Læsetid: 7 min.

Massemordets æstetik

Hvad har high school-mordere, islamistiske bombemænd og højreradikale terrorister til fælles? De er alle del af en global, visuel voldskultur, der låner referencer og stilistiske greb af hinanden på tværs af ideologi og politiske dagsordener. Deres propagandaplatform er massemedierne, og dét stiller pressen i et slemt dilemma
Hvad har high school-mordere, islamistiske bombemænd og højreradikale terrorister til fælles? De er alle del af en global, visuel voldskultur, der låner referencer og stilistiske greb af hinanden på tværs af ideologi og politiske dagsordener. Deres propagandaplatform er massemedierne, og dét stiller pressen i et slemt dilemma
30. juli 2011

Der er billederne af de døde teenagere i vandkanten rundt om Utøya; der er billederne af de skrækslagne overlevende foran regeringskvarteret i Oslo; og der er billederne af de sørgende landsmænd i blomsteroptog gennem hovedstadens gader. Der er de billeder, der har med virkeligheden at gøre. Og så er der dem, Anders Behring Breivik selv tog, inden han 22. juli begav sig ud på sin nøje planlagte dødsrute. De billeder viser ikke virkeligheden, men Breivik, som han gerne ville fremstå for verden: som et overmenneske i uniform, i galla, i kemisk beskyttelsesdragt med sprøjte i hånd og i våddragt med et tungt automatvåben. I sit 1.500 sider lange manifest betoner den 32-årige gerningsmand flere gange propagandaens brandingmæssige betydning for sin bevægelse og som en serviceydelse til kommende terrorister skriver han: »Forbered dig på din fotosession: Tag et par timer i et solarium for at se friskere ud. Træn hårdt i mindst syv dage forinden. Klip dit hår. Barbér dig. Besøg en skønhedssalon, hvis det er muligt, og få en smule makeup på. Ja, jeg ved, det lyder frastødende på store badass-krigere som os, men vi må tage os så godt ud som muligt på billederne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Det er ganske banalt med disse mordere: de føler sig svigtet af et samfund, der ikke lader deres storslåede talenter udfolde sig - og det er så forskellige tyranner, der får skylden.

Lars Christensen

Jeg ønsker ikke at læse denne artikel. Alene det, at man forsøger at fremstille terroristen i en "Andy Warhol-agtig" grafisk form giver mig kvalme. Stop ikoniseringen af den idiot!

John Hartfelt

"Risikerer medierne at reducere sig selv til nyttige idioter i deres hovedløse jagt på flere detaljer?"

Citat fra artiklen.

Så snart medierne holder op med at være medier og begynder deres følelses-pornografiske overgreb, som sætter dagligdagen for kontemporære medier, så har de i min optik for længst nedgjort sig langt mere end det til sammenligning stilfærdige udtryk "nyttige idioter" lægger op til.

Hvilken nyhedsmæssig værdi har det at skrive i medierne andet end: Gerningsmanden havde gennem længere tid opbygget vrangforestillinger af verden. Herefter direkte videre til at fortælle sobert og nøgternt om hvad der skete og til sidst stille de konkrete spørgsmål, der altid må følge sådanne begivenheder: Gør myndighederne nok for at forhindre disse handlinger, hvilke erfaringer mener de at have gjort, hvad kan samfundet gøre for at hjælpe myndighederne i denne sag, hvad kan samfundet gøre fremover, for at hjælpe myndighederne med lignende problemstillinger.

Det er myndighederne, der skal stilles spørgsmål til af medierne, hvis de skal have nogen relevans, ikke hverken ofre, pårørende, gerningsmænd eller andre.

Jeg føler mig personligt krænket når en journalist stikker en mikrofon op i hovedet på en mor, der lige har mistet sit barn i massakren, og stiller det spørgsmål ingen journalist nogensinde vil kunne stille med faglig begrundelse: "Hvad føler du lige nu?" Det er ikke journalistik, det er et simpelt og perverst behov for at hævde sin tilstand af overlegenhed overfor et ødelagt menneske, "når du har det dårligt, har jeg det lidt bedre, så hvor dårligt har du det?". Sygt.

Charlotte Sandvej

Politiken havde i går en overskrift, der lød:
"7 døgn efter: Genoplev ugen, der fik Norden til at skælve"
Her er tragedien fuldstændig gjort til underholdning - af pressen.
Øv, de skulle skamme sig!

Kaspar Olsen

-"Politiken havde i går en overskrift, der lød:
“7 døgn efter: Genoplev ugen, der fik Norden til at skælve”

Et sandt kvælergreb fra psykologiskuffen på menigmands virkelighedsopfattelse.

Brian Dalsgaard

Men husk endelig på at der kun er en eneste årsag til at medierne gør det... Fordi der er folk der vil læse det, og det er flertallet, ellers ville de ikke sælge aviser. Skylden er ganske simpelt ikke mediernes, -det er forbrugernes. Enhver foretning er bygget på efterspørgsel.

Niels Mosbak

Brian Dalsgaard

Nu er det jo ikke forbrugerne der sidder i redaktionslokalerne, og bestemmer hvad der skal stå i avisen.
Jeg er ganske sikker på at Politiken ville have et lige så stort oplag, om de havde undladt denne "feature".

Bjarne Hansen

Det irriterer mig at medierne gør alt for at spinne en historie i folks bevidsthed om at gerningsmanden er sindsyg.
Hvis det lykkes dem, så fritager de jo også manden og samtlige hans inspiratore for ansvar.
En sindsyg mand er pr. definition uskyldig og kan ikke straffes.

Bliver han eklæret sindsyg, så kan hele den Ekstremistiske Højrefløj ånde lettet op, og uanfægtet fortsætte hvor de slap.

Det er jo blot en gal mands værk.

Bjarne Hansen

Jeg kan også undre mig over at disse ondsindede og modbydelige mennesker, finder vej til Informations Kultursider når de retteligt hører til under Politik og Kriminalstoffet.

Men hva´ , de ende vel også med at figurere i Anders And om nogle år.

Nicola Macdonald

Att: Lars Christensen. Du har i sandhed misforstået artiklens (og Warhols Poparts) præmisser. Jeg vil anbefale dig at læse op på begreberne postmodernisme og menneskelig fremmedgørelse. Det har absolut intet med ikonisering at gøre!

Tine Sørensen

Medierne/pressen har alle gode grunde til samvittighedsfuldt at overveje deres rolle og metoder. Det samme har vores politikere. Hvis den politiske debat skal bidrage til vores demokrati og til en bedre verden, skal der et helt andet fokus på problemløsning.
“Ansvaret for den fordummende polarisering kan og skal ikke placeres et enkelt sted: Medierne har et stort ansvar for at have dyrket ekstremerne, alene for underholdningens skyld;”
Det citat har jeg fra Lars Trier Mogensens artikel i Politiken fredag d. 29.7.11 “Det tavse flertal må hæve stemmen”.
Det er en pointe, jeg virkelig støtter. Den politiske debat i de landsdækkende medier - TV først og fremmest -er præget af evindelige knaldhårde konfrontationer mellem de mest ekstreme modsætninger. En hane(høne-)kamp hvor det er komplet forudsigeligt, hvad parterne vil sige, - og forudsigeligt, at de aldrig vil blive enige om det mindste. De vil slås og nedgøre hinanden. Vi skal se det for kampens og underholdningens skyld.
Det har intet opbyggeligt formål. Det afspejler ingen interesse i problemløsning. Tværtimod graver det dybe grøfter i befolkningen, og stimulerer aggressioner og had. Er det jounalistikkens og mediernes højeste ambition, at skabe vild ophidselse hjemme i stuerne? At få blodet til at rulle hurtigere i årerne og få os til at føle at vi lever!!!??? - Istedet for - sammen med politikere og andre debattører - at fokusere på, hvordan vores samfunds mange og store problemer - om muligt - kan løses?

Vibeke Nielsen

"På mange måder har Anders Behring Breivik fået ret i sin forudsigelse: Den internationale mediemaskine er siden terrorangrebet sidste fredag ikke afveget afgørende fra Breiviks drejebog."

Vel har mediemaskinen afveget afgørende fra Breiviks drejebog. Hvad er det dog for en tåbelig påstand, der er i det citat.

Det står godtnok galt til med vinklingen på denne artikel. Forudsætningen for at reflektere kritisk er da netop at se og læse alt der overhovedet findes om den involveredes overbevisninger. Problemet er ikke, at hans idéer videreformidles, men den kontekst og vinkel, som de får i de etablerede medier, hvor man først og fremmest søger at appelere til den skrækblandede skuelyst.

Det at se ham er ikke problemet. Hvis vi begynder at forbyde billeder eller tekster, som den mand har skrevet, har vi jo ikke en levende chance for hverken at reagere eller reflektere. I så fald bliver reaktion og reflektion overladt til en lille elite af særligt indviede betroede mearbejdere i staten - helt uden nogen form for demokratisk kontrol. Hvis vi indfører den slags autoritære tilstande, hvor der ikke er fri adgang til information om de problematiske ideologiser med mulighed for at gå til kilden selv, i dette tilfælde et manifest og en række selviscenesættende fotos og videoer, har højreekstreme typer med storhedsvanvid som Breivik da for alvor vundet. Folket kan jo ikke tænke og ej heller pressen, synes logikken at være.

»Hvis medierne hovedsageligt vælger at skrive om den ekstreme højrefløj, så tager de samtidig Breiviks budskab alvorligt, og dermed risikerer de også at puste til gløderne frem for at slukke dem,«

Tværtimod: Psykologiseringen af Breiviks højrefløjs terror er en bortforklaring, ligesom forsøget på at 'islamisere' modstanden mod Vestens hegemoni.

Hvis borgerlige vil påberåbe sig anstændighed og idealisme, er tiden er kommet til at højrefløjen erkender og gør op med facismens historiske og nutidige rødder i egne rækker.

Tine Sørensen

Presse, medier og politikere skal holde op med at fokusere på, at få vores pis i kog!!! - Breivik er bevis på, at det lykkes alt for godt................

Jesper Frimann Ljungberg

@Jonas Nielsen
Klart en af de bedste kommentarer jeg har læst under hele den her tragedie. Og du har efter min mening ret.

// Jesper

Heinrich R. Jørgensen

Jonas Nielsen:
"Jeg er ikke psykolog, men mener nu godt at man kan se at han lever i en anden virkelighed end det sunde sind uden frygt og had. "

Jeg tror ikke man behøver være psykolog for at forstå mekanismerne. Det handler om de instinkter, alle pattedyr har.

For pattedyr er det helt naturligt og berettiget at være frygtsom, overfor det man ikke kender, og det der ikke ligner én selv. Det karakteristika er en fremtrædende egenskab hos pattedyr, der i bogstaveligste forstand er blevet fremavlet gennem millioner af år.

Som alle andre pattedyr, tilgår man det ukendte med agtpågivenhed. Når man sanser, at der er fare på færde, har man tre naturlige strategier: at gemme sig, at flygte eller at yde modstand.

En ikke-naturlig strategi, er at undertvinge en reaktion på faresignaler. At tvinge sig selv til at undlade at respondere naturligt på sit frygt-instinkt, er en kilde til stress.

Nogle evner, at bruge deres intellekt på at få instinkterne til at matche intellektet. Kan man få sig selv (og dermed kroppen) til at indse, at en fornemmet fare er indbildt og ikke er reel, kan man bringe sig selv ud af frygtens greb.

De færreste evner formodentligt ikke at tøjle instinkterne. Stress, fobier og overtro er udbredte fænomener, og på danske breddegrader i praksis vel udtryk for det?

En strategi for at eliminere misforholdet mellem intellekt og instinkter, og dermed opnå en "naturlig" balance, består også i det modsatte af, end at lade intellektet bestemme over instinkterne. I steder kan man lader instinkterne determinere intellektet, og anvende intellektet til at konstruere fantasifulde komplotter og lignende, der kan begrunde og legitimere den instinktive frygtsomhed.

Det er den mekanisme, der f.eks. kan udmønte sig som "racisme", "fremmedhad" og lignende. Det er en strategi, der til stadighed kræver at fordomsfuldhed fodres, for at sikre at balancen opretholdes.

Det er ligeledes den mekanisme, der gør, at de personer der fremmaner (indbildte) farer fremfor at berolige instinkterne, ofte er nemme ofre og villige medspillere, når propagandister ønsker at ramme politiske modstandere. Nærer man fordommene om at andre vil ens udslettelse eller lignende, er viljen til proaktiv udslettelse eller lignende ikke langt væk.

Heinrich R. Jørgensen

Grundlæggende tror jeg at de to metoder til at opnå balance mellem intellekt og instinkter, er det samme som det vi kalder "venstreorienteret" og "højreorienteret".

De første tror på abstrakte tanker, de sidste på mavefornemmelser.

De første fejler til tider, når de undlader at erkende reelle farer, og naivt nægtet er se fakta i øjnene.

De sidste fejler ofte ved at de ikke formår at se fakta i øjnene, idet deres evne til skelne mellem realiteter og selvpålagte febervildelser kan være stærkt nedsat.

michael parly pedersen

Jeg har lidt svært ved at se, som nogen her på bloggen hævder, at der i artiklen af Rasmus Bo Sørensen og Henning due forsøges på, at ikonisere højreterroristen Anders Brevik. Det er for mig at se ikke det den handler om.

I forbindelse med Breviks vanvittige handling er det rask væk blevet debatteret i samtlige medier, hvor vidt f.eks. en forrået debat form i vort samfund, hvor selv folkevalgte politikere ikke holder sig tilbage fra at bruge svulstige vendinger i et kraftigt nedsættende talesprog om deres medmennesker - specielt indvandrere - har kunne været en medvirkende årsag til, at voldsberetheden i dele af den politiske arena er blevet øget. Denne debat er ret mange enige om er nødvendig - også jeg.

Ovenstående artikel "Massemordet æstetik", stiller for mig det spørgsmål, om der ud over en forrykkelse af sproget i en mere rå og uforsonlig retning, måske også kunne findes andre årsager til, at personer som Breivik på en så hæslig måde som han har gjort det, kaster sig ind rampelyset og ind i et fuldstændig meningsløst voldsorgie.

Jeg personligt tror, at det sprogbrug vi anvender overfor hinanden også får en enorm indflydelse på, hvordan vi agerer og opfører os overfor hinanden. Specielt, hvis et hæsligt og meget råt og uforsonligt sprogbrug også bliver en del af de øverste myndigheders og f.eks. indflydelsesrige samfundsdebattøres sproganvendelse. Så er tøjlerne i den grad blevet sluppet, og der bliver sendt et signal hele vejen ned igennem samfundspyramiden, så mange forskellge grupper i samfundet finder løsslupne og rå omgangsformer legitime på mange planer, som kan række langt ud over de sproglige. Spredning af angst gennem sproget hører naturligvis også til i dette billede.

Men ud over det sproglige så er der vel også andre ting i samfundet som sætter sit præg på, hvordan vi gebærder os og opfører os overfor hinanden. Men også om vi føler os forpligtet til, at være en del af et socialt fælleskab og være underlagt nogle fælles retningsliner og moralske kodeks for, hvad vi kan tillade os overfor hinanden.

I Danmark, men også andre steder i det vestlige samfund, er noget af det aller mest vigtige og udbredte blandt mange mennesker for tiden, begrebet selvrealisering og selv iscenesættelse. At kunne iscenesætte sit liv og personlighed så det vækker opmærksomhed, det er for mange en sand dyd.

Politikere iscenesætter sig selv gennem spindoktorer og har adskillige rådgivere omkring sig, hvis formemste opgave er, at hindre dem i f.eks at dumme sig og sige noget upassende, eller endog klæde sig forkert på til en bestemt begivenhed. Nogle politikeres liv styres veltilrettlagt og nøje koreograferet ned i mindste detalje af disse hjælpere. På tv har vi en uendelig række af såkaldte reality shows, hvor meget af fokus er koncentreret om, hvordan de medvikende gennem en koncentreret og målrettet selviscenesættelse kan rage nogle fordele til sig, som mindre selvbevidste personer, med mindre egoistiske personlighedstendenser og forståelse for denne kunst, de ikke på samme måde får del i. I computerspil kan du skifte indentitet så let som at klø dig i røven, og på forskellige andre måder skifte ham og identitet efter forgodtbefindende - hvor sundt det er for din virkelighedsofattelse, det diskuteres ofte blandt psykologer. I Europa har vi højt anerkendte kunstnere, hvis kunst består i en kontinuerlig selviscenesætttelse, der endog går så vidt, at kunstneren med jævne mellemrum skaber sig om til en ny person. Det sker f.eks, gennem plastiske operationer og amputationer af egne kropsdele. Selviscenesættelse og endeløse forsøg på, at skabe paralelle virkeligheder og en eller anden form for uafhængighed af det eksiterende samfund og dets moral, blomstrer som ingensinde før.

Når Breivik som en opfordring til ting de bør gøre før en kommende terrorhandling, i sit manifest til kommende terrorister skriver: "Forbered dig på din fotosession: Tag et par timer i et solarium for at se friskere ud. Træn hårdt i mindst syv dage forinden. Klip dit hår. Barbér dig. Besøg en skønhedssalon, hvis det er muligt, og få en smule makeup på, ja, så ser jeg det som en ultimativ og skamløs selviscenesættelse. Og jeg må uvilkårligt stille mig selv det spørgsmål, om Brevigs handling kan være tilskýndet af andre ting end f.eks. en hadefuld debat, hvor indvandrere og flygtninge bliver dæmonisret - eller en måske rettere - kan været resultatet af en kombination af flere forskellige tendenser der gennemstrømmer og præger vort samfund. Jeg må også stille mig det spørgsmål, om der i den vestlige kultur for tiden er så store strømninger og tendenser til egoistisk selviscenesættelse, hvor flere og flere personer skaber deres egen paralle verden og virkelighed, så de som Breivik mener, at de til enhver tid og som det nu passer dem har ret til, at sætte gældende moralske normer i samfundet ud af spil. Og sluttelig finder jeg det nødvendigt at analysere, hvilke politiske og kulturelle tendenser i samfundet som måske fremmer en sådan udvikling.

I ny liberalismen ser jeg ihvertfald sådanne tendenser - har du penge og midler til det, ja, så står det dig frit for, at kreere din helt egen virklighed og verden, uafhængigt af det omgivne samfund. Jo mere speciel du er, jo mindre ordinær og lig andre mennesker, jo bedre er det. Det er vigtigere at være speciel og unik, end at være del af et socialt fælleskab. Den følels af at være unik, kan så godt forgå i et speciel politisk subkultur eller mindre socialt fælleskab.

Jeg forstår godt den følelse som nogen giver udtryk for, at medierne ikke kan få nok af at svælge i Breviks terrorhandling og konstant forsøger på, at fremgrave nye detaljer og raffinerede og intellektuele indfaldsvinkler der kan sælge aviser. Og i betragtning af, at nogle af de stakkels ofre for den grusomme terrorhandling endnu ikke er blevet begravet eller bisat, og at de pårørende endnu er i fuld sorg, kan det naturligvis forekomme upassende og følelseskoldt med disse kolde analyser, som beskæftiger sig meget lidt med hensynet til ærbødighed overfor ofrene og hensynet til de pårørendes følelser. Men det der er hændt er jo så sindsoprivende, at de fleste af os ikke helt kan undgå, at sende vore tanker i tusind forskelllige retninger i et forsøg på, at ville forstå det uforståelige - nemlig årsagen til at det kunne komme så vidt. Måske går vi i et oprevet øjeblik for vidt i vores analyser af årsagerne og bevæggrundende for højreterroristen Breiviks handlinger, psykologiserer og analyserer alt. alt for meget, istedet for koldt og kontant at tage afstand. Men en debat er i allerhøjeste grad nødvendig - men naturlig skal der passes på, at vi ikke giver terroristerne for meget ilt med omtalen af deres gerninger.

Jeg mener dog, at artiklen "Massemordets æstetik", ikke blot er poppet, intellektuel. lommepsykologi. Men virkelig rejser nogle væsentlige spørgsmål og giver stof til eftertanke. Dog er der nogle betragtninger sidst i artiklen, hvor der gøres nogle kunstneriske, æstetiske overvejelser om "terrorens fotos eller billeder" som jeg godt kunne være foruden, og som jeg finder ganske upassende oven på en så afskyelig handlig der har voldt så meget sorg. Her er det meget, meget svært, at finde den æstetiske brille frem.

Bjarne Hansen

Kan en leder af en ekstrem voldelig politisk gruppe ikke være mentalt ustabil eller vanvittig intelligent med psykopatiske træk, der gør at manden ingen empati har over for dem der står i vejen for hans drømmesamfund? (Jonas Nielsen)

Glimrerne indlæg Jonas, men jeg kan ikke helt finde ud af om jeg er enig.

For hvis de er mentalt ustabile, disse mennesker der udfører Politiske attentater, så er Gavrilo Princip(ærkehertug Franz Ferdinand) og alle de som forsøgte attentater på Mussolini og Hitler, jo også mentalt ustabile, set ud fra deres ofres synspunkt.

Det Breivik gjorde var jo slet og ret et Politisk attentat.

Bjarne Hansen

Det der foregik ude på denne ø, var en systematisk nedkæmpelse af fremtidige fjender.
Havde han skåret ører og andre legesmdele af eller spis deres hjerter, så kunne man helt klart og med rette have kaldt ham skingrernde sindsyg.

Vi har set i massevis af Diktatore gøre det samme som Breivik, lige fra Stalin til Pinochet. Dem kalder vi ikke sindsyge, men forbrydere.

Bjarne Hansen

I øvrigt har jeg alvorlige problemer med selv at bruge "massemord" og "æstetik" i samme sætning.

Det byder mig simpelthen imod.

Det er muligt at kunstnere kan se noget æstetisk, ved en massemorder som Breivik, men jeg ser kun en Nazistisk forbryderisk modbydelighed.

Anne Marie Pedersen

Bjarne. Du har helt ret i, at massemord og æstetik ikke passer sammen. Af samme grund besluttede jeg for år tilbage IKKE længere at se krigsfilm - med mindre det er af slagsen apokalyps now.

Bjarne Hansen

Anne Marie:
Sådan har jeg det også, og jeg kan anbefale denne film, som meget apropos handler om Krigskorrespondenter og deres problemer med Moral, Etik og Æstetik.

Døden i Sarajevo
Spansk krigsdrama fra 1997.
Har lige været vist på DR-K.

Viktor Thomsen

Jeg mener at Niels Bonde er en dilletant, og at hans Warhole wannabe-udtryk er pubertært og kvalmende. Og jeg gider ikke at læse op på begreberne postmodernisme og fremmedgørelse. Et billede er et billede, og en ikonisering en ikonisering.

Bjarne Hansen

Anne Marie:

Jeg synes den giver et godt billede af medierne i en krise-situation.
Den over ambitiøse unge Nyhedsoplæser der bliver sendt ud og som har en romantisk tilgang til krigen.
Og den Super kyniske Krigs-fotograf.
Og den Traumatiserede Filosofiske Journalist.

De tre bliver bragt sammen i Sarajevo, lige før at byen bliver lukket helt af.
Jeg synes at den er OK. Den forsøger i hvert fald at spørgsmålstegn ved hvad man kan og ikke kan i Pressefrihedens navn.

Bjarne Hansen

Enhver med Fotoshop kunne lave det samme som Niels Bonde og smide det ud på nettet.

Nu har han så bare sat sit navn under, hver sin lyst.

Men at ophøje det til kunst, bare fordi det ligner Andy Warhol´s det er for plat.
AW havde ikke Fotoshop da han lavede sine "ikoner"