Læsetid: 4 min.

Kunsten at give hånd

I aktivering. Jean går i dybden. Han øver håndtrykket flere gange med hver kursist. Men han er også en af Integros allermest erfarne håndtrykkere
I aktivering. Jean går i dybden. Han øver håndtrykket flere gange med hver kursist. Men han er også en af Integros allermest erfarne håndtrykkere
23. juli 2011

»Fantastisk!«

Jeg får ros af en midaldrende konsulent. Han hedder Jean. Han er ulasteligt klædt og smilende. Vi er ved at øve håndtryk. Nu er det min tur. Jeg sidder på min nye plads i hesteskoen og trykker Jean i hånden. Vi får nye pladser hver dag. Ellers ser man ikke verden fra en ny side. Og fleksibilitet er meget oppe i tiden. Det siger Jean. Sidste år var nøgleordet omstillingsparathed. Dengang skulle man huske at skrive i ansøgningen, at man var omstillingsparat. Men det var sidste år. Nu er fleksibel det rigtige ord. Arbejdsgiverne kigger meget på det.

Jeg har stadig Jeans højre hånd i min. Han kigger på mig og smiler. Der er tale om et stort smil. Når man smiler, så har man et godt humør. Det er vigtigt at have et godt humør. Det er meget oppe i tiden. Arbejdsgiverne kigger meget på det. Man skal huske at skrive det i ansøgningen.

Nu kigger han på resten af forsamlingen og smiler til dem. Alle er med. Og nu smiler han til mig igen og trykker min hånd på en gang fast og blidt. Jeg har nøje fulgt med i Jeans hidtidige håndtryk med de andre kursister og trykker forsigtigt igen.

»Det er så flot! Så flot, Lau.«

Jeans ros betyder meget. Det håndtryk, vi øver, er et af de vigtigste håndtryk i tilværelsen: Håndtrykket med en potentiel arbejdsgiver til jobsamtalen. Jean kalder det universets centrum. Så vigtigt er det. Et øjeblik, midt under håndtrykket, kommer jeg til at lade blikket falde på en af Jeans guldknapper. Der er mange. Jakken er dobbeltradet. Men så minder Jean om vigtigheden af uafbrudt øjenkontakt.

»Vi husker øjenkontakt! Vi smiler. Og vi siger 'goddag og tak fordi, I vil se mig'. Og vi trykker, men ikke for hårdt. Håndtrykket skal være fast, men arbejdsgiverens hånd skal ikke direkte klemmes. Det er meget vigtigt«, siger Jean og nikker, efterfulgt af et smil. Et lille, men iøjnefaldende og veltimet smil.

Vi har faktisk allerede øvet håndtryk med Integros direktør. Men direktøren er en travl mand, og han skulle også lære os, hvordan vi får vores ansøgninger til at skille sig ud. Det gør man med en frisk indledning: »Jeg er en frisk pige«, er et godt valg. Og så skal man huske at være sig selv og nævne, at man er stabil, kreativ, effektiv, vedholdende og fleksibel. Og skrive, at man »kan tilbyde jer stor alsidighed i forhold til opgaveløsningen og arbejdstider«. Og at »fokus til stadighed er på tilfredse kunder og en stabil indtjening« .

Man kan også sende en pizza med ansøgningen, så arbejdsgiveren ikke selv skal tænke på frokost. Eller rundstykker til hele kontoret. Alt det tager naturligvis tid at lære, så vi fik kun øvet jobsamtalehåndtryk en enkelt gang den dag.

Jean går heldigvis mere i dybden. Han øver flere gange med hver kursist. Men han er også en af Integros allermest erfarne håndtrykkere.

»Når I giver hånd til jobsamtalen, så skal I holde håndfladen ret op og ned. Det giver det mest ligeværdige håndtryk. I må endelig ikke dreje i håndleddet, når I har fat i arbejdsgiverens hånd.«

I gode hænder

Havde jeg højre arm fri, ville jeg tage yderligere notater. Erfaring er alfa og omega og Jean øser af den. Utallige er de hænder, han har trykket. Det kan man mærke. Presset i håndfladernes møde er perfekt. Fast er Jeans håndtryk, men ikke for fast. Guldringen generer ikke. Det kunne den ellers nemt komme til.

»I dette sekund. I dette sekund roterer hele universet sig om dette moment. Intet andet forstyrrer dette sekund. Husk det.«

Der er forskel på venskabelige og arbejdsrelaterede håndtryk, forklarer Jean. Jobsamtalehåndtryk hører til i kategorien arbejdsrelaterede håndtryk. Det er dem, vi øver nu. Og kun dem. Ved venskabelige håndtryk vil man ofte se den frie hånd anvendt til at tage fat om modpartens skulder, lænd eller hofte. Det skal man ikke i et arbejdsrelateret håndtryk. Slet ikke i et jobsamtalehåndtryk, som ofte vil være det første håndtryk med en potentiel arbejdsgiver. Tiden er endnu ikke til det. Jobsamtalehåndtryk udføres med én hånd og kun én. De er faste og udstråler stabilitet, effektivitet og godt humør. Brug af den frie hånd må vente til eventuelle senere håndtryk.

»Et håndtryk siger meget om en person«, siger Jean, pauserer, nikker og kigger rundt. Og roterer i højre hånds håndled.

Min hånd følger Jeans rotation, fastlåst i en ellers hidtil korrekt håndtrykssammenføjning. Jeg panikker lidt.

»Hvis I roterer højre hånd mod venstre, mens I trykker hånd, så kommer jeres hånd til at ligge øverst, ovenpå arbejdsgiverens. Gør man det, så er det et tegn på at man er et magtmenneske. Det signal skal I ikke sende. Det er arbejdsgiveren, der er chefen.«

Jean holder vores hænder i magtvinklen et stykke tid. Smil. Og så er vi tilbage igen.

»Vi smiler, vi har liv i øjnene. Det er så vigtigt! Hele universitet roterer om dette sekund. Fantastisk!«

Jean slipper min hånd. Nu ringer den ene af Jeans telefoner. Den tages, forventningsfuldt og smilende.

»Jean Reginald la France.«

Forkert nummer. Jeans smil opholder sig kortvarigt i en bølgedal. Men det er allerede tilbage for fuld styrke da han kigger op igen.

Vi er i gode hænder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Der er så sandelig da nogle finesser med de håndtryk, som man slet ikke har været sig bevidst. Utroligt, at det nogensinde er lykkedes én at blive ansat.

Men det der med "godt humør" har Integro nu helt misforstået. Hvorfor sådan en underlig forkølet og beskeden udgave?

Der, hvor jeg slår mine folder, skal man skam nu om dage have "højt humør" - "også i pressede situationer".

At visse vil sige, at der er en del situationer, også pressede slige, hvor højt humør forekommer direkte upassende, ja grænsende til det småpsykotiske, kommer ikke på tale.

Slettet Bruger

Blev selv engang tvunget på et sådan formodentligt ret pebret kursus, hvor vi modtog tilsvarende undervisning. Hovedtemaer var ikke at komme for sent til jobsamtalen og ikke lugte af sved.

Det må være fast arbejde, hvis man kan få fødderne inden for i Støjberg industrien. Med hensyn til CV skrivning har jeg lidt svært ved at tro, hvad jeg netop læser på wikipedia:

Inger Støjberg har tidligere kaldt sig "uddannet journalist", men måtte ændre sit CV da det blev afsløret, at hun ikke har en sådan uddannelse.

Til gengæld har hun vel et fast håndtryk og et stift blik.

fra egoland, til dagpengeland og til legoland ?

om artikelserieren: dagpengeland;
det ligesom de evt. forsamlede i kirker, de fleste af dem, men som oftest kun hver især tænker det:
om dem hver, og om klerkerne,
og hver aner såmænd også at de fleste, af de andre, også klerkerne, tænker ligeså;

og ligeså også de fleste af hver,( og også underviserne, og de ansvarlige politikere
selv ) på jobsøgningkursuserne;
og nogen må jo mumle noget om, og nu også på skrift: om evt. tilstedeværelse eller fraværelse af vævede stoftråde på visses legemer.

Thomas Ciborowski

Masske et dumt spoergsmaal, men jeg bliver noed til at spoerge om det her er virkeligt eller en form for satire ?

Nic Pedersen

Jeg fatter virkelig ikke, hvorfor både rød og blå blok åbentbart absolut vil opretholde dette absurde (og dyre) cirkus?
Det fandtes allerede i ´90-erne. Var selv på noget meget lignende i sin tid!
Ældre bekendte fortæller til gengæld om tider for 40-50 år siden, hvor arbejdsformidling var noget, som foregik i praksis i bl.a fagforeningsregi. Man kan dårligt tale om fremskridt her.

10.000+ til Lau og alle gode ønsker for hans bogsalg!

det er tragisk, men fortielsernes bidrag til at muligheder spildes, er måske knap så alvorligt som fortielsernes biddragen til bevaren elendigheder.

--------------------

tænker på et digt af inger christensen om

de mange flere og flere førtidsmarxister

( og næppe om førtidspensionister )

michael parly pedersen

Særdeles morsom beskrivelse af aktiveringskursus. Jeg har siddet og kluk, kluk grinet mig gennem hele artiklen. Jeg kunne selv komme med tilsvarende beskrivelser af tåbelige aktiveringsformer, betalt af skatteborgerkroner til en meget pebret pris. Hvis blot folk havde en anelse om, hvad der foregår af tåbeligheder, så ville de blive alvorligt chokerede og forargede.

moralen,
for hver kursist,
af de kurser, synes klar, ja nærmest åbenbar: hvis du bærer dig så klodset ad som hans,
får du næppe nogen tjans.

mht. fravær eller tilstedvær af vævede stoftråde på korpusser; og mæcener:

nogle, bla.a .j.j. thorsen, så på en meget kendt
figur, og de sagde forargede om den kendte: han har jo alt for meget tøj på !

måske en dr cejser sørgede for mange midler til
deres forsøgen: at få gjort noget ved det ?

Den højtuddannede i aktivering.....

Hvad så med den uudannede i aktivering?

Jeg véd, at der er historien uanset hvordan den drejes, meget, meget lidt humoristisk.

olivier goulin

Herlig subtil ironi, blottet for den forargelse, man retteligt burde føle overfor dette vanvid.

Desværre er det ikke blot beskæftigelsesområdet, der er ramt af denne syge.

Det samme kunne siges om stort set alle områder af den offentlige forvaltning, hvor et vælde af akademikere og specialkonsulenter suger offentlige midler ud af de statslige og kommunale kasser.

Penge, finansieret af verdens højeste skattetryk, som i stedet for at blive brugt på de virkeligt trængende, blot kanaliseres ud til de privilegerede klasser.

I praksis er det en form for sofistikeret system-korruption.

Det er den parasitære velfærdsstats logiske udartning, som forsørgelsesinstrument for en stor uproduktiv klasse af embedsmænd og kvinder i absurde, overflødige stillinger og funktioner.

Det er omfordeling - ikke fra privilegerede til underprivilegerede, men fra produktive til uproduktive, eller sågar kontraproduktive.

/O

Peter Hansen

Olivier Goulin, desværre er det helt gængs liberalisme, at de højtuddannede og priviligerede skal holde de fattige og ubemidlede i ørerne. Pyt med prisen, det er kontrollen og magten, det handler om.

Aktivering har ikke s... med nogen isme at gøre!

Det er det menneskesyn, at de fleste menneskers identitet og livskvalitet hænger sammen med at have et job og være en del af en arbejdsplads.

Det synes jeg er et ganske agtværdigt syn, og i den ånd er det positivt at samfundet vil allokere ressourcer til at hjælpe de ledige ind på arbejdsmarkedet.

At der så er lukket op for, at diverse plattenslagere kan få adgang til at udvirke deres kvaksalveri er så en hel anden historie.

Godt og humoristisk skrevet. Desværre er arbejdsministeren tilsynesladende uden for humoristisk rækkevidde, og desværre er morskaben til at overse, når man er tvunget til at sidde der, og i øvrigt bare ønsker sig et job eller er syg for den sags skyld.

Jeg har engang hørt, at sovjetiske industriarbejdere havde en talemåde à la: "de lader som om, de giver os løn; vi lader som om, vi arbejder". Der er noget, der tyder på, at man kunne anvende en tilsvarende talemåde om det danske arbejdsløshedssystem, der virker som om, det er blottet for reelt indhold, hvis man ser bort fra kontrol- og magtfunktionen.

Hanne Christensen

Det er ikke første gang, man læser absurde historier om aktiveringsindustrien. Det er heller ikke anden gang.

Nej, det er sket så mange gange, at man må spørge, hvad der egentlig driver VKO til at fortsætte absurditeten.

Det er næppe at få de aktiverede i beskæftigelse. Enhver undersøgelse viser, at aktiveringen ikke øger beskæftigelsesmulighederne.

Derfor må man spørge vores beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, hvad den egentlige hensigt egentlig er.

Jeg har sådan på fornemmelsen, at aktiveringen skal fungere som skræk og advarsel over for ansatte og som den rene strafsadisme over for de aktiverede.

Men det kan vel ikke være derfor. Kan det vel, Inger Støjberg? Det kan vel ikke være din egentlige motivationsfaktor?

Peter Hansen

Mikael Petersen, aktivering under den velsignede regering har alt med libelisme at gøre, for den gør først og fremmest en social begivenhed til en forretning for nogen. Det er da ideologien i en nøddeskal.

olivier goulin

Efter at have læst nogle flere af Lau Aaens formidable erfaringer med Integro, står man tilbage med en total målløshed, og indtryk af, at jobsøgningskursus-industrien er befolket af amatører og plattenslagere, der har fået lov til at stikke snablen ned i de lukrative kommunale kasser, helt uden nogen form for kritisk vurdering.

Eller er de folk, der har vurderet Integro og hyret dem, selv lige så imbecile?

Jeg var sgu ikke klar over, at det stod så slemt til. Det her er totalt selvparodisk, og formentlig netop derfor Lau har set det som et taknemmeligt forlæg til en bog.

Hvordan kan AF, eller hvem der nu har hyret Integro, godkende en så pinligt åbenlys amatøragtig charlatan.

Jeg mener vi også havde dem på vores arbejdsplads, sidst der var massefyringsrunde. Heldigvis var jeg ikke blandt de stakkels deltagere.

/O

legoland for legolændere

dagpengeland for dagpengelændere

egoland for egolændere,

-------------

trods, eller pga. ? ,

klodsethed,

mæcenfinacering,

og selvoptagethed,

kan hans næppe få en tjans

i legoland, eller i

dagpengeland

eller i egoland;

for hans var, en gang, udenlands,

og man ved jo ikke hvilke

( brd. ) grimme, udenvælske

( grimme og udenvælske,
er jo, i følge df, stort set det samme )

påhit han måske har taget med derfra