Læsetid: 9 min.

'Mere mystisk behøver det heller ikke at være'

Interview. Anne Lise Marstrand-Jørgensens store tobindsværk om Hildegard af Bingen blev nærmest påbegyndt mod forfatterens vilje, for hun syntes, at ideen var 'noget pjat'. Desuden kendte hun kun meget lidt til mystik. Det ændrede sig dog alt sammen undervejs, hvor også Anne Lise Marstrand-Jørgensens skriveproces indimellem blev styret af hændelser, som ikke er så ligetil at forklare
Refleksion. Anne Lise Marstrand-Jørgensen er kommet sin dødsangst til livs, efter hun har haft den på nært hold. Forfatteren har gennem mennesker, der er tæt på hende, oplevet døden som nådesløs og menings-løst brutal, men det har samtidig betydet, at hun har beskæftiget sig meget med døden helt nede på det praktiske niveau.

Refleksion. Anne Lise Marstrand-Jørgensen er kommet sin dødsangst til livs, efter hun har haft den på nært hold. Forfatteren har gennem mennesker, der er tæt på hende, oplevet døden som nådesløs og menings-løst brutal, men det har samtidig betydet, at hun har beskæftiget sig meget med døden helt nede på det praktiske niveau.

Sara Galbiati

30. juli 2011

Da Anne Lise Marstrand-Jørgensen begyndte at beskæftige sig med Hildegard af Bingen, kendte hun intet eller meget lidt til kristen mystik, fortæller hun.

I dag kan hun forklare, hvordan de kristne mystikere taler om fem faser, men det vidste hun intet om dengang.

»På det første stadium får man en stigende bevidsthed om guddommelig tilstedeværelse.«

»Det andet stadium beskrives som en renselse, hvor man får en stærk bevidsthed om egne fejl og utilstrækkeligheder.«

»Tredje stadium er illuminationen, oplysningen, hvor man får adgang til en større viden og indsigt. Man kan så at sige skyde genvej, man bliver visionær. Mange ender der, mange kunstnere ender der.«

»Fjerde stadium kaldes 'sjælens mørke nat'. Man mister orienteringen, Gud er fjern, og man kan ikke nå ham. Men det er samtidig fasen, hvor selvet begynder at blive udslettet, og derfor afgørende for at nå den femte fase, som er den mystiske forening med det guddommelige.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

På en måde meget interessant, og jeg vil da også læse de følgende artikler, men der er bare et lille problem: Klimaændringerne stiller os over for et økologisk kollaps. Vores tid er en helt anden end Hildegards. Hvis vi nu tænker os, at Hildegard levede i dag, ville hun så være aktiv i miljøbevægelsen, eller bruge sin tid på at komponere og skrive om sin transformerende orgasme – eller kunne hun få det hele med? Jeg mener, hvorfor skulle jeg interessere mig for Hildegard, når vandet her i min gade gik mig til anklerne under sidste skybrug, og det næste vil gå mig til knæene?

Kommer jeg nærmere virkeligheden med Hildegard eller længere væk? Hvis orgasmen kan spændes for overlevelsens vogn, er jeg med på den, ellers vælger jeg kampen for min egen og andres overlevelse.

muligvis endnu mindre mystisk: Hildegard var muligvis mere naturvidenskabsperson, end kilderne lader ane, men fandt det klogeligt at indpakke det i lidt mystik

Fra artiklen -"Det, der fascinerede Anne Lise Marstrand-Jørgensen ved den mystiske tanke var viljen til at udslette sit eget selv, »stille sig selv til side og blive mindre, for at noget andet kan blive større«, fortæller hun."

Ovenstående udsagn er jo både rigtigt og forkert. Alt efter synsvinkel.
Det vigtige er vel, at vil man stille sig i "noget størres tjeneste" bør selvet vel som udgangspunkt også fungere optimalt i funktionen som et sådant værktøj.
Skal mystikken her trække stikket hjem - ulejligheden med alt dette i artiklen omtalte åndsudvikling taget i betragtning er der ingen vej uden om også at aceptere enten reinkarnation eller evigt liv.
Og Gud.

Men at "udslette sit eget selv" må være en direkte forkert vej at gå alt førnævnte besvær taget i betragtning.

Modsætningen til mystikken finder vi nede på det plan hvor overklassens religioner; fysikken og videnskaben kæmper kampen for at minimere ethvert indput af mystik i tilværelsen - alt skal dels forklares og og kan det netop ikke forklares er det fordi det kun er "syner" der ikke kan regnes som lødige argumenter. Voila lala.

Taget i betragtning at videnskaben er overklassens både religion og metode - hvilket også afspejler sig i debatterne både hist og her. Er det ikke anerkendt videnskab er det sikkert kun nonsens.

Den overordentlig skæmmende tanke er at hvis "mystikken" var "Guds" foretrukne sprog og kontaktmiddel til de alle udvalgte; ville "mystikken" blive heglet igennem og jagtet til døde i en sådan grad, så selv regnbuen ville trække sig væk for evigt, forsvundet i skam ikke mindst over det spil af liv og muligheder der finder sted på denne klode.

Men selvet er dyrebart.
Egoisme især grådig egoisme er naturligvis uønsket medens et forfindet og raffineret og oplyst selv er et af ønskemålene.

Adepten må dog til enhver tid erindre, at det ikke er alt der ligner guld som er guld.
Sorteringsarbejdet skaber dog fremdrift. Så des flere løgne om religion og mystik og "Gud" des mere fremdrift.
Som at svømme i en vild rivende strøm. Med vandet
og håbe, at man ikke rammer ind i en betonløgn som standser al fremdrift.

For løgnene findes og der er mange af dem og de er skabt til at få mennesker til at gå på land og leve patetiske liv - ofte slave liv har det vist sig.
Det er defor nødvendigt at indse den materielt interesserede,- ja grådige og magtønskende overklasses strategier i mangt og meget for den viden er af de vaccinationer man godt kan ønske sig, hvis man vil videre hen ad mystikkens og religionens veje.
Netop føromtalte overklasse skyder med alle deres midler og metoder milliarder af drømme ned hver eneste dag. Året rundt og på hele kloden.
Mystikken har trange kår.

Klart at der skal pelses nogle kameler - ja indses nogle sandheder hvilket da bliver til en del af rækværket som indhegner mystikkens vej.

Et af de store momenter på mystikkens veje må være dette når selvet og eksistensen kører i tandem med udvikling og målet.
Når ægte åbenbaringer i modsætning til de mange falske åbenbaringer bliver til dagens tekst.
Hver dag.

Ix:

Det højeste, den beskuende materialisme driver det til, dvs. den materialisme, der ikke forstår sanseligheden som praktisk virksomhed, er at beskue de enkelte individer i det "borgerlige samfund".

Ix.i

mht. levende mennesker:

såvel hver og alle (!)

( alle, hverken kun abstrakt eller kun enkeltvis )

genspejlede og genspejlbare, ( mennesker )

bør anerkendes ( og jo helst gensidigt )

( og mod og medspilles med )

som også

virkere, som ikke bare genstande

---------

variationer af teser om feurbach.

oversat til informationsk:

mutuale anerkendelser af andre

humanoider som concrete

subjekter, såvel som teoretikere som praktikere,

er objectivt valide,

også om hver flok af commonister

muligvis endnu mindre mystisk: Hildegard var muligvis mere naturvidenskabsperson, end kilderne lader ane, men fandt det klogeligt at indpakke det i lidt mystik

---------

brigitta af sverige ligeså, formodentlig

mystiske, de eddafortællinger

noget med gram og http://www.datamuseum.dk/

må de vist længere ud i fremtiden med,

for de er betydeligt mere højredrejede sagafortællinger, end jeg bryder mig om, om en som kunne få maskiner til at tale, m.m., en såkaldt navnkundig "trold"mand, metodin, som drillede odin.

gåder og mysterier ( det følgende ), angiveligt skrevet af saxo, virker, lige under "overfladen" påfaldende high-tech :

Paa den Tid var der en Mand ved Navn Odin, som over hele Europa falskelig ansaas for en Gud. Han holdt for det meste til i Upsal, hvad enten det nu kom af, at Folk der var særlig vankundige, eller at han fandt særlig Behag i Stedet for den smukke Egns Skyld. Kongerne i de nordiske Lande, som ret var opsatte paa at vise ham guddommelig Ære, lod hans Billedstøtte støbe i Guld, prydede den yderligere med svære Armringe og sendte den ned til ham i Byzanz som et Vidnesbyrd om, hvor højt de i deres Gudsfrygt ærede ham. Han blev glad over den store Hæder, de viste ham, og tog med Kyshaand imod Gaven, men hans Hustru Frigg lod nogle Smede komme og tage noget af Guldet af Billedstøtten for selv at pynte sig med det. Odin lod Smedene hænge og Billedstøtten stille op paa et højt Fodstykke og magede det sindrig og kunstfærdig saa, at den gav Lyd, saa snart nogen rørte ved den. Frigg satte imidlertid Pynt og Stads over sin Husbonds Guddomsære; hun tog en af hans fortrolige Venner til Boler, og han fik ved sin Snedighed Billedstøtten ned, saa at det Guld, der var givet til offentlig Gudsdyrkelse, kom til at tjene hendes Pyntesyge. Lidet ænsede det skammelige Kvindfolk, der vilde regnes for en Guds Hustru, at hun maatte ofre sin Kyskhed for at kunne tilfredsstille sin Griskhed, saa man kan ikke sige andet end, at hun som Hustru og han som Gud var lige meget værd. Saa forblindede var Folk i gamle Dage! Opfyldt af Skam og Harme over den dobbelte Forsmædelse, der var overgaaet ham, gik Odin i Landflygtighed i den Tanke, at han derved vilde aftvætte den Plet, hans Hustru havde sat paa ham.

Da han var borte, kom der en Mand ved Navn Midodin, af hvis Undergjerninger der gik stort Ry, ret som om han var udstyret med Himlens Naadegave. Han benyttede sig af Lejligheden til at give sig ud for en Gud og hilde de vankundige Sjæle i en ny Overtros Mørke og faa dem til at yde ham guddommelig Ære og Tilbedelse. Han paastod, at naar Guderne var vrede eller følte sig krænkede, lod de sig ikke forsone ved, at man ofrede til dem alle under ét, hvilket han derfor forbød, men hver Gud skulde have sit særlige Offer. Da Odin vendte tilbage, opgav Midodin sine Trolddomskunster og flyede til Finland for at skjule sig dèr, men Folk dèr stimede sammen og slog ham ihjel

formodning:

mange nonner og munke, har - snart skjult , snart åbenlyst, bedrevet meget videnskab udi økonomi, samfund, historie, og naturvidenskab ( og lidt klassekamp ),

ja de siger at de gjorde det i cellerne og ofte alene,

lissom de der ab'er

irmgaard'er, andreas'er, nina hagen'er osv.

især de af marxistisk observans,

det er jo da slet ikke så skidt når de cardinalmarxister, bedriver videnskab, i stedet,for en eddalistisk tilgang til "tingene", det synes mange ab'er jo, såsom lejeren hos arbejderens boligforning.

hvorfor sådanne lettere bedagede "emner" ?

en formodning herfra er:

at hvis almuen drives til, for

meget, kun at beskæftige sig med disse lettere

bedagede "ting", kan det skyldes

at de liberaloide vil det sådan,

for at de liberaloide

kan fremstå som det tidssvarende alternativ

( andenmulighed ) til feudalkårerne,

jvf. filmen: grev axel

-------------------------------

så måske knap så meget lignelser om

den moderne handlingens mand m / k:

ody zeus eller odyn

saga'er, mystic, middelalder,

men i stedet, mere mht.:

almue ( de almuegjortes )

historievidenskaber om

almue's historievidenskaber

( fortællingsvidenskaber, forløbsvidenskaber ),

især mht. andre tider og fremtiderne;

at ordvalgene:

proletariserede i stedet for: proletarer,

og almuegjorte,

i stdet for almue,

siger måske meget

mystisk, mystisk,

formodentlig var det meget usandsynligt hvis nogen som helst af nonnerne, munkene, præsterne, abbedisserne, paverne; virkeligt
var afholdende kønsligt, og næppe avlede børn;

at reformationens
( egl. de forløb i grundlag, basis, som reformationen var blandt udtrykkene for )
betydninger mht. det var og er noget opreklameret.

http://da.wikipedia.org/wiki/Borges

shakespeare-biblioteker,
borges-biblioteker, mimer-biblioteker,
jorges-bibioteker, alexandria-blioteker;
eller hvad man nu vil kalde, den slags borges-biblioteker;

er ikke nødvendigvis kun metafysik.

-----------

i øvrigt er det ofte lidt sært hvis magthavere
forsøger at cencurere biblioteker;
for selv hvis de gør, hjælper det
dem nemlig næppe nævneværdigt;

som: eco: rosens navn beretter;

og, fordi blandt arbejderene, er de enkeltes og flokkes egne erfaringer, som oftest,
rigelig gode grunde til at mistro fåmgathavere meget.
( jvf. teser om feurbach, samfundslivet er i det væsentligste praktisk.... )

anyway, mindre mystisk og mere lyst:

de revolutioner som meget vel nu kommer i usa,

europa, især sydeuropa, i retninger af

communisme,

bliver nok næsten lige så vigtige som

copernicus', gallilei's,

giordanno's, newton's,

darwin's, einsten's, bohr's,

miljøsagerne's, altså naturvidenskaberne's

revolutioner tilsammen.

-----------------

og påtænk at:

produktionen

skylder videnskaben

( især naturvidenskaben ) meget,

men al videnskab

skylder produktionen mere

for hvor sandsynligt lyder det lige, hvis flertallet i lande med fællesejede produktionsmidler godvilligt ville nogle forandringer mht. det ?