Læsetid: 4 min.

Dyrehavsbjergets rutsjebane

Med Contadors angreb efter få kilometer blev det optur på Galibier og nedtur i den brutale forlystelsespark på Alpe d'Huez, hvor det blev Pjerrot, der vandt
Alberto Contador kørte sig hverken i gult eller til en etapesejr på gårsdagens Tour-etape — men til gengæld kørte han sig til stor sympati for sin angrebsiver og modvilje mod at give op blandt Alpe d'Huez' nærgående folkemængde.

Alberto Contador kørte sig hverken i gult eller til en etapesejr på gårsdagens Tour-etape — men til gengæld kørte han sig til stor sympati for sin angrebsiver og modvilje mod at give op blandt Alpe d'Huez' nærgående folkemængde.

Lionel Bonaventure

Kultur
23. juli 2011

Det var en gave til cykelløbet, at Alberto Contador i torsdags gik ned på den sidste kilometer og tabte mere end tre minutter til Andy Schleck og sandsynligvis muligheden for at vinde Tour de France.

For hvad andet kunne han gøre i går end at sætte alt på et bjerg og angribe tidligt?

Allerede inden feltet fik gnedet morgensøvnen af øjnene sendte han Chris Anker Sørensen af sted for at forberede sit angreb, som tvang favoritterne til at reagere. For selv om Contador har tabt terræn og virkede i krise, så er han ikke en mand, man skal give lang snor, og Andy var øjeblikkeligt i baghjulet på ham, og med ham bror Fränk, Thomas Voeckler og Cadel Evans.

Contadors kraftige forcering bragte Fränk Schleck i krise, og han lod sig falde tilbage, inden han eksploderede, og Voeckler så ud som om han definitivt skulle miste sin gule trøje, da han huggende og svajende blev sat og helt mistede sin rytme. Men han genfandt den og regulerede sig op til en afstand på stabilt et halvt minut efter Contador og Andy Schleck, der havde fået kontakt, men ingen hjælp, fra resterne af dagens allertidligste udbrud.

Fornuftige valg

Og stakkels Cadel Evans, der har undgået den ene dårlige dag, der altid har forhindret ham i andet end at blive nummer to, måtte lide den tort at skulle slippe de førende på grund af en defekt på cyklen. Han valgte, modsat Voeckler, der var knapt så klog, at lade sig falde tilbage til det jagtende felt med det samme for at finde alliancer til at bringe sig tilbage til løbet igen. Ikke meget at finde før toppen af Galibier, hvor han uden hjælperyttere selv måtte tage teten.

Vejen mellem Galibier og Alpe d'Huez er det værste stykke på denne klassiske etape. Ikke på grund af svært terræn, tvært imod. Der er omkring 50 kilometers let faldende nedkørsel og helt flad vej, hvor en regruppering kan ske og alt blive nulstillet.

Det var her, at Marco Pantani havde sit kritiske stræk, da han i 1998 i kulde og øsregnvejr havde angrebet den gule trøje, Jan Ullrich, på Galibier og alene var kørt ned i dalen og hen til det sidste bjerg. Ikke til højre til Alpe d'Huez det år, men til mod tvillingetoppen Les Deux Alpes, hvor Pantani sikrede sig sin Tour-sejr. Ikke alene på grund af sin evne til at klatre, for i det havde han ikke sin lige, men denne dag fordi han formåede at holde stand på det flade.

Det gjorde Contador og Schleck ikke. Alt blev nulstillet inden finalen på det bjerg, som mere end noget andet er en forlystelsespark for hundredtusinder langs vejen. De fleste af dem ordentlige folk, men alt for mange stangstive drukmåse, hvis fest er til fare for rytterne og løbet. Et råt og ubehageligt bjerg på alle måder.

En klovn var Voecklers bedste hjælperytter, Pierre Rolland, der angreb og var først på stigningen, mens hans kaptajn sejlede rundt alene og havde hårdt brug for hjælp. Voeckler er med rette blevet prist for sin tapperhed gennem et par uger, men i går mistede han trøjen og en plads på podiet på noget, der lignede dumhed.

Men var det dumt? For det var netop Pierre Rolland kaldet Pierrot der vandt den prestigefyldte etape, som den første franskmand, siden Bernard Hinault i 1986 kørte til mål hånd i hånd med Greg Lemond. Og der- med solgte det lille lav- budgethold, Europcar, en podieplads for en etapesejr.

Tilsyneladende et fint bytte, når det nu lykkedes, men for løbet var det en kedelig måde, Voeckler smed trøjen på. Det var idiotisk at vise vilje og miste kræfter alene på mellemhånd op til Galibier, når det nu på Alpe d'Huez viste sig, at han med lidt hjælp godt kunne have klaret sig, for alle var ikke alene trætte, de var udpinte.

57 sekunder

Contador angreb også tidligt på Alpen og fik slået pænt hul til Schleckerne og Evans, og det var tydeligvis såret stolthed og vilje til at skabe stort show, der drev ham mere end en umulig drøm om at kunne ændre på klassementet.

Det var præstation og underholdning for os, der talte mere end resultat, og tak skal du have for det. Rolland og en segnefærdig Samuel Sánchez, hans faste ven i nøden, kørte begge fra ham på de sidste kilometer, men han holdt Schleckerne og Evans bag sig til ingen verdens nytte, men sikkert til sin egen store tilfredshed.

De luxembourgske brødre kunne ikke ryste australieren af sig, og blot 57 sekunder skiller nu Andy i gult fra Cadel Evans inden den 42 km lange enkeltstart i dag, hvor Tour de France bliver afgjort.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her