Læsetid: 4 min.

Panfløjte og synthesizer

I aktivering. Kurset er et 'ret og pligt'-kursus. Det betyder, at man har ret til at få tilbuddet og pligt til at tage imod det. Så er der balance i tingene, og alle får noget ud af det. Jeg har ret til at kræve, at jobcentret tvinger mig. Men på den anden side så har jeg også pligt til at blive tvunget. Det er kun rimeligt
I aktivering. Kurset er et 'ret og pligt'-kursus. Det betyder, at man har ret til at få tilbuddet og pligt til at tage imod det. Så er der balance i tingene, og alle får noget ud af det. Jeg har ret til at kræve, at jobcentret tvinger mig. Men på den anden side så har jeg også pligt til at blive tvunget. Det er kun rimeligt
2. juli 2011

Jeg sidder til et jobsøgningskursus og håber, jeg bliver til noget.

Her få timer inde i det fireugers-kursus, det er min ret og pligt at deltage i, sidder jeg på en kontorstol, bagerst i en hestesko og ser på en entusiastisk dansende kvinde. Der er stemningsskabende fyrfadslys, rationeret stykvis pr. mand, på bordene, og fra tekøkkenet flyder meditativt no stress-musik. En barmfager, nærmest ødsel, blanding af indianersang, panfløjte og synthesizer. Vi er ved tredje gennemlyt, vil jeg tro, og jeg kan allerede mærke en indre ro syde. Må Guds evige velsignelse våge over denne lille, volumenudfordrende køkkenradio og dens automatiske repeatfunktion.

Jeg har ret til at blive tvunget

Det er underviseren, der danser. Et kort sekund havde jeg glemt det, men nu går det op for mig igen. Der er ikke tale om en konkurrenceegnet dans, med bevidste og klare stilvalg. Nej, vi er mere ovre i en dansens fristil, en stillestående, arytmisk bevægelse, primært båret af lodrette armbevægelser og cirkulære svingninger i hofteleddet. Havde tempoet været mere afdæmpet ville man uden anstrengelser tro, at musikken fra tekøkkenet og dansen var ét og samme værk.

Det er det ikke.

Den dansende underviser på denne kursets første dag hedder Britta. Hun er oprindeligt isenkræmmer, men er i dag en af Integros mest erfarne undervisere. Integro er en såkaldt privat aktør. De laver kurser for ledige og har gjort det i årevis. De seneste år er Integro vokset og vokset. Det er gået hurtigt og det er ikke gået ubemærket hen. Børsen har præmieret Integro med en Gazelle-pris. I dag er Integro en af de største virksomheder i branchen med afdelinger i hele landet.

»Hvor ser I dejlige ud! Jeg vidste bare, I ville være et super hold. Jeg vidste det bare,« siger Britta. Hun er søster til Integros grundlægger, Jytte.

Kurset er et 'ret og pligt'-aktiveringskursus for unge ledige under 30 år. Det betyder, at man har ret til at få tilbuddet og pligt til at tage imod det. Så er der balance i tingene, og alle får noget ud af det. Jeg har ret til at kræve, at jobcentret tvinger mig. Men på den anden side, så har jeg også pligt til at blive tvunget. Det er kun rimeligt.

Noget for noget.

»Er I friske? Er I? Ja, I er. Jeg er frisk, det kan jeg love jer! Vi får nogle fantastiske uger sammen, det kan jeg mærke! Jeg elsker nye mennesker! Elsker I ikke også nye mennesker?«

»Super!«

Britta er i personlig balance, siger Britta. Men mange arbejdsløse har ikke den samme personlige balance, forklarer hun. Det er noget af det, kurset her skal hjælpe os kursister med at få. Vi skal bygge hele mennesker op fra bunden, forklarer hun.

»Husk lige at slukke jeres mobiltelefoner. Hvis jeg hører én ringe, så samler jeg dem allesammen sammen i en kurv. Så kan I få dem, når vi holder. Det kan jeg godt finde på.«

Britta peger på kurven. Den ligger der og truer. Det er en fletkurv.

Faktisk vil Britta helst ikke omtales som underviser. For vi er lige, os alle sammen her på kurset. Der er et ligeværdigt forhold. Elever og undervisere er lige, og vi hjælper og inspirerer hinanden, siger Britta. Derfor vil hun også hellere kaldes konsulent.

Jeg ejer mit liv

Britta vender opmærksomheden mod dagens første overhead.

Den har været på hele tiden. Den har strålet i baggrunden helt fra morgenstunden. Det er en tegning af en glad sol, der byder godmorgen og velkommen. Solen siger, at det bliver en spændende dag. Men solen siger også, at det er dit eget ansvar, at få noget ud af dagen.

»Du ejer dit liv,« siger solen.

Britta giver solen ret. Man skal selv tage ansvar. Britta kan ikke redde hele verden. Heller ikke selvom søster Jytte hjælper til.

Nu har vi lavet navneskilte.

Vi er i gang med præsentationsrunden. Britta har været meget begejstret for alle indtil videre. Der er en finansøkonom, en smed, en maskinmester, en kosmetolog, en kontoruddannet, en bygningskonstruktør, en cand.merc'er og en statskundskabsuddannet mig. Flere har kun været ledige ganske få uger.

Grundighed

Det er en meget grundig præsentationsrunde, Britta guider os igennem. Der er blevet spurgt ind til ferier, fritid, havearbejde, biler, motorcykler, livretter, tilbudsjagt, dykkercertifikater, fodbold, tv-shows, yndlingsmusik, musicals, byture, bryllupper, fødsler, tagrender, karse, uheld, held i uheld, vin, negle, brød, bær, regnvejr, bustider, film, sko, dild og myg. Ting, folk sikkert ikke drømte om var vigtigt, før Britta begyndte sine interviews, er blevet gennemgået i nanoteknologisk detaljeringsgrad.

Nu er det min tur.

Britta kigger på mig med åbne arme.

»Ja, Lau, så er det dig.«

»Jeg er cand.scient.adm.«

»Cand.scient.hvad?«

»Det svarer til statskundskab.«

»Statskundskab! Spændende! Jeg kender godt statskundskab. Det er bare så flot, Lau. Sådan nogen som dig, I er jo meget, meget eftertragtede. Ved du godt det?«

»Vi er de kolde hænder.«

»Du har kolde hænder?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Jensen
Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Noget af ovenstående har jeg læst tidligere et andet sted, men det gør det ikke mindre relevant.

Ren ironi er der næppe tale om. Snarere tegner det i retning af sarkasme.

Uden at have nogen erfaring med jobsøgningskurser, så genkender jeg dog disse stemningsiscenesættelser, begejstrede kususledere og rædselsfulde præsentationsrunder, som man også kan blive udsat for på visse kurser, man i arbejdssammenhæng eller i fritiden deltager i.

Klart må man i et omfang indpasse og indrette sig efter kursuslederen, men beskrivelsen ovenfor lyder nærmest som om kursuslederen udøver en form for massemobning, der skal gøre kål på de deltagere, der er skeptiske, analyserende og ikke sådan at dupere.

Bente Simonsen

Det er en hån mod intelligente mennesker, at skulle spille sin tid på det. - Giv dem hellere et eller andet samfundsnyttigt arbejde nogle timer.

Hanne Christensen

Lau Aaen. Tak.

Jeg griner mig igennem din tragisk-komiske artikel. Du skriver blændende og du er måske netop en af dem, der kan nå ud over kanten helt hen til politikernes og pressefolkenes blik, så de kan få øjnene op for denne galimatias.

Jeg vil købe din bog, Dagpengeland, når den udkommer.

Lad mig give dig min fulde opbakning.

Hanne Christensen

Bente Simonsen.

Jeg er helt enig med dig i, at disse ledige i stedet skal beskæftige sig med noget fornuftigt. Og allerhelst i et ordinært job.

Når jeg poienterer det ordinære skyldes det, at rigtig mange ledige rent faktisk beskæftiger sig med noget fornuftigt. De er nemlig i virksomhedspraktik, altså i job som os andre, - blot ulønnet.

Det er ikke en fornuftig beskæftigelse. I dag er der over 100.000 danskere beskæftiget i denne gratisindustri, og tallet forventes at stige med 25.000 om året. Det er ikke en fornuftig og anstændig vej.

Her er både tale om tvangsarbejde imod menneskerettighedernes artikel 4, og om arbejde der forsvinder fra det ordinære arbejdsmarked, og derfor afføder ledige på ledige. Folk mister arbejde eller kan ikke få arbejde, fordi mere og mere arbejde udføres af gratisarbejdere, der er tvunget hertil af jobcentrene.

Mit motto er: Væk med gratisarbejdet! Det er en skændsel for Danmark.

Dan Johannesson

@Hanne Christensen, fremragende kommentar, hvis dog blot din pointe kunne nå bredere ud. Jeg krydser fingre.

Hanne Christensen

Tak Dan Johannesson.

Men husk at takke Lau Aaen.

Det er ham, der virkelig trækker et læs her. Jeg er meget imporneret over hans fantastiske humor midt i alt det tragiske. På den måde opnår han en langt større chance for at nå bredt ud med budskabet.

Derudover skal vi takke professor Roy Langer, som fra sit skrivebord har opnået selv at røre den radikale redaktion i Politiken og fået en kronik igennem om det gratisarbejde, ledige men også studerende sættes til.

Lad mig her varm anbefale hans kronik i Politiken og også på kforum.dk. Det giver også en god indsigt at læse diverse kommentarer fra personer, der er udsat for dette udsigtsløse gratisarbejde.

Hanne Christensen

Fik Lau Aaens glimrende artikel kun ½ dag på Informations hjemmeside? Vel at mærke på nederste del af Informations hjemmeside?

Der hvor læsernes blikke ikke når ned. Der hvor jeg aldrig tidligere har set den slags debatoplæg placeret?

Placeret der et halvt døgn, mens Tour'en fjerner manges opmærksomhed.

Der kan man læse om Dagpengeland.

Jeg forstår simpelthen ikke Information, med mindre avisen netop på det sociale område fuldstændig har mistet empatien.

Det er måske ingen tilfældighed, at den ene chefredaktør efter den anden forsvinder til JP, til Berlingske, eller dukker op på Socialdemokraternes højrefløj.

Kun den karismatiske bestyrelsesformand, Torben Möger Petersen, bliver siddende. Direktøren for et stor pensionsselskab har siddet der i 30 år. Han er far til den fremadbrusende SF-yngling, Thor Möger Pedersen. Den unge mand som gør sit til SFs højredrejning.

Har avisen iført sig venstrefløjens ulveklæder. Hvor langt mod højre befinder avisen sig egentlig? Sympatiserer avisen reelt med den højre midterfløj? Fx med De Radikale. Går de hånd i hånd med Politiken?

For hvor bliver den betrægte debat af, om gratisindustrien i Danmark, om Dagpengeland, om Kontanthjælp land? Om gratisland. Gratisarbejdskraftland?

De Radikale himler op om 24-års regler og de velstilledes ret til at gifte sig ungt. Men fattigdom sætter bremse for både giftemål og tilbud til en anstændig tilværelse. Mens De Radikale og dets aviser (berettiget) himler op om isolationsfængsling, isolerer de fattige mennesker bag nedrullede gardiner, på herberger eller i en sovepose på Strøget.

For De Radikale støtter op om fattiggørelsen. De støtter op om de lave ydelser, støtter op om at syge mennesker skal parkeres på kontanthjælp, og en førtidspension først kan komme på tale, når de har rundet de 40 år. De støtter op om den korte dagpengeperiode, så vi kan få flere fattige på kontanthælp. De støtter op om fjernelse af efterlønnen, så vi kan få flere ældre på kontanthjælp.

Men ved Gud, de rige og velstillede skal da kunne gifte sig ungt! Soveposemanden må nok kigge meget langt efter piger og opgive tanken om, at en udkåren vil krybe med ned i soveposen!

Må jeg sende det fromme ønske til Information: Prøv lige at gennemgå jeres sociale profil een gang til.Det er fint, at I bakker De Radikale op med et krav om en anstændig udlændingepolitik. Men kunne I ikke også vise socialt ansvar, så vi også får en anstændig social politik.

Fx kunne det hjælpe, hvis bl.a. Lau Aaens artikel blev placeret lidt mere synligt og noget længere tid på Informations hjemmeside.

Bente Simonsen

Er problemet ikke, at det er samme ejerkreds/typer som sidder på alle medier, - og hvis man gør opmærksom på det, så bliver man truet med at blive smidt ud af debatsiderne.

Meningskontrol er det - ytringsfriheden eksisterer reelt ikke!

Jeg er gammel nok til at huske efterkrigstidens fattigdom, den gang det var en skam at modtage fattighjælp. Jeg har set hvordan konjukturerne ændrede sig, folk kom i arbejde og levestandarden højdes. I 1976 fik vi bistandsloven, og flere kom op fra rendestenen.
Nu er vi på vej ned i rendestenen igen, samtidig med en lille gruppe mennesker bliver rigere og rigere (1% af verdens befolkning ejer 40% af alle værdier). Vi er styret af blind grådighed, koste hvad det vil.

Og man afskaffer efterlønnen samtidig med, at mennesker over 50 udelukkes fra arbejdsmarkedet
- parier, "som ikke har fulgt med tiden og ikke kan noget" i følge yngre mennesker, som selv er uden udsyn og erfaring.

Hanne Christensen

Jeg bør lige for god ordens skyld supplere mit sidste indlæg med, at Torben Möger Pedersen stoppede som bestyrelseformand i april 2011 - efter at have siddet der 20 år.

Den nye bestyrelsesformand er Lasse Bolander tidligere koncernchef på Berlingske.

Det er jo ikke så underligt, hvis det efterhånden er svært ved at se forskel på pressedækningen. Det er jo en totalt sammenkogt presse vi har.

mht.: hyrdefløjter og tålmodige lam

“The Lamb”

Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee
Gave thee life & bid thee feed.
By the stream & o’er the mead;
Gave thee clothing of delight,
Softest clothing wooly bright;
Gave thee such a tender voice,
Making all the vales rejoice!
Little Lamb who made thee
Dost thou know who made thee

Little Lamb I’ll tell thee,
Little Lamb I’ll tell thee!
He is called by thy name,
For he calls himself a Lamb:
He is meek & he is mild,
He became a little child:
I a child & thou a lamb,
We are called by his name.
Little Lamb God bless thee.
Little Lamb God bless thee.

( vist nok skrevet af w. blake )