Læsetid: 9 min.

Når kvinder er værst

Kvindelige komikere i USA er trætte af at spille sødmefyldte skattepiger, og i kølvandet på 'Sex and the City' spås en ny romantisk komedie, 'Brudepiger', at igangsætte en feministisk revolution i Hollywood
Tåkrummende. Annie dulmer sin angst for at flyve og sin frustration over ikke at have råd til at flyve på første klasse med veninderne med nervemedicin og en dobbelt whisky. Det falder ikke heldigt ud. Komikeren Kristen Wiig giver den romantiske komedie luft under vingerne med den sjofle og bramfri, men også yderst ambitiøse 'Brudepiger'.

Tåkrummende. Annie dulmer sin angst for at flyve og sin frustration over ikke at have råd til at flyve på første klasse med veninderne med nervemedicin og en dobbelt whisky. Det falder ikke heldigt ud. Komikeren Kristen Wiig giver den romantiske komedie luft under vingerne med den sjofle og bramfri, men også yderst ambitiøse 'Brudepiger'.

16. juli 2011

Det er ikke nogen god idé at frekventere en billig brasiliansk restaurant, umiddelbart før man skal prøve brudekjoler i en eksklusiv kjolesalon, sådan som den vordende brud Lillian spillet af Maya Rudolph gør det i Brudepiger. Medmindre man altså er ude på at revolutionere den romantiske komediegenre og demonstrere, ikke blot at kvinder kan være morsomme, men at grovkornet kvindehumor kan være en ganske lukrativ forretning.

I en for Hollywood banebrydende scene i filmen, må Lillian på grund af madforgiftning og i forgæves søgen efter et toilet sætte sig og, omkranset af en gigantisk designermarengskjole, besørge på en befærdet gade midt i Milwaukee.

Med denne og mange flere beslægtede eksempler på typiske elementer fra den romantiske komedie kombineret med latrinær humor, samt ikke så få grovkornede sjofelheder, retter manuskriptforfatterne Kristen Wiig og Annie Mumolo et angreb mod en af de mest traditionsbundne genrer i amerikansk film. Med det resultat, at kvinder, især dem over 30, er strømmet i biograferne, siden Brudepiger havde premiere i USA i maj.

Filmen handler om Annie, der er gået konkurs med sit konditori og er blevet forladt af kæresten, da hendes bedste veninde og det eneste gode, der er i hendes liv skal giftes. Annie udnævnes til maid of honour, men en ny veninde, den glamourøse og rige Helen (Rose Byrne) indtager scenen, og så bliver der krig om Lillians gunst.

158,5 millioner dollar har filmen indtjent, og det er den slags, der vækker opmærksomhed hos filmselskaber i Hollywood. Mens webavisen Huffington Post taler om et kulturelt fænomen, udnævner førende bloggere filmen som kilde til et nyt feministisk manifest. Samtidig har produktionsselskaberne fået travlt med at producere deres eget svar på Brudepiger, hvis man skal tro producer David T. Friendly, der i juni The Hollywood Reporter bekendte, at han allerede har givet efter for det, han kalder Brudepiger-effekten og planlægger et lignende filmprojekt.

Når kvinder skejer ud

Det var kongen af drengerøvskomedien, Judd Apatow, der opfordrede Kristen Wiig til at skrive en film, hun selv kunne spille hovedrollen i. Wiig er relativt ukendt i Danmark, men har etableret en betydelig fanskare i USA som fast optrædende i komedieprogrammet Saturday Night Live. Apatow er med film som Superbad og Knocked Up blevet en af Hollywoods succesrige producere, og hans hold af forfattere og filmfolk går under navnet Apatown.

En generel opfattelse i Hollywood har ellers længe været, at kvinder ikke er sjove, eller i hvert fald ikke bør være det. Som Dreamworks' chef, Stacey Snider, formulerer det i en artikel i The New Yorker fra april:

»Det er min erfaring, at piger, der optræder ærligt og grovkornet overhovedet ikke appellerer til det mandlige publikum. Eller det kvindelige publikum for den sags skyld.«

Det siger hun som en kommentar til det, der er en ulmende tendens i amerikanske komedier, men som ikke har gjort så meget væsen af sig, før Brudepiger entrerede scenen i maj: At kvindelige amerikanske skuespillere er i færd med at gøre op med lillepige-attituden og opfører sig grimt, eller måske bare mere menneskeligt, i hvert fald på film. Fordi overdrivelse fremmer forståelse, og realisme ikke altid er humoristisk får den selvfølgelig fuld skrue på karikaturerne.

Herhjemme har vi for nylig fået lejlighed til at se Cameron Diaz i Bad Teacher spille skolelærer, der drikker, ryger pot og sover hen over katederet, mens hun pacificerer sine elever med videofilm.

»Film er de nye bøger,« som hun siger. Også Julia Roberts har påtaget sig rollen som livstræt og drikfældig lærer i Tom Hanks' finanskrise-feelgood En ny chance Larry Crowne. Filmen handler om en lagermedarbejder, som bliver fyret, men finder lykken i videreuddannelse. Den får dansk premiere i efteråret.

I den ligeledes aktuelle No Strings Attached har Natalie Portman overtaget en rolle, der ellers er forbeholdt den romantiske komedies arketypiske maskuline helt: den frihedselskende ungkarl. Hun er en succesrig læge, der kun er interesseret i rent seksuelle forhold, og som filmens mere romantiske sjæl Ashton Kutcher må vinde med taktik og snilde.

Ingen af disse film når kvalitetsniveauet i Brudepiger, men fælles for dem er en trang til at rykke grænserne for, hvad kvinder kan tillade sig at gøre på film og stadig få lov til at være heltinder. I endnu en aktuel komedie Skal, skal ikke? slipper hovedpersonen Rachel eksempelvis heldigt fra at gå i seng med sin bedste venindes forlovede, og det endda kort før brylluppet.

Således er den romantiske komedie under angreb i sin kerne, selve den ritualiserede fejring af myten om den eneste ene, det pompøse kirkebryllup. Men netop dette angreb kan vise sig at være det, der sikrer genren en fortsat eksistensberettigelse.

Uregerlige kvinder

Hvor den romantiske komedie fik et comeback i 1989 med Da Harry mødte Sally og stortrivedes i 1990'erne anført af Meg Ryan og fornævnte Julia, der ledte efter den eneste ene og fandt ham har den haft sværere kår i det nye årtusind.

Genren fødtes i sin tid som en modreaktion på et stigende antal skilsmisser, der generede konservative kræfter i Hollywood i 1930'erne. Med rod i den såkaldte skilsmissekomedie fra teatret, en konstruktion, hvis formål det var at demonstrere, at ægteskabsproblemer kan (og bør) løses. Nogle af de fineste eksempler op denne genre er klassikere med Katharine Hepburn og Spencer Tracy som ægtepar, der plages af konens karrieremæssige ambitioner.

Men i en senmoderne kultur, hvor det efterhånden er helt almindeligt at leve i sammenbragte familier, og hvor et lykkeligt tredje ægteskab og bonusbørn, der trives, kan være et lige så magtfuldt statussymbol som en splinterny Audi, er myten om den eneste ene blevet for patosfyldt til store dele af det moderne biografpublikum. Og, nåh ja, så har Sex and the City naturligvis en del af skylden.

Den romantiske komedie har måske nok længe lukreret på chick-lit-bøgernes massive popularitet hos det læsende kvindelige publikum, og mange af dem er blevet filmatiserede. Men når de færreste af dem er blevet succeser på film, skyldes det, at det ikke længere er selve jagten på drømmemanden, der tænder det store moderne kvindelige publikum. Chick-lit-bøgerne sælger en hel livsstilspakke, hvor heltinden lærer at begå sig i en stærkt visuelt orienteret kultur. En kultur, der som regel er repræsenteret af medieverdenen, modeverdenen eller celebrityverdenen. Det handler med andre ord om selvrealisering og det handler om det, filmteoretikeren Kathleen Rowe skriver i The Unruly Woman om den uregerlige kvinde. Den uregerlige kvindes genistreg er, at hun: »forstår at bryde reglerne, gøre grin med dem og udstille sig selv som en kropsliggjort succes.« Netop det gør de fire singlekvinder Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha i newyorkerserien Sex and the City, og derfor har de tegnet omridset af den mest magtfulde aktuelle rollemodel, en kvinde, hvis livslykke ikke er betinget af tilstedeværelsen af en mand i hendes liv.

Romantisk komedie for mænd

Derfor har den traditionelle romantiske komedie lignet en genre, der kæmpede for sin overlevelse. Men skulle man få den idé, at den var ved at uddø, ville man forhaste sig. Nøjagtigt som filmteoretikeren Brian Henderson gjorde, da han i 1978 proklamerede the death of romantic comedy. Som filmhistorien viser, dør den romantiske komedie ikke. Den muterer udfylder fortsat sin funktion som eksperimentarium for udforskning af kønsroller, kønsidentitet og mænd og kvinders skiftende livsværdier og idealer for selvrealisering.

Den romantiske komedie er i de senere år blevet taget i brug, hvor der har været behov for den hos mændene.

Populærkulturen er nemlig i disse dage overrendt af mænd, der er optaget af at lære at italesætte og reflektere over deres følelser, ikke mindst i forhold til det at blive far.

I Rosa Morena spiller Anders W. Berthelsen en singlemand, der drømmer om at adoptere, og i Sandheden om mænd viser lykken for Thure Lindhardts karakter sig på smukkeste vis at manifestere sig, ikke i karrieremæssig succes, men i forholdet til hans søn. Og tag ikke fejl af Casper Christensen og Frank Hvams Klovn; trods de politisk ukorrekte perversiteter handler historien om en mand, der modnes til at blive far ved at bonde med et barn.

I USA gennemgår Adam Sandler en lignende udvikling i den nye amerikanske komedie Mød min 'måske' kone, og Robert Downey Jr. gjorde det samtidig i Due Date. Sågar en af de største nye succeser inden for drengerøvskomedien Hangover, der handler om tre venner, der mister gommen på en polterabend i Las Vegas disker op med en baby, som skal reddes, for at de tømmermændsramte helte kan lykkes med deres forehavende.

Også i Brudepiger fører en polterabend hovedpersonen Annie og et intimiderende mötley crüe af brudepiger til Las Vegas, og filmen har af gode grunde fået tilnavnet 'Hangover for kvinder'. Her er der imidlertid ingen babyer på rollelisten. Selv om rammen om historien er Annies veninde Lillians bryllup, er det ikke erobringen og fastholdelsen af en mand, der optager kvinderne; det er spørgsmålet om, hvordan man bevarer sine venskaber, og angsten for at binde sig og give afkald på sin frihed.

En parodi på en penis

Det var i høj grad Sex and the City, der lancerede disse temaer i populærkulturen, serien, der var singlernes og de homoseksuelles oprør mod kernefamiliens overherredømme i 1990'erne. Her talte især kvindernes talrige og højlydte orgasmer deres eget tydelige sprog, og et af budskaberne var, at kvinder også har ret til at skeje ud, til at være larmende og liderlige, komplekse og mangesidede og blive elsket alligevel. Men Carrie Bradshaw og co. var ikke alene om at bane vejen for komedier med kant for kvinder.

I 2007 argumenterede Christopher Hitchens for med udgangspunkt i en medicinsk undersøgelse fra Stanford Universitet i det prestigefyldte magasin Vanity Fair hvorfor »kvinder ikke er sjove«. Men det ville mange tusindvis af fans af en ny generation af kvindelige komikere næppe være enige med ham i.

Komikere som Tina Fey, der blev berømt på at parodiere Sarah Palin og siden blev stjerne i tv-serien 30 Rock, og den kontroversielle jødinde Sarah Silverman (»Jeg er ligeglad med, om du synes, jeg er racist, bare du synes, jeg er tynd«) har rykket grænserne for, hvad morsomme kvinder kan slippe af sted med. Silverman har chokeret USA med jokes om 11. september og stand-up-replikker som:

»I går aftes da jeg lå og slikkede gelé af min kærestes penis, slog det mig lige pludselig 'Åh Gud, jeg er ved at blive ligesom min mor!'«

Mænds genitalier står ligeledes for skud i Brudepiger. Filmen åbner med en scene, hvor den stilfulde Jon Hamm fra Mad Men spiller en charlatan (hans hilsen til Annie lyder »Hey fuckbuddy!«), som Annie er ude af stand til få orgasme med. Kort efter vender Annie og hendes bedste veninde nattens oplevelser på en café, og Annie laver en parodi på en penis, sådan som den ser ud, når den gerne vil have et blowjob. Lidt a la en hund, der tigger kiks.

Om den scene kommer til at få lige stå stor betydning for vores opfattelse af relationerne mellem mænd og kvinder, som det gjorde, da Meg Ryan fakede sin orgasme i Da Harry Mødte Sally, vil tiden vise. Faktum er, at stadig mere magtfulde kvindelige komikere er i færd med at gøre op med reglerne for god opførsel og helt konkret skider på den romantiske komedies cremefarvede traditioner.

 

 

'Brudepiger' har biografpremiere den 21. juli. Læs anmeldelsen af filmen på torsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Mandoe

Imponerende mod Søren.

Specielt taget i betragtning at træder en kvinde af middelvægt dig over tæerne med stilethælen, så er der et tryk på omkring 6 ton pr. cm2.

;-)

Maj-Britt Kent Hansen

Det lyder til, at man også fremover bør tage genre-advarslen "romantisk komedie" særdeles alvorligt.

Inger Sundsvald

Det skal nok blive ”spændende”, når det grænseløse slår helt igennem, også hos kvinderne. Jeg gætter på at rigtig mange mænd ikke vil bryde sig om det, og jeg forestiller mig at Brandes roterer i sin grav.

Karsten Aaen

Måske er det bare mig, der er gammeldags, men jeg kan altså intet sjovt se i, at hverken kvinder eller mænd opfører sig umodent og som drengerøve.

Og i Danmark ved vi udmærket godt, at kvinder kan være brovtende mm. - det ved man ikke i USA; derfor kommer de her film nu....og har stor succes i USA...

Mht. Sex & The CIty handler serien om eneste ting; at gafle en mand - eller rettere: hvordan singlepiger scorer den rette ægtemand....og kommer i forhold.

Den handler aldeles ikke om frie selvstændige kvinder som udlever deres seksualitet; kvindernes mål i serien er stadig den ultimative form for tosomhed - parforholdet...

Mht. Cameron Diaz i Bad Teacher er der altså ingen danske lærere, der opfører sig sådan - og hvis der er, ryger det ud med det samme...

Og uanset om det er mænd eller kvinder, der grin med kvinders bryster eller med mænds peniser, så synes jeg ikke, det er er morsomt...

Inger Sundsvald

Det synes jeg heller ikke, Karsten. Og derfor må vi finde os i at blive kaldt bornerte og religiøse, sexforskrækkede og humorforladte. Snerper er det vist kun kvinder der kan være ;-)

Det der med at kvindens mål er at fange en mand og binde ham i parforhold er også en myte, og en fortælling som mænd ynder at fremstille kvinden i. Det er stadig ikke gået op for mange mænd, at kvindens overlevelse ikke afhænger af en mand, og det er jo fortrinsvis mænd der producerer film og den slags.

Der er langt igen før mænd finder det helt i orden at kvinder bruger det samme vulgære sprog som nogle af dem selv gør.

Thomas Larsen

"...Der er langt igen før mænd finder det helt i orden at kvinder bruger det samme vulgære sprog som nogle af dem selv gør....

Tænk, at man kan se dét som en sejr. Jeg tror ikke kvinder som Inger, Dana og Marianne ejer for fem flade øres fornemmelse nok for de feminine kvaliteter til at indse, hvor meget terræn de selv taber på den slags platheder og på at være nogle svin med deres kønsorganer.

Men det er faktisk meget beroligende. Det styrker min mistanke om, at feminister dybest set er tabermændenes pendent.

Hollywood arbejder strengt efter segmenter, så hvis man både kan få unge kvinder og mænd (Hangover X med bryster!) i biografen - er papegøjen i princippet skudt.

Specielt, hvis man kan få de mere intellektuelle kvindelige anmeldere til at servere en ligestillingsdiskurs, selvom indholdet er koncentreret amerikansk snot.

Marianne Mandoe

Thomas Larsen.....

Hold nu OP for pokker.

Kvinder er ikke kvindelige hvis de gør dit. Og kvinder er ikke kvindelige hvis de gør dat.

Kvinder er mennesker, og kvinder er som mennesker er værst.

Thomas Larsen

Marianne Mandoe:

"Kvinder er ikke kvindelige hvis de gør dit. Og kvinder er ikke kvindelige hvis de gør dat."

Jeg skal nok selv afg'øre hvad jeg finder feminint. Og dit evindelige pølsesnak er ikke med i den kategori.

Det må gøre utroligt ondt at vide, at der findes fantastisk mange mænd, der tænker som jeg. Langt flertallet! Om de så rent faktisk fortæller det til kvinderne, er straks en helt anden sag. Men dit pølsesnak ER og bliver pølsesnak.

Marianne Mandoe

Hvor er jeg heldig så, Thomas Larsen, at jeg er vokset op i en familie hvor grovkornede vittigheder og platheder ikke er forbeholdt mænd.
Og det har ikke forhindret os i at finder de rigtige mænd. Nærmest tvært i mod.
Det har hjulpet os til at finde mænd der mener ligestillingen.

Thomas Larsen

Marianne Mandoe:

Kvinder som dig, plejer ifølge min erfaring at score nedad. I finder som regel sammen med de vigende skvat, som ingen andre, rigtige kvinder gider have noget med at gøre. Dermed er der altså ikke tale om en sejr, Marianne, men om, at kønsløse personligheder ofte finder sammmen med andre kønsløse personligheder.

Total leverpostej! ;-)

Marianne Mandoe

Tjah.... men kan vel godt kalde professorer, overlæger, computeringeniører osv at "score nedad".

Heldigvis er der mænd der ikke ligger under for gammeldags opfattelser af hvad kvindelighed er. Og ægteskaberne er livslange i min familie.

Inger Sundsvald

Tænk at man kan få det til at jeg ser det som en sejr, at kvinder er ligeså ”platte” som visse mænd og på samme måde er ”nogle svin med deres kønsorganer”.

Jeg ville skamme mig hvis jeg var lige så plat som Thomas Larsen og svinede mænd til på samme måde som han gør med kvinder.

FØJ!

Marianne Mandoe

Men Inger.... Jeg har aldrig forstået den der med at humor skal være kønsopdelt.
Humor er vel humor uanset om det kommer fra mænd eller kvinder.
Hvad den enkelt så finder morsomt er individuelt, men at hyle over at kvinder er platte og latrinære er vel dybest set så dobbeltmoralsk som det kan blive.

Inger Sundsvald

Det forstår jeg heller ikke, Marianne, men personligt kan jeg ikke se noget humoristisk i det mest grovkornede og latrinære sprogbrug, hverken fra mænd eller kvinder.

Bjarne Hansen

Der er enormt langt imellem intelligent komik i Amerikansk main-stream film.

Men hvis Hollywood-Bimboerne opfatter det som Kvindekamp at lave film hvor Kvinder ter sig som Adam Sandler, så dem om det.
Det er under alle omstændigheder ikke Filmselskaberne der bliver til grin.

Bjarne Hansen

I nogen tilfælde kan man godt grine af en plat joke, men så er det platheden man griner af, ikke joken i sig selv.

I de fleste Amerikanske komedier er det jo ikke humoren man griner ad, man griner af Amerikanernes infantile opfattelse af hvad der er morsomt.

Thomas Larsen

Marianne Mandoe:

"Tjah…. men kan vel godt kalde professorer, overlæger, computeringeniører osv at “score nedad”.

Heldigvis er der mænd der ikke ligger under for gammeldags opfattelser af hvad kvindelighed er. Og ægteskaberne er livslange i min familie."

Nu, hvor vi er ved det, er det så ikke også ret typisk for feminister, at de begynder at tale om deres famillies eller andre kvinders succes, når det i virkeligheden er deres egen fiasko, som er til debat?

Jeg kan ikke bruge din familie til noget som helst. Dét, jeg konstatere, er, at du bruger ufattelige mængder af energi på, at italesætte din manglende sans for de feminine dyder, som omverdens problem, selvom det er helt tydeligt, at det er dig, som lider under det.

Der er jo dybest set ikke den store forskel på kvinder som dig, og så en fyr som Johannes C. Jensen ( http://www.information.dk/268745 ).

Begge tilhører, i mine øjne, et taber-segment - og det er såmænd helt fair. Så skal man bare stå ved det i stedet for at omfortolke resultatet.

Inger Sundsvald

Mænd bliver ikke forargede over at mænd er vulgære, men fanden er løs, hvis en kvinde er det. Det er dobbeltmoralsk! Tænk bare på forargelsen over at Pernille V.B. tillader sig at sige rent ud hvad en prostitueret kan komme ud for mod sin vilje.

At jeg så ikke personligt bryder mig om sproget, er en anden sag. Når mænd er værst tror de at de er meget mandige, men jeg kan godt forstå når kvinder bryder med opfattelsen af den ”sødmefyldte skattepige” og vender helt op og ned på tingene.

Jeg opfatter det som en parodi på mænd og ikke i første omgang som en ”feministisk revolution”, selvom det godt kan ses som en reaktion på mænd, der tror at de både kan lukrere på den seksuelle frihed hos kvinder, og samtidig holde dem nede i en sød husmoderlig og kvindelig rolle, mens de selv fører sig frem og sviner enkeltpersoner og hele kvindekønnet til.

Bjarne Hansen

I årevis har mænd generelt fået skyld for at være sexistiske, mandchauvinistiske, platte og i det hele taget utilbørlige. (og det er sikkert korrekt)

Nu har Bimboerne i Hollywood så fundet på at gøre præcis som mændene, ved at lave bryllupskomedier hvor kvinder er sexistiske, kvindschauvinistiske, platte og i det hele taget utilbørlige.

Og det mener artiklens forfatter er en landvinding for kvindefrigørelse.

Eller er der noget jeg har misforstået?

For det handler jo stadig om at score en mand.

Bjarne Hansen

Hvis filmen så handlede om at kvinde score en anden kvinde, så kunne jeg bedre forstå det.

Men så blev filmen IKKE indspillet i USA.

Inger Sundsvald

Mænd kan lære at se sig selv ved at kigge på disse uindskrænkede kvinder. Og det passer ikke rigtigt mænd at kvinder scorer. Så er de bimboer. Men væn jer til det eller tab.

Bjarne Hansen

Hvis der er nogen der undergraver kampen imod kvindefornedrelse, så er det kvinderne i Hollywood.

For de vil stadig fremstille sig selv på lærredet i det mandschauvinistiske perfekte billede på en kvinde.

En mand opfører sig som en infantil idiot på film = Mand i film er infantil idiot.

En kvinde opfører sig som en infantil idiot på film = Kvinde i film er infantil idiot.

Hvad har det med kønsroller at gøre?

For mig at se har det snarere noget med et stadigt mere leflende og fordummende produktionsmiljø i Hollywood (og i dk for den sags skyld), som flytter den laveste fællesnævner nedad med syvmileskridt i jagten på profit.

michael andersen

Hvordan kan det være at praktisk talt hver eneste gang man går ind på et debatforum med en hvert given emne, at det ender i et skænderi mellem folk på forummet.

Tabermand taberkvinde rigtige/forkerte mennesker
rigtige forkerte kvinder mænd

Du ligger samfundet for last det gør jeg ikke osv.

Hvor må det være dejligt at sidde foran en computer og svine og nedgøre andre mennesker for det ene og det andet uden at skulle stå til regnskab for det.

VI KLIPPER ALLE HINANDEN

med hensyn til dette emne her!

Hvad med at diskutere de mænd og kvinder som ikke gør som alle de andre forventes at gøre, her får du nuancerne, man kan altså skille sig ud fra flertallet uden at det skal have en konkurrenceelement.

michael andersen

Hvordan kan det være at praktisk talt hver eneste gang man går ind på et debatforum med en hvert given emne, at det ender i et skænderi mellem folk på forummet.

Tabermand taberkvinde rigtige/forkerte mennesker
rigtige forkerte kvinder mænd

Du ligger samfundet for last det gør jeg ikke osv.

Hvor må det være dejligt at sidde foran en computer og svine og nedgøre andre mennesker for det ene og det andet uden at skulle stå til regnskab for det.

VI KLIPPER ALLE HINANDEN

med hensyn til dette emne her!

Hvad med at diskutere de mænd og kvinder som ikke gør som alle de andre forventes at gøre, her får du nuancerne, man kan altså skille sig ud fra flertallet uden at det skal have en konkurrenceelement.

michael andersen

Hvordan kan det være at praktisk talt hver eneste gang man går ind på et debatforum med en hvert given emne, at det ender i et skænderi mellem folk på forummet.

Tabermand taberkvinde rigtige/forkerte mennesker
rigtige forkerte kvinder mænd

Du ligger samfundet for last det gør jeg ikke osv.

Hvor må det være dejligt at sidde foran en computer og svine og nedgøre andre mennesker for det ene og det andet uden at skulle stå til regnskab for det.

VI KLIPPER ALLE HINANDEN

med hensyn til dette emne her!

Hvad med at diskutere de mænd og kvinder som ikke gør som alle de andre forventes at gøre, her får du nuancerne, man kan altså skille sig ud fra flertallet uden at det skal have en konkurrenceelement.

Bjarne Hansen

Og det passer ikke rigtigt mænd at kvinder scorer.(I.S.)

Nå!! Som ung blev jeg da scoret flere gange, og jeg syntes at det var pragtfuldt.

Det er sikkert et spørgsmål om definitionen på en Bimbo.
Paris Hilton: Ja
Sharon Stone: Ja
Michelle Pfeiffer: Nej
Whoopi Goldberg: Nej

Bjarne Hansen

Hvad med at diskutere de mænd og kvinder som ikke gør som alle de andre forventes at gøre(Michael A.)

Det er faktisk de mennesker der har min største respekt.
Nemlig alle de som har modet gå imod strømmen.

Marianne Mandoe

@ Thomas

Jeg er en trussel mod din selvopfattelse, for så vidt jeg kan se gennem vores diskussioner så er din selvopfattelse hægtet meget tæt sammen med hvordan du mener kvinder skal være.

Som Inger sagde: Men væn jer til det eller tab.

For det er mænd som har meget fastlåste opfattelser af hvad kvinder er og hvad kvinder skal være som i sidste ende står som dem der bliver hægtet af.
For jo mere kvinder "kommer ud" på alle planer, jo mere acceptabelt bliver det, for kvinder, at beder mænd der ikke følger med udviklingen om at rende og hoppe.

Søde Mette med fletningerne, nederdelen og blondeblusen er en uddøende race. I hvert fald mentalt.
Så: Men væn jer til det eller tab.

Inger Sundsvald

Ja, skænderierne trives. Der skal ikke meget til af nuancerede opfattelser, før det skarpe skyts kommer frem - i en grad så det nærmer sig decideret forfølgelse med den laveste fællesnævner som rettesnor.

Men ligesom kvinder har lært selv at slå søm i, og nogle mænd har lært at vasketøjet ikke ligger i skabe og skuffer af sig selv (de fleste har ikke engang behøvet at lære det) – så kan kvinder også være med i det, for nogle mænd, grænseoverskridende sprog og infantile ”morsomheder”. Laveste fællesnævner er ikke længere forbeholdt mænd, og det bryder de sig (heller) ikke om.

Nå, men jeg må nok tilstå, at jeg ikke ser Sex and the City, og heller ikke har tænkt mig at se Brudepigerne. Det dér Hollywood-noget er for ”tåkrummende” for mig med ”nervemedicin og en dobbelt whisky” og parodier på en penis. Amerikanerne har noget at ”glæde” sig til – her i landet er vi længere fremme, selvom bunden ikke er nået endnu, hverken for bimboer eller skvatmikler.

Bjarne Hansen

Vi kan sikkert alle blive enige om at de store Ligestillings slag nok aldrig vil blive udkæmpet i Beverly Hills.

Og at Feminismen ikke bliver nævneværdigt styrket i en Hollywood kontekst.

;-)

Thomas Larsen

Marianne Mandoe:

"...Jeg er en trussel mod din selvopfattelse..."

Nej, du er ikke Maraianne. Du vil bare gerne tillægge dig selv en helvedes magt, som du ikke har. "Sygelig megalomani" var min første tanke, da jeg læste din indledning. Det er som at se en komplet magtesløs person forsvinde ind i en fantasiverden, hvor vedkommende selv er verdens hersker. Det er på sin vis både grinagtigt og synd.

Bertel Bolt-Jørgensen

Fantastisk at en artikel om en underholdningsfilm, hvor hovedpersonen skider på gaden kan resultere i en indædt snak om feminisme.