Læsetid: 6 min.

Forfatterens faderlige forbandelse

Karl Ove Knausgård ser sig selv som en god mand. Som et grundlæggende godt menneske. Men da han fik børn, opdagede han pludselig en masse ukendte, ubehagelige sider af sig selv. Sider han ikke har kontrol over, men som han kan genkende fra sin egen far
Første gang,  Karl Ove Knausgård var væk fra sin familie i et par uger i træk, blev også første gang, han for alvor mærkede, hvor meget de betyder for ham. 
 'Jeg var helt alene, og pludselig manglede rammerne i mit liv ... Og det var godt for mig at opleve.'

Første gang, Karl Ove Knausgård var væk fra sin familie i et par uger i træk, blev også første gang, han for alvor mærkede, hvor meget de betyder for ham.
'Jeg var helt alene, og pludselig manglede rammerne i mit liv ... Og det var godt for mig at opleve.'

Sigrid Nygaard

6. juli 2011

»Det er ikke altid, jeg kan huske, hvilke datoer mine tre børn er født, men jeg kan altid huske, hvornår mine tre bøger er udkommet,« fortæller den norske forfatter Karl Ove Knausgård.

Hvis han skal sætte procenter på, hvor meget hans børn fylder i hans liv, er det i omegnen af 10-15 procent: »Jeg vil det bedste for mine børn, men der er også meget andet, der betyder noget i mit liv. Jeg brænder for det, jeg laver, men jeg brænder ikke for mine børn. De er der bare.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Åberg

Meget interessant at høre om Karl Ove Knausgårds eget forhold til sine børn, når hans egen opvækst tages i betragtning.

Som en nu tyveårig knægt, må jeg nok også selv erkende, at min opvækst har været noget mere konservativ end den mine jævnaldrende har fået. Der i blandt en autoritær far, hvor vold dog ikke har spillet nogen rolle.
Hjemmegående mor, klaverundervisning fra jeg var fire, og beskidte fingre når der skulle rives ukrudt op i gården.

Selvom jeg er 90'er, er jeg dog glad for den lidt konservative opdragelse, da den helt klart har været med til at udvikle mig - på godt og ondt.

...sin uforudsigelige fars raseriudbrud, som ofte resulterede i korporlig afstraffelse, der skræmte lille Karl Ove fra vid og sans.

"Jeg tænker faktisk, at han gjorde det så godt, som han kunne.«

En sådan forståelse af den voksne Karl Ove kan legitimere den korporlige afstraffelse.

Barnet Karl Ove, som det gik ud over, tænkte jo ikke på den forstående måde. Hvorfor gør den voksne det så?

Benjamin Nørgaard Bording

Niels Roed - hvor tit kan vi som mennesker egentligt sige at vi forstår noget mens vi står i det. Forståelse og retfærdiggørelse er langt fra det sammen. Artiklen handler jo netop om at faderskabet kan have en side der fremstår som en forbandelse og at denne frembringer noget som er slemt og umuligt at undertrykke.