Læsetid: 3 min.

Flora i farver

En gammel opslagsbog i lommeformat kan godt åbne et helt sommerhusområde. Man starter med en røllike
16. juli 2011

Først var det farverne og rodnettenes præcise gengivelse i stregtegning, der interesserede os, da Politikens illustrerede Flora i Farver fra 1953 blev fundet på en hylde oppe ved loftet i den gamle campingvogn. Altid sådan en begejstring over blomsternes milde fiktionalisering, når de fremstod tegnede af en eller anden, i en eller andens fremstilling. Siden, men først flere år efter, begyndte vi at tage den i brug, som afsenderen måske havde tænkt sig det, at samle blomster og tørre og presse og indramme dem med små sedler med de korrekte latinske betegnelser fra den gamle opslagsblog.

Campingvognen står på grænsen til det fredede naturområde Rusland, der omkranser Rudolph Tegners Museum på Nordsjælland. Om natten kan man se fyrtårnet kaste lys ind i vognen. Det tager en halv time at gå til vandet. Jeg har tit gået rundt og samlet blomster i området, selvom man vist ikke må plukke i fredede områder, men de sjældne orkideer i miniature har jeg ladet stå. De findes heller ikke i Politikens Flora i Farver anno '53, i stedet røllike og en blå kornblomst, der mister farven, når den tørrer ind. Jeg aner intet om planter, andet end hvad jeg ved fra den bog. Der vokser svampe og enebær, og lyngen bliver meget filmisk ved daggry dækket af dis, der har det nice med sig selv.

Må starte med en røllike

Nogle gange er der en museumsgæst, som går rundt i den såkaldte statue-park, der skælder mig ud for at plukke et eller andet. Men han forstår ikke, at jeg mest er interesseret i ukrudt og almindeligheder, fordi jeg intet aner om blomster og græs og bare gerne vil starte et sted. For eksempel et jævnt sted med en røllike, som det stadig ikke er lykkedes mig at genkende. Man må starte med en røllike, men hver sommer begynder jeg hvorfra. Ribsbuskene fra køkkenhaven har jeg styr på. Vi spiser dem med råcreme. Mine brødre kan ikke forstå, at jeg har været på ferie i den vogn, før de blev født. At det gamle legetøj engang var mit, at jeg også har grillet ved den store syrenbusk og så videre.

I stedet finder jeg nye græsmarker med min Flora i Farver, mens resten af familien fylder et børnebassin.

Hvis udskældt af en hundelufter traver jeg op til museets isbod og køber en isbjørn og gemmer kurven med blomster under plastikstolen. Det lille udendørscafeterie ligger ud til en gruset parkeringsplads, utilgiveligt blottet for hård sol. Jeg bladrer i Flora i Farver, der er en god måde at holde ferie på. Man starter med en røllike, siden måske noget mere eksotisk, og det bliver aften, blomsterne lukker sig som familien om aftensmaden. Bøgerne lægges til side, og man er lidt solbrændt på skuldrene. Den slags. Den slags måde at læse Flora i Farver. Sporadisk bladrende, natskygge, belladonna, skarntyde, der er masser af drama i bogen, tegneren har været grundig og melankolsk.

Tegnerens hånd

Man vender tilbage til tegneren. Hvem var han? Hvor tegnede han henne? Hvem gav ham adgang til alle blomsterne? Hånden er så tydelig i stregtegningerne og så alligevel så pædagogisk, forsøger at fjerne opmærksomheden fra sig selv. Denne krops mærke, side efter side, blomst efter blomst og rodnet, knopper og bladenes takkede eller smidige kanter, har tegneren siddet, forestiller jeg mig, i en ferie som vores og færdiggjort bogen for et mindre, men alligevel klækkeligt, beløb, mens familien lavede ferie på den anden side af kontordøren. Som om man på den måde gentager tegnerens arbejde i indsamlingen og kategoriseringen af blomster. Fastholder dem og giver dem de rigtige navne, ejer dem på den måde, ordner dem, sommer efter sommer forsøge at lære, hvad en røllike er.

 

Politikens Flora i Farver, Hans Hvass med farvetavler af E. Hahnewald, 1953. Kan købes antikvarisk.

 

Serie

Destinationsbogen

Informations skribenter beskriver sommeren over, hvordan litterære værker har haft betydning for deres ferieoplevelser.

Seneste artikler

  • Men æslerne er der stadig

    3. august 2011
    En del er forandret, siden Eilas Canetti skrev 'Stemmerne fra Marrakesh' i 1978. Men Marrakesh er stadig en by, hvor medinaen er, som den har været i århundreder
  • Nørdetur i det belgiske ølhav

    1. august 2011
    Et roadtrip til ølnationen over dem alle med 287 siders inspiration til guddommelige ganeoplevelser
  • På sporet af søjler og spolier

    29. juli 2011
    Tekster og gamle kort trækker opmærksom-heden tværs gennem kulturlag, pladser og bybilleder

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Olga Ravn bringer en tabt tid med dennes gode minder om somre i sommerhuset som barn først i tresserne i erindring.

En vidunderlig bog denne "Flora i farver", som de lange somre i sommerhuset med deres permanente mangel på læsestof gav anledning til at studere flittigt.