'Spiritualitet er hårdt arbejde'

Vi henter meditationsmetoder ind fra østen, omformer dem og kalder dem 'mindfulness'. Men hvis man er tibetansk buddhist, mediterer man for at hjælpe andre, målet er ikke egen velvære. Peter Elsass har i sin nye bog sammenlignet tibetansk buddhisme og vestlig klinisk psykologi
Peter Elsass har klinisk psykologi som arbejdsfelt, men har hos tibetanske munke fundet en kognitiv måde at håndtere tortur, som hans eget fag ikke kan matche.

Peter Elsass har klinisk psykologi som arbejdsfelt, men har hos tibetanske munke fundet en kognitiv måde at håndtere tortur, som hans eget fag ikke kan matche.

Sigrid Nygaard
1. august 2011
Delt 8 gange

At Peter Elsass kom til at beskæftige sig med tibetansk buddhisme var nærmest en tilfældighed, fortæller han. Tidligere arbejdede han meget i Latinamerika. Han har besøgt den samme indianerlandsby i Colombias bjerge omkring 18 gange, men den sidste gang blev han kidnappet af FARC. Til alt held havde han nogle politiske kontakter, der betød, at guerillabevægelsen løslod ham efter halvandet døgn, men oplevelsen havde frataget ham lysten til at arbejde der.

Da han fik et tilbud om at arbejde med tibetanske torturoverlevere, slog han til og har siden rejst i Tibet og Nordindien i omkring 10 år tilsammen og blandt andet interviewet eller været med til at undersøge 104 tibetanere, der har overlevet i kinesiske fængsler.

»Alle siger de med stor oprigtighed, at det er Dharmaen (den buddhistiske lære) og Hans Hellighed Dalai Lama, der gjorde, at de klarede sig. Men når jeg spørger dem, hvad Dharmaen er for noget, har de svært ved at svare. Deres spiritualitet sidder i kroppen. Det ville svare til, at vi skulle forklare nogen, hvad det vil sige at være dansker,« fortæller Peter Elsass.

Overraskelser

Peter Elsass opsøger den type overraskelser, som får ham til at se klarere, siger han.

»Tibet har været sådan en overraskelse. Flere gange er jeg trådt uden for mit fag, den kliniske psykologi, for at undersøge det. Først på det sundhedspsykologiske område, hvor jeg valgte at se på sundhed i stedet for på sygdom. Dernæst på det kulturpsykologiske område, hvor jeg trådte ud for at iagttage de omgivelser, psykologien indgår i.«

Et eksempel på det overraskende, uforudsigelige fandt han i sit samarbejde med Odin Teatret, fortæller han. Der traf han en traditionel japansk danser, der dansede den moderne 'budo-dans'.

»Den dans består af en pædagogik til at skabe en særlig tilstedeværelse på scenen. Japaneren brugte udtrykket 'i ilden skabes styrken' hvormed han mente, at man som danser de første mange år opbygger en art hus, mens man lærer de traditionelle dansetrin. Når så man behersker det tekniske, skal man sætte ild til huset, og de teknikker man bruger til at komme ud af flammerne, giver danseren en hel særlig tilstedeværelse.«

»Det er det samme med Out of Africa, Karen Blixens afrikanske farm,« fortsætter Peter Elsass. »Blixen elskede Afrika, men først da hun var ude af Afrika, kunne hun skrive om det. For mit vedkommende må det hedde 'out of psychology',« funderer han. »Min metode består i at træde uden for mit højt elskede fag, for at kunne forstå og berige det.«

At skærpe bevidstheden

På samme måde udforsker han nu, om spiritualitet kan berige den kliniske psykologi. Særlig inden for kognitiv terapi er der kommet en række nye behandlingsmetoder, som for eksempel mindfulness og ACT, der markedsfører sig som buddhistisk inspireret, forklarer han.

Her har Peter Elsass fundet det nødvendigt at stille spørgsmål om, hvad det buddhistiske grundlag egentlig er, og om hvad de buddhistiske tekster siger. Med en introduktionsskrivelse fra Dalai Lama har han haft adgang til en række højtstående lamaer, og blandt andet spurgt dem, hvorfor de tibetanske torturoverlevere har overkommet torturen uden så megen angst og depression, som man finder hos andre torturoverlevere.

Men mange af lamaerne svarede ved at læse op af buddhistiske tekster, som var umulige at oversætte og finde mening i.

»De har svært ved at forklare, hvad de eksempelvis forstår ved angst, for på tibetansk hedder det ikke lige akkurat angst, de bruger måske fire andre begreber, eller de har seks begreber for depression. De bruger ikke vores diagnostiske fortegnelser og forstår dem i mange tilfælde slet ikke. Derudover er teksterne ikke beregnet til at oversætte og læse op af, men til at indgå i et ritual, og det ritual er meget fremmed for mig« fortæller Peter Elsass. »De tibetanske buddhister er forbløffende kognitive. For dem er sundhed at skærpe deres bevidsthed, to be sharp in mind, og hvis der er nogen, der forstår kognitiv terapi, så er det dem,« fastslår han. »En mand, der græd, da han erfarede, at hans bror var død i kinesisk fængsel, fik at vide, at han skulle holde op, da han alligevel ikke kunne gøre noget ved det, og i stedet skærpe sine tanker.«

Men den historie fortæller jo to ting: Dels at holdningen til hans situation er, at han skal tage sig sammen, men dels også at manden græder?

»Tibetanske buddhister har selvfølgelig også følelser, men som de siger: »Vi lider som alle andre, men vi er ikke fortvivlede.«

Det er det, du citerer torturofre for i din bog, men her er der vel netop tale om fortvivlelse?

»Tibetaneren græder over et tab, som det kan være værd at græde over, men måske ikke at fortvivle over. Tibetanere er ikke lykkeligere end andre mennesker, men de har en anden holdning til deres følelser.«

Forskellige indeni

Det er dog ikke kernen i den tibetanske buddhisme, der har Peter Elsass' interesse.

»Det, der interesserer mig, er at se mit eget fags begrænsninger, når man sammenstiller vestlig psykologi og tibetansk buddhisme. Hvorfor er der tilsyneladende så få psykiske problemer blandt tibetanerne, og kan deres spirituelle metoder bruges som behandling? For at få den forståelse bliver man nødt til i en vis forstand selv at være buddhist; at go native for at forstå dem. Men min forskning har ikke som primært mål at berige min egen personlige udvikling,« siger Peter Elsass.

Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller, at hun har skrevet om Hildegard af Bingen ud fra en antagelse om, at middelalderens mennesker var ligesom os med de sorger og glæder. Mener du derimod, at men-nesker fra forskellige kulturer er grundlæggende forskellige, psykisk set, eller mener du, at vi 'bare' kategoriserer sjælelivet forskelligt, så kommuni-kationen måske bliver vanskeligere?

»Det korte svar er, at jeg ved det ikke! Vi vil så gerne tro på, at vi forstår andre, selvom de er forskellige fra os både i tid og sted. Og vi gør det ofte ved at understrege ligheder i stedet for forskelle. Jeg har set det meget konkret med vesterlændinge, der slår sig ned i Østen for at blive buddhister. De går ind i en såkaldt mimesisposition, hvor de tror, at de ved at efterligne tibetanerne kan opnå det, de mangler. De sidder i lotusstilling som dem, eftersiger deres bønner med en rosenkrans løbende mellem fingrene, og nogle klæder sig i safrangult og lader sig kronrage.«

Men strategien med at efterligne den anden for at forstå bliver nemt til forførelse, advarer Peter Elsass, »til en måde at kontrollere den anden på,« siger han og fortæller om Darwin, der kom til Ildlandet med 12 soldater og blev mødt af indianere, der havde klædt sig ud ligesom ham, talte højt ligesom de hvide, og når Darwin kommanderede med soldaterne, kommanderede de med hinanden. Darwin spekulerede på, om indianerne gjorde grin med dem, men i virkeligheden var efterligningen en måde at forstå den fremmede på for at kunne komme til at kontrollere ham, forklarer Peter Elsass.

»På samme måde kan man sige, at empati kan blive til en raffineret kontrol af den anden, hvis man hele tiden forlanger, at man skal forstå hinanden. 'Jeg tror ikke rigtig, du forstår, hvad jeg siger,' er en enormt dominerende sætning, som også kan bruges til at få overtag i konfliktsituationer. Det var det, der gik galt med Muhammed-tegningerne. Her kørte begge parter sig helt op i to parallelle søjler, fordi de blev ved med at forlange, at den anden skulle forstå dem. I mødet med fremmede kulturer må man undertiden sige: 'Jeg accepterer dig, men jeg forstår dig ikke!'«

Ikke harmoni

»Vi vil så gerne forstå, konstruere en mening, skabe harmoni og velvære. Mine patienter kommer med klager over, at de er dårlige til at sige fra, ikke kan sætte grænser og er blevet kørt ned af for meget arbejde. Men i buddhismen drejer det sig i en vis forstand om det modsatte, om at sige til! Det drejer sig om at komme ud over den selvmonitorering, som optager det vestlige menneske, ikke mindst den maniske optagethed af kroppen. Buddhisterne siger, at kroppen bare er en parkeringsplads. Og deres meditationer omhandler 'compassion' og 'loving kindness', altså forholdet til andre.«

»Sammen med nogle af mine studerende analyserer jeg i øjeblikket et stort materiale, hvor jeg har interviewet tibetanske buddhistiske nonner i langvarig tilbagetrækning og bedt dem fortælle deres livshistorie. De historier sammenligner vi med vestlige buddhisters livshistorie. Det gennemgående er, at de buddhistiske nonner ikke har en historie. Deres fortællinger er ikke særlig interessante, for de har ikke noget mål. De lever i et flux, i foreløbigheden, tilværelsen strømmer igennem dem i sin uforudsigelighed og ukontrollerbarhed. Intetheden er noget, der omgiver dem.«

»Hvis man derimod strukturerer efter jeg'et, som de vestlige buddhister gør, så er livshistorien delt op i et før og et efter, de blev buddhister. Det er en dramatisk udviklingshistorie, der sigter mod den finale åbenbaring.«

»Man finder noget af det samme med lykkebegrebet og med vores opfattelse af spiritualitet. Vesterlændinge har svært ved at forstå, at lykke er noget, der er 'bagved'; det kan gå ad helvede til, og man kan alligevel være lykkelig samtidig. Men vi vil gerne have, at lykken baserer sig på en meningskonstruktion: 'Det er vigtigt for din udvikling, at du kan fortælle historien om dig selv'. Vi har svært ved at forstå, at lykke og spiritualitet befinder sig på et andet niveau, bag ordene,« mener Peter Elsass.

»Men selvom de spirituelle begreber er ordløse og ikke kan fanges ind af vores almindelige tankesæt, behøver det ikke at være strukturløst og uforpligtende at eftersøge det spirituelle,« fortsætter han. »For tibetanske buddhister er spiritualitet hårdt arbejde. De er hele tiden i bøn, laver glidefald eller tæller på bedekransen.«

Danseren

Peter Elsass mediterer selv, og i sin stue har han et buddhistisk alter. Men han bliver meget fåmælt, da jeg spørger om hans egen vej ind i buddhismen.

»Kernen i spirituelle oplevelser er, at man mister fodfæstet, når man kommer til et vist punkt. Jeg er genert over for at tale om min egen mangel på fodfæste, og jeg har aldrig fundet nogle gode formuleringer om min egen spirituelle rejse. Jeg forfalder alt for let til at pladre buddhismen til med de gængse metaforer om 'tomhed', 'enhed' og 'transcendens' som andre bruger« svarer han tøvende.

»Jeg er professor i klinisk psykologi, og jeg vil gerne bevare min professionalisme over for offentligheden og mine studenter. Det er ligesom det hus, man bygger op som japansk budo-danser, som jeg fortalte dig om før.«

Nu beder jeg dig om at sætte ild til det!

»Alligevel fortsætter danseren jo med at danse. Men han gør det for at bevare sin professionelle etik, ikke for at redde livet.«

Spirituel tilknytning

Peter Elsass vender tilbage til det professionelle. »Klinisk psykologi har et uafklaret forhold til spiritualitet,« konstaterer han. »Det er et område, der er meget vanskeligt for kliniske psykologer at have med at gøre, først og fremmest fordi spirituel praksis sigter mod ikke-tilknytning, mod at eliminere de affekter, der fører til bindinger. Spiritualitet fordrer i praksis ensomhed, og at indse, at ensomhed kan være berigende og modnende, er svært at forstå for klinisk psykologi. Mange kreative personer som Kant, Wittgenstein og Kafka har været mennesker med meget lidt kontakt til andre,« påpeger Peter Elsass.

17 års tilbagetrækning

»Man bliver ikke nødvendigvis skør af at isolere sig i ensomhed. Sammen med min lærer besøgte jeg en munk, der havde været i tilbagetrækning og levet isoleret i en hule i 17 år, og jeg der er vant til psykiatriske afdelinger, forventede at møde et psykotisk tilfælde. Men da vi bankede på og gik ind, så munken bare op og sagde »Hej. Hvad kan jeg gøre for jer? Vil I have te?« Vi spurgte, om vi forstyrrede, og han svarede: »Nej, nej, I kommer i min frokostpause!«

Hvorfor bliver de tibetanske munke ikke psykotiske, når de isolerer sig sådan, i huler?

»Jeg ved det ikke. Hos os er isolation og ensomhed nogle af de største risikofaktorer for psykisk sygdom. Men i tibetansk buddhisme er ensomhed og tilbagetrækning forudsætningerne for psykisk sundhed. Sådan er verden meget større end vi tror og det er det vigtigste budskab jeg og mine tibetanere har til den kliniske psykologi.«

Mystikere og mystik

Hvad er mystik egentlig? I spirituel, i kristen, i religiøs forstand?

Fem mennesker, der på forskellig måde har undersøgt og levet med mystikken, giver i fem sommerinterview deres fortolkning af mystikken. I Weekenden Anne Lise Marstrand-Jørgensen om nonnen Hildegard af Bingen.

Seneste artikler

  • 'Der er ingen genveje til den mystiske oplevelse'

    16. august 2011
    Stoffer duer ikke, LSD duer ikke, New Age duer ikke. Religionerne rummer de eneste autentiske veje ind i den mystiske oplevelse, siger Erik Meier Carlsen, buddhist i den tibetanske doghzen-tradition
  • 'Meningen med livet er livet'

    5. august 2011
    Peter Bastian tror ikke på en ydre skabergud, men taler alligevel om Gud. Vi kan ikke undvære en betegnelse for det største, forklarer den 68-årige musiker og fysiker
  • En dansk mystiker

    3. august 2011
    Den uregerlige mystiske tænker Anker Larsen var ikke til at komme uden om for litteraten Knud Wentzel. Så meget, at han måtte skrive en biografi om manden, der mente at overskride den lokale kristne religion for at nå et fælles niveau, hvor alle verdens religioner er ens

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Dr.med. 1986. Professor i sundhedspsykologi 1989.

Professor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet 1996. Studier af etniske minoriteter i Latinamerika, i perioder sammen med Odin-teatret, ’Indianerliv’ (1977), ’Jorden er vores mor’ (film 1989), Rejsen tilbage’ (film 1992). ’Sundhedspsykologi’ (1992) ’Torturoverlevelsen: psykoterapeutisk behandling af den traumatiserende flygtning’, 1995, ’Buddhas veje, 2011’.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Dan Johannesson

"Vesterlændinge har svært ved at forstå, at lykke er noget, der er ‘bagved’; det kan gå ad helvede til, og man kan alligevel være lykkelig samtidig. Men vi vil gerne have, at lykken baserer sig på en meningskonstruktion"

Disse ord bør copy pastes ind hvergang diksussionerne her på information med ophidsede entusiaster for det ensidigt sterilt mentale og såkaldt rationelle, igen forsøger at aflive højre hjernehalvdel, livets mystiske apsekt og implicit åndens liv bag tankens snævre rum.

Fremragende, modig og nødvendig forskning Peter Elsass her bedriver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Meget spændende artikel, jeg håber vi får mange kommentarer.
Jeg er selv søgende buddhist uden at gøre mig forhåbninger eller har ønsker om at nå samme stadie som de mennesker her,som er opvokset i kulturen.
Kort sagt lige nu er det væsentligste i buddhismen for mig at kunne se vigtigheden af samhørighed og empati alle mennesker imellem samtidig med at anerkende at det ønske jeg lige nu skrev allerede er historie.
Jeg er med i Tendai som er japansk inspireret, men bred så derfor kan man her få lov at gå sin egen vej, Den kaldes også den ene vej. Nok for nu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Jeg vil forsøge at fortsætte lidt med mine overvejelser omkring det at forsøge at bruge buddhismen i vores kultursammenhæng.
Det er j let at sige jeg er buddhist og samtidig kan ingen hverken forhindre eller dømme mig om jeg så er rigtig eller forkert buddhist.
Men det som især adskiller er nok erfaringsdelen som gør at meditation og praksis på en eller anden vis er nødvendig. Buddhisme kan ikke alene forstås intellektuelt. Derudover er der masser af doktriner,men disse er jo baseret på at man skal erfare dem og stille spørgsmål,hvilket betyder at processen er evig.
Men det at forsøge at være buddhist er under alle omstændigheder for mig en hjælp,det giver mere ro uden at mit almindelige engagement svækkes,,roen kan især opstå omkring daglige ting småfnidder,køkultur,venten m.v.. Det at lære at der er noget man ikke kan gøre noget ved og at mange ting er som de er er en befrielse, men problemern
ne forsvinder ikke,begær efter lykke,ting m.v. heller ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Brian :
Tak og lykke og held på din egen vej, jeghar bestemt ikke fundet de vises sten, men i min optik så er buddhismen vel også både en filosofi og en religion i og med den ikke er absolut.
Der er stadig masser af ting i buddhismen som jeg slet ikke forstår eller ønsker at forstå og hele det scenarie omkring reinkarnation og direkte overførsler som især den tibetanske buddhisme står for, har jeg svært ved.Men det er jo mine valg og ansvar og i buddhismen kan man altså ikke bare skyde skylden på andre eller en eller anden Gud.
Det er jo også helt legalt at bruge buddhismen som metode uden at kalde det en religion.Vi vælger ihvertfald i vores gruppe.som er lille, at lade mennesker være med på egne betingelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ejvind Jacobsen

>>Buddhisterne siger, at kroppen bare er en parkeringsplads. Og deres meditationer omhandler ‘compassion’ og ‘loving kindness’, altså forholdet til andre.«

Jeg tror ikke nødvendigvis at "compassion" og "loving kindness" meditationer udelukkende handler om forholdet til andre. Faktisk tror jeg at man ikke kan have et udbytterigt forhold til andre (for begge parter) før man er i stand til at vise omsorg og kærlighed til sig selv. Forholdet til andre er for mange en nødvendighed, men heller ikke her er der tale om absolutte værdier, for der er tydeligt folk der ikke har problemer med at være alene i årevis.

Læren må være at acceptere andre som de er, og så håbe at de accepterer en til gengæld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Ejvind Jacobsen

Ja mystikken omkring sjæl og legeme er ikke forbeholdt visse tros retninger, men vel os alle. Men hvis jeg har forstået bare en smule så er kroppen et kemisk produkt som vi skal passe på,men den er under forandring og er forgængelig, diskussionen sind og sjæl er noget andet, hvor sindet som er meget central i buddhismen vel er universel på sin vis hvorimod sjælen set i kristen og muslimsk sammenhæng er vores egen og den som en Gud evt. bevarer. Men det er og bliver tro og under alle omstændigheder ved vi at vores hjerne er den som styrer behov m.v. men som jeg indtil videre har erfaret så kan menneskene ved at meditere og tøjle sindet være med til at sprede glæde og medfølelse for andre i kraft af bl.a. at ved at få ro i eget sind kan se sammenhænge og forbundethed os mennesker imellem. Lidelsen er der til evig tid, men vi kan forholde os til den så den skader mindst muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Enten / Eller

En person der ikke er bevidst omkring sin egen spiritualitet kan sandsynligvis spise en vingummi og tilmed overleve dette usunde indtag af nonfood.

Mens en person der er fuldt bevidst omkring sin egen spiritualitet aldrig ville kunne finde på at spise en sådan vingummi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

»En mand, der græd, da han erfarede, at hans bror var død i kinesisk fængsel, fik at vide, at han skulle holde op, da han alligevel ikke kunne gøre noget ved det, og i stedet skærpe sine tanker.« citat.

Og hvordan skal denne her mand skærpe sine tanker omkring det her? Hvorfor må han ikke græde for at få sine følelser af sorg ud?

Buddhismen, og da især den tibetanske buddhismes holdning til følelser og emotioner er, at de jo er barnlige, upæne, og skal pakkes væk. I stedet for skal man skærpe sine tanker, dvs. meditere over at ens bror er død og at man alligevel ikke kan gøre noget ved det - at broren er død altså.

Og sådan bliver menneskelige følelser som sorg og vrede mm. pakket ind hos buddhisterne, især de tibetanske buddhister.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ejvind Jacobsen

@Karsten Aaen

Det er jo ikke fordi ALLE skal benytte denne metode. Der er tale om mennesker, der ØNSKER at ændre på deres reaktioner på omverdenen, fordi de ikke mener det tjener dem i længden.

Det er slet ikke en anbefaling til alle, men dem der søger en anden måde at håndtere sine følelser på.

At det så er kulturelt bestemt nogle steder (f.eks. Tibet) - lige som kristendommen er her - er ikke så vigtigt, for når folk ønsker at ændre sig selv, så gør de det.

For mit eget vedkommende bruger jeg en helt tredie metode, som virker for mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ejvind Jacobsen

@Mette Hansen

"Der er intet nyt under solen"

Hjemmestrikket er alle metoder jo oprindeligt, men du kan da lige få en lille smagsprøve.

Som alle andre føler jeg menneskelige følelser, men jeg reagerer sjældent udad. Det betyder ikke at jeg reagerer indad, hvor mærkeligt det end kan lyde.

Min metode handler om at tage ansvar for mine egne oplevelser - Det jeg føler behøver ikke diktere mine reaktioner. Jeg ønsker for eksempel ikke at skyde skylden på andre for handlinger jeg oplever konsekvensen af, for det er jo mig der har oplevelsen.

Men en grundig gennemgang af metoden vil sikkert tage en god rum tid at forklare ansigt til ansigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

-"Min metode handler om at tage ansvar for mine egne oplevelser"

En sætning der ofte bliver brugt af mennesker der aldrig er blevet konfronteret med personer som f.eks psykopaten og massemorderen Breivik.

For at kunne afgøre om din metode virker kan man derfor spørge dig om følgende?
Hvordan ville du have reageret hvis du havde været på Utøy med Breivik som netop voldtog alles oplevelser og ansvar for egen virkelighed ved at skyde på alle han så ?
Havde du taget kampen op mod Breivik og (evt dræbt ham) ?
Eller havde du gemt dig?
Eller noget helt tredje?

Skal man uproblematisk tage ansvar for sine egne handlinger uden nogen problemer fremadrettet foregår det netop bedst i verdener uden nogen forstyrrende elementer som psykopaten og massemorderen Breivik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Slettet Profil

Træls du skal bringe ham ind.

"Kernen i spirituelle oplevelser er, at man mister fodfæstet, når man kommer til et vist punkt." Det skal man ikke, nær en skydegal - Panik er håbløst.. Er panik, når det knyttede tager over...

"spirituel praksis sigter mod ikke-tilknytning, mod at eliminere de affekter, der fører til bindinger" - Og mod ikke at knytte sig til "tempelridder"; bytte sin personlighed ud med det tilknyttet, mod ikke at tro at man har fundet den ultimative sandhed og accepter at ikke alt kan vides / kontrolleres.

Vil helst ikke snakke om ham Mere, eller bruger ham i andre sammenhænge, end den han fortjener.

M.v.h

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

@Karsten Aaen

Jeg ved ikke hvorfra du har, at buddhismen mener at følelser er barnlige. Kan det mon passe eller er det snarere en kulturel eller kristen tolkning? I de forelæsninger jeg engang overværede (theravada), der handlede meget om forskellige former for lidelse og om at være konstant og fuldt bevidst om sine sanser (herunder både følelser og tanker) uden at identificere eller klamre sig til disse, og om ikke ”indulge in pleasure and pain”.

Altså fjernt fra tankegangen på disse breddegrader. Nu er jeg heller ikke selv lama og undrede mig til gengæld over situationer hvor det ikke er hensigtsmæssigt at acceptere elendigheden som den er. Det kræver sikkert en overbevist tro på flere liv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Kristian Bevan

"-Træls du skal bringe ham ind."

Ja - og det er heller ikke med min gode vilje at sådanne mennesker som Breivik eksisterer.

Mennesker der kan leve uden behovet for at dræbe andre mennesker har igennem årstusinder forsøgt at iscenesætte deres smukke selv og spiritualitet i nogle smukke liv.
Hvilket naturligvis oftest ikke er lykkedes på grund af at det netop er alverdens psykopater og dræbere der ganske ligesom terroristen og massemorderen Breivik kan sætte standarden for livet.

Artiklen nævner de tibetanske eksempler hvor Buddhismen ser ud til at gøre forskellen på overlevelse i kinesiske fængsler eller ej.
En oplevelse i et sådant fængsel er givet lige så traumatiserende som at være på Utøya medens Breivik dræber.

Skal spiritualitet som princip ekspandere må man gøre sig klart hvad der hæmmer den.
Et stort emne, men interessant er det her, at en debattør har en metode der bl.a består i at tage ensvar for egen oplevelser.
Men dybest set kan man netop ikke tage ansvar for meget andet end sin egne bedste intentioner, medmindre man er nået meget længere ind i selvudvikling og spiritualitet
Netop på grund af personer som Breivik m.fl.

Breivik var medlem af en frimurerloge, (på hvilket plan har vi ikke fået at vide) - et sted hvor Breivik netop ikke burde kunne finde nogen klangbund for sit bombeangreb og massakre.
Frimurerlogen er et sted hvor der angiveligt dyrkes selvudvikling og spiritualitet.

Ungdommen på Utøya (der godt kan symbolisere de fleste mennesker og deres måde at leve på) bliver lige pludselig bliver udsat for en dræber som Breivik - en person der altså på sit lave plan har været interesseret i netop vrangformer af spiritualitet og selvudvikling - og det med et katastrofalt resultat.
Breivik er altså punkt. - 1 mod punkt. + 1 nemlig børnene på Utøya.
Disse mange unge smukke "selv" og deres spiritualitet og hvordan er det i den situationen med dette ansvar for "deres egne oplevelser" ?

Jeg ved godt at mange menneskers svar på spørgsmålet om hvad samfundet bør gøre med typer som Breivik kan spænde lige fra opdragelse til dødsstraf.

Vi ved også, at manges reaktion på alverdens Breivik Typer bliver at leve i skjul eller kun sjældent tage konfrontationen i et terrortilfælde som en gedigen jægersoldat som den kendte B S Christiansen ville kunne gøre det.
Jeg har læst B S Christiansen selvbiografi og mener, at jægersoldatens løsningsmodeller kan være for dramatiske og ikke altid er optimale.

Men ligesom Tibetanere ved hvad de kan forvente af kinesere så bør vi som "hvide mennesker" huske på hvad vi kan forvente af "hvide racister og højreekstremister".
Des mere man hører og ser på f. eks TV om de netop hvide tyske nazisters uhyrlige forbrydelser for kun 66 år siden, des mere bliver man klar over at den hvide race groft betragtet kandiderer til en førsteplads som den mest uhyggelige og spittersindsyge race på denne planet.

Midt i sådant et dejligt lille Danmark bor vi mennesker med vores selvudvikling og spiritualitet eller mangel på samme.
De fleste mennesker når jo slet ikke at blomstre spirituelt.
Og vi husker jo fra de danske digtere og eventyrfortællerne at den blomst som "Gud" elsker at se og beundre er menneskets spirituelle blomst.

Så uanset at emnet er spiritualitet så er det alverdens Breiviktyper; ( hvad enten der er mere eller mindre synlige eller dramatiske) som sætter standarden for livet og derfor også for spirituel blomstring.

Det personlige ansvar kan og må aflyses i visse situationer, når man af personer som Breivik kan blive tvunget til modhandlinger der er milevidt fra f.eks den pacifisme, man allerhelst ville udøve som en spirituel person.
Men tager man ikke til genmæle eller selvforsvar kan man blive et offer som på Utøya skudt til invaliditet med dum- dumkugler eller død..

Klart at typer som Breivik vil hævde at en en eneste person med spiritualitet og jægerkorps uddannelse som f. eks B S Christiansen ikke spiller efter de spirituelle regler, hvis det havde lykkedes for en sådan jægersoldat i tilfældet at uskadeliggøre Breivik langtid før at dødstallet blev på 77.
Men hvad ved en brutal og sindsyg massemorder om spiritualitet? Har han ret til at overhovedet at nævne ordet?

En jægersoldat kan i en terrorsituation helt ærligt sige til en terrorist og massemorder som Breivik " "Undskyld, men jeg er nødt til at at stoppe din mordfest lige her og nu"

En spirituel person kan nemlig sige undskyld for en desværre nødvendig påtvungen handling og mene det.
En Non-spirituel person som Breivik kan ikke sige undskyld.
Derved kan den spirituelle og handlekraftige person tage personligt ansvar - men modvilligt i den her tænkte helt uønskede situation.
Og dertil forhåbentlig redde og bevare sit og andres liv med en deraf videre mulighed for selvudvikling til gavn for netop - spiritualiteten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Buuti Olsen

Massemorderen fra Breivik levede for at blive kendt for sine handlinger. Derfor nævner jeg ikke hans navn eller kommenterer hvad han har gjort. -

Derimod er det ofrene og heltene der prøvede at redde de andre osv. der skal fremhæves. Undlad at bruge hans navn overhovedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg ved heller ikke om barnlige er det korrekte ord, et ord som umoden ligger måske nok snarere tættere på hvad jeg ville skrive - mener.

Hvis man kun, som i den tibetanske buddhisme, holder sine tanker ud i strakt arm og kigger på dem, og meditererer på dem, være sig mentalt bevidst om dem, går man jo netop ikke ind i følelsen af sorg, vrede mm. - men bliver som en udefra betragter af sine egne følelser.

Og det fungerer muligvis for buddhisterne i Tibet; herhjemme tror jeg ikke det vil fungere. Vores opgave er tværtimod en anden, at gå ind i følelsen af sorg og vrede...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Ellen Olsen

-"Undlad at bruge hans navn overhovedet".

Jeg forstår dit synspunkt, Men dybest set er Breivik ikke meget værre end hverken Hitler eller Stalin eller Bush.
Han fremstår blot mere tydelig og eksponeret og forekommer derfor naturligvis endnu mere ækel end de øvrige nævnte fortidige massemordere som ofte er indhyllet i diffus politik.

Men Breivik har ikke fortjent at blive den morder - hvis navn end ikke kan nævnes.
I så fald vil Breivik for alvor kravle ind i menneskers sind og tanke.
Derfor bør massemorderen Breivik benævnes som den højreekstremistiske terrorist og massemorder han er - med navnet Breivik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ejvind Jacobsen

@Kaspar Olsen

Psykopater har der været nok af i mit liv. Specielt da jeg brugte min tid på at tænke og tale om dem.

I dag oplever jeg dem ikke længere.

Spørgsmålet bliver vel så om dem der tænker/taler/føler bestemte ting, også oplever dem.

Jeg er klar over at det kan sætte gang i en masse forsvarsmekanismer og folk der vil retfærdiggøre sig.

Det er ikke nødvendigt, for størstedelen af vore tanker og handlemåder er bestemt af vores omgivende samfund, vore venner, familie og kolleger. Derfor er det ikke altid bevidst når vi tænker og handler som vi gør - vi gør det af vane, eller fordi vi har overbevisninger eller en bestemt moral.

Men hvad er de overhovedet, andet end vedtagne standarder, som vi enten kan være enige eller uenige i.

Det er først når man er i stand til at tage ansvar for egne oplevelser - uden at dømme psykopaterne, fordi de er et resultat af deres omgivelser - at man endeligt kan begynde at blive bevidst om ens egen medvirken til at skabe den slags oplevelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Niklas Monrad
-"Sjovt som en god artikel, der frembragte eftertænksonhed, ro og måske endda følelsen af glæde, kunne forvandles til dårligt humør i løbet af et par kommentarer."

Nej det er jo ikke spor sjovt - fænomenet hedder den grumme virkelighed og er netop kendt og berygtet for at ødelægge eftertænksomhed og ro og følelsen af glæde. Og meget meget mere

Men kunne man dog bare slette den del af virkeligheden, som vi ikke bryder os om at erkende ?
Men ville en sådan fantasi-sletning af uønsket virkelighed blot svare til at bygge sit spirituelle hus på sand.
Som derved bliver et svagt fæstningsværk der falder når den alligevel eksisterende virkelighed skyller ind over huset som en tsunami - hvadenten det sker i det spirituelle Tibet i form af en kinesisk militær besættelse eller i det bondehyggelige Norge forleden.

Spiritualitet fornægter intet, men ønsker kun det bedste af eksistensen i eksistensen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

@Karsten Aaen

Med hensyn til følelser vil jeg umiddelbart mene, at man netop går ind dem, hvis man ligefrem mediterer på dem for at se dem som de er uden at tillægge dem større betydning eller straks at (af) reagere, kompensere, flygte, efterrationalisere etc.

Så vidt jeg har forstået findes der også buddhister som mediterer på alverdens lidelser, kærlighed, medfølelse etc., og det med at de kan virke fjerne for deres følelser på mennesker fra vores del af verdenen lader til at være ret udbredt opfattelse – måske grundet at vores kulturer har meget forskellige fokuspunkter eller områder, hvor vi retter opmærksomheden og korrigerer, hvis noget ikke fungerer, (indad/udadtil). Der ligger nok også en vigtig forskel i at betragte følelser fra jeg’ets selvretfærdige perspektiv og så en buddhistisk facon, hvor jeg’et menes at være en illusion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Henrik Wagner:
Du har ret i at buddhister uanset skole mediterer over de hændelser og fænomener du nævner.
Mettamediationen er en af dem, her starter man med at meditere omkring stedet og omgivelser hvorefter man fokuserer på en af sine nærmeste og udvider fra til neutrale og til sidst til personer man ikke bryder sig om af forskellig slags. I meditationen forsøger man at samle dem i samme kreds og her ønske disse mennesker et godt liv uden for mange lidelser.
Princippet er at vi alle er produkter af årsager og virkning (karma),vi sår selv vore frø og må tage ansvaret for høsten, men skyld som sådan er ikke et stærkt begreb. Det er intentioner som ligger bagved som i buddhismen er stærkest, altså altid bedre at ønske det bedste end det dårligste,hvor banalt end det kan lyde.
Det er en svær process, så det med barnlighed som en skriver, forstår jeg ikke helt,hvis det skal forstås negativt. Der er intet galt med barnets oplevelser af verden som sådan.
Meditation er et forsøg på indsigt,at se livet,ting, verden, begær som den er for om muligt at møde det onde som det gode så hensigtsmæssigt som muligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

-"Det er en svær proces, så det med barnlighed som en skriver, forstår jeg ikke helt,hvis det skal forstås negativt. Der er intet galt med barnets oplevelser af verden som sådan"-.

Hvem husker ikke en gåtur med Gud rundt i paradisets have - hvor du så alt det Gud viste dig.
(Citat - fra en glemt digter)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olav Bo Hessellund

»Det, der interesserer mig, er at se mit eget fags begrænsninger,…”

Sådan taler en sand videnskabsmand.

Man kan sige, det burde være en selvfølge, men min egen erfaring fortæller imidlertid, at det langt fra er tilfældet: De fleste af slagsen, jeg har mødt, har ikke været i stand til for alvor at sætte sig ud over deres egen fastlåshed i bestemte metoder og begreber. På tysk har man et glimrende udtryk for denne mentale utilstrækkelighed: dogmatische Befangenheit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Larsen

Jeg er ..
Ikke mit navn
Ikke mine tanker
Ikke mine følelser
Ikke min krop
Ikke mine sanser
Jeg er ikke..

Det, der ses og høres er relativ virkelighed/sandhed.
Ikke absolut sandhed/virkelighed
Dette er min forståelse af buddismens essens:

Hvem er jeg (der forstår, ser og hører)?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Hartfelt

Spændende artikel.

Religion eller andre livsveje, der ikke forholder sig til menneskelivet er ofte givtige for modtagelige mennesker i livskriser da det skaber et emotionelt neutralt rum, hvor livet kan fortsætte uden at gøre ondt.

Det er også det klinisk psykologi forsøger, men ud fra en bestemt lære og med en konkret hensigt og et mål for øje. Det ofrer det dynamisk internaliserende til fordel for det konkrete (resultatmålet eller absolutslutning), men jeg tror vores kulturhistorie og tradition i vesten nogen gange gør en harmonisk introspektiv sub-refleksiv analyse umulig. Vores viden og intellekt står så at sige "i vejen" for vores eget indre blik.

Det er samme tankehierarki der ligger bag mange af østens fysiske filosofier (såsom kung fu eller lignende), omend der naturligvis også er et andet aspekt, hvor krop beherskes gennem ånd, men hvor ånd i sin endelige form bør opløses som segregeret fænomen til fordel for den suprematiserede bevidsthed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Günther

Buddhismen er i min optik et godt bud på en vej til at blive mere af-balanceret. Vi lever I en tid hvor overfladisk jagt på lykke gennem forbrug og til-svining af anderledes tænkende er i høj kurs.

Jagten på et quick-fix er i høj kurs i dag med mange mere eller mindre velmente tilbud.

At vedkende sig at være i krise, og IKKE handle i panik, men velovervejet, er netop chancen for at skifte spor i sit liv til en mere livbekræftende livs-stil og med sunde person-relationer.

Min vej har været inspireret bl.a. af buddhismen til at finde mit indre selv gennem "væren" som tilstand.. Når man herfra kan betragte sine og andres følelser får man vigtige signaler, som man nemmere kan fortolke, for derefter at beslutte om der skal handles.

Livet er en lang spændende lære- og erfaringsprocess og en gave :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

Mange spændende indlæg... Jeg har i snart 35 år arbejdet med det spirituelle, rejst meget i Indien og Asien og arbejder idag bla. som terapeut og behandler ligesom jeg er gift med en indfødt Buddhist. Buddhisme er primært ikke en religion, men en livs filosofi. Du kan således godt tilhøre en religion og alligevel leve efter Buddhas lære.
Der er mange spændende indlæg om spiritualitet. Sjovt nok så dyrker de Tibetanske munke ikke buddhismen på en måde så de skubber følelserne væk, men de går derimod ind i essencen af dem inden i sig selv og favner dem med bla. lys og kærlighed. En følelse kan nemlig sætte gang i både noget negativt og noget positivt selvom hændelsen forud i fysisk forstand var negativ. En bror dør - og man sender ham lys for at hjælpe hans ånd videre. Buddhisterne ved og erkender i langt højere grad at man IKKE KAN gøre noget ved det som er sket, men hvis man fortaber sig i sorg ( som er en selvisk følelse der ikke handler om den døde bror, men kun om hvad man selv har mistet) - så vil man ikke evne at sende det lys og den kærlighed man kan hjælpe broderens sjæl videre med. Endelig så accepterer munkene bla. at livet er flygtigt og evigt foranderligt, mens vi i vesten konstant forsøger at fornægte tidens tand, modarbejder den og hader den. I vores verden er det næsten negativt at blive gammel. I deres verden er det = med visdom. Jeg kender flere fra Tibet og føler ikke de på nogen måde skubber deres følelser væk - men at de arbejder med den energi følelsen er på en måde som udvikler dem og bringer dem videre inden i.
Med hensyn til ABB og Norge - blandes det spirituelle ind på en sjov måde. Men skal man se på dette fra et spirituelt synspunkt og loven om årsag og virkning ( karma loven) og iøvrigt også i henhold til kvante fysikken så sker INTET uden grund. Som sjæl kan du have tiltrukket at du skulle dø på den måde i dette liv som et led i din samlede sjæls udvikling ligesom ABB som sjæl kan have valgt rollen som bøddel pgra. noget i tidligere liv for hans sjæl. Det er noget mange i vesten har ekstremt svært ved at sluge - fordi så skal man forstå at LIVET BLOT ER EN SKOLE for sjælen. At det som sker - det sker. Og at det som sker ikke er det væsentlige, men at den måde man reagerer på er det væsentligste. Sjovt nok - så er livet jo faktisk en konstant serie af hændelser. Det som ER sket kan vi ikke ændre, men måde hvorpå vi forholder os kan betyde en verden til forskel på om det bringer os frem eller tilbage. Der er så også det element med loven om årsag og virkning at det fremprovokerer erkendelsen af det FULDE selvansvar for vores eget liv. Helt ind på sjæls plan...!
Personligt er jeg ikke i tvivl om disse dybe sammenhænge, det som kan være utroligt svært er at vi næsten er opdraget til altid at finde årsagerne udenfor os selv plus at vi har en næsten bizar trang til altid at skulle forstå alting oppe i hjernen istedet for at MÆRKE hvad vi føler....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Thomas Meyer

-"Med hensyn til ABB og Norge - blandes det spirituelle ind på en sjov måde. Men skal man se på dette fra et spirituelt synspunkt og loven om årsag og virkning ( karma loven) og iøvrigt også i henhold til kvante fysikken så sker INTET uden grund."

Der er flere ting i dit indlæg man kunne reflektere på.
Men vedr. karma-loven tror jeg at netop den lov trænger til en kritisk revision og opdatering.

Personer der konstateret udøver velplanlagte overgreb mod andre mennesker i vidt forskellige situationer gør dette - (så vidt min subjektive vurdering )- ofte på en sådan måde at de pågældende ofre lokkes til at acceptere deres offerrolle som uundgåelig - grundet på netop karmaspørgsmål. KARMA-Illusion detekteret?!?

Det er næppe sådan, at karmaloven var intenderet.
Som en basis for straf.
Men er ovenstående observation ikke "rocksolid" så er det nemmere at iagttage karmaloven, hvor den slæber efter personer der bevisligt har begået overgreb mod et større antal mennesker.
Som verdens alle diktatorer f. eks i både øst og vest syd og nord.

Her kan det være interessant at bemærke netop sådanne personers skæbne - hvis ikke af skadefryd-grunde så netop for at forstå Karmalovens funktioner.

Som udgangspunkt burde ingen mennesker komme til verden med en negativ karmabyrde der skal afvikles.
Det ville stride mod et grundlæggende koncept der kan iagttages i f. eks astronomi. Loven om at negativitet konstant skal ud-balanceres og forvandles til noget positivt.

Hvis samme regel gælder for sjæle kan ingen sjæl efter dette princip derfor blive født med en negativ karmabyrde.
However kan man godt forestille sig at sjælene bliver placeret optimalt i køn- familie - økonomi - region - race - land - (planet ?) netop således at denne evt. negative karmabyrde, hvis den da findes bliver ud-balanceret positivt af en sådan formålstjenlig udplacering.

Verdens grusomheder - som krige og sultområder -fattigdomsområder og meget mere får os alle til at forfærdes over de stakkels mennesker der fødes på sådanne steder.
Ingen kan kalde et barns fødsel i sådanne udsatte områder for karma - hvordan skulle et barn kunne fortjene sådant.

Når man således støder på virkeligheds-muren
er det kun mystikeren eller den religiøse person der kan se bag virkelighedens mur og forstå - hvad enten man der finder sandheden eller en ny illusion.
Ordet løgn eksisterer ikke i den sammenhæng.
Her er det klart at mystikeren har bedre værktøjer til at forstå og forklare det uforklarlige mirakel, hvor den religiøse person skal forstå miraklet uden den forklaring som mystikeren ofte kan få med som svar på gåden.
Derfor kan religiøse personer godt komme til at virke lidt skingre, når de skal forklare sandheden bag virkelighedens mur uden på nogen måde at have ordene dertil.

Men tilbage til karmaspørgsmålet.
Personligt kan jeg ikke påstå nogensinde at have mødt noget mennesker med dårlig karma.
Men jeg har da observeret flere mediefigurer som har fået dårlig karma af deres handlinger....
Hvilket leder hen til sætningen;
At dårlig karma er noget meget tungt som man slæber efter sig medens man lever...
Medens at god karma modsat er noget let og smukt, som man elegant skubber foran sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

Der er mange aspekter, som aldrig rigtig har interesseret mig ved dette ellers ret interessante emne.

Reinkarnation, den historiske Buddhas forudgående tilværelse, karma, mantraer, guruer, glidefald og lignende finder jeg luftigt og spekulativt. Den tibetanske buddhisme virker på mig som en besynderlig blanding af buddhisme, magi og områdets oprindelige guder. Og den dominerende version i Thailand fjernt fra, hvad jeg er blevet belært om skulle være kernen i buddhisme. Der tilbedes tidligere og nulevende konger samtidig med, at folk tror på flyvende ånder, snakker med Buddha under deres meditation, og på den ene side er optagede af buddhisme men omvendt også vel rigeligt af materielle værdier, får velsignet deres biler og andet folkeligt halløj i og omkring templerne.

Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at der er meget i buddhismens filosofi, psykologi og meditationspraksis, som mange i vores del af verden ville kunne drage nytte af, og vil da heller ikke afvise at tage på et årelangt retreat, hvis muligheden skulle byde sig i de varme lande.

Der har været diskuteret buddhisme og følelser tidligere på tråden, og jeg er kommet i tanke om, at jeg faktisk havde en bog på reolen med titlen ”buddhistisk meditation”, indeholdende flere retninger og et særskilt kapitel med meditationer og transformation af følelser.

Og så kan jeg i forhold til den seneste tids tragiske begivenheder og megen snak om had og debatklima, ikke lade være med at tænke på en krævende tibetansk meditation, hvorunder man bl.a. skal visualisere, at man møder en person, som man slet ikke kan udstå. Man skal der gentage mange gange for sig selv, indtil det bliver med overbevisning, afslappet og ærligt: "Du er den vigtigste person."
Nogle kan med fordel starte med Pia Kjærsgaard. Andre med en fremtrædende multikulturalist.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

@Kasper Olsen

Vi ser nok meget forskelligt på karma loven, idet du taler om godt og dårligt karma. I henhold til Østens visdom og rimeligvis universets love er der intet godt og dårligt, men kun vores verdslige definition på dette. Der ER det som ER. Vi anser en specifik hændelse som skidt eller god, sort eller hvid - fordi vores tillærte normer og deraf affødte følelser reagerer subjektivt på hændelserne. En sjæl fødes ikke med noget som helst som en straf, men en sjæl kan have valgt at skulle gennemgå et livsforløb der f.eks. omfatter at være morder fordi sjælen i sit før fødsels niveau har set at lige præcis i det liv med de hændelser vil den lære noget som bringer den videre.

Der er IKKE personer med "dårligt" eller "godt" karma. Karma er Karma - ikke andet. Loven om årsag og virkning - aktion og reaktion. Og en lov er ikke bøjelig så jeg tvivler på karmaloven kan revideres som du skrev. Jeg tror ikke universet tager fejl og at de universelle love er fejlbehæftede. Men vi lever i en meget udenoms orienteret verden som hele tiden skelner mellem medgang, modgang, sort og hvidt. Og det er derigennem vi oplever alt den modstand som vi gør. Vi har en tendens til ikke at acceptere virkeligheden - NUET som det er. Vi ser noget og siger NEJ det vil jeg ikke godtage og så går vi imod strømmen. I Buddhismen handler det om at flyde MED strømmen og lære/erfare/erkende/formidle/undervise og så videre. Problemet er at i vesten har vores værdier i tusinder af år været ejendele - ejendom - det vi kan eje og det har i vores verden været det som har bevist vi var noget værd og havde succes. Stor bil, godt job, høj indtjening - stort hus, mange rejser ! Og før den tid var det samme spil - i det gamle Rom - her i Skandinavien også med Tempelridderne og kirkens korsfarere. I Østen har det i årtusinder været langt mere værdifuldt at være "rig" inden i. Stor visdom er blevet respekteret uanset om kilden til denne var rig eller fattig. For at kunne erkende hvad konceptet handler om må man se bort fra vores normale måde at opfatte verden på. Du taler ud fra dine normer og følelser når du hævder et barn ikke kan have fortjent at være født til sult eller fattigdom, men du kender ikke hvad den individuelle sjæl har besluttet at skulle gennemgå i sin lære proces.

Hvis man derimod mener at karmaloven med mere er pjat og er en illusion - er det logisk at denne debat ikke giver mening. Men da tråden ligesom er startet med temaet omkring Buddhisme - så ....
Det er et spørgsmål om ens erkendelses niveau. Er livet mere end penge og ejendom og er der mere end bare at knokle i 45 år - blive gammel og dø. Er der noget bagved dette. Ifølge bla. kvantefysikken begynder det at se stærkt ud til at det ER der. Ifølge alle dem der har haft nærdøds oplevelser - SÅ ER DER. Og ER der så det, må vi naturligvis spekulere på om VORES normale opfattelse af liv og død er begrænset. Hvis der er et liv efter dødenjfr. nærdøds oplevelser - så må der også være et liv før livet.... ! Og hvad er man så der ? Energi = sjælen. Og hvad er dens liv så ? Og dens proces - og ud fra hvad præmisser vælger den så sit liv ? Ud fra hele den tankerække kan det være rimeligt at antage at sjælens valg er ud fra nogle meget anderledes kriterier end dem vi opfatter på det jordiske plan som gode/dårlige - sorte/hvide.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

@Henrik Wagner

Nu er jeg gennem 11 år gift med en pige fra Thailand og deres måde at være Buddhister på er utroligt afdæmpet og harmonisk kan jeg så fortælle. JA; de får på en måde velsignet f.eks. deres bil eller forretning, men oftest på den måde at de i taknemmlighed støtter et tempel økonomisk eller praktisk. Det er deres måde at vise ærbødighed og taknemmelighed i forhold til Buddhas lære. Det kan man så diskutere - men i bund og grund er det ikke meget anderledes end at vi går i kirke om søndagen. Dog så jeg oftest at de i Thailand var noget mere oprigtige og tog det seriøst, mens jeg ved mange drøner i kirken til jul og påske kun som et led i en tradition. Jeg så at Thailændere rige som fattige - side om side, blot sad stille i templet i taknemmelighed - eller måske med en bøn og vejledning indefra. Noget jeg tror de fleste vesterlændige kan have svært at relatere sig til fordi hvad er "helligt" for os. Hvem takker vi når noget lykkes for os ? Noget jeg oplevede meget da jeg boede og underviste i Thailand - var at i kraft af Buddhismen er Thaierne meget nærværende HER og NU. De lever i nuet fordi det er HER de kan gøre en forskel og handle. De er ikke synderligt optaget af fortid eller fremtid, ikke at de slet ikke planlægger, men de er meget mere fokuseret end vi er her. Og det betyder at som befolkning er de mere åbne, mere lydhøre - mere villige til at dele og have en social adfærd som er mange gange større end f.eks. i Danmark. Som underviser ( både min kone og jeg) oplever man generelt en meget større respekt fra de unge fordi de oplever en gave i at den ældre (læreren) deler visdom om livet med den yngre. Jeg så fattige mennesker som måske tjente 20 kroner på 12 timers arbejde - være GLADE og dele det de havde uanset hvor lidt dette var. Men kapitalismen holder jo sit indtog i alle afkroge af verden og jeg så også at de modsatte værdier kom mere og mere frem især hos eliten ( de rige). Ikke at jeg anser penge som negative fordi det er også energi. Penge er KUN penge. Det er vores måde at gøre med dem på som laver ballade. Og mange lokkes af flere penge SELV HVIS det betyder de så skal ændre adfærd til det negative. Men det er et sidespor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

I forhold til den oprindelige artikel er det dejligt at læse om en klinisk psykologs erfaringer og vilje til at undersøge og gå ind i sig selv helt udenfor den normale psykologiske verden :) Igennem mit eget arbejde forsøger jeg også at hjælpe professionelle fra det "etablerede system" med at vende deres verdensbillede lidt på hovedet - og det har hjulpet mange af dem til at gå til deres arbejde på nye måder.

Livet er en fantastisk gave - og der er visdom at finde alle vegne. Vi skal blot lære at rejsen foregår inden i os selv. Alt som er omkring os er IKKE vigtigt forstået således at det kun er vores HOLDNING til det som er vigtig ( og som bestemmer vores adfærd i forhold til omverden).

Istedet for at se på verden som sort/hvidt eller godt/dårligt. Så se på HVAD kan JEG gøre i enhver given situation. Hvor kan jeg dele mig selv med alle mine medmennesker. Hvor kan jeg GIVE noget.

Hvis jeg er taknemmelig for mit liv og det jeg har i mit liv - hvordan kan jeg så vise den taknemmelighed. Bla. ved at dele ! Give hvor jeg kan uanset om det er penge, visdom, nærvær, empati, en hjælpende hånd! DEL glæden jeg har og dermed præg andre med DET. Vi lever i en verden hvor utroligt mange er Utaknemmelige. De vil have mere - de får ikke nok - det skal være bedre.

Vær tilfreds - vær taknemmmelig. LEV DIT LIV som det positive eksempel. SÅ giver du tilbage :)
Og vi har så meget at være taknemmelige for i vores hverdag hvis vi lige åbner øjnene og SER det...!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

@Thomas Meyer

Meget af det du skriver stemmer udmærket overens med det billede jeg har af Thailand, men uden dog at rokke ved min opfattelse om, at den dominerende buddhistiske version virker fjernt fra min forståelse af kernen i læren.

Jeg er ikke i tvivl om, at folk oftere går i tempel end folk herhjemme går i kirke eller at mange er optagede af at give munkene mad o.lign., men den slags regner jeg til ritualer og ydre tilkendegivelser snarere end til nogen egentlig efterlevelse. Og når buddhismen har så dybe rødder – eller menes at have det, og udover almindelig import af indiske guder eller hengivelse til Buddha, som afløser for tidligere tiders populære guder, drevet af et håb om et bedre næste liv og ”good luck” i morgen - så kan det undre, at mange forekommer så utroligt materielt fokuserede og ikke i mindre grad end i vores del af verdenen, hvilket ikke i mine øjne stemmer særlig godt overens med at ikke lade sig kontrollere af sin tørst. Og så bliver jeg yderligere bestyrket i mit indtryk, når folk går i tempel for at blive spået, løfte en vægt med lillefingeren og den slags.

I øvrigt kunne mennesker generelt og de to kulturer også meget passende lære noget af hinanden. Apropos buddhisme og ”hårdt arbejde”, så har det os imellem til tider trukket lidt at hive stikket ud, lade mig kronrage, meditere seriøst og gå på bare tæer i Thailand. Oppe nordpå skulle der være nogle knap så kendte templer som kunne være interessant til formålet, (kammathana). Men ligesom herhjemme er det med opholdstilladelser tilsyneladende noget af en jungle og ikke tilstrækkeligt at man kan forsørge sig selv og opføre sig ordentligt, så det bliver nok ved drømmen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Thomas Meyer

:"Der er IKKE personer med “dårligt” eller “godt” karma. Karma er Karma - ikke andet. Loven om årsag og virkning - aktion og reaktion. Og en lov er ikke bøjelig så jeg tvivler på karmaloven kan revideres som du skrev. Jeg tror ikke universet tager fejl og at de universelle love er fejlbehæftede."

1. Når du kender en given persons forbrydelser og du kan iagttage en sådan persons skæbne både før og efter forbrydelserne er begået kan du afgøre om det givne efterløb viser noget tegn på dårlig karma.
I så fald der kan findes bevis på dårlig karma eksiserer altså også modsætningen god karma.

2.Karma er derfor ikke bare Karma - i betydningen "karmisk begrundede handlinger det er tilladt at udøve" med henvisning til netop "Karma". Den udlægning af Karmas muligheder er tæt på at være det rene bondefangeri. !
Hvis det forholdt sig således så ville der være frit slag for at udøve alle slags forbrydelser under parolen - "det er bare ærgeligt dude - now you got bad karma" henvendt til dem det går ud over.

3. Hvad angår karmaloven tror jeg ikke at den nogensinde er blevet defineret korrekt eller skal vi sige optimalt - helt i lighed med adskillige religioner der bærer præg af modstridende uønskede sletninger eller tilføjelser til en givet oprindelig tekst.
Ked af at sige det men med din udlægning af Karmaloven kan alle - lige fra diktatorer til lommetyve- begå deres forbrydelser som en del af en "Karma-oplevelsespakke".
Men Karma er netop til for at lære dig som menneske, at der er forskel på godt og ondt.
Karma er muligvis det "Kundskabens træ" som du ikke må spise af i paradisets have så du derved kommer til at indse konsekvenserne af at udøve godt og ondt. ?
Så enhver derfra karmaloven kan lære at der er en konsekvens på egen eksistens af evt. udøvede ONDE gerninger i særdeleshed.
Men også en konsekvens af udøvede GODE gerninger i særdeleshed.
Karmaloven - Kundskabens Træ ?
Sikkert rigtigt - for lædommen er jo det rene dynamit der afgjort ikke passer ind i det virkelighedskoncept som alle lige fra tyranner til lommetyve gerne vil diktere for folket.
Skulle tyranner opleve en forudbestemt karmakonsekvens eller karma"straf" for deres handlinger mod folket - Uha Uha - så er det bedre at lade Sex være den forbudne frugt i årtusinder ! Og det valgte kirken og magten m.m så at påstå.
Oplever kirken især den katolske kirke dårlig karma idag - det tror jeg vist godt at man kan sige ?!?
Så det er slet ikke så mærkeligt at vi først meget sent har fået underretning om Karmaloven fra Indien-området.
Hvis det nye testamente ikke havde være beskåret i forhold til det muligvis oprindelige koncept burde der efter min mening have været flere henvisninger til Karmaloven end man kan finde der. Det nye testamente er dog trods alt basis for en religion.
Men en religion der ikke nævner Karma.
Altså fup og svindel detekteret - igen.

4. Hvad angår min oprindelige henvisning til en universiel lov (som jeg ser den) der tilstræber at forvandle al negativitet til noget positivt tager universet netop ikke fejl - men lærer også den iagttagende astronom at de processer der netop forvandler negativ ubalance til noget positivt er kan være umådeligt store og voldsomme..
Astronomer kunne derfor (lærdommen overført til livsanskuelse) være blandt de første til at indse at man som menneske må tilstræbe at fastholde og leve med en god karma, at indse at livet er dyrebart - flygtigt og evigt som det er på en og samme tid.
Og at kun gøre godt - intet andet end godt i alt hvad man gør - uden nogen undtagelser.
Det er god karma.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Til flere.
Nu vil jeg lige tilbage på "jorden" igen, Karma er den buddhistiske opfattelse af årsag og virkning, men hvis jeg bare har forstået en smule så er Buddhas indsigt ikke. nødvendigvis et absolut, menneskene er bedt om at sætte spørgsmål til læren og udvide den gennem endnu større indsigt. Buddhismen tager ikke afstand fra "videnskabens" opdagelser. Buddha er ikke "Gud".
Som vestlig kulturramt kan jeg/vi ikke bare overtage de oprindelige buddhisters lære, iøvrigt har den så også forskellige indfaldsvinkler og tro.

Viggo

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

@Kasper1. Når du kender en given persons forbrydelser og du kan iagttage en sådan persons skæbne både før og efter forbrydelserne er begået kan du afgøre om det givne efterløb viser noget tegn på dårlig karma.
I så fald der kan findes bevis på dårlig karma eksiserer altså også modsætningen god karma.

Igen må jeg sige at jeg ikke tror/opfatter karma således, da du igen nu skelner mellem god/dårlig karma. Duu ser blot på den her og nu fysiske handling og mener så du kan bedømme om personen igennem konsekvensen så havde godt eller dårligt karma.
Karmaloven skelner ikke mellem godt/dårligt. Ligesom almindelig årsag og virkning. Det er KUN os der behæfter tingene med godt/skidt ud fra vores definition af hvordan verden ser ud.
I din version lever vi fortsat i den vestlige verdens evige dom af alting som skidt/godt, istedet for at indse at hvad der sker - det sker. Det er en hændelse. Og det kan vi vælge at forholde os til på forskellig vis. Men opfatter vi hændelser udelukkende som gode/dårlige så får vi konstant koblet subjektive følelser på som så igen via vores individuelle opdragelse vil medføre en dom over alting baseret på VORES eget verdensbillede.

Du hævder dette er = med næsten bondefangeri og at så kan alle fraskrive sig ansvaret igennem at det er bare karmaloven... NEJ - der er intet i det her som indikerer at man bare kan gøre som man vil fordi det så kan afskrives som en del af "karmapakken" !!!

Der er intet i Buddhismen eller for den sags skyld karmaloven der antyder at du kan handle hovedløst og kriminelt og så fraskrive dig ansvaret via karmaloven. I givet fald skaber du så endnu mere karma du skal arbejde med i dette eller næste liv. Loven om årsag og virkning ligesom tyngdeloven er ikke "bøjelig" udfra vores ego styrede tankegang om hvad vi så kan udnytte. En ting er at du på sjæls niveau kan have vedtaget at du f.eks. skal udføre f.eks. lad os sige et mord for at du i det fysiske liv gennemgår noget din sjæl så lærer af. Hvad man så skal huske på er det FRIE VALG og vores evne som mennesker til at UDVIKLE os. Dermed mener jeg at du vil være i stand til at ERKENDE at du IKKE behøver at udføre den handling - og dermed skifter du bane fordi du igennem andre oplevelser og erkendelser når så langt med dig selv at du ikke behøver det som var i din oprindelige sjælsplan. OMVENDT kan du også være totalt lukket for alt - og der sker det du har planlagt - du bliver morder, men oplevelsen får dig IKKE til at erkende noget, og du udvikler dig ikke. Du vil så skulle en NY proces igennnem som din sjæl vil vedtage senere.
Dine udlægninger hvor det virker som om man så kan dømme om godt og dårligt karma tror jeg ikke på og den stemmer ikke ret godt med f.eks. Buddhismen. Lev ud fra DHARMA ( ret handling), PREMA (uselvisk kærlighed) - AHIMSA ( ikke vold) og SHANTI ( fred) - så er der gode muligheder for at dine karmiske oplevelser bliver harmoniske i processen :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

@Henrik -

Jeg forstår godt hvad du mener - men gennem min tid i Thailand erfarede jeg også en ting vi nok skal huske., Vi taler om et folk og en kultur hvor der også er en del "mystsik" og overtro med i billedet. Dermed opfatter jeg lidt det med at få velsignet dit og dat - i den mere materialistiske afdeling, men vi skal OGSÅ huske på at det er et land med stor fattigdom. Jeg ser en anden holdning til i respekt at bede om hjælp f.eks. Og har også mødt velhavende og intelligente mennesker som alligevel havde en form for overtro i dem stadigvæk - og dermed mente at det var meget vigtigt med diverse ritualer overfor Buddha for at bevare det de havde opnået.

Her blandes tingene lidt sammen for dem, på en måske lidt naiv måde. Men det er jo også en proces for dem individeuelt.

I det store billede oplever jeg at Thaierne er meget ærbødige i deres forhold til Buddha, men helt klart også med et element af lidt overtro / måske lidt angst for ikke at gøre "godt nok". Her bliver Buddha nok "hævet til mere end han var".

Jeg mener også helt klart at Øst og Vest kan lære meget af hinanden. Via den overordnede Buddhistiske tankegang kunne vi f.eks. i vesten lære at acceptere hinanden uanset race eller religion. Den accept er meget tydelig blandt Buddhister. Desuden kunne vi i vesten lære meget af ikke kun at lade profit styre, men at man også har elementer omkring energien i det man gør. Og endelig kunne vi lære en del om at leve i nuet :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

@Viggo

ENIG. Der er i virkeligheden INTET absolut. Igennem vores udvikling - vores videnskab, vores individuelle spiritualitet etc. er vi hele tiden SKABERNE af den virkelighed som omgiver os.

Det er jo hele vores magiske gave - vi kan SKABE livet igennem det vi gør - igennem det vi tænker og hvordan vi så handler.

Personligt er jeg ikke tilknyttet nogen religion - men mener at universets energi som vi er en del af rummer alt inclusive essencen af alle religioner - al visdom med mere. Og jeg tror vi har adgang til det hele i takt med vores individuelle udvikling. De mange former vi ser ( Buddhisme, Kristendom, Islam med mere) er som jeg ser det - fragmenter af helheden tolket af forskellige kulturer for at erkende og begynde at forstå skabelsen og helheden. !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Thomas Meyer.

Tak for din anerkendelse og jeg vil lige forsøge med lidt flere overvejelser, men for mig er karma bare en del af livets love og som sådan kan man vel groft sammenligne lidt med marxismen ,som jo faktisk på en anden måde fortæller at vi selv skaber vores verden og vores forhold i dette liv er forårsaget af vores miljø og hermed de valg vi hver især træffer for hinanden.
Vi bliver forbundne uanset tro,ideologi bl.a.
Jeg er en ældre herre(65) som først i en sen alder er kommet ind i buddhismen, men som min søn siger du ar altid været det,vidste det bare ikke.

Viggo

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Wagner

@Thomas

Med hensyn til fattigdom, så var der nok mange, der forholdsmæssigt ikke var særlig rige for 2.600 år siden. Jeg har mødt folk fra Afrikanske lande, som lå langt længere nede end Thailand på lister over økonomi, og som vedholdende hævdede, at de skam også havde gratis lægehjælp (standarden må være tvivlsom) og at ingen døde af sult i deres land.

De thaier jeg har mødt har typisk været opvokset på landet, og ikke i de primitive bambushytter, som der også findes. Men selv hvis forældrene havde rigeligt jord og basale goder ikke lod til at være problemet, så har de syntes de var fattige, og byerne eller udlandet har i alle tilfælde lokket med et liv som forbrugere i et vestligt nirvana.

Mange synes vel de er fattige pga turisterne, der kan virke superlykkelige og energiske, og i stand til at bruge så utrolig mange penge i deres ferier. Men ønsket om flere penge og ting hænger ikke sammen med buddhismens syn på frihed, heller ikke i tekster fra Thai forrest tradition.

Så vidt jeg forstår lærer thaier at recitere en hel masse som børn og de fleste unge mænd har et forholdsvist langt ophold i tempel, hvilket mødrene er glade for, vistnok fordi det kommer dem til gavn gennem karma eller good luck, som de kalder det. Men trods dette syntes Buddha at være en slags gud for dem og vigtigere end dharmaen? Kongens placering i husaltret skyldes måske strukturer og hans velgørenhed, men det kan virke overraskende, at nogle ligefrem fører samtaler med en favorit konge, der har været død i mere end hundrede år, og dette med de mange tv kanaler fyldt med overtro, spøgelser og ånder. Der er meget som ikke hænger sammen for en vestligt indoktrineret, men måske alting er klarere, hvis man taler sproget, har boet i landet og gift med en thai?

På den ene side bryder jeg mig ikke om hvad jeg nogle steder har læst om templer, der er blevet til en slags forretninger med munke på første klasse, og det lyder for mig som om, man tror man kan købe sig til en bedre karma. På den anden side har templerne stadig sociale funktioner og giver folk (fortrinsvis mænd?) mulighed for at opnå forskellig lærdom og personlig udvikling. Og så er mange endda glade for at få lejlighed til at forsørge de praktiserende. I det rigere Danmark står den på kontrolskemaer og tvangsaktivering, mens der klages over skatten, og man skal nok ikke regne med noget, hvis man går en runde ude ved socialministeren med sin madskål. I bedste fald hedder det mindfulnesskurser, som de lærte i øvrigt mener kan være farlige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

@Henrik

Der er mange af de ting du anfører som jeg dels godt forstår man kan se lidt undrende på - dels er jeg enig med dig i en række punkter.

Jeg ser flere elementer i det - lidt ligesom igennem mine mange rejser i Indien. Fattigdommen er meget stor i visse dele af Thailand - dog endnu værre i Indien

Der er generelt i Østen en stor del naivitet omkring at gøre godt for at få "good luck tomorrow" som du skriver. Meget af dette fornemmer jeg også har en sammenhæng til angst for "det store"/ dommeren om du vil. På samme måde som katolikker skal tænde lys etc. for at undgå straffen. Der er helt klart også en del med en form for mainstream tro på Buddha - hvor man hellere må give til munken eller templet således at man skaber god karma. Om dette så er godt/skidt kan så diskuteres. Fordi uanset motivet er at ønske god karma for sig selv - så foranlediger det faktisk mange til hvad vi kan kalde en god opførsel/adfærd. Jeg så dette meget i Thailand, og uanset at man i den Buddhistiske tankegang kan mene at " hey de betaler sig fra bedre karma", så er faktum at der er mange - rigtigt mange som via denne tankegang rent faktisk giver meget - både til templerne, men også til fattige til sygehuse og forældreløse. Og så er der faktisk også en stor gruppe som efterlever Buddhas lære fordi de føler for det :)

Der er jo ikke kun een vej - og uanset Danmark eller Thailand så er der heller ikke kun een form for adfærd i forhold til Buddha. Man kan så sige at tråden startede ud med forskellige betragtninger omkring Buddhismen. Og der er naturligvis variationer - hvor den f.eks. dyrkes på een måde i Tibet,, på en anden måde i Thailand, på en tredje måde i Vietnam - og måske igen en ny måde i Danmark. Sådan ses det også med Kristendom og sådan vil det nok altid være. Vi har hver vores måder at forsøge at bruge gammel visdom på, og om den ene er mere rigtig end den anden tror jeg ikke. Fordi det er så igen den individuelle udvikling og der hvor man er i sin egen proces der er afgørende for hvordan man bruger den viden man stifter bekendtskab med og hvordan man omsætter det man lærer til handling.
Det som jeg synes er mere væsentligt er at bemærke at det virker som om at i lande hvor Buddhismen er overvejende - er der generelt en anden harmoni - der er en anden social struktur og der ses mere på ens egen adfærd. Uanset om dette så er fordi man er dybt troende - eller fordi man mener man køber sig til bedre karma - så er slut resultatet altså mere positivt end i vesten hvor det typisk KUN er ens egen vej frem der tæller, og træder man på en masse for at komme frem så er det jo "bare spillets betingelser". Den stærke overlever.... ! I vestens meget meget selviske måde at opføre sig på for at opnå det man vil - mener jeg fortsat at vi kan lære en hel del af østens ide om f.eks. karma og god adfærd. Jeg skelner ikke her mellem motiverne for denne gode karma, men ser handlingerne og adfærden som mere vigtigt.

Så man ens motiv være ens private sag som så er den man selv vil skulle "deale med" i forhold til ens eget karma :).

Som min kone også fortalte om - har hun tit været i templer hvor mange ældre kom og gav respekt til munkene hvorefter de lytter til munkene bla. om at oparbejde "ikke tilknytning" til materialle ting og om at forberede sig på livet ender. Ligeledes kender vi velhavende Thaier som er glade for deres velstand, som også er taknemmelige i forhold til Buddha, men som ikke bekymrer sig om at FASTHOLDE velstanden ud fra deres viden om at alt er flygtigt og intet kan medbringes til den anden side. I disse sammenhænge er der en markant forskel til vestens opfattelser af at fastholde sine værdier koste hvad det vil.

Men flere af disse indre sammenhænge er nok svære at opdage medmindre man lever i det og lærer folk og deres inderste holdninger at kende. :)

Det er naturligvis ikke Disneyland -og der er klart nok også andre mere indgroede materialistiske holdninger blandt nogle...!

Deres samtaler med afdøde - og andre ting er så ikke så fremmed for mig da jeg selv i mange år også har beskæftiget mig indenfor disse områder og igennnem egne oplevelser har oplevet ting her som ikke er mulige at forklare ud fra den almene fysiske verden og opfattelse :) Det er en anden historie :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Meyer

@Viggo -

Jamen selv tak :) Og jeg mener det samme som i mit tidligere indlæg - så er alle religioner, karmalov med mere fragmenter af helheden. Der er visdom at hente i allesammen, som vi så individuelt kan stykke sammen i vores eget indre arbejde på at stykke en helhed sammen! Vi har som sagt den her magi som mennesker -hvor vi kan skabe vores eget liv igennem vores måde at leve på. Og her kan f.eks. Buddhismen give en række gode bud på måder at leve på som styrker både sjæl og krop og den kan vise nogle veje om adfærd i forhold til hinanden med mere.

Kristendommen gør det samme med de ti bud. Læs de ti bud og så forestil dig at vi hverisær levede ud fra næstekærlighed, ikke at stjæle, ikke at begå mord, ikke at lyve, ikke at begære din næstes etc. etc.
TI SIMPLE BUD, SOM STORT SET VILLE ÆNDRE VERDEN HVIS DE BLEV FULGT...

Fakta så behøvede vi ikke biblen som sådan hvis vii fulgte disse enkle leveregler som omfatter kærlighed, empati - ærlighed og moral.

Og sådan ser jeg alle de store mestres lære igennem tiden. Essencen af disse er den samme. Vi har for tusinder af år siden fået recepten på paradis på jorden :) Vi følger den bare ikke !!

Her er Buddhismen måske mere fordøjelig for mange fordi den ikke rummer en dømmende eller straffende gud. Det er trist at disse elementer er blevet skrevet ind i vores moderne bibel historie på den måde de er det, fordi jeg tror det virker afskrækkende på mange. Men biblen er jo skrevet af mennesker og deres fortolkninger af det som er sket plus deres individuelle tanker omkring det - bla. deres frygt for den straffende gud og himmel og helvede.

Så for mange tror jeg måske Buddhismen er mere spiselig som en rettesnor for livet. Og det er jo klart positivt nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Thomas Meyer

-”Karmaloven skelner ikke mellem godt/dårligt. Ligesom almindelig årsag og virkning. Det er KUN os der behæfter tingene med godt/skidt ud fra vores definition af hvordan verden ser ud.”

Det er så på dette punkt vi er uenige.
Jeg vil fortsat hævde at der findes dårlig karma der slæber efter mennesker og det mener jeg fordi jeg har mødt sådanne mennesker der netop grundet på deres handlinger i tilværelsen har fået dårlig karma.
Min erfaring er ligeledes, at der findes mennesker med god karma.

At du således mener at godt og ondt ikke er foruddefineret af Karma / Gud eller hvad "styresystemet" nu skal kaldes, må jeg derfor tillægge din manglende interesse eller erfaring med sådanne iagttagelser. Ikke at dette skal være et kritikpunkt.

Når jeg f. eks her senest har haft anledning til at studere forskellige konspirationsteorier om den 11/9 er det tydeligt, at mulige mistænkte bagmænd til plottet den 11/9 måske centrerer sig om f. eks kultstedet Bohemian Grove hvor også bl a. en lang række amerikanske politikere og præsidenter igennem hundrede år bl.a andet Nixon og Bush og Kissinger har medvirket i ceremonien ”Cremation of Care”. En cremoni der dybest set handler om at ofre ”Barmhjertigheden” som princip.
Ceremonien udføres på et symbolsk barn(?) men kommer ganske tæt på, hvad de fleste mennesker ville kalde yderst ekstrem ondsindet satanisme.

Disse personer f. eks Nixon Bush og Kissinger der har deltaget i disse bestialske ritualer er personer hvis skæbne du umiddelbart kan iagttage via medierne.
Det er personer med en derfra uhyggelig dårlig karma som forsøgte at opdyrke en ond spiritualitet i Bohemnian Grove. En spiritualitet der via ceremonien ”Cremation of Care” (som jeg ser det) er ment til at give disse personer ”styrke og vilje” til at underskrive krigserklæringer der dræber og sårer millioner af mennesker.

Disse nævnte personer ville afgjort hade hvis Karma var foruddefineret i henholdsvis god karma og dårlig Karma af f. eks Gud.
For så måtte de derfor indse, at man ikke kan løbe fra sine handlinger.
Disse personers værste frygt er afgjort at forudefineret god og ond Karma og at Gud findes .
Uden netop en foruddefineret karma og en allestedsnærværende Gud tror de sig, at de konsekvensløst kunne forvandle livet til et helvede på jord.

Biblen
– Noget af det første du finder i Biblen er myten om Kundskabens Træ hvis frugt netop foruddefinerer godt og ondt. Altså kort sagt Karmaloven.
Det er via denne myte blevet nærmest tæsket og hjernevasket ind i årtusinders kirkegængere at ”man” ikke selv må skelne mellem godt og ondt, men at "man"udelukkende skal lade øvrigheden og ellers diverse konger og kejsere og paver definere Guds mening i alle forekommende store og små sager.
Dette er da den værste gang umyndiggørelse af mennesker som jeg nogensinde har set.
Mennesker ang mass bliver via myten om Kundskabens træ m. m. gjort til nyttige slaver uden nogen som helst rettigheder – Whatsoever.
Her er vi vist ovre i noget direkte blasfemi hvad angår Karmaloven - og det endda med Biblen som grundlag.
Dette eksempel siger jo alt om både Bibel og kirke og diverse groft magtmisbrugende øvrigheder af alle slags.

Jeg må derfor stadig fastholde, at der findes guddommeligt foruddefineret god og ond karma.
Heldigvis.

anbefalede denne kommentar

Sider