Myten om en god nats søvn

Otte timer lang, regelmæssig og uafbrudt. Der er i dag konsensus om, hvad der er den ideelle søvn, men måske er den blot en moderne social konstruktion, der faktisk strider imod 1000 års praksis. Historikere og antropologer advarer mod, at den stigende sygeliggørelse af søvnen kan ende med, at vi helt mister evnen til den naturlige søvn
23. juli 2011
Delt 21 gange

Det burde være det nemmeste i verden. Læg dig ned, luk øjnene og glid ind i den dejlige tilstand, hvor alt er stille og verden er på hold.

Alligevel døjer hver tredje dansker med søvnen, og medicinalvirksomheder, selvhjælpsguruer og sengefabrikanter står i kø for igen at lære os at dyrke den korrekte måde at sove på. Og det er ikke blot et individuelt psykologisk problem, men del af en større kamp for det moderne menneske, mener den amerikanske søvnantropolog Carol M. Worthman ved Emory University, Atlanta.

»Vi lever i vores del af verden i en tid, hvor vi på den ene side i stadig højere grad hylder søvnen som rygraden i et sundt, virksomt og moralsk rigtigt liv, men på den anden side har vi skabt en økonomi og en hverdag, der begrænser den enkeltes mulighed for at få den,« sige Carol M. Worthman.

At undersøge, hvordan andre kulturer sover, sætter vores forestillinger i relief.

Vi dyrker nemlig i dag 'den ideelle søvn' i en ekstrem grad, fordi den skal afvikles inden for et stadig mindre tidsinterval, og samtidig er forestillingen om de otte timers uafbrudte søvn blevet en vigtig norm, påpeger Carol M. Worthman.

»Og den disciplinering starter tidligt. Prøv at tænk på, hvad man egentlig spørger om, når man spørger nybagte forældre, om det er en 'god' baby. Man spørger, om den sover, når forældrene skal sove. Det etablerer en ekstrem grad af selvregulering. Vil du være et succesfuldt medlem af samfundet, skal du sove de otte timer, mens alle andre gør det. Og det bliver du konstant mindet om af det søvnhygiejnepoliti, som sundhedsmyndighederne i dag udgør,« siger Carol M. Worthman.

Revision og kulturforskelle

Det skaber en situation, hvor selv mindre søvnuregelmæssigheder bliver sygeliggjort. Tager du f.eks. en stresstest vil et positivt svar på spørgsmålet, om du har svært ved at falde i søvn, eller vågner om natten, næsten med garanti give et negativt resultat på testen. Man bombarderes derfor i den vestlige verden i stigende grad med nyheder om, at mangel på søvn er livsfarlig, med råd om, hvad der er den perfekte temperatur, den optimale stilling, det bedste forberedelsesritual. Rådene er mange, men svaret hos en læge vil stadig meget ofte blive piller. Selv om der de sidste 15 år har været et betydeligt fald i udskrivningen af de såkaldte benzodiapiner, er sovepillen stadig blandt danskernes favoritter, og der kommer hele tiden nye til, der lover at begrænse bivirkningerne og mindske risikoen for afhængighed. Men måske skal vi revidere hele forestillingen om, hvad søvn er og bør være. Og måske skal argumenterne for den revision findes ikke hos lægevidenskaben og biologien, med i historieforskningen og hos antropologien. Carol M. Worthman står i spidsen for et stort forskningsprojekt, der forsøger at se på variationer i søvnkultur forskellige steder i verden. »Ved at undersøge, hvordan forholdene for søvn er i andre kulturer, kommer vi hurtigt frem til en vigtig erkendelse: At rådet om de otte timers uafbrudte søvn ikke bunder i nogen biologisk sandhed. Det er en konstruktion: Et socialt og kulturelt produkt af den måde, vores samfund er organiseret på,« siger Carol M. Worthman.

Som et spædbarn

Men det er i dag blevet en nærmest uafviselig sandhed, som alle læger, i hvert fald i USA, ret ukritisk accepterer og derfor videregiver til deres patienter. »Men ikke særlig mange amerikanere sover faktisk otte timer uden ophold, og det tror jeg heller ikke særlig mange danskere gør hvad betyder det så? At hele USA er syg?« Carol M. Worthman stopper sin talestrøm for at indskyde med et lille grin, at det kan man faktisk ikke udelukke, før hun fortsætter: »Nej, vi er ikke syge, når det kommer til vores søvn. Det ville være det samme som at påstå, at vi sultede, selv om man kan se, at det gør vi ikke. Folk står jo op om morgenen og gør, hvad de nu skal gøre. Det er et rent postulat,« fastslår Worthman.

Hun mener, at man i stedet skal være åben for, at der er mange måder at sove på: »Vi sætter urealistiske mål, som ingen andre kulturer i andre tider har gjort.«

For man skal ikke langt væk fra den vestlige halvkugle for at finde meget anderledes søvnmønstre.

»I de fleste andre kulturer sover man, når man har brug for det, vågner lidt, sover igen, eller står op og tager en lur næste gang, der er en mulighed for det,« siger Carol M. Worthman.

Man følger altså i højere grad søvnmønstre som spædbørn og de fleste andre pattedyr gør.

»Folk går ikke så meget op i, om de har været vågne i løbet af natten. Det er helt naturligt, at man med jævne mellemrum slipper søvnen for at ligge lidt og monitorere omgivelserne. Er alt som det skal være? Ja, så sover jeg lidt igen.«

Segmenteret søvn og sextid

Hun medgiver, at det kan være temmelig vanskeligt at passe ind i en hverdag, sådan som vi i Vesten har organiseret vores samfund. Dog har moderne samfund som Japan bibeholdt store dele af den søvnkultur ved f.eks. at benytte tid, der går med transport, til at sove. Og i et land som Indien har vide muligheder for 'offentlig søvn', og det er derfor ikke er ualmindeligt at se en forretningsmand lukke øjnene på en plet græs ved et trafikhelle. Og når man i disse samfund sover 'for lidt', betragtes det som et strukturelt og kollektivt problem, fortæller Carol M. Worthman ligesom f.eks. arbejdsløshed tidligere i højere grad var i Danmark. Men den øgede individualisering har gjort, at det nu er den enkelte, der har et problem: »Og det er i høj grad den individualisering, der understøtter medicinalindustriens salg.«

Så man sover altså grundlæggende anderledes i andre kulturer, men hvor længe har vi, i vores del af verden, sovet som vi gør?

Ifølge den amerikanske forsker ved Virginia Tech University, Roger Ekirch, er de otte timers uafbrudte søvn en meget ny opfindelse. Ud over at man døjede mere med sygdom, sengelus og andre ubehageligheder, der afbrød søvnen, er der noget, der tyder på, at man havde en grundlæggende anden rytme. Den mest afgørende forandring i vores søvnmønstre skete med introduktionen af det elektriske lys.

»Før den industrielle revolution havde vi helt anderledes rytmer, som er det, jeg kalder segmenteret søvn,« fortæller Roger Ekirch.

Han har i sin 20 år lange forskning fundet over 500 skriftlige kilder, helt tilbage til Homer, der understøtter hans tese: At vi engang har haft to søvnfaser over en nat.

»De blev kaldt 'første søvn' og 'anden søvn' eller 'morgensøvn'. Den første, der blev anset som den vigtigste, lå normalt fra omkring klokken 21 til omkring midnat. Her vågnede man så op og var vågen én eller to timer, før man så faldt i den anden søvn, der varede til lige før daggry,« fortæller Roger Ekirch.

De op mod tre timers vågentid midt om natten udfyldte forskellige formål. For det første var der en sikkerhed at være vågen.

»Helt konkret var det de mørkeste timer, og derfor var der her større risiko for f.eks. indbrud og ildebrand. Det var derfor smart at have et vågent øje,« siger han.

Også han fremhæver den stærke overtro knyttet til nattetimerne: »Man siger jo stadig, at dæmonerne huserer på jorden i timerne mellem midnat og 03. De havde mange forskellige udtryk, men en vigtig nordeuropæisk dæmon var jo maren, der rider den sovende i netop de timer,« fortæller Roger Ekirch.

Men der var også gevinster ved de vågne nattetimer, der handlede mere om lyst end om fare. »Meget tyder på, at det var i de vågne timer mellem første og anden søvn, at der blev produceret børn. I dag har de fleste af os sex, når vi går i seng om aftenen, men når bønderne kom hjem fra marken, var de som oftest så trætte, at de ikke orkede andet end at spise deres aftensmad. Så var det jo smart lige at tage tre timers søvn først,« siger Ekirch, der blandt andet har fundet en tekst fra en fransk læge i 1700-tallet, der forklarer bøndernes høje fertilitet med, at de i højere grad end byfolket var begyndt at have søvnrytmer, der ligner vores i dag dvs. havde disse vågne nattetimer.

Meditation og afstigmatisering

Og så fungerede den vågne periode også som tid til meditation.

»I datidens europæiske litteratur fyldte drømme også markant mere, end de gør i dag. Det kan hænge sammen med, at man kunne huske den første drømmefase, fordi man vågnede bagefter. Der er flere historiske kilder der således beskriver, at folk lå vågne i deres seng, bad, mediterede eller tog på 'åndelige besøg' hos deres afdøde elskede mellem de to perioder med søvn,« fortæller Ekirch: »Denne tid med stille fordybelse har vi jo helt mistet i dag. Hvad det betyder, ved jeg ikke, men hvis drømme har en betydningen for vores psykologiske selvforståelse, kan det ikke være uden betydning.«

Men hvorfor er det vigtigt at vide, hvordan vi sov i gamle dage?

Ifølge Roger Ekirch bør det give os anledning til at genoverveje vores forståelse af 'den korrekte søvn' og ikke mindst at se det, vi kalder 'søvnforstyrrelse' med nye øjne.

»Hvis vi, som jeg mener at kunne påvise, har sovet segmenteret i hele menneskets historie, kan vi jo ikke bare fralægge os det på få generationer. Vi må derfor åbne op for, at vi sover på forskellige måder,« siger Ekirch.

Han understreger, at han ikke vil underkende, at der er folk med alvorlige søvnproblemer, og at de skal have hjælp, men »en typisk søvnproblem er, at man vågner om natten mange mennesker beskriver, at de vågner hen ad 03 om natten. Spørgsmålet er, om det ikke blot er rester fra vores historiske søvnrytme, og om det ikke skal mane til, at vi accepterer det i stedet for at sygeliggøre det,« siger Roger Ekirch.

Han mener nemlig, at en helt masse mennesker i dag stresser mere, end godt er.

»Det er selvfølgelig dejligt for medicinproducenterne og sengefirmaerne, men en voldsom stressfaktor for dem, der skal leve med det stigma, det er være søvnløs. Hvad hvis vi kunne sige til dem: Nej, du er ikke syg, du har bare et meget stærkt indre ur, der ikke sådan bare lige er til at stille om. Så stå da op og tag opvasken eller løb en tur. Det er bare din pause i natten.«

Og måske kan vi organisere os anderledes om natten. I hvert fald er der et område, hvor vi i Vesten adskiller os fra alle andre i alle andre tider: Vi sover alene.

Kan vi miste den helt?

»Det at vi i Vesten lader selv spædbørn sove alene, vil i de fleste andre kulturer blive anset som børnemishandling. Det er i den etnografiske forskning umuligt at finde andre, der gør det. Og noget tyder på, at det heller ikke er så smart,« siger Carol M. Worthman.

Spædbørns hjerner er nemlig voldsomt udviklede, så de centre, der skal regulere f.eks. åndedrættet, er faktisk ikke deres opgaven voksen.

»Der er derfor en del forskning, der peger på, at vuggedøden kan hænge sammen med, at det barn, der sover alene, mangler den stimulus fra forældrenes bevægelser, der gør, at det bliver ved med at trække vejret,« fortæller hun.

Samtidig mister et sanseberøvet barn, alene i et mørkt stille rum de konstante små forsikringer om, at alt er som det skal være. Hvad sker der med os voksne, hvis vi følger rådet om at lægge os i et musestille, blæksort rum alene under en dyne og kræver, at tilbringer otte timer i rap i selskab med 'dødens bror', som søvnen også kaldes?

Sat helt på spidsen kan antropologen ikke udelukke, at også vi voksne kan ende med at miste evnen til den naturlige søvn.

»Hvordan ved vi egentlig, at det er okay at sove? Og hvornår ved vi, at det er tid til at vågne op? Historisk set har også vi ligget der og hørt på den betryggende lyd af børn, der vendte sig, af koen, der prustede, af ilden, der knitrede. Når vi nu skal sove i disse sanseberøvede omgivelser helt alene, er der intet, der fortæller os noget.«

Pilleland

Vi tager medicin som aldrig før – og ikke kun når vi er syge eller har ondt, men fordi det er blevet en del af vores kultur og en måde at forbedre vores liv på. Men hvilke er vores yndlingspiller, og hvad siger de om os?

Information kigger dybt i medicinskabene og portrætte- rer den medicin, der holder Danmark kørende til hverdag og fest, i sygdom og sundhed og medgang og modgang.

Seneste artikler

  • Pilleland

    2. august 2011
    Så selv om det er svært at klandre sundhedsministeren for folks personlige pilleforbrug, kan man godt kræve, at han tager ansvar for befolkningens sundhed. Han kunne f.eks. starte med at finde ud af, hvor stort problemet er
  • Læger kan skubbe medicinmisbrugere ud i alkoholisme

    25. juli 2011
    En intensiv indsats har kraftigt reduceret danskernes årelange overforbrug af sove- og angstmedicin. Men der er ingen afvænningstilbud til den procentdel, der er blevet afhængige, og det er et problem, påpeger Sundhedsstyrelsen. Misbruget kan blive erstattet med alkohol
  • Medicinalindustri skubber morfin-forbrug i vejret

    22. juli 2011
    Hver gang medicinalfirmaerne sender et nyt morfinprodukt på gaden, stiger antallet af danskere på morfika eksplosivt. Det øger bekymringen for, om danskerne har et usundt højt forbrug af den stærkt vanedannende medicin

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen

Interessant at gøre op med mantraet om de otte timers nærmest koma-lignende tilstand som attråværdig.

Javist føles det rart at have sovet godt, men man kan næppe komme til det - jævnligt, uden også at sove dårligt - noget af tiden. Der skal være en mangel-situation, for at behovsopfyldelsen kan mærkes.

Noget man dog skal undlade er at hidse sig op over sin dårlige søvn. Ure skal man bestemt heller ikke kigge på.

Erfaring: Det går alligevel - med en del mindre end otte timer, og tilmed af den usammenhængende slags

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for mette alkjær

Mon ikke vi til alle tider har været nødt til at tilpasse vores søvn efter de forhold, der var os givet. Hvis vi ikke har lys, er det praktisk at sove, når det er mørkt. Hvis vi har hårdt fysisk arbejde, er det nødvendigt at sove fordi man er udmattet, når man kommer hjem. Sidder man stille på arbejdet hele dagen, trænger man måske til motion, selvom det er mørkt osv.

Iøvrigt synes jeg at det giver god mening at sove under transporten. Det giver nye muligheder for pendlerne. Vi skal bare have nogle sovevogne på toget (tilsvarende stillekupeer og cykelvogne)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Susan Gierringe

Nat

Den var ikke sort
Den gav ikke hvile
Dag gå nu bort
Tanker spyr pile

Mit skjold er hullet
holder intet ude
Lyset på gulvet
fra sneen på rude

Den oplyser livet
fryser som døden
Tag intet for givet
Du er nøgen i nøden

Står ud af min seng
Går rundt i min stue
Savn går i ring
Brudt ud i lys lue

Jeg fanger en kat
så fuld af spind
Spindet tager fat
Og varmer min kind

Åh nat – jeg elsker og jeg hader dig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels roed

»Det at vi i Vesten lader selv spædbørn sove alene, vil i de fleste andre kulturer blive anset som børnemishandling. Det er i den etnografiske forskning umuligt at finde andre, der gør det. Og noget tyder på, at det heller ikke er så smart,« siger Carol M. Worthman.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Holm Knudsen

Søvnbesvær er en meget udbredt "lidelse" - men inden vi gør denne "lidelse" til en sygdom kunne det være værd at tænke over, om det ikke osse er et KULTURPROBLEM.

Mange mennesker har problemer med deres søvn, fordi de har LÆRT, at man skal have X antal timers søvn hver nat - ofte har man lært, at det er 8 timer. Det kan måske være, at det er rigtigt med 8 timers søvn i et døgn - men er det 8 timer i træk, vi skal have?? Forsøg har faktisk vist, at hvis man lever på en oprindelig måde - altså uden ur og uden elektrisk lys, så har man brug for at sove i to perioder i stedet for en. Vi skal såmen heller ikke så lang tid tilbage i historien, før det var helt almindeligt her i landet med en middagslur. Når vi lærer, at vi skal lægge vores søvn som 8 timer om natten, skyldes det først og fremmest PRODUKTIONSFORHOLDENE - og at man ikke kan leve op til produktionsforholdene er ikke en sygdom - men et kulturelt og politisk problem.

Men som jeg nævner er der osse andre faktorer end det, vi lærer og produktionsforholdene, der har indflydelse på vores søvn. ELEKTRICITETEN er en problematisk opfindelse, som gør at vi ikke længere følger den naturlige døgnrytme i forhold til sollyset. Og det elektriske lys har en overordentlig kort historie set i forhold til menneskers genetisk bestemte adfærd - herunder søvn.

En anden kulturel og tidsmæssig svøbe er URET. Nu lader vi et mekanisk værk "bestemme" over vores liv frem for at lade kroppen, fornemmelserne, lysterne og behovene bestemme vores liv. Og uret er bestemmende for, hvornår mange mennesker sover og vågner.

Et godt og enkelt spørgsmål, der kan sætte dette i perspektiv, er: "Hvis du nu får ondt i røven af at sidde på en stol - er det så røven der er noget galt med? Eller er det stolen?"

Læs f.eks. mere her: http://www.psykeogsex.dk/soevn01.htm og http://psykonet.dk/fnp/soevn01.htm

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michelle Poulsen

Utroligt tankevækkende indlæg, som har inspireret mig til at forsøge mig med mere naturlig søvn. Hvem har ikke prøvet at vågne midt om natten og stresse over ikke kunne falde i søvn igen fordi man ved at man "bør" sove otte timer? Tak for denne spændende artikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole  thofte

Dejligt at læse, at ens søvnvaner, som går som vinden blæser, og er forskellige hele tiden, måske i virkeligheden er mere naturlige :-) Og at sove med musikken og lyset tændt ikke er så sygeligt alligevel - eller at have tilbragt en hel nat i lænestolen med en forlænget 'morfar' og briller og bøger drysset omkring læneren er måske slet ikke så problematisk alligevel. Good news..

anbefalede denne kommentar