Læsetid: 3 min.

På sporet af søjler og spolier

Tekster og gamle kort trækker opmærksom-heden tværs gennem kulturlag, pladser og bybilleder
29. juli 2011

En litterær tekst og et nøgternt bykort kan supplere hinanden på sanselig vis. Måske fordi den fiktive passage oftest rummer et mål af dokumentation, og den kartografiske grafik alligevel aldrig er helt objektiv.

Alfred Döblins roman Berlin Alexander Platz og hovedpersonens vildveje i 1920'ernes Prenzlau-kvarter lader sig både læse og aflæse og følge med pegefingeren på et Baedecker-turistkort fra dengang. Og når Döblin tørt dokumenterer handlen i Kødbyen, er det nemmere at finde den på det gamle kort end på det nutidige, hvor kvægbygningerne kun er en lysebrun skygge på grøn skravering.

Andrea Palladios perspektiviske snydeteater har i årevis været turistmagnet i Vicenza. Men når man for en menneskealder siden prikkede hans statelige villaer ind på det lokale landkort, kunne man ikke være sikker på, hvad der mødte én for enden af den støvede vej.

Villa Rotonda var offentligt tilgængelig. En anden beboet af en grevefamilie, fornemt tilbagetrukket mellem illusionistiske vægmalerier. Og et tredje interiør godt beskidt af landbrugets høns og duer, med foder på stengulvet og fjerkrælugt i gemakkerne. Dén villa er så senere blevet restaureret til fordums pragt, men fornemmelsen af at være på opdagelse i de historiske lag røg ved samme lejlighed.

Arkitekten fik selv ordet gennem byggeanvisninger og funktionelle betragtninger i de medbragte Fire Bøger om Arkitektur, Palladios klassiske renæssancebibel. Fuldkommen nøgterne betragtninger, forskrifter og saglige illustrationer, som blev nærværende gennem mødet med de fire-fem hundrede år gamle, smukt proportionerede nytte- og pragtbygninger.

Steen Eiler Rasmussen, som var en sporhund efter gamle kort og bybilleder, skriver smukt om at genfinde malede udsigter fra Vermehrs vinduer i Delft. Og de topografiske hovedtræk i Johannes Jørgensens erindrede barndomsby, Svendborg, kan genfindes og sammenlignes på gamle og nye kort.

Det er sært ophidsende at følge Vilhelm Wanschers tiderumlige færden i Firenze, og Tom Kristensens jagt efter et rundt trappetårn i en have mellem kanaler og caller i Venedig. Men det er overraskende at blive opsat på at komme tilbage til Rom, for at finde og se kirkerne i Maria Fabricius Hansens et år gamle bog Genbrugskirker i Rom, når antik bliver til middelalder (Aarhus universitetsforlag).

Evig stad

Bare det specialtegnede romkort på omslagets indersider kan gøre én elektrisk efter at komme rundt til de runde nummererede markeringer. Uden for bymuren, eller tæt på Piazza Navona og Victor Emmanuels sindssyge kommode.

Nollis barokkort over Rom er til hver en tid fantasibefordrende i sin drømmeagtige fremstilling af både pladser og kirker som negativer i bygningsmassen. Men med Fabricius Hansens bog skal vi længere ned i lagene, eller rettere sagt finde de steder hvor det antikke Rom træder igennem som andet end ruinerede rester.

Det er de såkaldte spolier det gælder. Bygningsdele, søjler og stenbjælker hentet i imperiets sammenbrudte monumenter og fra omkring år 500 genbrugt i bygningen af oldkristne middelalderkirker.

I kirkerne San Giorgio in Velabro og San Nicola in Carcere (måske bygget oven på et fængsel) står de forskelligartede genbrugte søjler sorteret efter langsgående symmetri, til markering af mands- og kvindesiden i kirkerummet, skriver forfatteren. Men i San Nicola er der yderligere en søjleopdeling på tværs forstår man, til at angive en forskel på de gejstlige længst fremme, men blandt ydmyge søjler, og menigheden længere bagude i større spoliepragt.

Hun gør også opmærksom på, at man har ordnet, men åbenbart ikke villet skjule forskellighederne, og opfattet variationen som et æstetisk tilskud til rummets karakter. Eller ligefrem som et sindbillede på før og nu. Ligesom Det gamle og Det ny Testamente.

Den velskrevne pocketbog blev påbegyndt for ti-femten år siden som videnskabelig afhandling, der viste sig egnet som doktordisputats. Siden koncentrerede hun så indholdet i denne mere populære udgave, som udtryk for hvad der har moret doktorinden mest på spolie- og skattejagt.

Mine favoritter er efter bogens foto at dømme Lateranbaptisteriets røde porfyrsøjler og det indre af Santa Stefano Rotondo. Smukke cirkelrum man umiddelbart kan have lyst til at stå i.

Det er værre med de delvis tilpudsede søjler i senere restaureringer, hvor gætterierne er mere specielle. Men man længes alligevel efter selv at stå der og være i tvivl og opgive til fordel for et glas kølig hvidvin og en svingende tallerken penne al carbonara inden lokaliseringen af næste nummerprik på kortet. Spændt på om det omgivende bykvarter vil vise sig at være en dødssyg forstad, et støvet antikt ruinområde eller en overset plads mellem espressobarer og tætte gader.

Quo vadis? Rom, den evige stad! Kom af sted!

 

 

Maria Fabricius Hansen: Genbrugskirker i Rom, når antik bliver til middelalder. Aarhus Universitetsforlag, 2010. 256 s. ill. Kr. 195.

Serie

Destinationsbogen

Informations skribenter beskriver sommeren over, hvordan litterære værker har haft betydning for deres ferieoplevelser.

Seneste artikler

  • Men æslerne er der stadig

    3. august 2011
    En del er forandret, siden Eilas Canetti skrev 'Stemmerne fra Marrakesh' i 1978. Men Marrakesh er stadig en by, hvor medinaen er, som den har været i århundreder
  • Nørdetur i det belgiske ølhav

    1. august 2011
    Et roadtrip til ølnationen over dem alle med 287 siders inspiration til guddommelige ganeoplevelser
  • Kunsten og den menneskelige komedie

    27. juli 2011
    Om Inger Christensens efterbilleder og hendes litterære ekskursion til Mantua
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu