Engelsk er et sejere sprog end dansk

Er det danske sprog truet, hvis ungdommen bruger engelske ord og udtryk? Den tanke får jeg, når jeg hører mine tre teenagedrenge tale sammen. Engelske ord lyder bare mere cool, og ordene er efterhånden så danske, at de ikke længere er engelske, siger de
Den unge generation synes, engelsk er et 'sejere' sprog end dansk — men tre af dem bruger bruger nu stadigvæk mest deres modersmål.

Den unge generation synes, engelsk er et 'sejere' sprog end dansk — men tre af dem bruger bruger nu stadigvæk mest deres modersmål.

Sigrid Nygaard
26. juli 2011

I 1850 skrev H.C. Andersen den uofficielle nationalsang »I Danmark er jeg født«, hvorfra følgende linjer stammer:

»Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når.«

161 år senere er mors stemme ved at klinge ud. I hvert fald i mit hjem, og her tænker jeg naturligvis slet ikke på min søde kones milde røst, men på det sprog, hvormed unge kommunikerer med hinanden. Hvis de unge synes, at modersmålet ikke er tilstrækkeligt præcist eller ikke lyder tilstrækkeligt sejt er det så overhovedet noget, jeg som ansvarlig forælder bør tage mig af?

En dag var jeg så letsindig at lufte det spørgsmål på et redaktionsmøde. Straks noterede en af avisens redaktører noget ned på blokken. »Det ligner et godt emne til en sommerserie,« sagde han efter en kort pause og tilføjede veltilfreds: »Den køber vi.«

Derfor har jeg i første omgang interviewet mine tre drenge, Kolja (15), Oskar (13) og Laurits (10) om, hvor meget de siger på engelsk, når de taler med vennerne. Vi har placeret os med hver sin sodavand i et af avisens mange sommerferietomme lokaler.

Cool eller 'hvor godt'

Kolja: »Jeg bruger tit engelske ord, når jeg taler med mine venner. Nogle gange også hele sætninger. Engelsk er et sejere sprog end dansk. Alting lyder bare bedre på engelsk, det er fact

Oskar tager en tår af sodavanden: »Man tænker ikke så meget over det. Jeg synes tit, jeg siger noget på engelsk, men det er enkelte ord som f.eks. nice eller cool

Laurits: »Jeg bruger forkortelser. Når jeg spiller fodbold med Johan, så kan jeg sige 'noob'. Det betyder amatør eller nybegynder. Jeg bruger ikke mange rigtige engelske ord.«

Oskar: »Det er mest bandeord, men det er ikke så seriøst ment. Jeg tænker ikke så meget over det, men det lyder federe at sige coolend at sige 'Nej, hvor godt'.«

Hvorfor lyder det bedre på engelsk?

»Det gør det bare. Det er ikke, fordi jeg tænker: Nu vil jeg lyde sej. Man gør det bare, man siger nice uden videre.«

Kolja: »For mig er det ikke længere engelske ord. For mig er det danske ord. De engelske ord er trådt ind som danske ord. Men det er rigtigt, at hvis man siger bandeord eller slang-ord på engelsk, så tager man det lidt lettere, end hvis det var på dansk.«

Får ordene mindre betyd-ning, hvis man siger det på engelsk?

»Ja, for man siger det næsten refleksagtigt.«

Oskar: »Jeg tror, der er mange engelske ord, som får en anden betydning, når de bliver brugt på dansk.«

Laurits: »Jeg siger også 'OMG', det betyder Oh My God. Det siger man, hvis nogen siger noget rigtigt ligegyldigt, så siger man 'OMG' for at lukke munden på dem.«

Oskar: »Det er, når man er sammen med sine kammerater, at man siger mere på engelsk. Jeg ville aldrig sige 'Åh, det er fucking cool', hvis farmor serverer koteletter i fad.«

Det sker da ikke så tit?

Kolja: »Jeg har nogen gange oplevet, at der var ting, jeg kunne sige på engelsk, men som jeg ikke kunne sige på dansk.«

Hvad var det?

»Hvis jeg siger bad ass jeg ved ikke, hvad det ville hedde på dansk. Eller det kan være ord, jeg ikke kan huske på dansk. Engelsk ligger bare let for os. Nogen gange, hvis jeg skal sige noget på tysk, tænker jeg først på, hvad det hedder på engelsk.«

Er dansk så ved at forsvinde?

Oskar: »Det skal man ikke være bange for.«

Kolja: »Jeg tror seriøst ikke, at engelsk er ved at overtage dansk. Der vil i hvert fald gå lang tid, inden det sker. Hvis 10 var rent engelsk, og 1 var rent dansk, så taler vi 2 eller 3, tror jeg.«

Nærbilleder

Nu kommer fotografen og forklarer, at hun vil tage nogle close ups af drengene. De skal hver stå med et ord på tungen, som så skal fotograferes. En af gangen går drengene op til fotografen, og bagefter spørger jeg, hvorfor fotografen ikke siger 'nærbilleder'?

Kolja: »Man bruger de engelske ord, som om det var danske ord, fordi alle forstår dem. Fotografen siger sikkert ikke 'nærbilleder', når hun snakker med sine fotografvenner. De ved godt, hvad close ups betyder.«

Laurits: »Jeg tror godt, jeg ved, hvad close ups betyder. Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg kan forklare det. Det er ikke alle mine venner, der forstår det på engelsk, og så siger jeg det ikke på engelsk.«

Oskar: »Der er heller ikke så mange i fjerde klasse, der bruger slang-ord.«

Laurits: »Vi har altså haft engelsk i to år.«

Oskar: »Man behøver ikke at være særlig god til engelsk. Det er jo ikke hele samtaler på engelsk, men kun enkelte ord. Særlige ord.«

Laurits: »Vi er modtageklasse for en dreng, der er fra USA. Så det gør det nemmere at tale engelsk, når han er der.«

Men han går i Jeres klasse for at lære at tale dansk?

»Jamen, det kommer han også til. Hans mor er dansk, og hans far er amerikaner.«

Er dansk så ved at blive engelsk, eller er engelske ord ved at blive danske?

Kolja: »Helt klart det sidste.«

Hvor hører I engelske ord?

Laurits: »Jeg lærer engelske ord fra computerspil. Og så har jeg lært en masse engelske bandeord fra Eminem, f.eks. bitch eller slut. Jeg kan ikke rigtig komme på flere nu, men hvis jeg stod i en situation, hvor jeg skulle bruge dem, så ville jeg helt sikkert kunne huske dem.«

Oskar: »Jeg får mest engelsk fra computeren.«

Hvad er det mest brugte engelske ord?

»Det er fuck. Det bruges virkeligt meget.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Egon Maltzon

De færreste ord kommer jo fra oldnordisk alligevel, så hvad fanden.

Personligt syntes jeg et svensk ord som grundlurat eller hybridordet übercool er decideret berigende.

Nice, bitch og slut forsvinder igen når Uriks drenge er igennem puberteten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tine Sørensen

Der er en fantastisk leg i, at lege fremmed i sit eget sprog. En undersøgelse af identiteter og udtryksmuligheder. En leg med typer og karakterer. Identifikationer. Måske afspejler den leg en længsel,- en lyst til en gang imellem at kunne slippe en tonstung bagage, og gå på opdagelse i andre sproglige rum. Hvilke rum vi kan gå på opdagelse i, - afspejler omfanget af vores sproglige referencer.
Med alderen kommer en bevidsthed om, hvornår man bliver udstillet i et komisk forsøg på, at lade som om, man er en anden. - At man fx er en top-streetwise amerikansk gangster-rapper, selvom man kun kender typen fra TV....
Der er hårfine grænser, som vi allesammen balancerer på. Hvornår kommer man til at lyde prætentiøs? Hvornår tipper læsset med sin ladning af fx lidt for mange fremmedord?, - lidt for mange amerikansk klingende fagudtryk? - lidt for mange flade københavnske a'er, selvom man er fra Jylland? - eller omvendt....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michelle Poulsen

Man skal huske at sprogene altid udvikler sig, og at dansk f.eks. har optaget rigtigt mange ord fra tysk i en lang periode, da vi havde mest kulturel udveksling med Tyskland. Det er derfor ikke et spørgsmål om hvorvidt dansk dør eller ej, men om hvordan dansk kommer til at udvikle sig.
Når det er sagt er det en valid pointe at udviklingen aldrig har gået så hurtigt som nu, pga. teknologiens hurtige forandring af verden. Det største problem er efter min mening at det kommer til at kræve mere af generationerne at forstå hinanden, ikke bare fordi der er nogle ord, som forandrer sig (de fleste bedstemødre kan godt lære at "nice" betyder "godt") men fordi sproget og teknologien former vore hjerner anderledes. Den fordybelse de ældre generationer kender til, og som blandt andet udtrykkes sprogligt gennem længere ord og sætninger, uddør med de nyere generationer, som er vant til at håndtere store mængder stimuli på kort tid. Den udvikling bekymrer mig mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Møller

Dansk er, i mine øjne, blevet en klods om benet. I min drømmeverden er dansk en slags "hjemmesprog" og engelsk det officielle sprog, som bruges i det offentlige rum som i uddannelsessystemet, offentlige myndigheder, medier osv..

Det, der er særligt ved os danskere er vort særlige sprog og det er bestemt ikke en fordel. Lad os arbejde målrettet mod at lette vægten af dette åg. Jeg vil dog gerne være med til at knibe en tåre undervejs :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Günther

Jeg er helt enig med alle synspunkterne, men ikke konsekvensen heraf.

Det er problematisk, når en hel generation bruger et upræcist slang-engelsk for at virke "ûber-cool" på hinanden. I sidste ende kræver al kommunikation, at man bruger ordene rigtigt og kender deres rigtige betydning, både på sit eget og fremmedsprog.

Det har altid været godt for kommunikationen, at man som minumum behersker sit eget sprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Varnich Blumensaat

Godt med guldaldertænkning. Sig mig, kære forfatter: kan du læse en tekst skrevet på dansk fra middelalderen? Nej, siger du? Hvorfor? Fordi dansk ikke fandtes dengang? Oh my. Jeg troede ellers sprog var statiske størrelser der strakte sig som fæstningsvolde bagud i evigheden. De samme bekymringer har historisk set været oppe at vende omkring indflydelsen fra latin, fransk og tysk, men basalt set er det ikke andet end nationaromantik og sprogpuritanisme - angsten for den beskidte indflydelse fra de udenlandske termer, der truer selvforståelsen og etnos/demos-skellet. Fri mig vel.

@ Peter Günther: Vellykket kommunikation kræver kun en enkelt ting og det er at de kommunikerende tror de forstår hvad hinanden siger. Ideen om korrekt brug af sproget er arkaisk og formynderisk sprognævnsgods.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Det er næppe noget større problem, at unge mennesker anvender engelske ord og udtryk. Det er en slags kodesprog for dem. Slang, om man vil. Den type engelsk er ikke særlig levedygtig efter 25-årsalderen, da den mest af alt signalerer umodenhed.

Det er mere uforståeligt, at langt ældre mennesker taler et unuanceret og klichéfyldt sprog, som var de nærmest omvandrende reklamer. Og ikke udelukkende på engelsk. Det samme gør sig gældende på dansk.

På arbejdspladser, hvor man tilstræber (også) at anvende skriftlig engelsk i den daglige praktiske kommunikation, ses det ene tåkrummende forsøg efter det andet. Men hvordan skulle det blive fejlfrit på engelsk, når så mange sølle formuleringer stortrives på modersmålet / dansk.

Det er ildeset at være sprogrøgter. Nidkærhed mht. korrekt sprog er bestemt dømt ude. Her er der også gået X-factor i den.

Men den bedste vej til at beherske fremmedsprog - og ikke bare engelsk - er nu, at man behersker sit eget sprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

rasmus varnich blumensaat, skrev:

men basalt set er det ikke andet end nationaromantik og sprogpuritanisme - angsten for den beskidte indflydelse fra de udenlandske termer, der truer selvforståelsen

----------------------

efter at appliceret semilogisc ficitonary analysis, intergration, evt, har afkræftet mistanker om at fremmedord bruges der og der, kun for at bortlede opmærksomhederenefra spørgsmålene om tilstedværelse eller fraværelse af vævede bomuldstråde på visse legemer, bør mistanker om nationalromantisme (som det jo hedder på dansk :- ) tages alvorligt, som anklager mod de som heller bruger dansk,

bortset fra det er mange af digterierne,fra dig,vist af overset god lødighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

Matematikkens Himmel

I Matematikkens kønne Himmel,
som er et meget ophøjet sted,
tæller nok, du ved besked:
Legemer, former og kurver;
og vellykket Integration

Sammenlægning og Formering;
Selvlignendehed og Afbildning;
Opløftning og Sammenføjning;
har og deres meget vigtige plads,
tro ikke det mestensdels er: GAS!

--------------------------------------
--------------------------------------
--------------------------

ovenstående er ovesættelser af

latinske, græske, engelske ord brugt af

matematikere, til mere almindelige danske ord.

--------

også nogle af de ord dog låneord, såsom:

form: skikkelse

matematik: lære om kvantiteter, størrelser.

integration: helhedsdanelse ( fra delene );

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

bid for bid trænger engelske ord, såsom ordet: bit,
ind i vor kønne danske sprog,
og hvorfor, har danskere måske nogen sinde gjort noget mod englænderne ?

---

@erik karlsen, svar følger

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@erik karlsen

en del af et svar på dit spørgsmål

fra engelske benævnelser, lånt fra latin ( evt. fra græsk ):

summation: sammenlægning

addition: tilføjning

multiplication: formering

selfsimillirarity: selvlignendehed

mapping: afbildning;

såvidt: tællere, tells, and tales;

----------

spørgsmålet er hvorfor låneord bruges,
i videnskab,
også der hvor de danske ord ofte er videnskabeligt
mere passende ?

svar:

formodentlig for at udhule s.k. jævne mennesker's

ligetil dennesidighedsrettehed: materialisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Varnich Blumensaat

@ Kim Gram:

Låneord bruges bl.a. af forkerte grunde - lidt ligesom man engang talte latin for at kontrollere information og den dertil knyttede magt. Låneord bruges også fordi de ofte har nogle ret specifikke merbetydninger, der ikke er blevet knyttet til oversættelserne. Således betyder addition ikke det samme som tilføjelse (tilføjning findes vist ikke i grammatikken), fordi addition helt specifikt anvendes om det at lægge tal sammen, i hvert fald i den internationale forstand.

Desuden er dine oversættelser fantastisk ahistoriske, fordi du går ud fra at de danske ord er essentielt danske. Selv kommer af "selb", bildning af "bildung", af af "auf", formering af "morf" og sammen af "sammen". Men den germanske sprogstamme er jo den engelske sprogstamme overlegen, som vi alle ved. Eller hov, vent - det er den samme sprogstamme, udråbstegn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

grammatik bør der gøres bæ, på; retskrivningnævn, og grammatikere må jo mene at de taler og skriver bedre dansk end vikingerne.

hvis der bør være sådan noget som retskrivningsnævn eller grammatik, bør de indrette sig efter hvordan folk snakker og skriver, og ikke omvendt !

------

mht. det med ahistoriske eller historiske,

formodningen herfra er, at det bla.a ( benævnt med et par låneord ), er den
materialistiske historieopfattelse, som forsøges skjult.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jonathan Smith

"Således betyder addition ikke det samme som tilføjelse (tilføjning findes vist ikke i grammatikken), fordi addition helt specifikt anvendes om det at lægge tal sammen"

... in addition to the fact that "addition" can be used to describe adding numbers together, I could add that it can also be used in various additional contexts :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

at tilstræbe at følge retskrivningsråd, grammatikere m.m. bør s.k. jævne folk gør, hvor det tjener dem; det er noget med at have ( frie ? ) muligheder, og skifte som det tjener og passer dem bedst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@søren lom

"vitsen" er at man kan udskeje fra statsanbefalet sprogbruge, i mange retninger, både i nyere slang, og i gammelretninger; og en hensigt med at skeje sådan ud, er at arbejdere bør holde øje,

med hvem der reagerer og
forsøger at stramme op på sprogbrugen, og så tænke på hvorfor de forsøger det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

det er jo tænkeligt at verden, måske indenfor tyve år fra nu, så hurtigt bliver forandret til
det bedre, at der slet ikke er nogle behov for nogen som helst grammatik eller retskrivning; hvis der da
nogensinde var sådanne nogle behov.

--------

lige som:

det er jo tænkeligt at verden, måske indenfor tyve år fra nu, så hurtigt bliver forandret til det bedre, at der slet ikke er nogle behov for nogen som helst religioner; hvis der da
nogensinde var sådanne nogle behov.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

det med lidt tvivl overfor ( statsanbefalede ) sprogbruge, er jo en del af den tvivl som de fleste kan få, i ikke-klasseløse samfund:

om de og de tiltag som hævdes at være fælles ( eller for de fleste ) nødvendige, eller til fælles
( eller for de flestes ) gavn, nu også virkeligt er det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for A. Kierkegaard

Rasmus Varnich Blumensaat skrev:

"Godt med guldaldertænkning. Sig mig, kære forfatter: kan du læse en tekst skrevet på dansk fra middelalderen? Nej, siger du? Hvorfor? Fordi dansk ikke fandtes dengang? Oh my. Jeg troede ellers sprog var statiske størrelser der strakte sig som fæstningsvolde bagud i evigheden."

Uvidenheden er til tider så tyk, at man må skære sig igennem den, men da du åbenbart aldrig har hørt om begreber som olddansk (800-1100) og ældre og yngre middeldansk (hhv. 1100-1350 og 1350-1500), skal jeg gerne være den første til at gøre dig opmærksom på dem.

Du kan læse Peter Skautrups "Den danske sprogs historie" eller Allan Karkers "Dansk i tusind år", hvis du skulle få lyst til at vide mere om de emner, du udtaler dig så skråsikkert om.

Hvilket sprog troede du egentlig, vi talte herhjemme i middelalderen? Kinesisk?

"De samme bekymringer har historisk set været oppe at vende omkring indflydelsen fra latin, fransk og tysk, men basalt set er det ikke andet end nationaromantik og sprogpuritanisme - angsten for den beskidte indflydelse fra de udenlandske termer, der truer selvforståelsen og etnos/demos-skellet. Fri mig vel."

Ja, der er tidligere blevet ydet en aktiv indsats for at opdyrke modersmålet, f.eks. i form af den såkaldte sprogrensning i 1700-årene eller H.C. Ørsteds dannelse af flere tusinde kunstord i 1800-årene (ilt, brint, vægtfylde, rumfang o.a.).

Samtidig er gamle låneord i høj grad blevet tilpasset dansk sprogstruktur, dvs. hjemlig udtale, stavning og bøjning. Derfor er det forkert uden videre at sammenligne vore dages meget kraftige påvirkning fra engelsk-amerikansk med tidligere tiders låneordsbølger.

Men du vil måske gerne tilbage til gamle dages udemokratiske tilstande, hvor man talte latin på universitetet, fransk med damerne, tysk med tjeneren og dansk med tjenestefolket?

I dag har en tilsvarende indsats for at bevare dansk som et fuldgyldigt kultursprog, der kan beskrive og dække alle områder af tilværelsen og samfundet, sjældent været mere påkrævet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Varnich Blumensaat

Jeg udtaler mig skråsikkert, fordi jeg tilsyneladende opererer med en ganske anden opfattelse af sprog end du gør.
Men du skal da endelig kalde det uvidenhed og dernæst smide et par nationalromantiske propagandamursten, af den slags jeg kritiserer, efter mig.

Når jeg spørger om du kan læse en tekst på middelalderdansk, er det jo dobbelttydigt.
For det første er det et spørgsmål om dine evner - jeg vil postulere at omkring 90 % af den danske befolkning ikke ville kunne læse ret meget af en sådan tekst. Ikke mere end de ville kunne forstå af enhver ældre nordisk tekst.

For det andet, er det et spørgsmål om, hvad der skal til for at du kalder et gammelt sprog for en forløber til et nyere sprog. At du kan læse (tolke) olddansk/runedansk betyder intet i den sammenhæng, fordi Rosettestenen tillod os også at forstå hieroglyffer. Det eneste det betyder, er at der i alle tilfælde af sprog må være tale om sprog.
Hvilket er det hvad jeg vil benævne "sprogets" kerne. Det er en perspektivisk fordom at kalde olddansk en forløber til nutidsdansk og ikke at sige det samme om f.eks. oldsvensk eller oldtysk.
En perspektivisk fordom jeg ikke deler.

"Samtidig er gamle låneord i høj grad blevet tilpasset dansk sprogstruktur, dvs. hjemlig udtale, stavning og bøjning. Derfor er det forkert uden videre at sammenligne vore dages meget kraftige påvirkning fra engelsk-amerikansk med tidligere tiders låneordsbølger."

Du siger at det er forkert, men du forklarer ikke hvorfor det er forket. Jeg går ud fra at du mener at der i tidligere tider har været åndsrige Autoriteter med stort a der har fungeret som bolværk mod
korruptionen af det danske sprog, men at disse ikke eksisterer nu om stunder. Herfra hvor jeg står lyder det grangiveligt som om du 1) ikke tror at låneord bliver integreret i det danske sprog bare fordi du ikke lægger mærke til de nuanceforskelle der findes mellem hhv. og international brug af disse låneord og 2) tror at sproget er en eller anden skrøbelig størrelse, der ikke er i stand til at passe sig selv uden straks at ende i uintelligible grynt. Hvis sproget virkelig skulle holdes i hånden over vejen af os mennesker, ville det aldrig være opstået. Og opstået er det. Uanset hvor nationalromantisk man så end måtte være.
Gud fri mig vel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for A. Kierkegaard

Rasmus Varnich Blumensaat:

Moderne dansk er en arvtager til ældre dansk, ikke til højtysk eller kinesisk. Det er ikke noget, jeg har fundet på, selvom du lader til at tro det.

At danskerne har nordisk bundrekord i at tilpasse moderne (læs: engelske) låneord til hjemlig stavning, udtale og bøjning, er senest blevet dokumenteret i det fællesnordiske forskningsprojekt "Moderne importord i språka i Norden". Jeg kan anbefale deres glimrende skriftserie i ti bind - flere af disse er blevet anmeldt i sprogtidsskriftet "Budstikken".

Dansk har rigtignok tidligere været udsat for en kraftig påvirkning fra tysk, fransk og latin, men der har samtidig været en aktiv modbevægelse og en bevidst bestræbelse på at afløse og fordanske fremmedord. Den modbevægelse mangler i vore dage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

måske lader man for ofte for meget være ( mindre/mere ) underforstået ?

såsom at hvis man henviser til nogle pointer hos hegelianere, er det oftest ( mindre / mere ) underforstået: med forbeholde overfor deres manglende ( vedståen ) materialisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

det siges at ordene: sexede, sex,

nu om dage lyder smartere, kvikere,
end ordene: kønne, køn,
som siges nu om dage, at have mindre smarte, lidt gammeldags, lidt kedelige fortolkninger;

men formodentlig blev og bliver de ord: kønne, og køn ofte brugt i de betydninger, altså med den smarthed, kvikhed som tilskrives ordene: sexet og sex , nu om dage.

----------------------------

mht. skrifter, kunne man jo erstatte ordene:

kønne og køn, i f.eks. højskolesangbogen,

med ordene: sexede og sex,

for at nutidige ( som jo oftere bruger ordene:

sexede og sex ) lettere kan se, de

ligefremme

meninger, ordene: kønne og køn, oftest brugtes og

bruges, også i de tekster og i "gamle" dage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

emnet taget i betragtning, burde man måske fatte sig i korthed ( h.m. ? ):

formodningerne:
også i de fleste af skrifter fra gamle dage, blev
ordene: kønne og køn , tilsigtet nævnt og skrevet, som især med de smarte og kvikke betydninger ordene: sexede og sex, ofte tilsigtes og fortolkes brugt nu om dage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

og at den ordrette betydning af ordet: frøken er:

fri fisse

----------------

nuvel: følgende marx-tekst, som forsvar for:

formodningen :

som forneden så foroven, også mht.

( dannelserne af ) almenbegreberne,

og begrebet:

almen, fælles, allgemeine, common,

universall, catolsc

skrev marx til lassalle:

But what would old Hegel say in the next world if he heard that the general [Allgemeine] in German and Norse means nothing but the common land [Gemeinland], and the particular, Sundre, Besondere, nothing but the separate property divided off from the common land? Here are the logical categories coming damn well out of "our intercourse" after all.

--------------

at hvis vi danskere brugere ordene: almen, fælled,

lod ( for særejendom ),

i stedet for ordene, universal, common, individual,

så anes den materialistice historieopfattelse

måske mere tydelig for os ,

og bla.a. derfor har nogen måske

travlt med i stedet at bruge fremmedord eller

låneord ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

blev beskyldt for at være plat, for at gøre opmærksom på: at den temmelig ligetil betydning af ordet: frøken, er: fri fisse,

men det kan jo tolkes som: selvrådende fisse

-------------------------------------------------

fra det communitiske manifest:

Men I kommunister vil indføre kvindefællesskab, skriger hele bourgeoisiet i kor efter os.

En bourgeois ser i sin kone et rent og skært produktionsmiddel. Han hører, at produktionsmidlerne skal udnyttes i fællesskab og kan naturligvis ikke tænke sig andet, end at fællesskabet også vil komme til at omfatte kvinderne.

Han aner ikke, at det netop drejer sig om at ophæve kvindernes stilling som rene produktionsmidler.

Iøvrigt er der ikke noget, der er mere latterligt end bore bourgeois'ers højmoralske forfærdelse over det officielle kvindefællesskab, som man pådutter kommunisterne. Kommunisterne behøver ikke at indføre kvindefællesskab, det har eksisteret næsten altid.

Vore bourgeois'er, som ikke er tilfredse med, at deres proletarers koner og døtre står til deres disposition – vi taler slet ikke om den officielle prostitution – finder den største fornøjelse i at forføre hinandens koner.

Det borgerlige ægteskab er i virkeligheden konefællesskab. Man kunne da højst bebrejde kommunisterne, at de i stedet for et kvindefællesskab, der på hyklerisk måde er skjult, skulle have til hensigt at indføre officielt, åbenlyst kvindefællesskab. Iøvrigt er det en selvfølge, at når de nuværende produktionsforhold bliver afskaffet, så forsvinder også det kvindefællesskab, d.v.s. den officielle og den ikke-officielle prostitution, som er fremgået af disse produktionsforhold.

anbefalede denne kommentar