I gårsdagens Information betonede en række producenter, at de mener, man skal støtte kommercielle og kunstneriske film med samme antal kroner.
DFI har valgt at støtte den såkaldte markedsordning med 48 millioner kroner og den såkaldte konsulentordning med 62 millioner kroner.
Hvorfor har I valgt, at der ikke skal være lige fordeling?
»Hvor den gamle aftale fokuserede på, hvordan pengene blev fordelt, er det nye fokus rettet mod, hvad der kommer ud af filmstøtten,« siger Henrik Bo Nielsen.
Ifølge direktøren for Filminstituttet vil man meget præcist kunne leve op til, at der kommer lige mange film, der forsøger at flytte grænser, og film, der forsøger at tiltrække publikum.
»Den balance i filmstøtten, både DFI og filmaftalen har som målsætning, handler altså om balance i filmudbuddet og ikke om procentfordeling i kasserne, og jeg er overbevist om, at vi meget præcist vil kunne leve op til dette.«
Uenige om målsætninger
Men Producentforeningen ønsker en ligelig fordeling af midler til kommercielle og kunstneriske film. Har I lyttet til dem?
»Det er et legitimt og velkendt synspunkt, som er fremherskende blandt en række af de større kommercielle producenter, som Producentforeningen her frembærer,« mener Henrik Bo Nielsen.
»Vi er blot ikke enige i, at det vil være det mest velegnede til at fremme filmaftalens samlede målsætninger,« siger han.
Han mener, at man har lyttet længe til Producentforeningen, men simpelthen er af en anden overbevisning end producenterne.
»Vi har på en lang række møder med Producentforeningen haft lejlighed til at drøfte dette, og den dialog med branchens hovedinteressenter, der er en forudsætning i filmaftalen, bruger vi ganske meget tid på.«
For tidligt at klage
Hvorfor har I så alligevel truffet en anden beslutning end den, Producenterne håbede på?
»At vi bruger tid på det, er ikke det samme som at overlade støttebudgetfordelingen til producenternes interesseorganisation. Den beslutning og det ansvar beror i DFI's bestyrelse og direktion,« siger Henrik Bo Nielsen
Han mener, det er for tidligt at begynde at beklage sig over den filmaftale, som blev stemt igennem i Folketinget for kun et halvt år siden.
»Jeg er sikker på, at det filmudbud, der vil blive støttet under den nuværende aftale, på fornem vis vil leve op til aftalens formål; at sikre danskerne et bredt og varieret filmudbud med en god balance mellem de brede populærkulturelle film og den egentlige filmkunst.«
Filmproducent Michael Obel mener, at dansk film er på vej ind i en ond spiral, når det er så svært at lave kommercielle film. Hvad mener du?
»Jeg mener ikke, at man over en kam kan tale om gode eller dårlige spiraler. Der er velfinansierede film, der gør det rigtig godt i år, og der er andre, der helt tydeligt har svært ved at skabe fornuftig økonomi,« siger han.
Han mener, at en lang række faktorer er årsagen til hårde vilkår. Ikke filmstøtten alene.
»Salgsindtægter, omkostningsniveau og statsstøtte påvirker alle filmøkonomien. Det er som altid rigtig svært at tjene penge på at lave film i Danmark«.
Måske definitionen på kunstneriske film og kommercielle film skal klarlægges...
Er en kunsterisk film kunstnerisk nok, hvis den indeholder Product Placement..?
Og kan en kommerciel film tillade sig at tilbyde Crowdfunding som filmstøtte..?
SkjultReklame.dk har oprettet PengeTilFilm, der er en non-profit organisation med filmstøtte via Crowdfunding og med tilstrækkelig publikumsopbakning tilbyder Product Placment via SkjultReklame.dk
Se mere her - http://pengetilfilm.com