Nyhed
Læsetid: 7 min.

Den brasilianske arvtager

Fodbold. Fremtiden ser lys og lovende ud for Neymar, og alt tyder på, at han havner i Real Madrid. Der er bare ét problem. Bliver Neymar en ny Robinho?
Kultur
9. juli 2011
Talent. 'Han er min arvtager,' sagde Pelé i 1999, da Robinho var blot 15 år. Nu hævder han det igen, denne gang om det 19-årige brasilianske fodboldtalent Neymar. Lad os håbe, at Neymar kan gøre Pelé glad.

Talent. 'Han er min arvtager,' sagde Pelé i 1999, da Robinho var blot 15 år. Nu hævder han det igen, denne gang om det 19-årige brasilianske fodboldtalent Neymar. Lad os håbe, at Neymar kan gøre Pelé glad.

Paulo Whitaker

Det er agurketid i fodboldens verden, så i disse dage flyder medierne over af det næstbedste, sporten kan præstere: transfersladder. Hvem skifter hvorhen? Hvor mange penge får de for det? Kan de klare det? Hvilke trænere sidder på varme sæder? Og vanen tro er der også en håndfuld brasilianere, som tuller rundt i mediemanegen. Lige nu er fokus rettet mod en forward fra klubben Santos, der ligger i staten São Paulo. Han hedder Neymar da Silva Santos Júnior, men kaldes i daglig tale og tro mig, alle taler om ham bare Neymar. Han er spinkel som en bønnespire, teknisk dygtig på en måde, som bringer Pelé, Ronaldo og Robinho i erindring, og indimellem fræk som en slagterhund. Europæiske klubber som Chelsea, Manchester City, FC Barcelona og Real Madrid står i kø for at sikre sig den unge brasilianer, ikke mindst efter triumfen i Copa Libertadores, hvor Neymar spillede en hovedrolle i Santos' 2-1-sejr over uruguayanske Club Atlético Peñarol. Jo, fremtiden ser lys og lovende ud for Neymar, og alt tyder på, at han havner i Real Madrid. Der er bare ét problem. Bliver Neymar en ny Robinho?

»Selv når han bliver fældet, må han holde op med at lave sådan et stort postyr ud af det,«bemærkede Pelé om sin ranglede landsmand. Der var ingen tvivl hos den levende legende, der tilbage i 1962 og '63 tryllede for netop Santos og sikrede holdet guld i Copa Libertadores. Nu var pokalen tilbage i rette hænder. Hæderen tilfaldt Neymar, som Pelé omfavnede midt på Estádio do Pacaembu i São Paulo efter triumfen den 22. juni. Men derfor skal han altså stadig holde op med de nykker, mener Pelé.

En god portion frækhed

Finalen i Libertadores, især anden halvleg, var som at se duoen Gerson og Jaizinho fra VM i 1970. På Santos' moderne hold hedder de Ganso og Neymar, og ustandselig fik Neymar dybe bolde ud på den venstrekant, hvor han lige nu synes ustoppelig. Det hjalp også på det, at Peñarols højre back, Alejandro González, måtte udskiftes efter 38 minutter. Ganso havde selvfølgelig en afgørende aktie i åbningsmålet, to minutter inde i anden halvleg. Arouca, der til lejligheden agerede defensiv midtbanespiller for Santos, spurtede frem på grønsværen og splintrede Peñarols bolværk til atomer. En hurtig en-to med Ganso, ind i banen, fra højre mod venstre med brændstof fra Gansos hælaflevering og pludselig var Neymar helt fri. Eller næsten. For knægten har ikke brug for megen plads til at lave sit helt eget stunt: Neymar vrider kroppen og holder foden frem i nogle mikroskopiske øjeblikke som for at sige til målmanden, at bolden havner ovre ved den fjerneste stolpe. Når keeperen allerede er søgt derud, er det for sent. Så skyder Neymar kuglen afsted mod den nærmeste stolpe. Det kræver koncentration i momentet, en god portion frækhed og troen på, at selv om man stadig er teenager, kan man sagtens få et æstetisk scoretrick som sin helt egen signatur. Det er noget af det, han gør, Neymar, og det vil Real Madrids præsident Florentino Pérez og de andre bosser i Europa gerne betale flere hundrede millioner for.

En forregnelse

Santos fortsatte med at kreere smukke mål. Anden gang var det Neymar, der satte det hele i gang. På venstre flanke daskede han rundt, som han nu gør, lurende på chancen, let foroverbøjet, på én gang koncentreret utålmodig i sit eksplosive game og utilpas i den krop, der efter alle sportens normer anno 2011 er alt, alt for lille og tynd. Neymar opsnappede en vildfaren bold og afleverede resolut og med millimeterpræcision videre til Elano på midten. Hvad tænkte han på? 19 år fornægter sig ikke. Og måske at gutten er brasilianer og har samba og hoftevrid på hjernen, som de lummervarme myter om El Brasil dikterer. Hele Santos' bagerste kæde var tæt ved at knække midt over og give en kæmpe åbning til Peñarol men fordi Neymars stikning var så eminent nøjagtig, kunne Elano brede spillet videre ud til højre mod Danilo, som nu var mand mod mand over for Penarol-veteranen, Darío Rodríguez. Danilo driblede smart inden om først kanten, så centerforsvaret, og krydrede Santos' eksplosion rystende naiv og tindrende smuk med et vanvittigt flot mål.

Senere gik der nervøsitet i hjemmeholdet, og et selvmål af Durval elleve minutter før tid gav en smule håb til Peñarol. Alligevel fortsatte brasilianerne med at styre slagets gang, og både Zé Eduardo og Neymar kunne have føjet endnu flere scoringer til cv'et i de døende minutter af matchen på Pacaembu.

Ikke sært, at der er blæst om Neymar for tiden. Allerede sidste år forsøgte Chelsea at hente guldægget til England, men uden held. Santos designede i stedet en femårig kontrakt til Neymar og satte samtidig frikøbsklausulen op til 45 millioner euro. Neymars agent, Wagner Ribeiro, er ikke i tvivl:

»Neymar er præics ligesom Messi efter min mening. Snart vil han være verdens bedste fodboldspiller,« siger Ribeiro.

Og Ronaldo, som for nylig stoppede karrieren, ser Neymar som sin naturlige efterfølger:

»Neymar har et fantastisk stort talent, og han har stadig mulighed for at udvikle sig fysisk og teknisk. Ingen er uerstattelige, og jeg ser Neymar som min efterfølger. Jeg tror, han er fremtidens mand på det brasilianske landshold,« udtaler Ronaldo.

Prøv at se det med nationalistiske (og kommercielle) Santos-briller. Hvem vil frivilligt af med sådan nogle spillere, lurendrejere, tekniske vidundere, publikumsmagneter? Dem, der fylder stadioner, får horder af fans til at svinge lidenskabeligt med kæmpebannere og bruge deres allersidste sparepenge på marmoreret merchandise fra butikken? Zé Eduardo er allerede skiftet til Genoa, og man kan undre sig over, at Ganso ikke også er overskrift på en stribe topklubbers ønskeseddel for næste år.

Santos-ledelsen svarede igen. Den tilbød Neymar en fireårig kontraktforlængelse, der ville indbringe ham et godt stykke over 100 millioner kroner. Klubbens præsident, Luis Alvaro Ribeiro, sagde således til den spanske avis AS:

»Hvis han har modet til at blive i Brasilien, kan han gå hen og blive et fænomen. Med det køb, kan han gøre sin familie lykkelig i de næste 10 generationer,« mente Alvaro Ribeiro.

Men det var alt sammen, fordi man ikke regnede med, at andre klubber ville indfri den høje frikøbsklausul, 45 millioner euro altså. Lige præcis dér havde de forregnet sig på São Paulo-egnen. I sidste uge meddelte Alvaro Ribeiro, at interesserede klubber frit kunne henvende sig, for så vidt de ville punge ud med beløbet (og gerne mere), og Neymar gerne ville rejse. I mellemtiden havde diverse stjerner rådet Neymar til at tage springet over Atlanten, helst til Real Madrid syntes de, for hér ville knægtens stil passe bedst ind. Ikke Premier League, sagde de. Dér ville han bare blive knækket og smadret på fysikken. Lige nu håber Real Madrid at kunne forhandle prisen ned på 40 millioner, og alt synes beredt til sommerens headline: Neymar skal være Real Madrids nye Galactico!

Og for at booste nyhedsværdi og trøjesalg på de kanter, kan man lige minde om Neymars sensation fra 15. april 2010. I en Copa do Brasil-match mod Guarani scorede Neymar seks mål i Santos' 8-1-udradering.

Kan han klare det? Problemet med Real Madrid, hvor glamourøst eventyret end måtte være, er, at den spanske topklub sjældent har haft for vane at hente så unge og uprøvede spillere. Galacticosfilosofien var netop at signe de etablerede stjerner og gøre dem til megastjerner. Tænk på Figo, Ronaldo, Zidane og Beckham i nyere tid. Eller tænk på hele den aktuelle ballade om, hvorvidt Sergio 'El Kun' Agüero skifter fra Atlético Madrid til byrivalerne fra Real eller ej. Agüero er allerede et navn. Mange kan tage fejl, og ingen er profeter, men Neymar kan meget vel vise sig at være en drøm, en idé og i sidste ende et flop. Af Robinho-slagsen vel at mærke. Robinho, der også kom til Spanien fra Brasilien og aldrig rigtig for alvor blev klodens nr. 1, selv om han gang på gang bedyrede, at hans retmæssige plads var på toppen, og selv om alle og enhver kunne se, at drengen for det var han havde et talent ud over det sædvanlige.

Hvor konger krones

Ved indgangen til VM i 2010 havde alle brasilianere travlt med enten at elske eller hade landstræner Carlos Caetano Bledorn Verri, bedre kendt som Dunga. Kunne man overhovedet spille et verdensmesterskab uden Ronaldinho? Bevares, Dunga havde proppet Ronnie på en plan-B-liste sammen med seks andre udkantsatleter, men dén var der ingen, der hoppede på. Især ikke Adriano, der var topscorer for det brasilianske hold Flamengo og sammen med Ronaldinho havde 139 landskampe i shortsene. Dunga talte med store bogstaver: Han ville kun have holdspillere, ikke patinerede folkehelte med svingende fitness og ingen hjemvendte landsbrødre med on-off-problemer ude i byen (som Adriano og Ronaldo). Måske mere overraskende valgte Dunga også at se bort fra Brasiliens aktuelt største talent, den dengang 17-årige Neymar. Robinho tryglede offentligt Dunga om at indlemme ham i truppen. Men nej. I stedet valgte Dunga Grafite. Hvem fanden er det, spurgte de hjemme i Brasilien. Han spiller for Wolfsburg i et land langt væk, der hedder Tyskland.

»Penge er ikke noget problem,« bedyrede Sulaiman al-Fahim fra Abu Dhabi United Group, da han i 2008 som ny ejer af Manchester City proklamerede Robinhos transfer fra Real til City. Og dermed blev fodbolden fanget i al-Fahims velovervejede forsøg på at købe politisk og kulturel goodwill, og selv sprællede den lillebitte Robinho som en mørklødet marionet i globaliseringens netmasker. Robinho fandt sig aldrig til rette i regnvåde Manchester og kom i 2010 tilbage til Santos, hvor det hele startede, på en låneaftale.

»Han er min arvtager,« sagde Pelé i 1999, da Robinho blot var 15 år. Nu hævder han det igen, denne gang om 19-årige Neymar. Lad os håbe, at Neymar kan gøre alfader Pelé glad. Og helst ikke på den desværre typiske, brasilianske manér, hvor konger krones, inden guldet er kølnet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her