Læsetid: 3 min.

Sommer var det - i et hjørne af søen

I.P. Jacobsen genopstår i Søren Bang Jensens charmerende nørdeskikkelse hos Det Flydende Teater på Furesøen
Søren Bang Jensen skaber en uimodståelig Darwin-nørd og en kejtet kvindebetragter i 'Drømmenes Rige'. Her med Stine Praetorius' smækre fristerinde og Pelle Nordhøj Kanns barske Edvard Brandes hos Det Flydende Teater.

Søren Bang Jensen skaber en uimodståelig Darwin-nørd og en kejtet kvindebetragter i 'Drømmenes Rige'. Her med Stine Praetorius' smækre fristerinde og Pelle Nordhøj Kanns barske Edvard Brandes hos Det Flydende Teater.

Luca Berti

Kultur
26. juli 2011

Selvfølgelig har Det Flydende Teater kastet sig over I. P. Jacobsen. For hvilken smukkere ramme kunne man ønske sig til denne digter end Furesøens mættede, mørke vand og breddens høje, mystiske træer?

I. P. Jacobsen var lige dele naturalist og romantiker og lige dele botaniker og lyriker. Denne fusion af natur og ordkunst samler sig i bådforestillingen til et overraskende stærkt portræt af Jacobsen og hans kamp. Jo bedre han skrev, desto mere hostede han. For tuberkulosen fik sit tag i ham, og han døde alt for tidligt i 1888, kun 38 år gammel.

Det er den 35-årige dramatiker Andreas Garfield, der har digtet sig ind i I.P. Jacobsens liv. Garfield er forfatter til Grob-succeserne Hjem kære hjem (om en Irak-soldat) og En plads i mit hjerte (om et trafikdræbt barn), og han har om nogen balanceret i realismens gråzone mellem virkeligheden og kunsten, akkurat som Jacobsen. Måske derfor lykkes det ham så ubesværet at svinge fra citater af patosfyldte kærlighedsdigte til komiske beskrivelser af Jacobsens kvindekejtethed og fra forældrenes bekymrede breve til Jacobsens dødslængsel. Garfield sender i hvert fald replikkerne afsted med en voyeuragtig præcision: det er ikke op til ham som dramatiker, men op til tilskueren at tolke og føle.

Det samme gælder relationen mellem læseren og Jacobsen, lige fra kameraskildringen i indledningen til gennembrudsnovellen Mogens fra 1872: »Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet.«

Vildskab og vanddyr

Hos Det Flydende Teater har Anders Lundorph skabt en legende scenetolkning på den lille båds intime bænke og videre ud på en badebro. Og Mikkel Flyvholm har rea-liseret iscenesættelsen med en fin tone af nærvær og poesi, beslægtet med hans Frank Jæger-iscenesættelse Idylia sidste år.

Jacobsen spilles af Søren Bang Jensen, der senest imponerede som Jean i Frøken Julie på Aalborg Teater. Også her er han i sine følelsers vold - som eksalteret passionselsker og lidenskabelig Darwin-botaniker. Hans magre krop og hans blege ansigt har et manisk skær, som passer til Jacobsens kompromisløshed. Og han har en uimodståelig leddeløshed, når han liiiige skal tjekke vanddyr i kryptiske glas i søen under badebroen. Desuden synger han med et sitrende, drenget lys i stemmen i en sjælden klang af både salme og musical og serenade.

Stine Praetorius og Pelle Nordhøj Kann spiller rollerne som de dominerende personer omkring Jacobsen fra hans forældre hjemme i Thisted til brødrene Brandes. Stine Praetorius har en skolet beherskelse over sin stemme og sin kønne krop, som flot bliver en spejling af borgerskabsnormaliteten rundt om Jacobsen, men også af de fristelser, som han hele tiden slås med; hendes hviskende Marie Grubbe-ånd smyger sig både ind i Jacobsens drømme og tilskuerens.

Pelle Nordhøj Kann har en stærk autoritativ udstråling i rollerne som faderen med piben og Brandes med papirerne; evigt diskret og smilende afventede og dog umiskendeligt magtfuld. Og skuespillertrioen er klædt i Nikolaj Heiselberg Traps linjesmukke kostumer med lurvet bohemeskønhed og jordnær sans for søblæstens luner.

Død og kakafoni

Bagest i båden står komponisten og harmonikaspilleren Fredrik Mellqvist sammen med bassisten Erik Olevik og sætter digtene i skrøbelighedsmusik og båden i stemning. Mellqvist har igen ramt en melodiøs lethed, der leger fint med jazzens livstræthed; kun rammesangen virker underligt påklistret.

I.P. Jacobsens livsskildring er her blevet til uimodståeligt sanseteater velsignet med sommerens lethed, men også med længslens smertejag. Og forestillingen slutter som den vildeste dødskakafoni af råbestemmer med Jacobsens verselinjer, mens skipperen speeder op, så båden buldrende pløjer sig gennem vandet i bølgeeksplosion...

Så bliver alt stille. Jacobsens hosten er forbi. Hans krop ligger ubevægelig, mens hans papirer er gledet ned på hans mave for sidste gang. Her bliver tilskueren overrumplende våd under øjenvipperne: Døden rykker ordenes ubændighed endnu længere frem mod rælingen. I et skønhedshjørne af søen.

 

Drømmens Rige. Tekst: Andreas Garfield. Instruktionskoncept: Anders Lundorph. Instruktion: Mikkel Flyvholm. Musik: Fredrik Mellqvist. Kostumer: Nikolaj Heiselberg Trap. Det Flydende Teater på Baadfarten på Furesøen. Afgang fra Nybrovej 520 ved Slusen. Til 21. august. Onsdag-lørdag kl. 17 og 19, søndag kl. 17. www.detflydende-teater.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Nord Nielsen

Spændende forestilling og god anmeldelse.
En lille rettelse. J.P. Jacobsen døde den 30. april 1885 og ikke i 1888, som angivet i anmeldelsen.
Han blev født den 7. april 1847.