Læsetid: 4 min.

Han var klar til kamp, og han tabte

Så har man også set det med: En sund og rask Rafael Nadal udspillet i en grand slam-finale
Så har man også set det med: En sund og rask Rafael Nadal udspillet i en grand slam-finale
4. juli 2011

Efter en forhåndsfejl i sidste parti af gårsdagens Wimbledonfinale tildelte Rafael Nadal sin ketsjer et knytnæveslag, og det virkede sigende. I godt tre år har fordelingen af de største tennistrofæer først og fremmest været et spørgsmål om, hvorvidt spanierens krop var klar til kamp. Han vrider og smider den så voldeligt rundt på banen, at især knæ og fødder har det med at sætte ud. Men i grand slam-topform har ingen kunne slå ham.

Sådan er det ikke længere. I går tabte han Wimbledonfinalen til Novak Djokovic, serberen, der nu har vundet over Nadal fem gange på stribe i 2011, overtaget hans førsteplads på verdensranglisten og, måske vigtigst af alt, neutraliseret hans spil, ikke mindst den venstrehåndede forhånd, som Nadal køllesvinger cross court med ufattelige mængder overskru, og som Djokovic øjensynligt uden vanskeligheder tager i opspringet og sender hårdt tilbage.

»Mit spil generer ham ikke særlig meget for tiden,« var den detroniserede mesters ærlige konklusion efter kampen. Alt, hvad Nadal smed i hovedet på sin modstander, kom igen, og da han slog til strengene i sin ketsjer, stod det klart, at han i Novak Djokovic står over for en modstander, som han måske nok har kroppen, men ikke længere spillet til at slå.

»Han er den eneste spiller, jeg har tabt til i år, mens jeg har været sund og rask,« lød det. »Jeg har været 100 procent klar, og jeg har tabt fem gange.«

En lille bid græs

Finalen på Centre Court så ellers for en stund ud til at vippe til spanierens fordel. Efter at have tabt de første to sæt vandt han tredje overbevisende med 6-1. Det lignede et comeback fra den psykisk stærke spanier, men Djokovic har ikke bare greb om Nadals forhånd. Han har også pillet ved hans selvtillid.

»Jeg begyndte kampen uden at tænke på det,« sagde Nadal, da han blev spurgt, om de fire foregående nederlag til serberen påvirkede ham på banen.

»Men det er rigtigt nok,« fortsatte han og erkendte, at han på de afgørende tidspunkter blev ramt af nerver og spillede under niveau.

På den anden side af net-tet spillede Novak Djoko- vic derimod med egne ord sin bedste græskamp nogensinde.

Efter to og en halv times slagveksling af høj klasse kunne den 24-årige serber lade sig falde om på ryggen i jubel, spise en luns af græsplænen og kort efter krone som kongen af herretennis.

»Det er den bedste dag i mit liv,« lød det uden tøven fra den nye verdensetter.

Kvindernes trone er på sin vis stadig ubesat, men weekendens finale gav for første gang et bud på, hvem der kan tænkes at indtage den i fremtiden. De senere år har været en venten på ungdommens gennembrud. Aldrende stjerner som Serena Williams og Kim Clijsters har taget sig af de store titler, mens deres efterkommere har fået gummiarm, når det virkelig gjaldt. Indtil i lørdags.

Da materialiserede fremtiden sig, og det var ikke i skikkelse af verdensetteren Wozniacki eller den åbenlyst talentfulde Victoria Azarenka. Nej, det blev en 21-årig tjekke ved navn Petra Kvitova, der viste sine jævnaldrende, hvordan man slår sig gennem syv modstandere, over to uger, på den store scene, med verden til vidne, og vinder en grand slam-titel.

Finalemodstanderen var Maria Sharapova, der kom til kampen som favorit. Russeren vandt Wimbledon i 2004 og havde endnu ikke tabt et sæt i årets turnering. Hun var chanceløs mod Kvitova. Den venstrehåndede tjekke servede bedre, slog hårdere og flyttede sig mere fornuftigt rundt på banen end Sharapova, der konstant blev bragt ud af balance af Kvitovas tonstunge grundslag.

»Jeg kom hele tiden lidt for sent,« sagde Sharapova på pressemødet efter kampen, hvor hun også fortalte, hvad Kvitova kan i forhold til Wozniacki, Radwanska og de andre unge stjerner:

»Hun slår meget mere kraftfuldt til bolden, hendes slag er større, og hun har nok også en bedre serv.«

Sluttede med es

Det imponerende ved Petra Kvitovas finalesejr var nu ikke bare hendes spil. Det var i lige så høj grad hendes attitude. Én ting var, at hun slog næsten dobbelte så mange vindere som Sharapova, en anden ting var, at hun for eksempel tidligt i andet sæt efter et have afgjort en duel med et brag af en baghånd fortsatte med at træde frem i banen med rolige skridt, mens hun kiggede udtryksløst ned mod sin modstander. Som for at sige, »Så du den? Der er mere, hvor den kom fra«.

Og det var der vitterligt. Hun slog vindere fra alle hjørner, og da hun efter blot en time og 20 minutter servede for kampen, holdt hun rent og afsluttede med et es. Så bekymringsløst, så selvsikkert Kvitova lader til at have et grundfjelds ro. Det viser sig også på pressekonferencer, hvor hun sidder roligt og smiler, tilsyneladende upåvirket af at skulle svare på spørgsmål uden egentlig at have noget at sige og med et ubehjælpsomt engelsk at sige det på.

»Jeg var overrasket over, hvordan jeg havde det på banen, for jeg var kun fokuseret på pointet og kampen og ikke på finalen og medaljen,« sagde Kvitova, der modtog 'medaljen' i form af the Venus Rosewater Dish, sølvplatten, der er blevet tildelt Wimbledon-vindere siden 1886, deriblandt tjekkiskfødte Martina Navratilova og Jana Novotna, som rejste sig fra deres pladser i den royale loge og klappede af unge Kvitova, som kvitterede med smil og våde øjne, inden hun løftede sit velfortjente trofæ op over hovedet i triumf.

Serie

Wimbledon

Verdens bedste tennisspillere er samlet i det sydvestlige London, og Informations An- ders Haahr Rasmussen rap- porterer fra kampene på græsset og i korridorerne. Følg med på information.dk og twitter.com, hvor @AndersHaahr livetweetter fra Caroline Wozniackis forsøg på at vinde sin første grand slam-titel.

Seneste artikler

  • Sensationen udeblev, men håbet lever videre

    1. juli 2011
    Der blev slået til bolden med urealistisk optimisme, da Sabine Lisicki og Maria Sharapova spillede om en plads i finalen
  • Boom Boom brager igen

    29. juni 2011
    Hun har været frygtelig meget igennem, tyske Sabine Lisicki, der nu er klar til semifinalen ved årets Wimbledon, hvor en særdeles dedikeret Maria Sharapova venter
  • Der var engang, da Hewitt vandt

    24. juni 2011
    Tiden er for længst løbet fra 30-årige Lleyton Hewitt, den tidligere suveræne verdensetter, der nu er langt fra de store titler, men stadig springer og slider og råber til det sidste
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu