Læsetid: 7 min.

'Måske gør folk klogt i at være ligeglade'

Gianni Vattimo er medlem af EU-parlamentet, men har mistet troen på Europas vitalitet: 'Vores demokratier er gamle og trætte. Folk tror ikke længere på dem,' siger den italienske filosof
EU-nihilist. Den italienske filossof og EU-parlamentariker Gianni Vattimo mener, at EU fungerer som et agentur, der påtvinger os en økonomisk disciplin, som er dikteret af selskaber med hovedsæde i Nordamerika.

EU-nihilist. Den italienske filossof og EU-parlamentariker Gianni Vattimo mener, at EU fungerer som et agentur, der påtvinger os en økonomisk disciplin, som er dikteret af selskaber med hovedsæde i Nordamerika.

Roberto Boccaccino

16. juli 2011

TORINO - »Måske er det rigtigt, at tiden ikke var moden til en konstruktion som EU,« funderer Gianni Vattimo. Den italienske filosof og EU-parlamentariker er ellers i højt humør, da Information aflægger besøg i hans hjem i Torino for at interviewe ham om krisen i EU. I løbet af et par timer når vi bl.a. omkring emner som Søren Kierkegaards (homo)seksualitet, Dominique Strauss-Kahn, Mossad, Carl Th. Dreyer, Monica Lewinsky, Stalin og det industrielle princip, som Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, har appliceret på seksualitetens område. Det er dog begivenhederne i den nærliggende Val di Susa, der ligger Gianni Vattimo mest på sinde. For 20 år siden blev det besluttet at anlægge en højhastighedsforbindelse for godstog i den naturskønne dal og lave en over 50 kilometer lang tunnel i bjergene mellem Italien og Frankrig: »Det er et eksempel på problemet med Europa, for her er EU ved at blive taget ved næsen. Skal vi lytte til lokalbefolkningen i Val di Susa, som ikke vil have denne jernbanetunnel, eller skal vi gennemtvinge den med magt,« spørger Vattimo.

EU's tilskud til projektet på 671 mio. euro var betinget af, at byggeriet blev påbegyndt inden 30. juni i år. For at afskærme byggepladsen har politiet udkæmpet hårde slag mod projektets modstandere: »Tunnellen vil kræve, at man bevogter dalen militært i mange år. Det går kun ud på at bruge EU's penge til at vedligeholde de italienske politikeres klientsystemer. Som så mange andre anlægsarbejder bliver det sandsynligvis aldrig færdiggjort. En af mine venner har sagt, at jeg burde lænke mig til porten foran transportkommissionen. Men det er nok også for sent,« siger Vattimo.

Små bureaukrater

Hvad er EU's grundlæggende problem?

»En føderalstat er altid en meget kompliceret konstruktion. I modsætning til USA, hvor føderationen er opstået før staterne, er de europæiske stater ældre end ideen om en føderation. Det er første gang i verdenshistorien, at man har forsøgt at skabe en overnational enhed uden at bruge militærmagt. En af de ting, som Europa mangler, er desværre et magtcentrum med større beslutningskraft. Jeg ønsker mig selvfølgelig ikke en kejser, men jeg er samtidig klar over, at de europæiske lande er så forskellige, at de næsten ikke har nogen overordnet interesse til fælles. I starten bestod den fælles interesse i at holde op med at bekrige hinanden, men udviklingen af et egentligt europæiske fællesskab går fortvivlende langsomt,« siger Vattimo, der kritiserer udnævnelsen af belgieren Herman Van Rompuy til EU's præsident og den britiske lady Ashton til chef for EU's udenrigstjeneste: »At man har valgt disse sikkert velmenende, men totalt ukendte og uigennemsigtige personer, viser, at EU's medlemslande ikke har villet give disse institutioner reel betydning. Hvis EU overlever denne valgperiode til EU-Parlamentet uden at miste medlemmer, vil jeg betragte det som en succes.«

Ser du nogen sammenhæng mellem dit filosofiske værk, der omfatter bøger om bl.a. Nietzsche, Heidegger og Marx, og dit virke som EU-parlamentariker?

»Jeg forsøger at deltage i opbygningen af basale modstandsformer. I 1950'erne kunne den kristendemokratiske regering i Italien ikke gøre, hvad den ville, fordi der var et stærkt kommunistparti, som aldrig vandt regeringsmagten, men som gjorde modstand. Der var politikere med nosser af stål. Til sammenligning er vore dages politikere er små bureaukrater. Derfor er jeg meget optaget af udviklingen i Sydamerika. Det er en verdensdel, som er tilstrækkelig rig på ressourcer og tilpas ung i demokratisk forstand til at kunne skabe noget nyt. En blok med rige og rimeligt socialt afbalancerede samfund vil kunne gøre forskel, f.eks. i FN. Det eneste politiske projekt, jeg kan få øje på, er Lenins version af kommunismen: Økonomisk styrke kombineret med størst mulig spredning af magten,« siger Vattimo og tilføjer: »Vores demokratier er gamle og trætte. Folk tror ikke længere på dem. Jeg er ked af det, men jeg nærer ikke store forhåbninger til Europa.«

Union uden idealer

Mange mener, at situationen i Grækenland viser, at EU-landene er for forskellige til at kunne udgøre en politisk enhed. Har den økonomiske krise afsløret EU som et fejlslagent projekt?

»Selvfølgelig har den økonomiske krise spillet en stor rolle, men kunne man ikke have gjort mere? Det er, som om EU stiller sig tilfreds med at stå i andet geled. EU mangler et virksomt politisk ideal. Italiens præsident, Giorgio Napolitano, er en overbevist EU-tilhænger, men hver gang han taler om Europa, er det, som om det værdifulde ved EU er et samlet Europa og ikke den politik, man gerne vil føre med EU. Jeg har altid bildt mig ind, at et samlet Europa ville være et socialistisk og solidarisk Europa. Men sådan er det ikke. Der findes ikke noget fælles politisk ideal, så det handler blot om at få institutionerne til at fungere så godt som muligt, og der bliver ikke truffet nogen beslutninger, for det er kun en formel institution. Vi har hverken en forfatning eller politiske mål. Det eneste politiske mål går ud på at skabe en frihandelszone i stedet for at bekrige hinanden. Der er en grundlæggende svaghed ved EU, som er meget svær at overvinde: En konstruktion med større politisk gennemslagskraft er nødvendig for at skabe fælles idealer, men det hele afhænger i stedet af forhandlinger mellem medlemslandenes regeringer. Så jeg er ret pessimistisk.«

Hvorfor har du så valgt at bruge din tid i EU-parlamentet?

»Når jeg laver propaganda i forbindelse med valg til EU-Parlamentet, siger jeg det samme som alle de andre: At 80 pct. af den italienske lovgivning i dag afhænger af EU. Det er sikkert rigtigt, men meget af det handler altså om regler for målene på bilernes kofangere og sidespejl, som skal kunne sælges i hele EU. Derimod ligger mange af de spørgsmål, som har stor indflydelse på borgernes tilværelse, uden for EU's ressortområde. I Italien har vi civilretslige problemer i spørgsmål om f.eks. registreret partnerskab og kunstig befrugtning. Vi får aldrig registreret partnerskab for homoseksuelle, fordi den katolske kirke er bange for at få konkurrence,« siger Vattimo, der selv er katolik og homoseksuel: »Der sker intet på disse områder, for der er ikke tilstrækkelig politisk vilje til at udfordre institutionerne. Ifølge meningsmålinger er 60-70 pct. af katolikkerne tilhængere af registreret partnerskab, men politikerne rører ikke en finger, fordi de er bange for, at uenighed med sognepræsten skal koste dem et par stemmer. I økonomisk forstand er kirken stadig en magtfaktor, der suger en masse menneskeblod. Denne stilstand er efter min mening også et produkt af den internationale situation. I Italien er det meget nemt at sige, hvad vi ikke vil have: Vi vil ikke have Berlusconi med hans luddere, lyssky forbindelser osv. Men det er straks sværere for oppositionen at fremlægge et projekt for, hvad man gerne vil. Der mangler politiske lidenskaber. Måske gør folk klogt i at være ligeglade, men jeg er bare opdraget som militant katolik med pligt til at forsøge at ændre verden.«

Skjult kommando

Hvad er årsagen til, at EU vækker så få politiske lidenskaber?

»Problemet er, at vi ikke formår at identificere et ideal for sociale samfundsændringer. Vi har mange problemer med demokratiets konkrete udformning, politisk deltagelse, skolerne, sundhedsvæsnet osv. Landenes politik afhænger af, at de i praktisk forstand er underlagt den økonomiske disciplin, som de multinationale selskaber dikterer. Når der skal vedtages en finanslov, skal den godkendes af Bruxelles. Men hvem er Bruxelles? I Bruxelles ligger også NATO's hovedkvarter. Det er selvfølgelig to forskellige ting, men i hvilken udstrækning? Vi befinder os i en multinational struktur, hvor vi ikke kan få øje på kommandocentralen,« siger Vattimo og tilføjer: »Fra min barndom under fascismen kan jeg huske et radioprogram, der altid sluttede med ordene: 'Gud forbande englænderne.' Jeg har ingen grund til at hade englænderne, men vi har et fremmedlegeme i Europa, som er USA's lange arm. Det er ikke noget tilfælde, at englænderne altid har været lidt modvillige i forhold til EU og den fælles mønt. Det passer de engelsktalende lande fint, at EU ikke har stor politisk gennemslagskraft. I en verden med stormagter som Kina og Indien er det klart, at et samlet Europa ville klare sig bedre. Men i praksis er vi dybt splittede. Det er mit indtryk, at EU fungerer som et agentur, der påtvinger os en økonomisk disciplin, som er dikteret af selskaber med hovedsæde i Nordamerika, selv om mange af dem sikkert nu er på kinesiske hænder.«

Er det de intellektuelles opgave at revitalisere EU?

»Arbejdsdelingens mekanismer har ramt de humanistiske intellektuelle hårdt. Som universitetsansat skal man arbejde benhårdt, men udelukkende på at specialisere sig. Derfor skriver universitetsintellektuelle f.eks. meget lidt om universitetets rolle i samfundet. De er selv en del af et kvælende system med krav om at publicere i bestemte tidsskrifter, der ofte er lige så uigennemsigtige som de multinationale selskaber. Og de få tilbageværende offentlige intellektuelle indgår i kulturindustrien, hvilket også lægger en dæmper på lysten til at gøre modstand. Nutidens intellektuelle er for de flestes vedkommende funktionærer, som medvirker til at skabe konsensus. Hvis ikke du har en personlig grund til at være vred, kan du jo nøjes med at udfylde din plads. Så jeg ville ikke sætte min lid til de intellektuelle bortset fra mig selv.«

Serie

EU på støtten

EU står i disse år over for konflikter, ingen havde set komme, og som vi ikke før har skullet bekæmpe. Hvad kan få europaerne til at ville EU? Skal de ville EU? Information har spurgt en stribe af Europas førende intellektuelle, som giver deres svar i denne serie.

Seneste artikler

  • Selvkritik er ikke EU-monsterets stærke side

    23. juli 2011
    Forestillingen om et EU med folkesuverænitet er intet andet end 'høflig fiktion', mener Hans Magnus Enzensberger
  • Tyskland er ikke længere forelsket i Europa

    19. juli 2011
    Den græske gældskrise har medført et voldsomt opbrud i tysk selvforståelse. Europas vigtigste land er til sin egen forvirring omsider ankommet til normaliteten med vidtrækkende konsekvenser for hele kontintentet, siger tyskeren og Europa-tilhængeren Ulrike Guérot
  • Euroen er kun begyndelsen for EU

    15. juli 2011
    Fortællingen om det europæiske projekt må revitaliseres, for det kan ikke blot handle om euroen, siger forfatteren Barbara Spinelli
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Tværtimod, hvis vi kunne få et grænseoverskridende demokrati, der ville tillade os at stemme på folk i EU-partier, ville vi utvivlsomt få flere Vattimoer. Det er vist den bedste vej frem.
Jeg kan godt blive lidt træt af, at venstrefløjen opfører sig som sydstatsdemokrater. Problemet er, at det EU, vi har, kun er interesseret i økonomi og handel, fordi samarbejdet ikke vedrører de langt væsentligere spørgsmål om at skabe en mere socialt afbalanceret konkurrent til USA.

Han siger mange kloge ting, men har det tilfældes med andre EU-parlamentarikere, at han mener, at verden ville blive et bedre og mere demokratisk sted, hvis EU-parlamentarikere fik noget mere magt. De synes selv, at de er meget demokratiske. De følger jo nøje med i deres egne debatter og processer, men det gør deres egne vælgere jo ikke. Ikke særlig demokratisk.

Fri os for mere værdipolitik i EU-Parlamentet. Der er stadig nok at tage fat på på det økonomiske område.

Jesper Wendt

Jeg tror det bliver svært at blive mere enig, end jeg er med Vattimo.

Det har aldrig været hensigten at skabe et samlet europa for borgerne, og bliver det aldrig.

Nej.

Tine Sørensen

Hvis vi og vores børn skal holde af Europa, - så skal vi først og fremmest lære om-, - vide noget om Europa, om europæiske værdier, europæisk kunst, kultur og historie. Siden Marshal-planen har USA markedsført Amerikansk kultur og livsstil, i en grad, så vi ikke længere aner, hvem vi selv er. Hverken som danskere eller europæere. Vi har spist af hånden, - og gør det stadig. - At sprælle i nettet ved at indføre en national kanon er kulturel indespærring. Den form for national tyranisering er dømt til at mislykkes.......Vores bedste kunstnere har haft stort internationalt udsyn. Og vi har fået smag for verden. Det vi mangler er viden. Som samfund må vi se, at det skal ind i uddannelsessytemet - og det helt fra starten. Hvordan skal vores børn lære om Europa, hvad vi knap selv ved?
Vi har brug for at høre intellektuelles synspunkter fordi vi i dén grad selv mangler forudsætninger for at tage stilling. Vi har ingen parametre. Og vi lærer ikke at forstå, hvilke grundliggende forskelle der er på især amerikansk og europæisk kultur...
For utroligt mange amerikanere står Europa som et ikon for kunst og kultur. Masser af amerikanske kunstnere er inspireret af europæisk kunst - af auteur-tanken. Hvordan kommer vi til at forstå selv- og formidle til kommende generationer, - at det er der faktisk god grund til???
Så meget om - overhovedet at føle sig som europæer....
Dernæst kommer behovet for at engagere sig i EU.
Igen ved vi ALT for lidt.
Hvordan skal vi kunne engagere os i noget, vi ingen løbende information får om?
Eu er jo en demokratisk scene, - som vores egen.
I Danmark kender vi partierne, - vi kender spillerne, og deres agendaer, deres forhistorier og lig i lasten. Det vi ved, gør at vi kan engagere os. Men i EU-regi ved vi alt for lidt. Og derfor er engagementet lig nul.

Jette Abildgaard

Tine Sørensen,

....vi er 100% enige!

I et af dine sidste afsnit spoerger du "Hvordan skal vi kunne engagere os i noget, vi ingen løbende information får om?

Tine, i langt de fleste EU lande ER der faktisk en loebende information og, man har et EU-hus i de stoerre byer, hvor man frit kan hente al den info man skal bruge. Tilknyttet til disse huse er EU adokater og en stab, om kan og vil besvare alle dine spoergsmaal om EU og, hvis de ikke kan, da ved de hvem de kan henvise dig til en slags EU Borgerservice om du vil!

Ligeledes plejer der at vaere diverse spil, boeger, plakater etc. for boern......jeg har ikke vaeret der laenge, saa jeg er ikke sikker paa de stadig har det, men kan ikke foretille mig andet........normalt plejer man (i hvert fald i baade Dublin og Belfast) at have fokus paa et enkelt andet EU land hele tiden, og loebende skiftende til et andet EU land.......med info om kultur, politik og alt hvad man kan forestille sig at ville spoerge om, om det specifikke land...

Jeg er klar over, at man i Danmark i stedet kan laane et lille udsnit af dette paa Jeres biblioteker, hvilket er synd, for EU har en masse at tilbyde...alle sine borgere...ogsaa de borgere ver er foedt i Danmark....I har blot ikke faaet alt dette til Jeres raadighed......!?

Peter Hansen

Vi havde faktisk i gymnasiet tidligere en udpræget bred indføring i europæiske kultur, historie og samfund. Der er jo imidlertid i brede kredse en opfattelse af, at viden er for besværlig at tilegne sig, samt direkte hæmmende for den frie kreative udfoldelse. At det er en våset tankegang, forhindrer desværre ikke dens udbredelse og påvirkning af både den folkelige oplysning og undervisningssystemet.

Tine Sørensen

Jette Abildgaard.
Tak for din information.
Jeg tror ikke, at EU's markedsføring af sig selv -i de former, du beskriver, kan gøre det i et land som Danmark. Vi er skeptikere, og vil i vid udstrækning opfatte det som propaganda for EU.
Hvilket måske ligefrem giver bagslag.
Europa som kulturelt fænomen og som kulturel identitet skal komme til os via kulturen. Det er dét, amerikanerne har forstået, og som har gjort den amerikanske kultur så invasiv. Overalt i verden.
Mht. engagementet i politik på EU-plan, så tror jeg kun det kan ske via de daglige medier. Hvis det skal gå op for os, hvor stor en rolle EU faktisk spiller for os, så skal nyhedsstoffet om EU helt op på højde med Christiansborg-stoffet.

steen willadsen

Gianni Vattimo citeres i artiklen for følgende bemærkning:
”I modsætning til USA, hvor føderationen er opstået før staterne, er de europæiske stater ældre end ideen om en føderation.”
Deri tager han dog fejl, i hvert tilfælde for USA’s vedkommende. Og det ville være let at argumentere for, at det er en væsentlig fejtagelse.

Jette Abildgaard

Tine Sørensen,

Tak og, ja du har sikkert ret!

Jeg bor i et land, som har nydt godt af EU i mange, mange aar og, de er ikke bange for at indroemme det og, vaere glade for det......i hvert fald i det store hele, - dermed ikke sagt at alle er glade for alt der sker i EU, og det behoever man jo heller ikke vaere! Alle Amerikanere er jo heller ikke enige med den Amerikanske regering!!

F.eks. kan man ikke undgaa at se at man er i et EU land, naar man er her...paa alle officielle bygninger har vi baade det Irske flag og EU flaget og, alle de steder hvor der er ydet tilskud til et eller andet, er der ogsaa et skilt med stjernerne, forkyndende at dette er opfoert eller lavet med delvist eller fuld stoette fra EU! Ingen bliver skadet af saadanne smaa ting, men derimod paamindet, at man ER en del af noget stoerre end den normale lille andedam, hvis man kan sige saadan! Ting, om selvfoelgelig skaber alle mulige foelelser, fra vrede, foragt, tryghed, stolthed eller ligegyldihed...alt efter hvem man er, men vil det ikke altid vaere saadan? Intet system i denne verden kan skabe 100% tilfredshed hos alle, vel!?

Jeg tror paa, at lidt af det samme ville vaere godt i dk...om ikke andet, saa for at forsoege at faa nationalismen til at forsvinde gradvist ......for, er det ikke sandt, at jo mere man proever at isolere sig selv, jo merer isoleret og alene bliver man rent faktisk!?

måske begynder det at gribe mere og mere om sig, at de mange, mange , som næppe har megen egne menneskelige interesser, og endnu mindre egne økonomiske interesser i at den nuværende samfundsorden, eller samfundsuorden, fortsætter, at deres livsløgne smuldrer, så de tydeligere kan se det;

trods bla.a. folkekirkens og catolicismens og undervisningssystemers forsøgen på at forhindre det.

Brian Abildgaard

»Måske er det rigtigt, at tiden ikke var moden til en konstruktion som EU,« funderer Gianni Vattimo.

Det er en væsentlig pointe. Hvert land og deres beboere kigger på de andre lande og undrer sig over deres opførsel. Vi er alle meget forskellige med en lang historie og kulturforskelle. Det vil tage lang tid at vænne os til hianden. Lad os tage den med ro. Gianni Vattimo bebrejder lidt england for at være USA's forlængede arm. Jeg kigger mærkeligt på Italien og deres forlystelsessyge præsident og deres korruptionsvanskeligheder. Sådan har alle hver deres syn på ting. I Danmark er vi ofte meget selvstændige individer og skal vænne os til at andre har medindflydelse.

Jeg elsker Norge og Sverige og undrer mig over hvorfor vores nordiske samarbejde ikke er tættere og ikke udvikler sig endnu tættere. Hvorfor skriver tre ens lande med fælles historie og ikke bedre om hinanden og udnytter hinanden noget bedre. Lad os omfavne dem noget mere nu og fortsætte sydpå efterfølgende.

Jeg er helt enig i at netop fordi EU er stort kan det være ufatteligt godt. Kan det holde krige fra døren og mindre stridigheder landene imellem er det ednnu bedre. Det at tro at det bliver bedre bare fordi EU får mere indflydelse er dog en parodi. Det svarer til at McD og Coca Cola er bedre end Halifax burger og Søbo drikkevarer fordi de er små og handler ikke sammen med de andre.

Jeg har svært ved at få øje på demokratiet i Danmark efterhånden. Jeg tror ikke på det mere. Dansk lovgivning er underlagt EU for en stor dels vedkommende. Beslutninger, som den almindelige dansker ikke har nogen indflydelse på, bliver taget hen over hovedet på danske somvel så alle europærere (vi kan vælge repræsententer som ikke har ret meget at skulle have sagt). Regeringen holder kommunerne i et stalinistisk jerngreb, på trods af højbårne ord om decentralisering der skal komme borgere til gode og skabe mere nærdemokrati. Østerild klitplantage bliver jævnet med jorden på trods af indsigelser, som reelt først skal gennem retssystemet, men som tromles igennem før afgørelse. Demonstrationer er blevet synonym med civil ulydighed. Det er helt omkostningsfrit for politikere at lade sig vælge ind på div. dagsordner, såsom øget velfærd, bedre folkeskole mv. for derefter at skære ned på netop de områder. Bliver folkeafstemninger ikke som politisk ventet, så lader man bare valget gå om, efter en massiv kampagne til fordel for mål politikerne. Vi har demokrati fordi vi kan sætte et kryds (en sjælden gang) siger de. Jeg siger det er at stikke folk blår i øjnene! Demokrati i Danmark - eller for den sags skyld i EU - nej, det tror jeg ikke på mere! Det er demokratisk diktatur!

Jette Abildgaard

Brian og Iben,

Demokratisk diktatur, kaerlighed til Skandinavien, til Europa, til Danmark......

I har begge ret! Jeg TROR......, at EU ville fungere helt fantasktisk, HVIS....for der er et stort HVIS....

Er det ikke saadan, at mange af os....rent faktisk de fleste af os, har fartet rundt i Europa mange, mange gange og, hvorfor har vi gjort det og, hvad er det der faar Amerikanere, Australiere, Asiater og alle de andre til, gentagne gange at komme her....?

Er det, alle vore gaester i Europa (og os selv) kigger efter, ikke vores historie, alle vore historiske bygninger, vore meget forskellige KULTURER paa kryds af masser af graenser paa et - i forhold til de fleste andre kontinenter - et meget lille areal? Er det fordi de/vi alle elsker os, favner os, foeler et samhoerighedsforhold til os paa et hoejere eller lavere niveau....etc. etc.?

Vi har ALTING i Europa...hele resten af verdens basis for at overleve og leve (USA, som det er i dag, udsprang af Europa, ikke...)....de eneste der ikke forstaar at administrere alt dette, og her taler jeg IKKE oekonomi, men menneskeligt og kulturelt, er det ikke Europaerne selv, - altsaa OS!?

I MIN verden...(jeg behoever ikke have ret) - men, jeg TROR, at vi i Europa, burde - foer vi overhovedet begynder at overveje at lave noget sammen, burde have ekstra undervisningstimer i skolen, eller helt fra vi er meget smaa, burde vi laere om alle vore meget, meget forskellige - og vidunderlige kulturer! Europa har ganske enkelt alt at byde paa, men saa laenge vi ikke kender hinandens kulturer, er det meget let at blive bange for det der er anderledes end det vi selv voksede op med, korrekt!? Og, derfor let at skubbe vaek!!

Som det er i dag - i de fleste EU lande - saa bliver vi derhjemme og i skolen - undervist mest i vores egen kultur (andedamskulturen), vi faar hovedet proppet med at Danmark elkler Graekenland (alt efter hvor vi blev foedt) er det bedste land til det og det, vi er dem der faar den bedste uddannelse, har det bedste helbredssyste etc. etc.!

Det korte af det lange er (igen, set med mine oejne), at saa laenge vi er opdraget paa denne maade, da er det meget, meget svaert at saette sig ned og blive enig med mennesker fra lande, som jo (iflg. vor opdragelse) ikke er saa gode som vi, ikke!?

Naar man starter paa studiet i Udvikling, da er det foerste emne der kommer op ....gaet engang....Afrika..!!

Helt praecist HVORDAN skal vi i faellesskab, kunne hjaelpe mennesker paa et andet kontinent, saa laenge vi ikke engang selv kan blive enige, saa laenge vi ikke engang gider tjekke hinandens indbyrdes kulturer, laere hinanden at kende, lare at elske hinanden for alle vore vidunderlige forskelligheder??

I oejeblikket er det vigtigste i Europa, at faa nogel af de betraengte lande (Graekenland, Irland, Portugal, Spanien) til at laaene saa mange penge som muligt (fra via IMF o.lign.), men...dette er jo netop IKKE for at hjaelpe disse lande vel!? Det er for at faa magten over dem...pa helt samme maade som naar vi 'hjaelper' Afrika.....!

And, round and round it goes...lad os have det sjovt...lad os oedelaegge...!! Hvorfor hjaelpe hinanden, omfavne hinanden og REDDE den planet vi lever paa og, som vore oldeboern ogsaa meget gerne skulle have en chance for at overleve paa?? Nej vel....magten og pengene er vigtigere...gad vide hvad man kan koebe for Dkr. £, €, $ etc. naar man flyver rundt ude i universet...efter at Moder Jord har givet op??

>> EU fungerer som et agentur, der påtvinger os en økonomisk disciplin, som er dikteret af selskaber med hovedsæde i Nordamerika<<

Deri ligger hele problemet

Dan Johannesson

@Tine Sørensen
"EU er jo en demokratisk scene" - siden hvornår? Det er som om at visse helt centrale ting hele tiden glemmes når vi taler EU. Først og fremmest har vi en EU Præsident som aldrig er blevet valgt af noget folk. Symptomatisk for EU´s måde at arbejde på blev han simpelthen blot blevet "indsat" af nogle EU parlamentarikere. Færdig, done deal. På samme måde som at alle de EU love og dekreter vi i Danmark har fået tvangsindført, aldrig kommer i høring. Der er intet demokratisk ved dette, det er simpelt bureaukratisk diktatur.

Jeg er delvis enig i at europæerne traditionelt har kigget til USA og lånt nogle fjer hist og pist, men det forekommer jo også den anden vej rundt. Men at vi har glemt "hvem vi er" og at viden om "EU" på en eller anden måde skulle kunne revitalisere vores identitet mener jeg er en fejlslutning.

Grunden til at vi har fået udvisket en del af vores identitet er jo netop den ensretning som EU og alle former for centralisering historisk set altid fører til. Når magt centraliseres i så massive enheder, forsvinder individets føling med sit samfund, samtidig med at oplevelsen af et fjernt og upåvirkeligt magtcenter, giver en, velbegrundet, følelse af magtesløshed.

Kobler man hertil 10 års uafbrudt frygtpropaganda over for både EU´s og USA's befolkning indover, fortstærkes denne følelse af fremmedgørelse og magtesløshed ifht. demokratiske processer, og nationalstaternes stærke indre identitet nedslides. I Danmark er det vores smukkeste og stolteste egenskab, humanismen og troen på at vi har et ansvar for at skabe et samfund, og i sidste ende en verden, hvor alle har en plads og muligheden for at få mad og husly, som har lidt alvorlige knæk, ligesom vi har tilladt vores stat at indføre seks love der stækker og reducerer civile og demokratiske rettigheder.

De fleste lande kæmper med denne medieinducerede frygt, som i praksis er bygget over fantomhistorier (se f.eks. BBC dokumentaren The Power of Nightmares) samtidig med at de ensrettes og tvinges ned i mere og mere centraliserede styringssystemer.

Selvfølgelig kan disse centraliserede systemer ikke bidrage med "identitet". Det vil aldrig være nødvendigt heller, da vi har fået vores identitet overleveret igennem vores blod og folkesjæl i årtusinder, de kan kun gradvist slette den, og det er dét jeg tror vi instinktivt fornemmer finder sted.

Dét vi burde tale om og reagere imod.

Tine Sørensen

Kære Dan Johannesson.
Der nok en del ting vi er nødt til "glemme" eller udelade, når vi taler sammen her, - for på overskuelig plads at nå frem til vores pointer.
Jeg vil nu stadig fastholde at EU er en demokratisk scene. Og man kan naturligvis diskutere hvor demokratisk det egentlig er, dét, der foregår på den scene,- såvel som på den demokratiske scene i Danmark.
Det spørgsmål om identitet, der optager mig, og som jeg taler om i mit indlæg, er en europæisk identitet. Ikke en "EU-identitet"....
National identitet beskrevet som "blod og folkesjæl gennem årtusinder" vil jeg nok tøve en kende med at argumentere for....