Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ingen masker faldt

Det forventede hierarki blev etableret på Tour de France' første vigtige afslutning opad
Kultur
6. juli 2011

Det er tirsdag formiddag, og der er stor nervøsitet i feltet, inden det sendes ud på fjerde etape fra Lorient til den korte, men skrappe afsluttende bakke Mûr de Bretagne. En nervøsitet, man ikke behøver at være i startområdet for at konstatere Information rapporterer fra en kontorstol og en tv-skærm i Odense for etaper som denne er sædvanligvis fuld af uforudsigelige farer.

Det er tidligt i løbet, de fleste er fortsat friske og vil gerne frem for at vise, hvad de kan; tidsforskellene er så små, at den gule trøje er inden for manges rækkevidde, og der vil hele dagen igennem ikke blot i afslutningen være kropsnær kamp for at anbringe sig selv og sit hold i gunstigst mulig position: Der hvor man bruger færrest kræfter og bedst sikrer sig mod styrt.

Alle vil sidde fremme, men det kan alle selvfølgelig ikke. Det er som et stort middagsselskab med 198 inviterede, men kun pladser ved bordet til halvdelen

På de brede veje bliver hele bredden taget i brug, helt ud til kanten af rabatten, som man så det på første etape i lørdags, hvor en kvinde med ryggen til feltet kom i nærkontakt med en rytter og sendte 20-30 mand i asfalten. En situation, hvor knubs og skrammer var mindre vigtige end det tidstab, som både de styrtede og de bagved liggende led. Alberto Contador, først og fremmest, som af stadigt uopklarede årsager lå ubeskyttet bagerst i feltet og ikke helt fremme som de andre mere agtpågivende favoritter og deres hold.

Farefuld positionskamp

Det er etaper, hvor træthed i kroppen er mindre mærkbar og betyder mindre end træthed i hovedet. Ikke et eneste øjeblik i fem timer må rytterne miste koncentrationen, men hele tiden skal de være opmærksomme på manøvrer lige og længere foran dem og ved siden af dem, tage sig i agt for ikke at ligge bagved eller tæt på ryttere, der er kendte for mangelfuld køreteknik i feltet eller har ry for at kunne miste koncentrationen med fatale konsekvenser.

Og stressniveauet i feltet bliver ikke lavere ved udsigten til en hel dag i regn og blæst i et terræn, hvor det går op og ned ad oftest smalle veje hele dagen. Belastende for rytterne ud over det sædvanlige, men alle betingelser for smukt, dramatisk og uforudsigeligt cykelløb.

Det, der er til at forudse her tirsdag eftermiddag, er en voldsom og farefuld kamp om positionerne forrest i feltet inden de sidste stejle to kilometer, og at angrebene på bakken ikke blot vil være for etapesejren og komme fra specialister på den type afslutninger som dagens store favorit Phillpe Gilbert.

Mûr de Bretagne er ikke Alpe d'Huez, selv om bakken har det kælenavn blandt motionister, men den er skrap nok til, at bejlerne til Tour-sejren kan vinde eller tabe vigtige sekunder i det store regnskab og den kan inden de rigtige bjerge tegne de første rids af et hierarki.

Vejrudsigten kom ikke til at holde vand. Det holdt op med at regne, vejene tørrede op inden de farlige stræk, og de frygtede styrt udeblev.

Kort afslutning

Det blev klar mandjævning fra foden af Mûr de Bretagne, hvor alle favoritholdene fik placeret deres kaptajner optimalt.

Mens Leopard Trek lagde massivt pres fra foden med fuldt hold for at køre brødrene Schleck og Jakob Fuglsang i position højt oppe på bakken, valgte Saxo Bank en anden taktik.

De har simpelthen ikke holdet til den type kørsel på en eksplosiv kort afslutning, men havde givet sig selv den opgave at aflevere Contador i første geled få meter før stigningen, hvorefter spanieren så måtte klare sig selv.

Den opgave blev løst og Contador kvitterede ved at angribe som den første af favoritterne i et moment, hvor Andy Schleck ikke magtede at følge, og han accelererede yderligere kort før mål for at køre for etapesejren.

Den fik Cadel Evans dog vristet fra ham med en ringbredde, og så fik løbet en ny dimension.

Den forlods undertippede australier med en ugengældt kærlighed til Tour de France vil ikke være med til, at løbet er en duel mellem Contador og Schleck, og han meldte sig seriøs udfordrer.

Ikke på grund af sejren på muren, men på grund af hans attitude og timing af topform. Han har altid været en let kværulerende undskyldning for sig selv, men en detalje var afslørende: Tidligt på bakken sendte han George Hincapie ud i en monsterføring, der splittede feltet, og sådan bruger en kaptajn kun en hjælperytter, hvis han har i sinde at gøre arbejdet færdigt og har hoved og ben til det. Det var en ny myndig side af Evans, som i en sen alder tilmed har fået en bedre punch i sit angreb, end han tidligere har haft.

Skrap bjergtrio

Contador viste den styrke, mange havde tvivlet på, og at Andy Schleck tabte nogle sekunder på en stigning, der er kortere, end han bryder sig om, kan man ikke lægge noget i.

Det kan man til gengæld nok i, at både hans bror Fränk og Fuglsang sad med i top ti. Det er en skrap trio til kommende bjerge.

Det forventede hierarki blev sat, ingen masker faldt, på en dag hvor Thor Hushovd blev den store skikkelse ved at køre med det eksklusive selskab til mål og forsvare den gule trøje.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her