Læsetid: 4 min.

Personlighed og uddannelse

I aktivering. Jobkonsulenten Britta belærer de arbejdsløse om, at de for guds skyld ikke må skrive i ansøgningerne, at de er kæresteløse, for 'virksomhederne vil jo helst ansætte folk med en attraktiv personlighed'
9. juli 2011

Jeg tænker på Carl Sagan. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg sidder og tænker på ham. Sagan sagde engang, at en af de største åbenbaringer ved menneskets udforskning af verdensrummet er billedet af Jorden. Begrænset, sårbar og alene. Bærende på sig hele menneskeheden, gennem oceaner af rum og tid.

Det billede har jeg altid godt kunnet lide. Jeg tror det, Sagan mener, er, at vi er fælles om det her med at bo på Jorden. Vi er her sammen. På en eller anden måde hører vi alle til her. Det er en meget flot måde at sige det på, har jeg ofte tænkt. Sådan lidt i stil med det, Kennedy sagde engang. Om at vi alle bebor samme klode og ånder den samme luft.

Jobkonsulent Britta er kommet tilbage fra pausen. Vi er i gang med at lære at acceptere arbejdsløsheden. Vi skal acceptere vores situation og indse, at vi ikke har et rigtigt job. Det er første skridt.

»De gælder også jer unge,« siger Britta og spørger:

»Er man et helt menneske, sådan bare man har to arme og to ben? Nej. Man skal selvfølgelig også have et arbejde.«

Jeg vil gerne være et helt menneske. Jeg spidser ører.

»Der er utrolig mange ulemper ved at være ledig,« fortsætter Britta.

»Hvad siger familien? Hvad siger vennerne? For mange er der tale om et personligt nederlag, en personlig tragedie. Som et dødsfald i familien. Mange tør slet ikke tale om det eller fortælle det til andre ikke engang til familien eller de allernærmeste venner. At være ledig er et tabu. Det er forbundet med skam.«

Britta gør et kort ophold og kigger rundt i lokalet.

»Mange ser ned på ledige. Det skyldes ikke mindst, at mange ledige udvikler et misbrug. Særligt alkoholmisbrug, forklarer Britta og smider en overhead på tavlen. På den er en tegning af en fuld mand. Han sidder med et glas og spilder og kan slet ikke følge med i kurset. Men Integro har en nultolerancepolitik over for alkohol. Hvis man møder beruset op, så bliver det indberettet til jobcentret,« siger Britta med en for hende ellers uvant alvorlig mine. Og så mister man sine dagpenge. Sådan er det.

En ny overhead kommer på. Britta smiler igen.

»Vær opmærksom på din ubevidste fordomsfuldhed over for andres meninger eller tilkendegivelser,« står der på overheaden.

Der står også, at man skal se verden fra flere sider. Derfor må man aldrig sætte sig på samme plads to dage i træk. En tegning af en glad ansøgning med en nissehue tilføjer, at man skal huske sit gode humør.

»Nå, hvad interesserer du dig så for, Lau?«

»Fagligt? Jeg skrev speciale om forholdet mellem etik og politik, med udgangspunkt i Det Etiske Råd. Det synes jeg er et ...«

»Spændende! Nu tænker jeg sådan set mere på dine fritidsinteresser, Lau. Hvad laver du i din fritid?«

»Okay? Altså i min fritid laver jeg vel alt muligt.«

»Super! Det er så vigtigt at have nogle sunde fritidsinteresser. Brede fritidsinteresser, ikke? Især når man søger job. Jeg kan godt sige jer, at virksomhederne kigger rigtig meget på fritidsinteresser. Rigtigt meget. Det er meget oppe i tiden.«

Britta tager en dyb indånding. Hun skal lige til at skrive noget på tavlen, men vender sig i stedet tilbage mod os i hesteskoen. Hun har noget vigtigt på hjerte. Det kan man se.

»Uddannelse er vigtigt. Selvfølgelig er det det. Men personlighed er vigtigere. Meget vigtigere. Når en arbejdsgiver ser på en ansøgning, så kigger han først og fremmest på personligheden. Om det er én, der passer ind. Og der er fritidsinteresser rigtigt vigtige. Jeg plejer altid at sige, at uddannelse, det kan man altid tage. Men personlighed, det er noget man har. Så kan det være, at arbejdsgiveren siger, at ham her, han har den rigtige uddannelse. Han har den helt rigtige uddannelse. Han har læst og læst. Gode karakterer. Hele molevitten.«

Britta peger på kursisten forrest.

»Men hende her ...«

Britta vender to tommelfingre ind mod sig selv.

»Hun har måske ikke uddannelsen. Men hun nogle fritidsinteresser, jeg som arbejdsgiver synes om. Så vil jeg hellere tage hende, og så kan jeg jo altid få hende uddannet bagefter. Kan I se det? Fordi hun passer ind. Altså, jeg er jo isenkræmmer. Jeg er jo ikke blevet ansat her på min uddannelse. Jeg er blevet ansat på min personlighed. Og så har jeg så taget nogle coachkurser bagefter.«

Britta puster ud.

»Men det med personlighed, det er altså også noget, vi gør meget ud af på kurset. Bare rolig, ikke. I skal nok få det hele.«

Folk puster ud. Britta klapper hænderne sammen.

»Bor du i Aalborg, Lau?«

»Ja.«

»Bor du alene?«

»Ja.«

»Du har ikke en kæreste?«

»Nej.«

»Sådan en sød én, hva'?«

»Nej.«

»Kom nu, du kan godt sige det. Hva', tøser?«

»Nej.«

»Nu skal jeg bare lige høre, skriver du i ansøgningerne, at du ikke har en kæreste? Det er nemlig nogle gange bedst ikke at skrive, at man ikke har en kæreste. Igen, det har noget med personlighed at gøre. Virksomhederne vil jo helst ansætte folk med en attraktiv personlighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Denne Britta er dog en forunderlig kvinde.

Man bliver ganske overvældet af al den normalitet, hun vil almindeliggøre og ensrette kursisterne med.

Lene Timmermann

Britta optræder dumt og selvovervurderende - til skade for andre mennesker i en uheldig situation, nemlig arbejdsløshed. Tænk at så megen inkompetence bliver offentligt aflønnet"!

I de år jeg (pga supplerende ydelse for et ikke fuldt skema) blev trukket igennem "konsulentmøllen", reagerede jeg på de værste oplevelser ved at skrive klager. Det fik jeg rigtig gode resultater af, så jeg vil kraftigt anbefale det.

Retfærdigvis skal det siges at der også findes fornuftige konsulenter - især blandt de mere modne af slagsen.

Peter Hansen

Hvem narrer man med disse unødvendige mellemled? Er der arbejde, er der arbejde. Er der ikke, er der frihed til andre gøremål.