Læsetid: 3 min.

I Køge er gadekunsten lovlig

Kunstmuseet KØS har lavet en to kilometer lang rute med gadekunst, der ifølge udstillingens egen kurator ikke er ægte gadekunst men alligevel har kunstnerisk værdi
Gadekunstneren Tejn ved et af sine værker, der for tiden udstilles på KØS, Museum for Kunst i det offentlige rum, i Køge. Fordi kunstnerne har fået penge for og god tid til at kreere deres værker, mener udstillingens kurator, Katrine Ring, ikke at der er tale om ægte gadekunst. 'Det her er kunst, der baserer sig på teknikken og er inspireret af gadekunsten,' siger hun.

Gadekunstneren Tejn ved et af sine værker, der for tiden udstilles på KØS, Museum for Kunst i det offentlige rum, i Køge. Fordi kunstnerne har fået penge for og god tid til at kreere deres værker, mener udstillingens kurator, Katrine Ring, ikke at der er tale om ægte gadekunst. 'Det her er kunst, der baserer sig på teknikken og er inspireret af gadekunsten,' siger hun.

Martin Slottemo Lyngstad

19. juli 2011

Normalt er gadekunsten ulovlig og ukommerciel. Og som gadekunstner ved man aldrig, hvor lang tid man har at arbejde i, for man kan når som helst blive opdaget. Men på KØS i Køge har man lige nu udstillingen Walk this way, hvor etablerede gadekunstnere mod betaling og med ubegrænset tid har dekoreret en to kilometer lang rute.

Kunstnerne har tilmed spurgt hus- og butiksejerne om lov, inden de har udsmykket deres ejendomme. Dermed kan man dårligt kalde det for gadekunst, mener udstillingens kurator, Katrine Ring:

»Hvis man vil opleve ægte gadekunst, så skal man til København. Det her er kunst, der baserer sig på teknikken og er inspireret af gadekunsten. Men derfor har det stadig kunstnerisk værdi,« siger Katrine Ring, som tidligere har udgivet kalendere og en bog om gadekunst.

Synlig gadekunst

I lørdagens Information kritiserede gadekunstneren Jan Danebod street art for at være flyttet ind på museer og gallerier, hvorfor det ulovlige, farlige og provokerende er feset af.

Med sin bogudgivelse og udstilling har Katrine Ring selv været med til at skubbe til den udvikling, som Jan Danebod kritiserer.

»Ja, jeg har da et ansvar, når jeg udgiver ting, laver udstillinger og holder foredrag. Det samme har Politiken, når de har en blog, der udelukkende beskæftiger sig med gadekunst. Og det samme har Streetheart (blog om gadekunst, red.). Det er med til at gøre det mere synligt,« siger Katrine Ring.

Men den kommercielle omfavnelse af en undergrundskultur er uundgåelig, mener hun:

»Det er derude, uanset om jeg eller andre laver ting. Det kan og skal ikke stoppes, for det er en naturlig udvikling den ser man inden for alle undergrundskulturer de vil med tiden bliver opslugt i populærkulturen. Men de bedste kunstnere eksempelvis Armsrock og Papfar (som begge udstiller på KØS, red.) kan sagtens håndtere både at være avantgarde og mainstream,« siger Katrine Ring, som understreger, at kunstnerne også selv er med på den:

»Der er kunstnere, der er sure over, at de ikke er kommet med. Og jeg føler ikke, jeg har gjort noget forkert eller ødelagt noget. Det var der i forvejen, og jeg har så vist det. Og vi har ikke tvunget dem til at lave noget bestemt vi har bare sagt, at vi har penge, tid og et sted. «

Men er det ikke også netop at bryde med gadekunstens grundprincipper?

»Jo, men det er det dogme, vi har lavet. På gaden er der andre dogmer. Der har man begrænset tid, og man får ingen penge. Så kan man diskutere, om det er undergrund nok, eller om man har solgt ud, hvis man er med til sådan noget her. Og det er en god diskussion.«

Reklamens arvtager

Gadekunstneren Dirtyclean, der har det borgerlige navn Frederik Hesseldahl, ser udstillingen i Køge som en unik mulighed for at få gadekunsten ud til folk. Og det er vigtigt, siger han.

»Gadekunsten har en skøn form, der sælger ideer, der kan rykke ved ting i verden. Rummet i byerne har tidligere været overtaget af reklamen, men i dag har vi plads til kunst i gaden, og det synes jeg er positivt.«

»Reebok og andre firmaer betaler street artister for at udsmykke en reklame, og så er det jo ikke kunst længere,« siger Clean, »men noget kan sagtens være stor kunst, selv om man tjener penge på det. Så længe det ikke er en bestillingsopgave på en reklame,« siger han, og mener desuden, at der burde være plads til både illegal og legal gadekunst.

»Man behøver ikke dræbe den ulovlige ved at etablere den lovlige, men man kan godt sige, at den rebelske tid er forbi. Det handler mere om humor end om det politik i dag.«

Mediernes ansvar

En af de fremtrædende billedkunstnere, der også har udført arbejde på gadeplan, er danske Armsrock, også kendt som Asbjørn Skou. Han langer ud efter medierne, som har ført gadekunsten ud på det frie marked, ved at dække det intensivt, og gøre det til et anerkendt fænomen.

»Den revolutionære gadekunst er rykket ud på det frie marked og det er delvist mediernes skyld. Der er også en historieløshed, hvor journalister giver 'Banksy' (verdenskendt gadekunstner) æren for street art, eller skriver, at det startede i 90'erne, selvom der i Danmark alene er tråde tilbage til 50'erne.«

Asbjørn Skou mener, at svingende kvalitet har taget kanten ud af gadens kunst.

»På et tidspunkt sagde mine kolleger og jeg, at 'det er fedt, når folk bruger gaden', men det har vi måttet modificere, for i dag er der en masse, der ikke har kunstnerisk vægt. Og det tager luften ud af de ting, der har vægt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer