Baggrund
Læsetid: 3 min.

Filmproducenter vil have flere penge til kommercielle succeser

Skal der være flere penge til kunstneriske film fra Simon Staho end publikumsfilm som 'Blå Mænd'? Ja, mener Det Danske Filminstitut, der fordeler filmstøtten, så kunstneriske film får væsentlig mere støtte end kommercielle spillefilm. Nej, mener producentforeningen, der vil have støtten fordelt lige
Kultur
15. juli 2011

Der bliver kastet mange penge efter kunstneriske film i Danmark, og sådan er alle enige om, at det skal være. Men når Simon Staho får 17 millioner kroner for to musicalfilm, og den første bliver taget af i biografer landet over efter en uge, så er der noget galt. Ifølge filmproducent Ronnie Fridthjof, der er producent af kassesucceser som Julefrokosten og Blå Mænd, er det fordelingen af støttekroner, den er gal med.

»Det er vigtigt, vi har folk, som udvikler filmsproget, som Simon Staho gør,« siger Ronnie Fridthjof. »Men vi skal også prioritere at få folk i biografen. Publikumsfilm får folk til at gå i biografen,og kan derfor hjælpe film som Magi i Luften (Stahos seneste film, der fik meget lav publikumtilslutning, red.) til et større publikum. Den ene form for film forudsætter den anden form for film.«

Det er den holdning, der hersker hos producenter i Danmark. Hvor fordelingen i dag er en smule skæv, ønsker de ligevægt i støttekroner til kommercielle og kunstneriske film. I dag hedder fordelingen, at man giver 62 mio. kr. til det, der hedder konsulentordningen og 48 mio. kr. til markedsordningen.

»Der er slet ingen tvivl om, at vi skal gå langt for at støtte de kunstneriske film,« mener Ronnie Fridthjof. »Men en af forudsætningerne for, at kunstneriske film kan opleves, er, at der er et publikum, og de kommer, fordi der er kommercielle film,« mener han.

Producent Michael Obel, der bl.a. har stået bag produktionen af Ole Bornedals Nattevagten og Bille Augusts En Sång För Martin, frygter, at den skæve fordeling af filmkroner er ved at sende dansk film ud af det opsving, der ellers har karakteriseret industrien herhjemme i 10 år.

Vil rejse ny diskussion

»Vilkårene for kommercielle film er blevet så ringe, at jeg kan blive nervøs for, om de overhovedet kan overleve. Der er enormt mange risici forbundet med at producere den slags film i dag. Det er et udtryk for, at buen er strammet for hårdt,« siger han.

Michael Obel aner en dyster udgang for dansk films storhedstid, hvis ikke man begynder at prioritere kommercielle film højere.

»Der skal sættes ind, hvis ikke vi skal fortsætte på den negative glidebane. Min forudsigelse er, at dansk films markedsandel vil falde, og så er vi virkelig inde i en ond spiral. Den spiral er allerede sat i gang,« mener Michael Obel.

Han understreger ligesom Ronnie Fridthjof, at der skal være god plads til film, der kan rykke ved noget.

»Jeg synes, det er vigtigt at støtte kunstneriske film, for det giver mening at have en mangfoldighed på hylden. Det skønne i Danmark er, at vi både udvikler filmgenren og laver film til publikum. Det spektrum er vigtigt at holde i live. Og det tror jeg, man gør bedst ved at fordele lige mellem to genrer.«

Producentforeningen

Direktør for Producentforeningen Klaus Hansen ser også gerne, at ordningen jævnes ud.

»Vi ønsker en lige fordeling, men det ønskede filminstituttet ikke, og det kan vi ikke rigtigt forstå,« siger han.

Politikerne gav ved seneste filmforlig filminstituttet magten over midlerne, så det er begrænset, hvad man kan stille op som filmproducent, mener Klaus Hansen.

»Christiansborg har besluttet, at filminstituttet selv må bestemme, hvordan de fordeler deres pulje, så det kan de gøre, som de vil.«

Alligevel mener Klaus Hansen, at filminstituttet bryder med sit eget grundlag, og gruer derfor for filmpolitikken fremover.

»Filminstituttets selvbestemmelse er givet under forudsætning af en systematisk dialog med branchen. En sådan dialog har ikke fundet sted i forbindelse med budgetfordelingen, hvilket er bekymrende for de kommende års samarbejde omkring udmøntning af filmpolitikken,« siger Klaus Hansen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra nogen i Det Danske Filminstitut. Både direktør Henrik Bo Nielsen og områdedirektør Claus Ladegaard er på ferie.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her