Nyhed
Læsetid: 3 min.

Det var sjovere med epo

Der er blevet kørt langsomt og kedeligt i Pyrenæerne og feltet af favoritter er blevet uventet stort
Den norske sprinter Thor Hushovds sejr på 13. etape i dette års Tour er det mest markante, der står tilbage, efter feltets tur igennem Pyrenæerne. Favoritternes afventende taktik har bragt en række mindre ryttere ind i favoritfeltet — men samtidig også frataget løbet lidt format.

Den norske sprinter Thor Hushovds sejr på 13. etape i dette års Tour er det mest markante, der står tilbage, efter feltets tur igennem Pyrenæerne. Favoritternes afventende taktik har bragt en række mindre ryttere ind i favoritfeltet — men samtidig også frataget løbet lidt format.

LIONEL BONAVENTUR

Kultur
18. juli 2011

Når historien om Tour de France 2011 skal skrives, vil kapitlet om de tre dage i Pyrenæerne blive koncentreret om store, tunge Thor Hushovds udflugt over Col d'Aubisque og ankomst alene til målet i Lourdes. Omhyggelig planlægning, måske allerede ved første studie af Tour-ruten, nøje kendskab til egne ressourcer og nøje kalkuleret dosering af dem i forhold til terrænet og de få konkurrenter, der var med på turen. Stort mod til at stille sig selv en tilsyneladende umulig opgave, et skvæt af galskab, og lige dele kraft og snilde i løsningen af den.

De to bjergetaper med mål på Luz Ardiden og Plateau de Beille, der har flankeret Thors bedrift, kan skrives i glemmebogen med mindre øjeblikkets mest populære franskmand; Thomas Voeckler, også har den gule trøje på efter de kommende etaper i Alperne. For så vil Pyrenæerne være det sted, hvor han forvandlede sig fra døgnflue til ørn med sit uventet sikre forsvar af sin førerposition. At ædruelige folk nu begynder at snakke om, at Voeckler kan vinde Tour de France, er et vidnesbyrd om, at løbet har udviklet sig skruptosset. Desværre ikke efter dristige, spektakulære angreb, men efter ideforladt, forsigtig bogholderkørsel af dem, der har deres største styrke i angreb.

Nosseløst

Dårligt knæ eller dårlig form? Alberto Contador har undladt at angribe i sit foretrukne terræn og har kunnet holde sig inde i topstriden ved klog, defensiv kørsel. Han må undre sig over, at brødrene Schleck ikke for længst har elimineret ham, for det har der været lejlighed til på begge bjergafslutninger. Andy og Fränk Schleck har forsøgt sig, men alt for tæt under mål til at det har kunnet skabe afgørende forskelle, og de angreb uden bund og vedholdenhed. Små stik for lige at se reaktionerne, og når den ene eller den anden vender sig om for at se om et angreb har effekt, så kan man have en mistanke om, at det ikke er for at konstatere skadevirkningen på konkurrenterne, men på brormand. Et angreb på en stejl bjergside indebærer altid en risiko for, at angriberen selv blotter sig for kontraangreb og går død, men schleckerne kører, som om angsten for at gøre sig selv sårbar er mindre end angsten for at gøre skade på brormand.

Denne afventende kørsel, »nosseløs« kaldte Jørgen Leth den minsandten i fjernsynet, har ikke blot holdt Contador inde i løbet, men har åbnet det for mere end en håndfuld ryttere, som man for 14 dage siden ikke ville tælle blandt favoritterne til at vinde. Brødrene Schleck, Contador, Ivan Basso, Cadel Evans, Samuel Sánchez kan nu alle vinde den Tour, som man havde regnet for en duel mellem Andy og Alberto. Og hvorfor så ikke også tælle Voeckler med, når han nu er blevet så overraskende meget bedre?

Thomas Voecklers trøjeforsvar var imponerende, men det skal også ses på baggrund af, at de seksten km op til Plateau de Beille blev kørt tre minutter langsommere end de fire gange, denne stigning tidligere er blevet kørt. Jeg tror ikke, at Voeckler er blevet meget bedre eller god nok til at vinde Tour de France, men han har kunnet følge med, fordi tempoet har været lavere og angrebene færre. Og dette forklarer også belgieren Jelle Vanenderts forbløffende etapesejr. At en 26-årig mand, hvis bedste resultat er en 6.plads i Fleche Wallonne, kan vinde en så prestigefyldt etape, er stærkt, men styrke er relativ. Der blev kørt meget langsomt. Og et tegn på det var, at Leopard Treks gamle mænd, Stuart O'Grady og Jens Voigt, kunne trække i front af feltet langt op på stigningen. De er gode, er de, men tempoet tillod dem at være blændende.

Slut med henholdenhed

Jonathan Vaughters, tidligere amerikansk Tour-rytter og manager for Garmin-Cervelo, har bemærket, at det langsommere tempo og den store jævnbyrdighed er udtryk for, at rytterne kører rent. Det er da dejligt, hvis han har ret, men det er alarmerende, hvis det så også betyder, at løbet bliver kedeligere.

Det er ikke første gang, at løbets favoritter sprang Pyrenæerne over som angrebs-terræn, Også i 2009 var det ventet, at brødrene Schleck ville angribe den senere vinder Contador her, men de valgte at udsætte afgørelsen til Alperne.

Onsdag, torsdag og fredag bliver de store dage i Alperne, og det vil blive umuligt at køre henholdende. Contador skal angribe for at vinde tabt tid igen, og schleckerne skal angribe for at lægge afstand til spanieren inden lørdagens enkeltstart. De andre, der endnu er i spil i dag, Evans, Basso, Sanchez, skal manøvrere i det, der fortsat må være den store duel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorthe Møller

Åh ja Information, I har så mange gode overskrifter, det her var en af dem der kan komme i kategorien dumsmart ... Jeg synes det er befriende at løbet har udviklet sig i helt andre retninger end eksperterne har forventet. Skruptosset, næh ikke efter min holdning. At søstrene Schleck kører nosseløs, har Leth da meget ret i, derfor har vi også været forskånet for at se for meget til dem, og Contador har heller ikke vist hvad man troede han kunne, tilgengæld har vi set en masse andre gode ryttere vise de også er noget værd. Og hvem der vinder årets Tour er stadig helt åbent og det er da fedt, frem for de der bjergetaper hvor vi konstant skal se favoritterne lurpasse på hinanden, som for os seere faktisk er temmelig røvsygt og der kun sker noget spændende når kæden ryger af!!!
Så Touren er langt sjovere uden EPO!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Søren Kristensen

Dumsmart, jo - OG sjov, den overskrift. Bortset fra det så kunne jeg godt tænke mig at se en etape helt uden biler. HVAD, skal der så ikke være nogen lægebil eller en servicebil, som ryrtterne kan få sig en lur bag ved eller en ny cykel når navet knirker? Eller hvad med en kamerabil? Nej. Kun cykler og mænd i tricot. Back to bacics og ellers bare ned til den lokale smed, hvis forgaflen er bøjet. Billederne kommer fra helikopteren og de stationære kameraer med lange linser, langs vejen. Der er mange måder at gøre løbet spændene og uforudsigeligt på uden at bruge EPO. Man skal bare bruge sin fantasi og mon ikke Jørgen Leth også kan finde på et par benspænd, hvis det kommer dertil?

I øvrigt tror jeg Basso vinder, men det er et skud i tågen, alt er åbent. Det kan jeg også godt lide.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er så klart meget sjovere uden EPO, men knap så sjovt at se de såkaldte favoritter køre så fantasiforladt og så taktist, at løbet mellem dem mister enhver betydning, og deres indsats vil bestemt ikke gå over i tour-historien, som noget at samle på eller lade sig inspirere af.
Så en relativt ukendt ung belgisk rytter gør det eneste rigtige - jamen så kører jeg da og sætter det hele på et brædt og vinder etapen til Baille, så smukt et udtryk for løbets egentlige filosofi.

bjørn holst jespersen

Jeg er på linje med Dorthe. Både mht. til overskriften og mht. løbet.

Vi har ikke set lange spekatkulære togter af højprofilerede bjergspecialister som Pantani eller ...Virenque. Men hvor sjovt var det egentligt at have været helt oppe og stå på sofabordet over at se en favorit træde igennem, når man bagefter var nødt til at demontere hele oplevelsen fordi den var bygget på fusk?
For mit eget vedkommende er det sådan, at den gang fulgte jeg med og syntes det var spændende, men det var en led omgang at skulle revidere opfattelsen af præstationerne. Og når jeg tænker tilbage, så er der ikke en eneste af de sejre eller bedrifter jeg har set, som jeg har tillid til (med al respekt for at det selvfølgelig har krævet en kæmpe indsats at levere dem). Derfor giver det ikke mening at sidde med forventninger om at løbene skal se ud som de gjorde, og jamre over at det ikke er tilfældet.

Hvis der tegner sig et billede af, at det vi ser i år, er et realistisk billed af, hvad det kan præsteres, så er det vel et spørgsmål om at se på ruterne hvis underholdningsværdien bliver et problem.

Desuden er jeg overbevist om at franskmændene føler sig top underholdt. Det gør nordmændene sikkert også.

Løbet er helt klart kørt under andre forudsætninger end tidligere. På den her måde, vil det miste en del af sin 'appeal' til tilskuerene. Det er kedeligt, og det kan ingen professionel topsport eksistere på. Et par år mere på den måde, og ingen gider mere bekymre sig om Touren.

Jesper Wendt

Taktik, er jo netop en af de helt afgørende faktorer i cykelløb. Uden taktik ville de alle køre røven ud på første bjerg, og udgå. Epo er ikke årsagen, de taktiske oplæg er.

Så er der så de individuelle beskaffenheder at tage hensyn til. De fleste med et relativt kendskab til cykelsport, ved at Andy, ikke er den fødte angriber.

Nu skal vi ikke skærpe pessimismen for meget, bare fordi løbet har udformet sig anderledes end forventeligt. At dødsdømme cykelsporten på grundlag af to halv-lunkne bjergetaper er måske en kende for aggressivt. Jeg vil se løbet til ende, før en eventuel kritik vil falde. Men ja, the Schlecks må meget gerne spænde de tynde ben og sprænge deres 'brødrebobbel', så løbet kan løsnes op.

Men i al den resignerende kørsel har vi en perle, Voecklér, som pynter gevaldigt i det ellers så betagende franske landskab - og heller ikke at forglemme afguden, Thor!

Apropos underholdningsværdi, så ekskluderes brugen af radiokommunikation ml. ryttere og sportsdirektørere for næste sæson og frem(forbehold for det præcise tidspunkt af ændringen). Det må andet end lige skabe mere anarki og galskab? Det vi vel alle sammen hungrer efter?

Er efterhånden stået af fra løbet. Det er blevet mere og mere kedeligt, pænt, og med de to små spejderdrenge Slik, så er det hele ved at gå i graven.
Der køres oppotunistisk og taktisk - ikke modigt og udfordrende. Rytterne er pæne små funktionærer, der blot skal have daglønnen hjem.
Savner bid og brutalitet og præstationer a la Pantanis. Hvorfor forsvandt han i øvrigt? Var der ikke plads til hans type i det forudsigelige ræs af pæne funktionærer?

Søren Kristensen

Bare rolig. Ingen kan vinde Tour de France på funktionærkørsel i længden også selv om der formodentlig ikke er EPO med i spillet. I sidste ende drejer det sig stadig om udholdenhed, råstyrke, vilje og selvfølgelig også taktik. Men taktik alene gør det ikke.Jeg er sikker på Touren har en stor fremtid for sig. Cyklisme er kommet for at blive.

En artikel langt under Information-niveau: jeg forventede en analyse af hvorfor løbet er kedeligt, hvorfor aktørerne vælger t køre kastereret - hvilken inflydelse har det at de økonomiske interesser er så meget større end dengang, der ikke var biler med?
Hvorfor samler løbet stadig tusindvis af tilskuere? og masser af tv-seere?
Men nej: en fængende overskrift og en artikel, som ikke engang skraber overfladen. Hvilke blade ville man forvente sådan noget fra?

bjørn holst jespersen

til Arne: her er et link til noget af historien om Pantani: http://en.wikipedia.org/wiki/Pantani

Har man som almindelig dansk hverdagscyklist prøvet at køre op af et bare middelhøjt bjerg i Pyhanæerne eller Alperne, så vil man for altid være imponeret over, hvad cykelrytterne kan præstere i Touren - med eller uden epo - og det gælder i øvrigt både op- og nedkørsler, foruden de øvrige strabadser af lange modvindsstrækninger, regnvejr, styrt, ensformig mad, idiotiske spørgsmål fra pressen osv. Om det går tre minutter langsommere eller hurtigere er helt uvedkommende for dramaet set fra min lænestol; det er under alle omstændigheder elementært spændende at sidde og glo på. Så for en almindelig tilskuer med en kun nogenlunde opdateret viden om sporten er det rarest at vide, at min oplevelse ikke har presset de unge mennesker ud i noget, som de ikke kan overskue. De skal i hvert fald ikke gøre det for min skyld; jeg bøjer mig under alle omstændigheder dybt, dybt i støvet - for nu at bruge et af Sørensen yndlingsudtryk.
Med hensyn til den aktuelle Tour, kan jeg ikke forstå kritikken. De ændrede regler for bjerg- og pointtrøjen har da gjort, at de andre løb i løbet er blevet langt mere spændende og forståelige. Jeg forstår heller ikke, at det skulle gøre det mindre spændende, at favoritfeltet stadig er ret stort. osv. De enkelte holds strategi og taktik, bliver vi jo nødt at vente til efter Touren for at kunne bedømme retfærdigt. Det kunne jo f.eks. være spændende, hvis der for en gang skyld var kamp til den allersidste streg i Paris. Og jeg synes ikke, at Voecklers præstation fortjener at blive nedgjort, blot fordi de andre har lagt en anden strategi end hvad eksperterne kunne tænke sig. Hans hold har da disponeret deres kræfter og langt deres taktik på forbilledelig måde. Det har vist sig helt fremme i feltet og kontrolleret begivenhedernes gang i store dele af den tid, de har haft trøjen, og den gule trøje har vist sig at kunne forsvare sig mod de angreb, der har været. Hvad kan man forlange mere?