, at svenskere, nordmænd og danskere kunne forstå hinanden indbyrdes, fordi de tre sprog ligger så tæt op ad hinanden. Men denne fælles nordiske forståelse er truet af, at vi alle sammen i dag er bedre til engelsk end til de øvrige nordiske sprog.«

Ingen ved deres fulde fem vil i dag sige, at børn og unge skal blive dårligere til engelsk. Tværtimod er alle enige om, at hvis danskerne skal klare sig i fremtidens globaliserede verden, må de kunne tale engelsk helst så tidligt som muligt.

»Sprog er en fleksibel størrelse, som hele tiden forandrer sig. Så der vil i fremtiden komme en masse engelske udtryk ind i det sprog, som vi taler herhjemme, men efter min mening er det en kamp mod vejrmøller at gå imod det, fordi det finder sted overalt i brudfladen mellem engelsk og dansk,« siger Ole Stig Andersen.

Han langer ud efter flere af de forestillinger, som omgiver sproget: Hvorfor gibber det i nogen, hver gang de ser forkert stavede ord?

Oprøres af trykfejl

»Sprogkorrekseri er en international udbredt sygdom. Når folk støder på deres yndlingsfejl om det nu er forkert skelnen mellem ham/han, sin/hans, ligger/lægger så tror de straks, at sproget går rabundus, men dybest set er det jo ligegyldigt, så hvorfor går det folk sådan på? Hvorfor retter folk stavefejl i deres egne dosmersedler, hvor ingen andre nogen sinde kommer til at se, om man har skrevet jogurt eller yoghurt,« spørger Ole Stig Andersen, der peger på, at udviklingen af sociale medier har betydet en eksplosion i mængden af skrift og i hvem, der skriver.

»Før i tiden var det sådan, at store dele af befolkningen stort set aldrig fik rørt en blyant, efter de var gået ud af skolen. I dag har alle et fo-rum, hvor de kan henvende sig til hele verden, hvis de vil, så teknologien har gjort alle til skrivere.«

Ifølge Ole Stig Andersen er det »en fantastisk udvikling«, som han dog »ikke har fantasi til at forestille sig.«

Er det særlig en opgave for venstreorienterede at være opmærksomme, hvis engelsk langsomt æder dansk op indefra?

»Det kan jeg ikke svare på. Der er vel en 15-20 mere vigtige emner, man hellere må spekulere over, f.eks. fattigdom, sult, krig ... Når du spørger på den måde, bliver perspektivet let for stort. Men da sprog er mit fag, er mit svar selvfølgelig, at det er vigtigt,« siger Ole Stig Andersen og tilføjer:

»Men jeg er ikke purist, altså tilhænger af renheden i sproget, og jeg er ligeglad med, hvor ordene kommer fra. Jeg ville f.eks. ikke oversætte det indianske ord 'tomahawk' til det gamle danske ord 'stridsøkse'. Det historiske tab er jeg kort sagt ligeglad med men jeg er ikke ligeglad med, om folk forstår hinanden.«

Serie

So fucking what

Er dansk truet, når ungdommen snakker mere engelsk? Det spørgsmål får en række sprogkyndige lejlighed til at besvare.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Jeg synes det er overordentligt morsomt med alle de engelske gloser der sniger sig ind i det danske prog. De er med til at levendegøre og berige det. Der er jo mange ting som kan siges meget bedre og mere præcist på engelsk. Og fordelen ved at bruge de engelske udtryk er at så kan udlændinge, hvis de er i nærheden, i nogen grad også være med. Det er meget svært at sige noget negativt om den udvikling. Havde tyskerne dog bare en lllie smule af den åbenhed og gid de ville lade være med at overdubbe udenlandske film, det er bare så kikset og selvtilstrækkeligt og dumt, for de lærer jo intet på den måde. Engelsk er sjovt, fordi det forstås over det meste af verden og jo flere der forstår det, jo sjovere er det og i øvrigt er jeg ikke bange for at dansk skal uddø, så længe vi holder det frisk og i live ved at tilføre det de fornødne vitaminer eller indput om du vil. Det kan så godt væe at dansk, langt ude i fremtiden, enden med at blive reduceret til en slags engelsk med en særlig dansk accent. Men uanset hvad det ender med, så er der alligevel ikke noget at stille op, for sproget lever sit eget liv og det skal det have lov til.

Jette Abildgaard

God artikel!

Jeg kom saadan til at grine da jeg laeste den....kunne lige forestille mig Pia K.'s arrigskab hvis hun laeste en artikel som denne, men bortset fra det....

det engelske sprog blandet sammen med andre sprog er godt, men det forandrer i laengden selve det engelske sprog tror jeg!

Alle taler sproget, med et input (for nu at bruge sproget) af deres eget sprog og, efterhaanden kan lige netop denne maade at udtrykke det, blive til en del af selve det engelske sprog...

Og...engelsk er ikke bare engelsk...der er meget stor forskel paa sproget, alt efter hvor man komme fra...eller opholder sig....tag f.eks. en Australier, en Sydafrikaner og en Skotte....saet dem sammen og, de vil forstaa det vaesentlige af samtalen, men ikke alt for de har hver deres dialekt, som i nogle tilfaelde faar det til at lyde om et helt andet sprog...ogsaa internt mellem mennesker, der er vokset op med proget som modersmaal...

Og, saa er der jo Amerikanerne som ikke kan stave...eller er det Europaerne der ikke kan? Hvad er korrekt og, hvem bestemmer hvad der er korrekt.... i USA hedder det f.eks. 'a harbor' (en havn) og i England hedder det samme 'a harbour'.........charmerende....

Have a great. good, happy....weekend....og en god weekend i Danmark.

Henrik Brøndum

Jamen jeg kan da godt forklare hvorfor man retter stavefejl i sine egne dosmersedler. At skrive er ikke bare aanden der stroemmer igennem haanden til papiret og skriften - skriften og ordene stroemmer tilbage igennem oejnene og udvikler aanden.

At nogle saa bliver pedantiske - gaelder for masser af livets omraader.

Majbritt Nielsen

Min gamle dansklører, påpegede engang i en time. Da dette emne netop var op og vende.
At hvis det danske sprog skulle renses for udenlandske ord. Så skulle en eller anden hurtigt igang med at finde erstatsningsord for dem.

Fyraften vistnok oprindeligt tysk. ;) Hvilket jeg ville have forsvoret indtil jeg lærte mere om vores sprog.

Man kan jo bare kigge lidt nærmere på sproget.
Så dukker der hurtigt fordansket latinske, tyske, fransk ord op. Og nu engelske. Som er nemme at pege ud, da de ikke er, (eller kommer til at blive?) så fordansket, som de latiske, tyske og franske ord.

En pudsig statistik: Indtil for få år siden troede jeg, at engelsk var verdens andenstørste sprog efter kinesisk, men faktisk er det også mindre end spansk.

Den måde at tælle til en tredjeplads på er forkert. Det er ikke så væsentligt, hvor mange personer ialt, som hvor mange penge der handles, så engelsk er reelt langt større end alle andre, selv hvis vi samler nordisk og hollandsk sammen med de andre tyske dialekter.

Det kan efter min mening kun gå for langsomt med at oversætte de love og den forskning, vi ønsker at bevare, til engelsk, så vi har en reel chance for at få dem respekteret i EU og FN. Vi kan trygt overlade det til de små skabekrukker i sydeuropa at skrive sig selv i glemmebogen på deres lokale dialekter af latin og græsk.

Lad mig gætte på, at ikke ret mange danske forskere læser græske og franske tekster for at lære matematik/fysik/økonomi :-) Det siger sig selv, at en faglig tekst på dansk er om muligt endnu mere ligegyldig end en på italiensk.

Der er masser af plads til kunstnerisk udtryk, hvor man kan skrive en lille sjov sang på sønderjysk eller rigsdansk, men vi gør vores børn en bjørnetjeneste, hvis vi bilder dem ind, at de kan føre politik eller forskning på en lokaldialekt som dansk.

I den kontekst er dansk slet ikke ved at uddø, men forsvandt allerede for 30 år siden.

Måske er det på tide at sætte foden ned !!!!

På trods af at jeg har boet og arbejdet i England i flere år, synes jeg er det tager overhånd, som jeg har givet udtryk for i min indledning:

At sætte foden ned - tja det er ved at være en fast vending på dansk - ynkeligt når det nu hedder at sætte hælene i !!!! Og nej ! Jeg trækker dig ikke i benet - jeg mener det

Bjørn A. Bojesen

@Søren

”Jeg synes det er overordentligt morsomt med alle de engelske gloser der sniger sig ind i det danske sprog. De er med til at levendegøre og berige det. Der er jo mange ting som kan siges meget bedre og mere præcist på engelsk. ”

Ligesom der er mange ting som kan siges meget bedre og mere præcist på dansk. Ethvert sprog har sine styrker. ;-)

Jeg ærgrer mig hver eneste (!) gang jeg ser et nyt engelsk ord der er blevet adopteret på dansk.
For mig at se er det er varsko om at danskerne er blevet fantasiløse og ikke mere er i stand til at lave nye ord og metaforer på deres eget sprog.
Det kan man stadig finde ud af i fx England, Spanien, Island og Tyskland.

@Uffe
”Der er masser af plads til kunstnerisk udtryk, hvor man kan skrive en lille sjov sang på sønderjysk eller rigsdansk, men vi gør vores børn en bjørnetjeneste, hvis vi bilder dem ind, at de kan føre politik eller forskning på en lokaldialekt som dansk.”

Dansk er et af verdens 20 største sprog, og der føres stadigvæk politik og skrives forskning på denne ”lokaldialekt”.
Et sprog kan tjene ethvert ønskeligt formål – det ENESTE der har betydning ved valg af sprog, er hvilke læsere man når ud til.
Hvis man skriver en artikel på engelsk, er der flere mennesker der kan læse den end hvis man skriver den på dansk. Omvendt er der så også nogle læsere man udelukker. Og da der skrives ekstremt mange artikler på engelsk, kan den risikere at forsvinde i mængden og bliver mere usynlig end en artikel skrevet til et mindre sprogsamfund.

@ Bjørn: Jeg har altid syntes at det er interessant når det hævdes at ting som kan udtrykkes mere præcist på engelsk !
I den forbindelse bemærker jeg ofte at eksemplerne udebliver.
Jeg føler mig rimelig stærk på i det danske og det engelske sprog. Mon ikke det der tænkes på er at ting kan udtrykkes med færre ord, måske et enkelt, men mere præcist - well it remains to be seen !

Bjørn A. Bojesen

@Dan

Tja, det kan jo være! :-)

Hvis man sammenlinger flersprogede tekster på fx vaskepulveremballage, vil man finde ud af at dansk sådan rent korthedsmæssigt klarer sig godt i forhold til engelsk.

Jeg kom engang i snak med en pige der fortalte om sin begejstring for engelske ord der ”var meget kortere end de danske”.
Jeg bemærkede skødesløst at ordet ”consolation” var en smule længere end det danske ord ”trøst”.
Det blev hun bestemt ikke glad for at høre.

Underoverskriften: "Det er en kamp mod vejrmøller at forsøge at stoppe de engelske ords indtrængen i det danske sprog"

Og det er en kamp mod vindmøller blot at anvende de nuværende danske ord i deres rette kontekst.

Lars Christensen

Det er rasende morsomt for mig, efter 12 års udlændighed, at se artikler og kommentarer der påstår at "at man bedre kan udtrykke sig på Engelsk".
Jeg taler praktisk taget ikke Dansk. Jeg går ikke i "Dansker Klubber" og hele min omgangskreds er engelsksproget, men stadigvæk støder jeg hver eneste dag ind i situationer hvor mit Danske sprog dækker meget, meget bedre. Og grunden er at sprog ikke kun er et middel til kommunikation, det indeholder også mit lands kultur, verdensopfattelse og, ikke mindst, humor. Mit originale sprog er en del af mig og, ligesom mig, er det uoversætteligt. Dette gør sig også gældende den anden vej. Amerikansk er ikke Engelsk, hverken sprogligt eller kulturelt, og for de fleste Amerikanere er UK engelsk tæt på komplet volapyk og det eneste de egenligt har tilfælles er at begge dele bliver kaldt Engelsk.

At påstå at man kan udtrykke sig mere præcist på Engelsk end Dansk er vel et udtryk for at man kender begge dele lige dårligt, hvilket jeg har set strålende eksempler på her på Informations debatsider.
Som Bjørn A Bojesen peger på, så er det jo ikke det udvidende, forklarende, oplysende dele af konversationen der bliver oversat til engelsk, det er jo platheder, klicheer og Hollywood tale, d.v.s. sådan at man tror at Amerikansk bliver talt og jeg har kun i meget få tilfælde fundet at der er mere forklarende ord i Engelsk end i mit Danske modersmål ("modersmål" findes ikke på Engelsk f.eks), men hvis de unge og slet så unge, ønsker at være moderne med moderne og med på noderne, bliver der da ikke slået en skærv af mig, jeg kan jo vælge, når jeg engang flytter hjem til de Danske kyster at stille mig med et fåret udtryk i øjnene og sige "Sig mig lige en gang, hvad fanden snakker du om?" for ser I, det er nemlig godt Danskt.

Jeg elsker det Danske sprog, det er et legende, drillende meget levende sprog der tales med besvær af de indfødte.

Jeg undskylder for eventuelle stavefejl, ordvendte omstillinger og andet der muligvis vil gøre denne kommentar ulæselig for mine landsmænd og damer.

Jette Abildgaard

Lars Christensen,

Cool...naah nej....sejt o) Er det ikke saadan at ord kan vaere gode, sjove,onde, kaerlige etc. etc. uanset hvilket sprog de bliver udtrykt paa!?

Og Lars...vil du maaske vaere rar at forklare mig hvad dette betyder paa dansk: "mother tounge"....saadan blot for at traede i det!!

God weekend!!

Lars Christensen

Godt indlæg, men du skyder lidt over målet med hensyn til UK english og US english du er temmelig langt fra virkeligheden, der er ord, vendinger og stavemåder det er vist alt.

Og iøvrigt "modersmål" findes da på engelsk rimelig tæt på, hvad med f.eks. "native tounge" ?

Ellers et godt indlæg med hensyn til at man kan udtrykke sig mere præcist på engelsk end dansk, det er ganske rigtigt noget elitært vrøvl !

@Bjørn: "Dansk er det tyvende største sprog"...

Mener du det tyvende største sprog i den nordlige del af vesteuropa?

Jeg er vel egentlig enig med dig i ønsketænkningen, men reelt føres der altså ikke hverken politik eller forskning på dansk. Altså bortset fra "politik" i rent lokale sammenhæng, eller "forskning" i udviklingen af rødgrødsopskrifter i vestjyske landbrugsfamilier... Nej, af rent logiske årsager kan du ikke komme længere ud på landet med den tankerække, når du allerede er i Danmark.

Vores økonomi aftales i Bruxelles og vores udenlandspolitik i Washington.

Koncernsproget i fx. Danske Bank og i ØK er -- tada -- engelsk.

Hvis du mener, der er 10 millioner, som taler nogenlunde flydende dansk, så er der fx. 13 større sprog i Indien. Der er naturligvis også mange afrikanske og asiatiske og arabiske og europæiske og sydamerikanske sprog, der er meget større end dansk, regnet i antal mennesker, der taler sproget flydende.

Hvis du regner i købekraft, er det mere præcist at sige, at dansk slet ikke eksisterer.

Hvis du derimod tænker kulturelt, altså i hvor mange mennesker, der hvert år oplever et kulturprodukt som en sang eller en film eller en bog på dansk, så mener jeg stadig vi eksisterer, men kun i et meget lille hjørne af kulturen.

Det er det kulturelle, der er vigtigst, for vi danskere er jo ikke analfabeter, og hvis det kun drejede sig om forskning og politik og økonomi, så kunne vi jo bare lære engelsk.

Jeg græmmes, når det danske flertal af racister ønsker at forhindre fri udbredelse af dansk kultur, ved snæversynet sabotage af DR og uambitiøse distributionssystemer.

Hvorfor kan vi ikke være lidt mere ambitiøse, og pushe alle danske bøger gennem fx. Google books? Vi har allerede betalt forfatterne to gange, først med overførselsydelser, og så med literaturstøtte og bibliotekspenge, hvis de får succes.

Hvorfor er alle danske film ikke lagt gratis ud et par år efter udgivelsen?

Der er jo ingen grund til at fremskynde vores afvikling som kultursprog ved at isolere os selv.

Bjørn A. Bojesen

@Uffe

Du fejlciterer mig. Jeg skriver at dansk er ét af verdens 20 største sprog, og det står jeg ved.
Rangeringen tager afsæt i flere faktorer, såsom den dansksprogede befolknings købekraft, antallet af dansksprogede publikationer etc.

Bemærk fx at dansk er et af de sprog som Apples styresystem er tilgængeligt på, ved siden af ”store” sprog som koreansk og italiensk.

Jeg kan give dig mange eksempler på at dansk er en kæmpe blandt verdens ca. 5000 sprog.
Men hvad med at læse denne artikel først:

http://www.olestig.dk/sprogpolitik/danskstor.html

Jeg ved ikke hvorfor så mange danskere kæmper med neb og klør for at gøre dansk mindre og ringere end det er.
Hvorfor kan vi ikke bare glædes ved det underlige, udtryksfulde sprog der nu engang er blevet vores modersmål?

I øvrigt er jeg enig med dig i at NOGLE (du? jeg? Gyldendal?) burde sørge for at de danske kulturskatte blev gjort nemmere tilgængelige. Dansk skal ud i verden, skal det. For vi har ikke noget at skamme os over!

@Bjørn -- Fremragende artikel, som stadig holder, her 17 år senere. Der er bare sket et domænetab i mellemtiden.

For 17 år siden kunne man med en vis ret sige, at dansk politik foregik på dansk, men nu er økonomien og lovgivningen i EU blevet en del mere omfattende, og krigene med USA har flyttet udenrigspolitikken.

Og så er flere medier flyttet til online streaming, så en masse veluddannede udenlandsdanskere kan glæde sig over det store engelske univers, eller støve rundt efter gamle danske bøger og videobånd...

Vi har helt bestemt noget at skamme os over: At vi ikke demokratisk har modstået copyright-krigen, og at vi ikke har massiv statsstøtte til eksport af dansk kultur.

Gyldendal er et privat firma, og har som udgangspunkt ingen forpligtelse til at varetage vores nationale interesser. Derimod kan vi hjælpe dem på rette vej ved at stille betingelser for den fremragende statsstøttede literatur.

Det simpleste ville være at afkorte dansk copyright (film, bøger, musik) til fx. tre år. Det kunne jo motivere et forlag til at få lidt fart på, før værket automatisk blev public domain. Naturligvis har forfattere da ret til at udgive i andre lande, hvis de hellere vil høre under fransk eller amerikansk copyright, men det store flertal ville helt sikkert starte med de gavmilde danske støtteordninger...

Lars Christensen

Jette og Dan: hahaha, ja, godt ord igen, jeg er selvfølgelig klar over at det eksisterer, men det bliver bare aldrig brugt i hverken skrift eller tale, i hvert fald ikke på denne side af vandpytten. "Native Language" er det der bliver brugt.

Dan, når jeg skriver at Amerikanere har det mere end rimeligt svært med UK engelsk, så mener jeg det som det talte sprog, ikke som det skrevne. Min kone er Amerikansk og ekspert i det Amerikanske skrevne sprog, så det er en ren nydelse for mig når vi ser en UK film hvor jeg må sidde og oversætte hvad de siger til hende fordi vi i Danmark, i hvert fald mens jeg levede hjemme, så flere Brittiske TV og film produktioner end Amerikanske. Min udtale af ord var også meget mere Brittisk Engelsk end Amerikansk Engelsk så jeg har fået en del "What are you saying?" gennem årene. Nu er min udtale blevet mere Amerikansk så folk kigger ikke så ofte på mig som om jeg var en ko med to hoveder.
Det man skal huske på herovre er at Amerikanere ikke er udsat for den samme grad af fremmedsprog som vi er i et lille land som Danmark, så de har simpelthen ikke "ørene" til at forstå accenter på samme måde som de fleste i Europa har, så det var sådan set det jeg mente med det, Dan.

Jette: med hensyn til hvad man lægger (ligger?) i ordene, så er det jo kulturelt bestemt. "Love" og "love" er ikke det samme, det er jo bestemt af hvem man siger det til om det så er på Dansk eller Engelsk, men du får mig altså ikke til at sige "at den bil er bare så "cool" at jeg bare "love" den!", men jeg er da villig til at sige "den bil er så kølig at jeg bare attrår den!".
I øvrigt kan det være en måde at skabe afstand hvis man i stedet for at bruge et følelsesladet Dansk ord erstatter det med et fremmedord der ikke har de samme intonationer som det man er vokset op med.

Diskussionen om sproget er, som altid, interessant, men med garanti også futil. Det skal dog ikke forhindre mig i at spørge hvorfor uglen i hulen nogen siger "nursende" i stedet for "plejende".
Men jeg er vel bare ved at blive gammel.

Tom W. Petersen

Henrik Brondum
Aanden og ordene stroemmer ikke. Ånden strømmer. Og jeg gætter på, at du ikke hedder Brondum, men Brøndum.
Det siger jeg ikke bare til dig, men i almindelighed til dem, der lader deres computer bestemme, om de kan skrive dansk eller ikke!

Henrik Brøndum

@Tom

jeg strammer lidt op.

Du har ret jeg hedder Brøndum - men her i London er skrivemåden Broendum om muligt endnu mere uspiselig end i Danmark. Derfor ændrede jeg det til Brondum - som jeg så glemmer at rette i rene danske sammenhænge.

Nu må vi så håbe at det breder sig.