Læsetid 8 min.

Når eliten flytter ind, flytter andre ud

Vinbarer, vintage og vinyl følger i slipstrømmen, når kunstnere, studenter og hipsters indtager nye områder i storbyen. Gentrificering anses politisk som en belejlig løsning på slumproblemer, men ghettoen Neukölln i Berlin er nu så übercool, at kunstnere såvel som fattige drives på flugt
Walid Abu el Rokti (tv.) er godt tilfreds med forvandlingen af den tidligere ghetto. 'Nu flytter de tole-rante, intelligente ind. Det er langt bedre. Folk kalder mig ikke længere 'lorte-muslim',' siger palæstinenseren, der har boet i Neukölln i 26 år. Bofællesskabet på Fuldastraße 31 (billedet herovre) må til gengæld snart undvære deres rummelige køkken. Vinduet bagerst i billedet bliver nemlig forvandlet til en elevatorindgang. Beboerne har lagt sag an mod bygningens ejere,   som vil fordoble huslejen.

Walid Abu el Rokti (tv.) er godt tilfreds med forvandlingen af den tidligere ghetto. 'Nu flytter de tole-rante, intelligente ind. Det er langt bedre. Folk kalder mig ikke længere 'lorte-muslim',' siger palæstinenseren, der har boet i Neukölln i 26 år. Bofællesskabet på Fuldastraße 31 (billedet herovre) må til gengæld snart undvære deres rummelige køkken. Vinduet bagerst i billedet bliver nemlig forvandlet til en elevatorindgang. Beboerne har lagt sag an mod bygningens ejere, som vil fordoble huslejen.

Anne Kirstine Hermann

20. juli 2011

BERLIN Sammenligner man nutidens Weserstraße i Berlin med billedet fra Google Street View, er forvandlingen slående. Hvor der før lå en enkelt tyrkisk bagerforretning, er her nu to genbrugsbutikker, en pladeforretning, gallerier, flere specialforretninger og stribevis af barer, som alle er åbnet i løbet af de seneste måneder.

»Her sker en masse kulturelt. Hver uge åbner der en ny bar,« siger 23-årige Konstantin Nerger, som flyttede til kvarteret Neukölln for godt et år siden på jagt efter lav husleje og højt til loftet.

»Her er mere afslappet end i de rige områder. Du kan klæde dig og drikke og ryge, som du vil, uden at nogen dømmer dig. I Mitte, for eksempel, ville folk sige, 'hold op med at larme vores børn skal sove',« siger han og stamper en hjemmerullet cigaret mod skiven af sit vintage Casio-ur, før han sætter filtret mellem de smalle læber.

Den sociologistuderende fotomodel viser rundt mellem kvarterets smukke gamle bygninger.

»Derovre kan man købe en singlespeed cykel for 1.700 euro det er sikkert et halvt års husleje for en gammel beboer,« griner han og peger på cykelforretningen ved navn 'Dailybread'.

Den markante invasion af trendsættere har givet Neukölln kælenavnet Now- Koelln, og kvarterets status som det smarteste i Berlin netop nu lokker stadig flere kreative købedygtige hertil. Konstantin Nerger stopper op foran en kombineret café og genbrugsforretning, hvor servitricen damper mælk til latte bag en enorm espressomaskine.

»Hver gang, jeg kommer tilbage fra en rejse, er her noget nyt. På et enkelt år er gaden fuldkommen forandret,« forklarer han.

Husleje-kløft

Forandringen kaldes også gentrificering. Begrebet henviser til byudvikling, hvor overklassen ('gentry') flytter ind i gamle arbejderkvarterer, og det opstod, da den britiske sociolog Ruth Glass i 1964 beskrev, hvordan middelklassen i London indtog fattige områder og dermed skubbede arbejderne ud. I 1980'erne var den amerikanske geograf Neil Smith den første til at teoretisere over processen. Han mener, at den sættes i gang, når den såkaldte husleje-kløft, altså afstanden mellem den egentlige og den potentielle husleje, er stor nok til, at det kan betale sig at investere.

»Gentrificering er en samtidig bevægelse af mennesker og kapital, men det anføres i høj grad af kapital i økonomisk forstand, og det er det gådefulde. For vi ser ikke overførslen af hundrede millioner dollar. Derimod er det i øjnefaldende, når befolkningen forandrer sig, og kunstnere flytte ind,« siger Neil Smith, der i dag er professor på Institut for Antropologi på City University of New York.

I Berlin begyndte gentrificeringen ved Tysklands genforeningen, da et stort underskud på de offentlige finanser førte til 'Det Store Opkøb' privatiseringen af en række offentlige ejendomme der udhulede byens sociale boligpolitikker. Udviklingen har for længst forvandlet områder som Prenzlauer Berg til velfriserede middelklassekvarterer, og nu er turen kommet til ghettoen Neukölln i den sydøstlige del af centrum. Sociolog Andrej Holm, der forsker i gentrificering ved Humbolt Universitet i Berlin, peger på to afgørende faktorer. I 2008 beskrev trendmagasinet Zitty, hvordan »Neukölln rocks«. Samtidig fremlagde lokalstyret et politisk initiativ, der gav omkring 80 kunstnere brugsret til forladte butikslokaler i kvarteret.

»Sammen med det nye image tiltrak det folk med kulturel eller subkulturel livsstil. Det blev en selvopfyldende profeti, at medierne kaldte bydelen et hotspot, for så opfører folk sig, som de mener, man skal på et hotspot,« siger Andrej Holm.

Frygtet ghetto

Tidligere var Neukölln snarere et 'notspot'. Med sine omkring 300.000 indbyggere er den traditionelle arbejderbydel kendt for at have den største koncentration af tyrkere uden for Tyrkiet, mens hovedgaden Sonnenallee kaldes 'Gazastriben'. Det gav i årevis Neukölln et ry som kriminel ghetto, og derfor anses forvandlingen som en lokalpolitisk succes.

Walid Abu el Rokti bapper da også optimistisk på sin vandpibe. Han er født i Libanon, har boet i Neukölln i 26 år, og ser i dag tilfreds op ad gaden fra sin plads foran en af kvarterets mange 'kulturklubber'. Indenfor spiller omkring 20 indvandrermænd kort i et tilrøget lokale.

»Mange tyskere flyttede her fra området, fordi de var intolerante. De accepterede ikke andre mentaliteter. Nu flytter de tolerante og intelligente ind. Det er langt bedre,« konstaterer han.

»Jeg har brug for respekt og tolerance. Nu kan vi leve sammen, og folk kalder mig ikke længere 'lorte-muslim'. Det er den bedste måde for immigranter at integrere sig på,« siger han.

De efterhånden høje boligpriser afskrækker ikke umiddelbart den 46-årige kok. »Jeg ved ikke, om jeg bliver ved med at have råd til at bo her, men hvor skal jeg ellers tage hen?« smiler han.

Poleret paradoks

Gentrificeringens paradoks er, at det rå og mangfoldige, der i første omgang lokker pionerer og kreative til slummet, siver ud af området i takt med, at middelklassen flytter ind. Der sker en form for kædereaktion, hvor uattraktive kvarterers lave kvadratmeterpriser inviterer investorer og kunstnere ind. Det skaber et marked for forretninger og kulturtilbud, og det hiver så en bredere skare af intellektuelle med sig. Cirklen sluttes, når gaderne er forvandlet fra slum til velpoleret velhaverkvarter. Da er både de billige kvadratmeter og mangfoldigheden forsvundet.

I Neukölln kostede næsten 80 procent af lejeboligerne månedligt under sels euro per kvadratmeter i 2009. I dag er huslejeniveauet i den nordlige del eksploderet, så næsten hver fjerde lejlighed koster over 8 euro per kvadratmeter, hvilket er dyrt efter Berlins standarder. Dermed undergraver efterspørgslen på mangfoldighed sig selv, som biobagerier og babytøjsbutikker fortrænger underklassen. Af samme grund er forskerne skeptiske ved, at gentrificering bruges som politisk redningsaktion i belastede områder.

»Vi ved, at det betyder en koncentration af fattige, så det forstærker den sociale polarisering,« siger Andrej Holm og understreger, at det er særlig problematisk, når kvarteret er en ghetto.

»Det er meget svært for indvandrere at finde et nyt sted at bo. For tyrkere og arabere er det ingen løsning at flytte til udkanten af Berlin, hvor de risikerer overfald fra racistiske eller nynazistiske grupper«.

Andrej Holm tvivler dog ikke på, at det bliver konsekvensen, når gentrificeringen spreder sig.

»Neukölln er som et blankt papir, som du kan farvelægge, som du vil. Kun på bagsiden af papiret er det gamle image,« siger han.

På et hjørne af Berlins nye festgade troner en gammel ejendom, der rummer flere spor af det oprindelige Neukölln. På den ene side af bygningen ligger en indvandrerkiosk, mens en menigmandsknejpe har til huse i hjørnelokalerne. Nu er Fuldastraße 31 indpakket i stillads fra kælder til kvist, og foran huset står stabler af byggematerialer klar til gøre det til en moderne, miljøvenlig residens i tråd med byrådets vision. Den gennemgående renovering begyndte, da ni privatpersoner fortrinsvis arkitekter sidste år købte ejendommen.

»Vi har en altan, og de vil bygge en ny. Vi har trapper, og de vil lave en elevator. Vi har varme, og de vil lave et nyt system. Vi har slet ikke brug for alle de ting vi har dem allerede,« siger Louise på 29, som har inviteret sine naboer til te i bofællesskabet på tredje.

På grund af istandsættelsen fordobles huslejen, og derfor har beboerne i 12 ud af 25 lejligheder dannet en protestbevægelse under sloganet »wir bleiben alle« vi er bliver her alle sammen. I september afgør byretten, om huslejestigningen er lovlig. Hvis ikke beboerne får medhold, må flere af dem forlade kvarteret.

»Jeg foragter ejerne, for de ved, hvad de gør. De bruger renoveringen til at udskifte beboerne,« siger Klaus og nikker til Christa på 49.

Med deltidsjobbet som damefrisør og sociale ydelser forsørger hun sig selv og sine to børn på 10 og 12. Huslejestigningerne betyder, at hun må flytte om på ydersiden af metronetværkets Ringbahn, som for de fleste berlinere udgør en symbolsk bygrænse.

»Alt hvad der er inden for den ring, kan jeg ikke betale. Herinde er jeg uønsket som alenemor til to børn. Jeg har et lille, almindeligt liv, men nu bliver jeg smidt ud. For børnene er det det samme. Her kender de skolen og kan færdes alle steder selv, men hvis vi flytter, bliver alt det ødelagt,« siger Christa.

Tabere ikke interessante

Selvom den kulturelle genfødsel kan ligne en velsignelse, er der derfor grund til bekymring, mener professor Neil Smith:

»Problemet er, at den gamle befolkning uden tvivl fortrænges, så de, der nyder godt af forandringen, sjældent er de oprindelige beboere. Det ligger i definitionen af gentrificering, at de flyttes væk,« siger han.

Alligevel er der endnu ikke forsket i, hvor de fordrevne beboere havner, og hvordan det går dem. Hverken investorer, udlejere eller stat har interesse i sådan en undersøgelse, når gentrificering helt eller delvist udgør boligpolitikken, mener Neil Smith. Den opfattelse deler Andrej Holm, som netop har fået afslag på en ansøgning om støtte til forskning i privatisering af socialt boligbyggeri.

»Man kan ikke skaffe finansiering til at vise, at gentrificering er et problem, når hele den politiske tilgang handler om at redde et tilbagestående kvarter,« siger han.

Generelt er forskerne dog enige om, at de fattigste flyttes ud af centrum og bliver usynlige i gadebilledet.

»Den eneste løsning er at skabe bedre økonomiske muligheder, så folk i stedet flytter sig i social forstand fra at være fattige til at blive rigere. Men gentrificering betyder, at de blot mister det kvarter, de bor i,« siger Andrej Holm.

'Fuck latte macchiato'

Måske er det derfor, at der hersker både nostalgi og dårlig samvittighed på cafeen Freies Neukölln, som på diverse internetfora anklages for at have kickstartet gentrificeringen af ghettoen.

»Vi ved godt, vi er ansvarlige, men det var aldrig vores mening,« siger Antje Borchardt, der sammen med sin partner åbnede cafeen i 2006 for at finansiere deres uafhængige dokumentarfilm.

Hun mener, at udviklingen er løbet løbsk. Derfor prydes barlokalet nu af skilte med opråb som »Fuck off turister, flygtninge velkomne, fuck latte machiatto«.

»Folk kommer fra hele Berlin og hele verden og de er ikke længere nysgerrige. De kræver kaffen på samme facon, som de er vant til fra Barcelona. De er ikke længere gæster, men forbrugere, og det forstyrrer den varme atmosfære,« siger Antje Borchardt og forklarer, at Freies Neukölln selv er blevet offer for udviklingen.

Da en schweizer bosiddende i London købte ejendommen på hjørnet af Pannierstraße og Weserstraße, blev huslejen fordoblet, og parret har efter to års slagsmål i retten indgået en femårig aftale med den nye ejer.

»Nu betaler vi halvtreds procent mere i husleje, men om fem år bliver stedet her sikkert Neuköllns første Starbucks,« siger Antje Borchardt og stirrer ned i askebægeret foran sig, mens hun skodder sin cigaret.

 

På grund af den igangværende retssag ønsker beboerne på Fuldastaße 31 ikke at have deres rigtige navne i avisen. Information er bekendt med deres sande identitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Pær  Køie Kofod
Pær Køie Kofod

Man er ved at gentrificere Bornholm.

Øens "underklasse" . Ikke økonomisk ressourcestærke tilflyttere.
Bliver stille og roligt kvalt. I form af manglende jobs. Kun sæsonarbejde. For få timer. Kontanthjælp.
Fraflytning af hus. Tab af penge. Økonomisk ruin.

Pendlere der skal bruge De dyreste transportmidler. Færger. Brændstofforbrugere.
"Betalt" af en GRØN regering uden visioner.

Man kalder det Bright Green Island.
Det asociale sammenhold.
Har du penge . Så kan du få. Har du ....

Samtidig med at der kan skabes temmmelig mange producerende fuldtidsstillinger.

Der kan gøre Øen/Danmark Selvforsynende. dynamisk. Bæredygtig.
Trist . Men sandt.

Brugerbillede for Peter Hansen
Peter Hansen

Det er godt, at oppositionen herhjemme har tænkt sig at gøre det rigtige, nemlig det modsatte: at bringe folk uden mange penge ind i kvarterer med alt for høje kvadratmeterpriser, så der kan ske en udjævning økonomiske og en afsmitning kulturelt den anden vej.

Brugerbillede for Jesper Wendt
Jesper Wendt

Tror nu heller ikke lige gentrificering er vejen frem. De menneskelige omkostninger for samfundet, overstiger, i den grad ethvert håb om profit. Men det kræver man kigger op fra skrivebordet, og kigger folk i øjnene. Boligpolitik, eller mangel på samme, lider hårdt for tiden. Der er ingen nytænkning, eller langsigtede planer. Hvis man skal forsøge at drage noget ud af artiklen, der har lokal værdi. Men overordnet synes jeg artiklen illustrerer et enormt samfunds ansvar. Ingen, har være opgaven voksen.

Det gav stof til eftertanke.

Brugerbillede for Majbritt Nielsen
Majbritt Nielsen

Jesper Wendt
"Ingen, har være opgaven voksen.".
Det er så en sætning du kan sætte i rigitg mange forbindelser. Bare start med bank-sektoren, skoler/nedskæringer, offentlig transport, politiests effektivering og der er desvære flere.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jamen kan det hele ikke blive for striks? Hvis man saetter regler op for at den der har flere penge end det gaengse i et kvarter ikke maa flytte ind?

De fleste proever da at komme opad i deres boligvalg og soeger til et kvarter i overkanten af hvad de kan klare oekonomisk?

Naar nogen flytter bliver der da plads til andre der hvor de kommer fra. Se f.eks. hvordan vi maend har forladt de klassiske universitetsstudier i jura, medicin, teologi etc. og givet plads til kvinderne. Det nyder de da godt af?

Brugerbillede for Martin Kristensen
Martin Kristensen

Der er vel ikke nogen der ikke kan se ironien i at et miljø tiltrækker nye tilflyttere, der efterfølgende skubber det miljø ud der tiltrak dem...men lad os nu ikke svælge i nostalgi over de gamle arbejderkvarterer med deres åh så lave kvadratmeterpriser.

Gentrificering betyder i høj grad en fornyelse af boligmassen, som i mange tilfælde er tiltrængt. Bare se på de gamle københavner lejligheder der er nedslidte, utidssvarende og i mange tilfælde dedideret saneringsmodne og sammenlign med de områder der har været gennem byfornyelse/gentrificering. Vi skal altså ikke gøre det odiøst at investere i en forbedring af boligmassen, heller ikke selvom dette naturligvis koster noget på huslejen.

Istedet ser jeg med sympati på forslaget om relativt billige boliger i attraktive områder.

Endelig manipulerer artiklen altså uklædeligt med tallene:

"I Neukölln kostede næsten 80 procent af lejeboligerne månedligt under sels euro per kvadratmeter i 2009. I dag er huslejeniveauet i den nordlige del eksploderet, så næsten hver fjerde lejlighed koster over 8 euro per kvadratmeter"

Altså: I 2009 kostede over 20% af boligerne (100% - næsten 80%) over 6 euro månedligt. Hvor mange der kostede over 8 euro fremgår ikke...

I dag koster over 20% af boligerne (knap hver fjerde) over 8 euro månedligt. Hvor mange der før kostede under 8 euro fremgår ikke.

Jeg tvivler sådan set ikke på konklusionen - at huslejen er steget voldsomt - men Anne Kirstine Hermann burde ikke forsøge at underbygge sin artikel ved at sammenligne æbler og bananer.

Mere reelt ville være, ganske simpelt: Hvad var den gennemsnitlige kvadratmeterpris i 2009 versus 2011.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Åh, hvilket rædselsfuldt ord: "Gentrificering". Det står faktisk ikke i en moderne dansk ordbog. Det findes ikke på dansk - eller gør det?. Det bliver brugt i byens cafeer og på RUC, når man vil gøre sig klog på en udvikling, det er svært at få hold på. Og Google giver godt 1500 hits, når man søger på det.

Det er ikke dansk, fordi det ikke findes i andre ordklasser, f. eks. som verbum, eller med bøjninger. Endvidere er der ikke nogen, der rigtig ved, hvad det betyder.

Det er hentet fra engelsk. På Wikipedia kan man læse: "Det engelske ord "gentry" betegner i England lavadelen og kan oversættes til adelstand på dansk. Gentrificering betegner i den forstand en "for-adling" af byen – eller "forædling", Allerede der ser man, hvor dumt ordet er. For "adel" er jo en overdrivelse, og ædle behøver de nye beboere heller ikke at være. De er snarere snoppede og selvoptagne, men det er noget andet. Ordet "mondænt" er en tand finere, og altså ikke helt dækkende her. Hvorfor ikke bare kalde det byforandring.

Men bortset fra det er jeg enig med f.eks. Ib Ling ovenfor, at byfornyelsen har været nødvendig og absolut et gode for København, så de gamle nedslidte bydele, med små og usle lejligheder blev løftet op til en antagelig standard. Hvem der så flytter ind og ud, og hvad der er smart og trendy osv. det kan ingen styre, og det er der heller ikke grund til, Men der er altid nogen bagved, der prøver at score kassen på sådanne udviklinger. Det er der, en offentlig bolig- og byplanpolitik kan sætte ind og prøve at regulere.

Brugerbillede for Gorm Thorsen
Gorm Thorsen

Jeg synes egentlig "for-adling" er ganske rammende...
Det er adelen der flytter ind - Det tror jeg begge parter kan blive enige om, i sidste ende.

Brugerbillede for Bjarne Hansen
Bjarne Hansen

Middelklassen flytter jo netop ind de steder for at mæske sig i den Trendy rustikke Boheme-agtige kulørte folklore, men da de aldrig selv bliver en del af den så, afliver de det de kom for. Og udvikler dermed endnu en poleret Middelklasse soveby.

Gaaab, Middelklassen vil til alle tider kede sig ihjel uanset hvad de gør.

Brugerbillede for Søren Lom

Det er bare mærkelig, at når middelklassen flytter ind vil de straks have at alle andre opfører sig lige som dem selv, så der må hverken lugte af luder eller gris.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Nu flytter middelklassen normalt ind i de øverste atalierlejligheder, hvor der ikke lugter af gris og ludere :-)

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

De fleste boliger på Vesterbro er ejerlejligheder. De har været med i boligboblen, som alle andre ejerboliger i Danmark. Det var boligboblen der fik Vestebro til at se velhavende ud - men det var jo mest luft. Nu er ca. 30 % af luften gået ud af boblen, så det kan godt være at elektrificeringen (eller hvad det hedder) er ved at flytte til Bornholm.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Herhjemme kalder vi det for byfornyelse når lejlighedssammenlægninger i den gamle boligmasse går amok sammen med prisen, for derefter at blive overtaget at folk med børn, bil og sommerhus. Måske skulle man i fremtidens byfornyelse reservere et antal af de små oprindelige by-lejligheder til singler, studerende og andre sære eksistenser, med henblik på en mere varieret befolkningssammensætning, dvs. for at undgå ghettodannelse - og alt for mange biler.

Brugerbillede for Frank Hansen
Frank Hansen

Her sker en masse kulturelt. Hver uge åbner der en ny bar, siger 23-årige Konstantin Nerger.

Det er åbenbart kultur at gå på bar. Latterligt. Det svarer lidt til at påstå at man tilhører den kreative klasse blot fordi man genbruger udenlandske koncepter i en reklamekampagne.

Brugerbillede for Allan Bartroff
Allan Bartroff

det havde måske været korrekt at nævne at artiklen er ren gentagelse af indslag i P1 'Europa lige nu' - muligvis ok at sælge den samme smøre flere steder men det vel fremgå - især fordi informations læsere nok også er P1 lyttere i stort omfang

Brugerbillede for Chris Natale
Chris Natale

Ja, "booooo gentrifcering"...men hvor mange af Informations target audience tager IKKE U-Bahnen direkt til Hermannplatz/Neukölln, da de rejser til Berlin, for at betale sig "billige" Mojitos i Weserstrasse?

Måske kun de, som har deres egne ferienlejlighed i Prenzlauer Berg...

Brugerbillede for Anonym

Walid Abu el Rokti er blevet kaldt lortemuslim. Jeg orker ikke nævne, hvad jeg er blevet kaldt gennem tiden af diverse mennesker uanset deres herkomst.

Men sikke en fornøjelse at læse om mennesker kan fællesskabet.

Intolerance/racisme tilhører ikke en bestemt race; den er på tværs af samfund/kulturer og lande.

Og den opstår pga. fordomme, som er kommet af ukendskab.

Men der er også imperialismen, som har fået et come-back og gode vilkår stort set globalt.

Den er der ingen, der vil betragte. Fordi den tryner folk som siger deres mening uanset deres herkomst eller hudfarve. Den handler om det gammel overherrrerdømme der har magt, midler og frihed til at gøre, som den lyster kontra den fattige, der mangler midler og muligheder på lige fod med den rige.

Oprindelig var imperialisme til at forbedre livet for undertrykte befolkningsgrupper i deres fødelande, men disse magtfulde sover lidt, der hvor de ellers skulle hjælpe i nutiden.

Brugerbillede for Kim Gram

hipstere o.lign. burde jo egentlig, desværre, nu let kunne finde lige så meget at protestere mod, som hippierne mod vietnamkrigen.