Læsetid: 6 min.

Vil du tage dig selv alvorligt som romantiker?

Så skal du unde sig selv at møde Alexander McQueen på Metropolitan Museum of Art i New York. Iført sort læder, opreven skotskternet nederdel eller bare et par fuglefjer ...
Hvornår bliver jakken til hud — og mennesket til dyr? Alexander McQueens forvandlingskunst skaber drømmesvimlen og kuldegysninger på The Metropolitan Museum of Art i New York. Her fra kollektionen 'It's a Jungle Out There'.

Hvornår bliver jakken til hud — og mennesket til dyr? Alexander McQueens forvandlingskunst skaber drømmesvimlen og kuldegysninger på The Metropolitan Museum of Art i New York. Her fra kollektionen 'It's a Jungle Out There'.

The Met

11. juli 2011

NEW YORK Hvor længe vil man stå i kø for at møde en af vor tids største romantikere? Jeg betvang rastløsheden og jeg har ikke fået smurt lykkesmilet af mig lige siden... Et møde med haute couture-designeren og menneskekunstneren Alexander McQueen er ventetiden værd. Men det er samtidig en personlig satsning af de voldsomme, sådan at vandre helt tæt på hans læderhjelme med usynlige øjensprækker og hans højhælede sko, der mest af alt ligner torturinstrumenter til knogleknækning. For tør man egentlig gå med ham helt ind i hans sorte universer af længsel og spinkel eksistens? Eller forsøger man bare at smugkigge og holde fast i sig selv undervejs i hans svimlende drømmeverden?

Nuvel, selvfølgelig kan man ikke møde ham selv. Ikke mere. Han kunne ikke magte at leve videre, efter hans mor døde, så han begik selvmord dagen før hendes begravelse den 11. februar sidste år. Da var han bare 40 år gammel.

Men når man træder ind i det første rum i den heftige udstilling af hans kunst på Metropolitan Museum of Art i New York, så virker det, som om man får lov til at møde hans visioner og hans tanker helt uden filter. Og så forstår man, at man ikke har noget valg: hvis man vil tage sig selv alvorligt som romantiker, må man lade sig suge ind i McQueens verden

Beton og guld

'I am overly romantic,' sagde McQueen om sig selv. Og mens man vandrer gennem udstillingen får man kun bekræftet, at manden havde ret. Jo, han var overromantisk. Alt i ham var drevet af længsel. Og hans tøjkunst blev nødt til at forholde sig til hans higen efter noget anelsesfyldt og overjordisk og beåndet. Han kunne ikke bare sy et jakkesæt. Jovist, han kunne netop sy et jakkesæt til perfektion, fordi han i den grad havde lært håndværket hos Anderson and Shephard tilbage i 1980'erne. 'Man bliver nødt til at kende reglerne for at kunne bryde dem,' som han sagde og hyldede traditionen.

Men han måtte lade tøjet få sit eget længselsunivers. Derfor har hans jakkesæt pludselig overdrevent lange skøder - eller måske en revers, der lægger sig op foran hagen og skjuler ansigtet. Altså glimt af den vildskab, som både gjorde ham til chefdesigner hos Givenchy 1996-2001, og som skabte hans brand og hans eget modehus som et af de mest nyskabende i dette årtusind.

Udstillingen på The Met indledes fint med et rum netop med jakkesæt - som om kuratoren Andrew Bolton klogt nok har tænkt, at de fleste skal kunne være med i det allerførste rum; ginerne med blodstænk på armene kommer først senere i disse subtilt opbyggede udstillingsrum, der er nogle af de mest sanseligt meddigtende, jeg kan erindre.

I det første rum er væggene af beton, og lyset er rå neonlys. Godt så. Men når man så drejer ind gennem næste døråbning, så skrider grebet i virkeligheden. For her er der lutter 1700-tals spejle enorme guldindrammede spejle fra top til tå. Og kreationer så vilde, at ingen fest helt ville kunne matche dem. Alt er iscenesat, som om det var teater. Og den knivskarpe skillelinje mellem tvang og frivillighed ligger i alle kreationer. Om det så er Mozart, der kommer ud af højttaleren ved siden af, eller om det er tornekronen, der presses ned over panden. Eller de forhåndsprægede guldlæderbryster, der skubbes ned over huden som hardcover-couture.

Oversprøjtet og lykkelig

Næste rum er alt holdt i mørkt træ. Her står hans bondageindpakkede kvinder med flere meter høje ben og kindben helt op i himlen. Her er også videoglimt fra hans catwalks, der åbenbart udartede sig til en slags happenings, fordi alting transformerede sig, mens tilskuerne troede, de bare skulle se på en kjole. Sådan som f.eks. den rå hørkjole, der bare blev holdt oppe af et råt læderbælte over brysterne. Da modellen trådte op på et podium og begyndte at dreje rundt, blev hun beskudt af malingskanoner, der sprøjtede maling på hendes kjole i uforudsigelige farver, mens hun blev ved med at cirkle rundt og rundt: Kreation og destruktion i samme åndedrag.

Inde i et brædderum forstår jeg, at der i hvert fald er én ting, som McQueen burde have nået i sit liv: Han burde have mødt ballettens verden. For pludselig vrimler det med fuglefjer ægte fasanfjer og forgyldte andefjer. Og på væggen står et citat: 'Jeg forsøgte at overføre fuglens skønhed til kvinden.'

Jo tak. Men McQueen er jo ikke den eneste, der har forelsket sig i fuglekvinden. De nordiske folkeviser vrimler med jomfruer i fugleham. Og i ballettens verden flyver både svanen som forhekset kvinde i Svanesøen - og Ildfuglen. Derudover ville McQueen klart have forelsket sig i den vildeste romantiske ballet, nemlig Bournonvilles Sylfiden. Denne luftånd er ikke engang en fugl, næ, hun er et rent drømmesyn sådan et, som McQueen måske inderst inde søgte at skabe med hver eneste kreation. Og så flyver hun endda rundt oppe i McQueens elskede Skotland.

Voldtaget og stolt

Highland Rape fra 1995 var en af de kollektioner, der fik de britiske sind ud af balancen. McQueen, søn af en skotte, anklagede her England for at have krænket Skotland. Han viste overgrebet helt konkret - med skotskternede kjoler, der var flået voldtægtsåbne mellem lårene. Og på The Met har kuratoren fulgt misbruget ved at udstille McQueens nyskabende tartan-kreationer med brysterne hevet ud af korsagerne - og et gulv, som nogen har flænset op med brækjern. Alt imens lysene stadig blafrer i borglysestagerne...

Det kan godt være, at McQueen er blevet kaldt 'the hooligan of the English fashion'. Men englænderne har også tydeligvis nydt hans fornyende indspark til den noble, men stive dress code, som ellers præger det britiske samfund. Også i USA vækker han furore. Da Michelle Obama i vinter optrådte i en orange overdådighedsrobe fra McQueens modehus, blev hun prompte beskyldt for ikke at dyrke amerikansk design i tilstrækkelig grad. Naturligvis fordi kjolen var så underskøn og foldede sig så asymmetrisk organisk, at den fik alle andre festkjoler til at virke magtløse og ordinære.

Silke og stilhed

Til allersidst i udstillingen er der kø foran en kasse med nogle mørke vinduer. John Williams-musik siver ud gennem højttalerne, og ind gennem nogle sprækker kan man opleve en kvinde filmet i 3D. Hun drejer lige så stille, mens hun lader vinden tage fat i sin lyse silkekjole, der flagrer og drejer sit helt eget liv. Til sidst ender hun med umærkeligt at forsvinde ud i horisonten i en sky af silke og længsler.

Var det mode? Var det film? Var det kunst? Det var godt nok supermodellen Kate Moss i en holografisk installation. Men det var mest af alt længsel...

Og så er det, at man forstår, at dette med at være romantiker ikke bare handler om Goethe og Lord Byron og Sylfiden. Men at romantikeren ikke har noget valg: Romantikeren må hele tiden følge sin tankeflugt ud i det umulige. Afsted mod enhjørningens rige. Eller organzaens. Uanset prisen.

'Der er ingen vej tilbage for mig nu,' skrev McQueen. 'Jeg er ved at tage dig med på en rejse, som du ikke engang drømte ville være mulig.'

Og det gjorde han. På The Met kan man følge ham lidt af vejen. Med farvet glas, læderstrimler, skotskternet tørklæde og en håndfuld fuglefjer. Og liflige kuldegysninger.

Savage Beauty. Kurator: Andrew Bolton, The Costume Institute. The Metropolitan Museum of Art. New York. Tirsdag-søndag. Desuden kan man købe specielle billetter til McQueen-Mondays. Til 7. aug. www.metmuseum.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu