Læsetid: 4 min.

Er dette en rostbøf eller en roastbeef?

Det danske sprog er nøglen til at forstå vores historie og kultur, så lad os fordanske flere engelske ord, som som vi f.eks.med held har gjort med snabel-a, siger Arild Hald Kirkegaard
Det er kikset at fordanske det engelske udtryk 'roastbeef' og sige 'rustbøf', mener de fleste. Men Danmark er faktisk det nordiske land, hvor man i største grad ukritisk optager angelsaksiske ord i sproget, mens de andre lande laver deres egne versioner af importede ord.

Det er kikset at fordanske det engelske udtryk 'roastbeef' og sige 'rustbøf', mener de fleste. Men Danmark er faktisk det nordiske land, hvor man i største grad ukritisk optager angelsaksiske ord i sproget, mens de andre lande laver deres egne versioner af importede ord.

1. august 2011

»Fælles sprog giver vore tanker mæle, fælles vilje gør kampdagen skøn ...«

Sådan lyder et par linjer fra sangen »Det haver så nyligen regnet«, som blev skrevet i 1890, hvor det var forbudt at tale dansk i den tyskbesatte del af Sønderjylland.

Jeg ved ikke, om mine tre teenagesønner overhovedet kender den sang, men jeg ved, at når de taler indbyrdes eller med kammeraterne, så bruger de mange engelske ord og udtryk. Mit enkle spørgsmål er så, om jeg som forælder skal bekymre mig, hvis det danske sprog er ved at blive angliseret?

Ja, mener Arild Hald Kierkegaard, som er ved at være færdig som universitetskandidat i historie og nordisk sprogvidenskab ved Københavns Universitet på Amager.

»Det danske sprog er vores fornemmeste redskab til at tænke med, og det er nøglen til hele vores tradition og kultur. Modersmålet er simpelthen kernen i det at være danskere,« siger han og peger som et negativt eksempel på et udtryk som 'politisk korrekthed'.

»Det er oversat fra engelsk, men bagved ligger en angelsaksisk måde at anskue verden på, som vi alt for nemt overtager. Det samme gælder ordet 'spin' og 'spindoktor'. Med engelske ord overtager vi de angelsaksiske landes tænkemåde.«

Fucking stupide

Den stigende brug af engelske ord er ifølge Arild Hald Kierkegaard et vidnesbyrd om, at det engelske sprog har høj prestige.

»Det er svært at se bort fra det signal, at det danske modersmål er bondsk og gammeldags,« siger han og fortsætter: »Engelsk er inog det sprog, man helst skal kunne for at være en del af den globale landsby.«

Ifølge Arild Hald Kierkegaard er der ikke mindst tale om et demokratisk problem, fordi den stigende brug af engelsk i stedet for dansk betyder, at den store del af befolkningen, der ikke er gode til engelsk, dermed reduceres til andenrangsborgere. Det drejer sig om så mange som 20 procent.

Dertil kommer, at mange engelske ord ifølge Arild Hald Kierkegaard ikke er nemme at tilpasse og fordanske. Tidligere franske låneord som f.eks. 'kontor' og 'nervøs' staves og bøjes således i dag efter danske sprogregler og ikke efter franske, hvor det ville hedde 'comptoir' og 'nerveux', påpeger han.

Endelig betyder den stigende mængde engelske ord, at nye orddannelser vanskeliggøres: »Tag som eksemplet ordet 'sige'. Det kan danne afledninger som f.eks. 'opsige', 'afsige', 'domsafsigelse', 'taksigelse' eller 'tilsige', men sproget risikerer at blive en samling stivnede brokker, fordi de engelske ord er svære at aflede og sammensætte til nye ord,« mener Arild Hald Kierkegaard.

Tid til en modbevægelse

Mange sprogforskere er for ubekymrede eller bagatelliserende i forhold til det engelske sprogs indtrængen, og det fatter Arild Hald Kierkegaard ikke.

»I dag kommer over 90 procent af alle ord, vi låner udefra, fra angelsaksisk, og mellem 60 og 70 procent af nye ord i dansk er direkte eller indirekte engelske lån. Men hvis man bekymres over det, så afvises man bare som en sur gammel mand,« fortsætter han.

Arild Hald Kierkegaard har talt antallet af engelske låneord op for ord, der starter med j og y.

»Omkring 17 procent af alle ord startende med j i Nudansk Ordbog er således engelske låneord, mens 13 procent af ordene startende med y er engelske,« siger han.

Er der en overgrænse for, hvad det danske sprog kan kapere?

»Det er svært at sige. Men det er ikke svært at konstatere, at antallet stiger. Der kommer flere og flere engelske ord i takt med især internettet og den teknologiske udvikling,« siger Arild Hald Kierkegaard, der derfor håber på en dansk 'modbevægelse'.

»En bevægelse, der siger: Nu er det nok! Nu er vi blevet trætte af det ... I lande som Norge og Island er man mere sprogbevidste, og der gør man en indsats for at konstruere norske eller islandske ord i stedet for bare at bruge de engelske udtryk.«

Dansk er eksempelvis det eneste nordiske sprog, hvor ordet 'computer' anvendes i sin engelske form. På svensk heder det dator, på norsk hedder det datamaskin, på islandsk tölvaog på færøsk telda, forklarer han.

»I Danmark tror vi, at vores måde at gøre det på med at bruge det engelske ord er det eneste naturlige, men sådan tænker man ikke i de øvrige nordiske lande. Så jeg er tilhænger af en bevidst sprogpolitik i et fornuftigt omfang, hvor vi bevidst fordansker de engelske ord,« siger Arild Hald Kierkegaard og henviser til ordet 'snabel-a' som et vellykket eksempel på en fordanskning.

Tilbage i 1700- og 1800-tallet var der ifølge Arild Hald Kierkegaard også en dansk modbevægelse mod de dengang mange franske og latinske låneord.

»En fysiker som H. C. Ørsted dannede flere end 3.000 nye danske ord, som i dag er helt almindelige: 'ilt', 'brint', 'rumfang' ord, som vi slet ikke i dag tænker over.«

Hvorfor fordansker vi så ikke engelske ord?

»Det kan kun være på grund af den høje prestige, som engelsk har. Det giver prestige at kunne sige roastbeef på engelsk, hvorimod man opfattes som smådum og umoderne, hvis man udtaler det på dansk: 'rustbøf'. Og det er der selvfølgelig ikke nogen, der har lyst til og slet ikke de unge.«

Arild Hald Kierkegaard mener dog ikke, at det danske sprog er truet i den forstand, at alle danskere om en eller to generationer kun skulle tale engelsk.

»Men dansk er truet som et fuldgyldigt sprog, der kan bruges på alle områder i samfundet. Vi skal ikke give køb på vores sprog, som det efter min opfattelse sker, når hele uddannelser i dag kun tilbydes på engelsk, selv om det må give problemer for niveauet. Men signalet om at være moderne er åbenbart vigtigere.«

Skal jeg sige til mine drenge: Tal mere dansk?

»Jeg er ikke tilhænger af løftede pegefingre, men jeg synes, at du skal tale med dine børn, så de er bevidste om, hvordan de taler, og hvorfor de gør det. Men selvfølgelig er det harmløst, når børn siger niceeller cool

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Det største problem er vel, at man end ikke tænker sig om et kort øjeblik, før man slynger engelske ord og udtryk om sig.

Bruger man lige hovedet et minut eller to, og slår man evt. op i en ordbog - hvoraf der er flere på nettet - vil man finde ud af, at der er danske ord for de fleste engelske ord, og langt flere af dem, man henvender sig til, vil dermed umiddelbart forstå, hvad der siges og skrives.

Inger Sundsvald

Selvfølgelig ville det være mest praktisk hvis noget så moderne som en computer hed en computer i alle lande, men et ord som oksesteg kan vel stadig bruges, hvis man ikke har behov for at være alt for moderne. En rostbøf der da en umulig komposition, men et dansk beskrivende ord for en computer kan jeg ikke komme i tanke om.

Hhv. computer og oksesteg:
Spansk: Computadora - Carne de res asada
Svensk: Dator- Rostbiff
Norsk: Datamaskin - Rostbiff
Fransk: Informatique - Rôti de bœuf
Finsk: Tietokone – Paahtopaisti

Hvis engelske, franske, tyske ord for noget nyt glider ind i sproget er del vel i orden. Det er værre hvis sproget bliver forplumret af nye gloser som har udmærkede modstykker (jeg havde nær skrevet pendant :) på dansk, og hvis gode gamle ord går i glemmebogen, så de unge bliver ude af stand til at læse en dansk bog der er bare 50 år gammel - hvis de oven i købet fjernes fra ordbøgerne.

Øhhh, @ snabel-a som på engelsk betegnes at efter det latinske ad. Eller også er det fra fransk á (to æbler á 2 kr.) som også på engelsk betegnes at. Og sådan er vores sprog viklet ind i hinanden. @ er også en fætter til & - 'et', som ikke rigtigt har et dansk navn. snabel-e?

Inger Sundsvald

Det er altså ikke kun danskerne der tænker anderledes end i de øvrige nordiske lande, men også i forhold til andre europæiske lande. Om vi så er mere ”moderne” eller mindre ”nationalistiske” end f.eks. franskmænd skal jeg ikke kunne sige.

Uli Fahrenberg

Det er måske værd at bemærke sig at "roastbeef" på fransk hedder "rosbif".

Man må vel kende forskel på to forskellige fordansknings-måder: Hvis det er "computer bliver til datamat"-måden, er jeg hurtigt lodret imod; hvis vi snakker om "roastbeef bliver til rostbif"- og "computer bliver til kompjuter"-måden: ja gerne.

Marianne Rasmussen

Hvad roastbeef angår, burde det hedde "ovnstegt oksekød", da "beef" netop betyder oksekød, og ikke nødvendigvis "bøf".

Uli Fahrenberg

Hov jeg havde overset Ingers kommentar. Du tager desværre fejl; på fransk oversættes "computer" og "roastbeef" til "ordinateur" og "rosbif".

Og jeg vil stadig gerne slå til lyds for den udmærkede idé at fordanske et ords stavemåde uden at fordanske dets betydning.

Michael Pedersen

Jeg har længe sagt "jens at yahoo.dk" fremfor det bøvede "jens snabel-a yahoo.dk" - ville ønske andre gjorde det samme.

Inger Sundsvald

@ ”ad” har jeg fået at vide betyder ”tilføj” og at det kommer fra addere.

I øvrigt synes jeg det er fjollet at dige ”dot” i stedet for punktum.

Anne Marie Pedersen

Men det starter jo ikke med, at unge skal tage sig sammen og snakke dansk.

Det handler jo om, at man i dag nedprioritere at lære børn og unge et tredje-sprog. Der er ikke en prioritet med mangfoldig musik i radioen. Se på de indkøbte dokumentarer på dr1.

Og vores politik om oversættelse af faglitteratur er stort set ikke eksisterende. Det betyder, at når man skal vælge faglitteratur på uddannelsesinstitutioner, så bliver det enten dansk eller engelsk - for det er det, som de fleste kan. Og det skaber igen større indflydelse fra engelsksprogede lande. Sprog er som der påpeges i artiklen, tæt forbundet med kultur og kulturel udveksling.

Verden er større end de engelsksprogede lande, men det fatter magthaverne i Danmark bare ikke.

Gaspard Winckler

Nu vi er igang, som man siger, vil jeg tilføje:

I de spansktalende egne, jeg har besøgt hedder en roastbeef ligeledes "un rosbif", såvel som en bøf bliver kaldt "bifsteck". Om dette også gælder i "europæisk spansk" skal jeg ikke gøre mig klog på, men i hvert fald i de mellem- og sydamerikanske lande overtager de i stor stil (hovedsageligt) engelske betegnelser og ændrer stavemåden.
Eksempler, ud over de allerede nævnte:

Car = Carro
Baseball = Béisbol
Hockey = Jóquey
Fodbold = Fútbol
Og lidt fra fransk:
Cognac = Coñac

Ja, hukommelsen svigter mig, og kun sport og alkohol hænger mærkeligt nok fast, men det fortsætter altså i det uendelige, foreløbigt.

Jeg synes det er lidt spøjst, at man forsøger at oversætte (undersætte) fremmedord. Fx med det norske krølalfa. Så latin må man gerne benytte, men ikke engelsk? Helt ulogisk. Og bare rolig, de engelske ord skal nok få deres danske modstykker. Specielt, hvis de bruges meget og ungerne ikke ved, hvor de kommer fra. Har allerede set "nice" stavet najs. Hvad angår roastbeef'en, så ville det jo være meningsforsyrrende, hvis det blev en rustbøf, da det hverken er rust eller bøf. Ovnsteg, ville være et langt mere dækkende ord.

Gaspard Winckler

I grunden har jeg hverken en holdning for eller imod. Sproget bevæger sig og mange af de stavemåder vi har i dag er som bekendt allerede forvanskninger og fordanskninger af fransk og tysk, som har taget fra latin, græsk oa. i den indoeuropæiske sprogstamme, som selv har lånt fra arabisk.
Hele dette stamtræ kan jo selvfølgelig optegnes, personligt finder jeg bare selv glæde i at sporene ikke hele tiden bliver forsøgt udvisket ved at ændre stavemåden.

Jeg tror såmænd stadigvæk at Dansk Sprognævn benytter bekendtgørelse om retskrivningen fra 1892 (!):
»Fremmede Ord, der ere fuldt optagne og indgaaede i Sproget og i Udtalen have tabt de fremmede Lyde, skrives efter Sprogets almindelige Regler Ansjos, Kaptajn, Kontor, Løjtnant, nervøs, Tempel, Ur, Trone. - Dog ombyttes aldrig ch, g, j eller ti med sj (undt. Ansjos).«

Årh. Man skal vel have så meget forstand på det her? Hm. Jeg er mere betænkelig ved, at uddannelserne bliver forkortet. Indholdet forsimplet osv. Flid er som dyd gået af mode. Nu kæmper de unge i stedet med at ligne nogen der er godt ved muffen. Altså. Jeg er betænkelig meget mere betænkelig ved den forlorenhed, der er kommet ind i den danske kultur. Man er smart og snild, hvis man kan bluffe. Og kortenspil er også opreklameret som en genvej til rigdom. Samtidig må vi vel sige, at det ikke er nogen omvej til uvidenhed. Kortenspil og bluf pænt tøj og lak i håret. Kerneværdier i vores kultur.
Og med hensyn til sproget så er en kølig pilsner cool på en hed dag.

Er bevidst derom. Gør det dagligt...
Hvor pinligt er det ikke at tale pidgin, hvis man kan andet.
Pidgin er dog velegnet til vittigheder ... 'den angliske multi-leddede stillingsbetegnelse' er et klovnekostyme helt i særklasse.
Fagligheds-følelse er en sær psykisk blokering.

Maj-Britt Kent Hansen

Nu er jeg ikke til kød, hvis jeg kan blive fri, men roastbeef kan jeg stege - og har jeg ofte stegt (aldrig kogt!) i en gryde.

Det er med mad, som med sprog: Det kan blive til på mange måder.

Retfærdigvis bør det vel nævnes, at ordet "datalogi" er en "dansk" opfindelse (blot sammensat af to latinske låneord).
I engelsktalende områder hedder det "computer science", og "datalogi" har jeg ikke hørt anvendt andre steder end i DK.

Desuden tvivler jeg stærkt på, at "beef" er et ord, englænderne selv har opfundet. Det er snarere et låneord fra de romanske sprog.

Med hensyn til at kalde ristet oksekød for "rustbøf" må det vel hentyde til stærkt jernholdigt kød, der har været udsat for en lidt for kraftig iltning?

Maj-Britt Kent Hansen

Vedr. datalogi

Et ord som teknologi (it / informationsteknologi) er i så mange år blevet anvendt forkert i tilfælde, hvor der rettelig var tale om teknik - og altså ikke tale om viden/læren om teknik.

Det står nok næppe til at ændre.

Henrik Brøndum

@Anne Marie Pedersen

Netop!

En af de mange sidegevinster ved at kunne sit modersmaal, engelsk og saa gerne noget mere - er at man kan saette sig i respekt i anglikanske lande - hvor de ofte kun kan deres eget.

Nu er det jo sådan at langt de fleste professionelle "sprogmennesker" i Danmark for længst har opgivet at sætte regler, kun registrere "at sådan bruges sproget altså nu". Ganske vidst udgiver man fortsat en retskrivningsordbog - så ortografien burde der ikke være tvivl om.
Så helt præcist hvordan man har tænkt sig at påvirke dansk specifikt er uklart. Men et tredie sprog kan aldrig skade.
Iøvrigt er det vel så som så med danskeres håndtering af engelsk/amerikansk: tit er der indbygget så meget dansk, at man må spørge sig selv, hvad den modtagende ende egentlig kan forstå: måske kan modtageren ikke engang gættet at det engelske stammer fra Valby?
Men vi har brug for et sprog - dansk - ellers går nationen i opløsning

Henrik Brondum

De store lande, også Tyskland og Frankrig, Spanien og Italien, er ofte handicappede idet deres befolkninger kun taler modersmålet, hvorimod befolkninger i små lande ud over deres eget sprog også har tilegnet sig et andet, eller flere andre sprog.

Fremmedsprog lukker verden op, og det er faktisk en skam, at undervisning i f.eks. tysk bliver nedprioriteret i disse år, hvor færre og færre unge er i stand til at tale med vores nærmeste naboer, både i det tyske, men også i Skandinavien, hvor undervisningen i disse sprog tilsyneladende også halter.

IT-faget har sine engelske fagudtryk som også vandre ud i dagligsproget, lige som håndværker fagene har deres fagudtryk som for en stor del er tyske, og som også er vandret ud i dagligsproget. Der er ikke så meget nyt under solen.
Non tantum sub sole novum.

Jonathan Smith

Så vidt jeg har forstået, er den oprindelige betydning af @ på engelsk den oversatte betydning af det engelske ord "at". Det vil sige "hos", "ved", "til" og altså ikke nogen afledning af ad, addere, á med mere.

Denne betydning er også ganske logisk, da f.eks. jens.jensen@dtu.dk, så rent faktisk beskriver at man skriver til Jens Jensen hos/ved DTU i Danmark.

Ligeledes giver den nu internationalt adopterede tradition, med at adressere en specifik modtager af et budskab i et indlæg med et @ foran navnet god mening med denne betydning, "@Jens" betyder jo så "Til Jens" altså som i "Directed at Jens".

Maj-Britt Kent Hansen

Hvordan det er kommet sig, at @ udtales "at" på engelsk ved jeg ikke, men det er da udmærket og giver god mening.

"Ad" på latin betyder dog "til". Ad acta = til akterne, addendum = tillæg osv.

Uli Fahrenberg

Må jeg forøvrigt indskyde at jeg i mange år har argumenteret for at første fremmedsprog i Danmark burde være et andet end engelsk? Engelsk er alt for nemt at lære og ligner i sin (mangel på) grammatik alt for meget dansk.

Jeg selv (østtysker) har for eksempel lært russisk som første fremmedsprog, og selvom jeg ikke taler ret meget af det mere, synes jeg det har gavnet mine sprogører.

Der burde nok være en form for valgfrihed, men man kunne vel godt forestille sig at første fremmedsprog kunne være tysk, fransk eller kinesisk.

Jonathan Smith

@Maj-Britt

Jo det er sandt, men det giver vel ikke mening at man som det eneste ord i computerfagsproget, skulle have valgt at betegne @ med latin, og derefter aflede det på engelsk.
Hvor mange af de andre videnskaber vi anvender, har rødder helt tilbage til dengang latin eller græsk var dominerende, er computervidenskaben jo blevet født i en tidsalder hvor engelsk var det primære sprog, og ovenikøbet med teknologisk centrum i USA.

Maj-Britt Kent Hansen

@Jonathan

Vi er vist ikke uenige.

Det jeg bare ville understrege var, at "ad" på latin betyder "til".

Hvem ved - måske kommer det engelsk "at" af det latinske "ad"?

Og så kan vi jo spekulere videre på hvoraf det danske "at" og "ad" kommer fra ;-)

Lennart Kampmann

Hvis man kun kan dansk, er man jo låst til et ganske lille univers.

Det er meget bedre at kunne lidt mere, fx. engelsk til at tilegne sig en uddannelse, tysk til at skaffe sig et arbejde, spansk til at se verden, og russisk, japansk eller andet til at opdage at verden kan beskrives på helt anderledes måder.

Heldigvis er dansk jo ikke eet sprog men mange, spørg bare fynboer, vestjyder, lollikker m.fl.Jeg har endnu ikke mødt en vestjyde, der sagde "Nice".

At prøve at holde sproget fast i en bestemt form, er blot et tegn på at alderen er ved at indhente en. Jeg er 40 år og underviser i gymnasiet. Der er jeg den gamle ;)

Med venlig hilsen
Lennart

Maj-Britt Kent Hansen

Har engang hørt, at enhver glose skal slås op 70 gange, før den sidder.

Noget er der om det, men bortset fra denne trættende konstatering, er der ikke noget som det at have lært fremmedsprog, der kan åbne øjne, ører, døre og hjerter.

Der er mere eller mindre nødvendigt at kunne engelsk. Det er, hvad man end mener, lingua franca i verden i dag.
At mange bruger engelske/amerikanske udtryk, hvor der findes danske i samtale med andre dansktalende, er vel egentlig mest misforstået snobberi eller bare tegn på, at de taler dårligt dansk?

Under alle omstændigheder udvikler sprog sig altid. Vi forstår jo ikke længere oldnordisk.
I øvrigt har mange ord på engelsk faktisk danske rødder, så udveksling mellem sprogene har altid fundet sted.

BE, også kaldet Bad English, er verdens Lingua Franca i dag. Og med BE kan man klare sig med i mange lande med mangt og meget. Men når der skal diskuteres politik eller teknik mm. kommer BE til kort.

Må jeg desudenj erindre om at mange danske ord har tyske rødder, f.eks. ordet er-fare, som vist skulle betyde noget med at komme vidt omkring mm. - det har vi blot glemt. Håndværker-ordene som stol, hammer, lampe, mm. er oprindeligt også tyske eller plat-tyske ord.

"Men når der skal diskuteres politik eller teknik mm. kommer BE til kort."

Arrh, så slemt er det vel heller ikke.
Man kan faktisk godt forstå f.eks Villy Søvndals engelsk, hvis man gør sig lidt umage!

Anne Marie Pedersen

Mht. ordet datalogi, så er det på mange måder et mere rammende ord en computer science. For det er jo læren om data og sortering af data, der er tale om. Og en stor del af feltet er teoretisk og ret afkoblet fra den egentlige computer-maskine.

Måske det hænger sammen med, at datalogi i Danmark er sprunget ud af matematisk insitut på Københavns Universitet.

Mit græske er meget ufuldkomment, men man kan vel dårligt sige, at ordet datalogi er mere dansk end computer science? ;-)

Søren,
til gengæld kommer informationsteknologi ikke fra engelsk, men fra latin ;-)
Og i øvrigt - hvad mange vel ikke er klar over - er selv en fjer dyppet i blæk et informationsteknologisk redskab.

Niels,
jeg har dog flere gange været udsat for i Frankrig, at jeg har prøvet at tale fransk, hvorefter "ofret" for min sproglige ekvilibrisme er gået over i ufejlbarligt engelsk.
Franskmændene har jo ry for kun at ville tale fransk (prøv at tale fransk eller tysk i England....), men min erfaring er, at hvis man starter med at vise, at man respekterer, at de har et selvstændigt sprog, er de for det meste mere end villige til at fortsætte i det sprog, der giver den bedste fælles sproglige forståelse.
Nå ja, og de fleste tyskere under 40-50 år har for længst overhalet danskerne mht. engelskkundskaber og -udtale.

Jeg mener engang at have hørt sprogforskeren Jørn Lund sige, at engelsk har flere danske ord end omvendt, så vi får vel nogle af vores egne igen. Udvekling mellem sprogene er vel egentlig blot et udtryk for, at vi udvikler os som mennesker og samfund, og at vi har fået andre ting at tænke på, snakke om og arbejde med end tidligere.

Nogle grimme eksempler er der dog efter min mening:
Et skilt ved en tøjbutik: "summer sale" - (?) ja, det har jeg da virkelig aldrig hørt
Fra it-verdenen: "IT-teknologi" = informationsteknologi-teknologi.

Sider