Kærlighedspillen er blevet en udsalgsvare i nattelivet

Efter 20 minutter begyndte det at summe lidt i benene.

»Har jeg virkelig betalt 150 kroner for det her?« tænkte Jimmy.

Det var tredje gang han besøgte technoklubben, og egentlig var han modstander af stoffer. Han var vokset op i en bondefamilie, hvor alt, man ikke kendte til, blev betragtet som farligt.

Men han havde haft en lortedag. Hans blind date var gået af helvede til, og på vej i byen var bilen gået i stykker. Da vennerne foreslog, at han da bare lige kunne tage den her pille, tog fanden ved ham, og han tænkte; 'hvorfor ikke'. Pludselig skete der et eller andet. Musikken lød, som om nogen havde trukket en osteklokke ned over hans hoved, og den følelse, der opstår lige før en orgasme, skyllede gennem hans krop. I maven kildede det, som når man suser ned fra toppen af en rutsjebane.

»Det var helt nyt. For første gang i mit liv var jeg 100 pct åben. Jeg snakkede med samtlige mennesker, jeg elskede alle, og jeg følte, alle var min bedste ven.«

Jimmy troede, folk havde taget briller på, og de selvlysende grønne, gule og blå farver i lokalet blev ekstremt tydelige. Sådan blev det ved i timevis.

Det er 12 år siden, Jimmy og hans venner fra det nordjyske technomiljø slugte en ecstasypille for første gang.

Dengang i slutningen af 1990'erne var ecstasy-trippet en lukket fest for de indviede.

Ville man optages på det kemiske kærlighedshold, krævede det, at man dukkede op til de ugentlige rave-fester på en håndfuld intime elektroniske musikklubber rundt omkring i landet.

Derefter var det nemt at få adgang til de små piller i alle regnbuens farver med logoer stjålet fra Mitsubishi, Mercedes, Rolex, Playboy og Volkswagen.

Ikke undergrund nu

I dag er den berygtede pille ikke kun forbeholdt den elektroniske musiks undergrundskultur i nattelivet.

I første halvdel af 00'erne begyndte politiet at beslaglægge flere og flere ecstasy-piller i alle landets politikredse.

I takt med at stoffet fandt vej til provinsdiskotekerne, mistede ecstasy sin feinschmeckerstatus som rave-folkets foretrukne brændstof.

Samtidig styrtdykkede prisen for en pille, og pillernes renhed blev tilsvarende udvandet. Ecstasy er ikke længere, hvad det har været.

»Det er blandt de unge, der går meget i byen og dyrker nattelivet, vi finder ecstasy-brugere i dag. Selvom alkohol stadig er det foretrukne rusmiddel på main- stream-klubber og diskoteker, fortæller 24 procent af de adspurgte unge på kommercielt brede natklubber, at de har prøvet ecstasy. Så stoffet er ikke længere en subkulturel ting,« siger Jakob Demant, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Han har været med til at lave et forskningsprojekt, der i bogen Stoffer og natteliv for første gang kortlægger unge danskeres brug af stoffer på natklubberne.

I dag opfatter erfarne stofbrugere ecstasy som et blandingsstof med lavere status, hvorimod MDMA, der er den tekniske betegnelse for ecstasy, betragtes som et af nattelivets 'grundstoffer'.

Ecstasy er et af 'de tre store stoffer' i nattelivet og er det fjerde mest udbredte stof, kun overgået af hash, amfetamin og kokain.

MDMA, der sælges som pulver eller små krystaller, betragtes som et mere eksklusivt stof et connoisseur-stof. Dels fordi det er sværere at få fat i, og dels fordi det har en højere grad af renhed end ecstasypiller.

»I vores undersøgelse beskriver stofbrugerne ecstasy-piller som meget tilgængelige, helt på linje med kokain og amfetamin,« siger Jakob Demant.

Der sælges stadig ecstasy-piller over hele landet, og selvom antallet af ecstasy-konfiskeringer generelt er faldet de senere år, beslaglægger politiet i hovedstadsregionen markant færre piller i dag end for fem år siden, når man sammenligner med andre regioner. I 2010 var der kun en tiendedel af de ecstasy-sager i hovedstaden, som der var i 2005. Ecstasy er i højere grad blevet provinsens foretrukne party-pille.

Renheden af indholdet i ecstasypiller er også faldet markant. I 2001 etablerede Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet en ecstasy-database baseret på retskemiske analyser af beslaglagte ecstasy-piller i Danmark.

I 2004 indeholdt de analyserede piller 80 pct. MDMA, mens der sidste år kun blev fundet MDMA i syv pct. af de beslaglagte ecstasypiller.

»Der er tale om et markant skifte af indholdet i hovedparten af ecstasy-tabletternefra MDMA til mCPP (syntetisk stimulans, red.), 2C-B (syntetisk hallucinogen, red.), eller amfetamin,« konkluderer Retskemisk Afdeling ved Aarhus Universitet i rapporten Ecstasy i Danmark 2010.

Kulturskred

Jimmy holdt op med at tage ecstasypiller i 2005. Han bryder sig ikke om, at pillerne er blevet 'beskidte'.

»For 10 år siden var der næsten kun MDMA i pillerne. I dag er de proppet med alt muligt andet lort. Ecstasy-piller er noget af det værste, man kan putte i kroppen, for man aner ikke, hvad der er i pillerne,« siger han.

Jimmy mener, der er sket et skred i stofkulturen.

»I dag er stoffer bare noget, folk skovler i hovedet uden at tænke sig om. De blander MDMA, fantasy (syntetisk bedøvelsesmiddel), 2C-B, alt muligt. Det kunne vi aldrig finde på dengang,« siger han.

I februar måned var Jimmy og nogle venner til koncert i Ridehuset i Aarhus med Jimmys yndlingsmusikere, trance-duoen Koxbox. Festen blev lukket halvvejs inde i koncerten, da en gruppe unge blev kørt på hospitalet med narkotikaforgiftning.

»De havde blandet alt muligt, og det gør mig pissesur. Hvis folk vil tage stoffer, må de sætte sig ind i, hvad det er, de tager. Da jeg skulle hente min jakke i garderoben, var folk så skæve af ketamin (bedøvelsesmiddel med hallucinogene effekter, red.), at de ikke kunne finde den,« siger Jimmy.

De seneste par år har han været til elektroniske musikfester, hvor han har set 16-17-årige ligge og ralle på gulvet.

»Der står jeg helt af. Jeg gider ikke gå til technofester mere.«

Myterne dominerer

Selvom ecstasy er højt placeret på listen over danske unges foretrukne feststoffer, vurderer unge uden erfaring med hårde stoffer, at risikoen ved at tage ecstasypiller er væsentlig større end ved at sniffe amfetamin og kokain.

»Ecstasy forbindes stadig med techno, subkultur og hallucinogene virkninger. Men i virkeligheden minder ecstasy langt mere om amfetamin end f.eks. lsd,« siger Jakob Demant, der mener, det kan undre, at ecstasy ikke er mere udbredt i det danske natteliv. En pille koster i dag det samme som en stor fadøl, den er mindre grænseoverskridende at tage end en bane kokain eller amfetamin, der skal sniffes. Ecstasy er også det eneste udbredte feststof, unge danskere forbinder med dødsfald.

»De unge har opfattelsen, at der er ukendte stoffer i pillerne, og at man ikke kan kontrollere stoffet. I modsætning til kokain, der opleves som nærmest ufarligt, til trods for at ren kokain ikke findes i nattelivet. Det er f.eks. en udbredt opfattelse, at der er rottegift i ecstasypiller, men det har Retskemisk Institut aldrig fundet rester af,« siger Jakob Demant.

Stik mod den gængse opfattelse handler ecstasy-rusen heller ikke om fuld kontroltab, men snarere om det modsatte.

»Man bruger ecstasy til at opleve en bestemt nydelse, og det er en kontrolleret nydelse, hvor man allerhøjest kan tale om et begrænset kontroltab. At være på ecstasy er et grænsearbejde, der kræver relativt meget kontrol over kroppen. Så for ecs-tasybrugere handler det faktisk mere om kontrol end om kontroltab, hvis man skal have nydelse ud af stoffet,« siger Jakob Demant.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det svært at sammenligne risicierne ved at tage kokain og ecstasy, fordi der er stor forskel på virkningen.

»I en rangordning bør man nok have mest respekt for kokain. Men det gælder for alle stofferne, at man ikke kan tage dem risikofrit, for man ved ikke på forhånd, om man har en overfølsomhed for forgiftning eller f.eks. er mere disponeret for stofrelaterede psykoser,« siger Anne-Marie Sindballe, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Risikoen for en dødelig forgiftning er mindre ved ecstasy end ved kokain. Til gengæld er der større risiko for langvarige skader i hjernen ved indtagelse af ecstasy.

»Men ved brug af kokain er der en meget stor risiko for at blive afhængig. Klart større end ved brug af ecstasy,« siger Anne-Marie Sindballe.

I 2009 blev der registreret 206 narkorelaterede forgiftningsdødsfald. I de fleste tilfælde var der flere stoffer involveret, men amfetamin og kokain var årsag til henholdsvis fire og to 'rene' forgiftningsdødsfald. Der blev imidlertid ikke registret 'rene' forgiftningsdødsfald blandt ecstasy-brugere.

Jimmy fik nok

Efter en længere pause fra ecstasypiller blev Jimmy introduceret for MDMA på en elektronisk musikfestival i Tyskland i 2006.

»Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne ikke tåle det. Jeg havde taget for meget ecstasy de første par år, og jeg begyndte at få blackouts og lave mærkelige ting, jeg ikke kunne huske bagefter,« fortæller han.

Efter endnu et sort hul på en musikfestival i Østrig i 2008 besluttede Jimmy sig for at stoppe én gang for alle.

»Det var ikke det værd at tage en krystal eller en streg MDMA, lukke sine øjne og så åbne dem igen uden at kunne huske, hvad jeg havde lavet, mens alle sad og kiggede mærkeligt på mig,« siger Jimmy.

Siden første gang han prøvede ecstasy i 1999, har han taget ecstasypiller og MDMA mere end 200 gange.

Da det gik vildest for sig, tog han op mod 40 piller på en weekend.

»Men jeg har ikke fortrudt at have været helt derude, for nu ved jeg, hvor jeg ikke skal hen fremover,« siger han.

Jimmy ser tilbage på det, han kalder 'de vilde gamle dage' med nostalgi.

»Fik jeg af vide, at jeg kunne få den følelse igen, som jeg oplevede første gang på ecs-tasy, ville jeg nok gøre det igen,« siger han.

Redaktionen er bekendt med Jimmys fulde navn.